Herlige hvidvine, superbe røde italienere og gode bobler til lave priser -Brugsen kan det hele i disse uger!
Superbrugsen og Kvickly har skræmmende mange (og gode) tilbud i disse uger -især sammenlignet med konkurrenten Føtex (udover italiensk med 40% kun ét best buy i uge 18-19).
Den nye Aflora Vinho Verde (49,50 v2) har virkelig stil, som også de hvide fra Cattin i Alsace (69) og senthøstet riesling fra Landgraf (79), samt god chardonnay fra Barolo området (54,83 v6).
Blandt de røde er Italien i top: Fontanafredda har god Barbera (54,83 v6) og Barolo 149), men Mazzei's superbe merlot fra Fonterutoli (79) er tæt på (med global pris på 192!). Til lav pris er Why Not en syditaliensk ripasso-stil (49,83 v6). Endelig en sjældent god Amarone Villa Annaberta (149).
Endelig (endnu) en serie fra sydafrikanske Spier (38,17 v6) samt gode bobler til forårets fester samt en gammel XO Cognac (199).
uge 19/24
Fontanafredda rød/hvid, kr/fl v6: 54,83
Bedste KØB + **** (4/5), Kvickly (ikke Superbrugsen), indtil onsdag 8/5
Meget typisk og altid pålidelig rød barbera med rig frugt i næse og mund, plus fasthed og rustik fylde med tanniner skjult af frugten.
Et perfekt match til solide gryderetter og andet godt. 2021 fik 91p/100 af canadiske Nathalie MacLean, mens 2020 fik 90p/Spectator, flot til prisen.Hvid chardonnay er mere "Cool Climate" end mange: Ingen eg, ren aroma, sprød syre og god stil.
Fontanafredda (foto) er et af de historiske huse i Barolo, ejet af kongen af Savoyen, der i 1861 blev konge af det nye land Italien. Et stort hus (7 mill. fl/år), som trods stort domæne mest købes ind udefra. Både rød og hvid viser et moderne Piemonte til en særdeles rimelig pris.
Barolo "Fontanafredda"... 149,-
Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5
Den nye 2019 skal være superb (bl.a. 94p/WineSpectator), men huset leverer i dag superb Barolo i en klassisk, men nogenlunde tilgængelig stil. Vent en dyb farve (for Barolo), intens aroma af urt, sød frugt og lidt tobak (ved lagring), en tør, ren og præcis smag og balancerede tanniner til at give eftersmag. Egentlig flot sammen med mad, men nok bedst efter 8-10+ år.
Cattin Alsace hvid/orange... 69,-
Riesling, Pinot Gris eller Pinot Gris "Orange"
Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8.maj
Riesling -en klassisk tør riesling med lidt nerve og sprød friskhed, god syre. ikke top, men heller ikke grøn i stilen. Vinen har ikke så meget spritz som Mosel, men en rig aroma. 2021 fik 90p/WineEnthusiast.
Mosten får 48 timer i kontakt med skallerne -heraf farven- før kold gæring og lagring sur lie indtil tapni Lys orange farve; pæn aroma med lidt krydderi (måske orange? Hmm), ganske fyldig, ganske lille sødme, med fine syrer og god lang smag. 94p/WineEnthusiast (apr.23) til 2021, lidt højt, synes jeg.
Familien Cattin har siden 1600-tallet boet i Voegtlinshoffen syd for Colmar. Oprindelig var familien delt i 3 firmaer (Joseph Cattin, Cattin Frères og Théo Cattin), som er i samlet i ét hus. Huset ejer 60 og får druer fra 120 hektar. Vinene sælges under andet navn til markant højere pris hos anden importør.
Why Not? rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 49,17
6 fl: 295, rød og organic negroamaro zinfandel, rosé, hvid pinot grigio, Italien
Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8.maj
Spier "Vintage" rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 38,17
6 fl: 229, blends, Sydafrika (tappet i Danmark)
Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8.maj
Les Anges Sauvignon Loire... 50,-
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil onsdag 8/5
En læskende, aromatisk vin oven på de tunge chardonnay'er fra "Den ny Verden" som Australien eller California.
Vinen kommer et kooperativ ved Loire, som leverer masser af sauvignon. En god Sancerre er bedre, men desværre er ikke al Sancerre så god som denne.
Kun smagt en 2022 med aroma i duft og smag, let, tør og sprød, ganske elegant (Og herligt navn, "Englene"!).
2020 fik 5* i Ekstrabladet med ordene: "en mundvandsdrivende, top-aromatisk lækker terrassebasker, der smager og dufter blomstrende hyld, friske stikkelsbær og citron. Nyd denne vin med rejemad med frisk citron".
Foto af Chenonceaux, et af (rigtig) mange billedskønne slotte ved Loire. Regionen omkring dette slot er faktisk velkendt for netop vinen af druen sauvignon.
En læskende, aromatisk vin oven på de tunge chardonnay'er fra "Den ny Verden" som Australien eller California.
Vinen kommer et kooperativ ved Loire, som leverer masser af sauvignon. En god Sancerre er bedre, men desværre er ikke al Sancerre så god som denne.
Kun smagt en 2022 med aroma i duft og smag, let, tør og sprød, ganske elegant (Og herligt navn, "Englene"!).
2020 fik 5* i Ekstrabladet med ordene: "en mundvandsdrivende, top-aromatisk lækker terrassebasker, der smager og dufter blomstrende hyld, friske stikkelsbær og citron. Nyd denne vin med rejemad med frisk citron".
Foto af Chenonceaux, et af (rigtig) mange billedskønne slotte ved Loire. Regionen omkring dette slot er faktisk velkendt for netop vinen af druen sauvignon.
Landgraf Riesling Spätlese... 79,-
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5Rheinhessen. En meget lækker tysker med rig aroma, let (8% alk), fornem behersket sødme, som slutter med fin syre. Den lagrer sikkert glimrende, men hvorfor ikke nyde den nu til en salat eller solo, mens snakken går. En af Irma's klassiske vine -og herlig!
Rhone Pierre-Henri Morel... 59,-
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5
Den almindelige Rhone fra Morel, stjernen Chapoutier's afdeling i det sydlige Rhone. Mørk, meget fyldig, sød frugt, fyldig, lang -en klassisk Rhone til meget lav pris. Jeg har ikke i maaaaange år smagt en dårlig vin fra Chapoutier. Den giver Guigal (til 70-100 kr!) kamp til stregen. Personligt foretrækker jeg denne fuldblodsvin frem for den mere polerede Guigal.
Fonterutoli "No 10", Toscana... 79,-
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5Vinen er blødere, federe og mere tilgængelig end den lidt stramme, men sindssygt flotte Classico riserva. Men stadig med herlig frugt og drikbar allerede nu. En rigtig god pris -international pris er p.t. 192 kr! Set i 2021.
Mazzei er et af topnavnene i Toscana med bl.a. 3 røde * i Gambero Rosso (for rigtig mange 3 glas vine) fra domænet Fonterutoli i Chianti Classico. Nr 10 laves på 90% af Bordeaux-druen merlot + 10% sangiovese. En stor vingård med godt 150 hektar vin. Deres mest kendte vin er nok Ser Lapo Chianti Classico Riserva.
Amarone, Villa Annaberta... 149,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5
Set i 2019. Mange elsker Amarone med den nærmest vulgære, koncentrerede frugt og store styrke, ofte kombineret med lille restsødme. Jeg er ikke fan, men anerkender, at Annaberta er flot i denne stil -og mange elsker den -2019 fik 94p/Gilbert & Gaillard (fransk guide med ordene "Magnificent!"). Lidt overdrevet, mens 2018 fik 5* i Ekstrabladet. Vinen kommer fra stor familiegård med stor ejendom i hjertet af Valpolicella.
Villa Annaberta Canaja rød/rosé... 149,-
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5
Rød er letbenet ripasso-type fra Annaberta, som skal være tørret kort inden gæring og lagret et år i eg. Hmm! Det bedste er den tørre smag. Men et forglemmeligt glas, som kun er smagt én gang,. Nok indkøbt vin og druer. Rosé ikke smagt.
Sunrise Chile rød/hvid/rosé... 30,-
Godt KØB + ** (2/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5Concha & Toro's basisvin fås i flere varianter, men har ikke ofret penge på dem, så kun 1-2 smagt til selskaber. Rene og tørre vine uden dikkedarer, men ikek spændende nok. Hvid og rosé kan være bedst.
Cava Jaume Serra tør/sød... 50,-
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil onsdag 8/5
Kun Brut. Perfekt til studenterfest på budget -men slet ikke Champagne eller crémant. I "Cava" kapitlet skriver jeg "ung, frugtig stil til lav pris, der ikke gør nogen fortræd. Druerne i vinen smager ikke katalansk!" Den fik 5* af Henrik Steen Andersen i Politiken for 4 år siden.
Crémant Moillard, Bourgogne... 79,-
Hvid brut eller demi-sec, rosé BrutGodt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5En god crémant til studenter- og andre forårsfester. Rosé er god, tør, fyldig og ren, mens den hvide fik 89p/WineEnthusiast i dec.2021 og 6*/6 af AOV (12/20) med ordene: "Nektarin og litchee, fyldig rund og behagelig mousse. Fin afstemt syrebalance af lime. Et ganske let mineralsk præg der giver vinen lidt klasse." I dag har vinen fået årgang -set i 2021.
Moillard var i 00erne et stolt 150-årigt familiehus med stort domæne. Efter nogle kedelige år under Sauvestres dubiøse ejerskab ejes huset af Joseph Helfrich's GCF gruppe. GCF er begyndt at lave god vin, selvom de bestemt endnu ikke har det store ry, hverken i Bourgogne eller hjemme i Alsace.
En god crémant til studenter- og andre forårsfester. Rosé er god, tør, fyldig og ren, mens den hvide fik 89p/WineEnthusiast i dec.2021 og 6*/6 af AOV (12/20) med ordene: "Nektarin og litchee, fyldig rund og behagelig mousse. Fin afstemt syrebalance af lime. Et ganske let mineralsk præg der giver vinen lidt klasse." I dag har vinen fået årgang -set i 2021.
Moillard var i 00erne et stolt 150-årigt familiehus med stort domæne. Efter nogle kedelige år under Sauvestres dubiøse ejerskab ejes huset af Joseph Helfrich's GCF gruppe. GCF er begyndt at lave god vin, selvom de bestemt endnu ikke har det store ry, hverken i Bourgogne eller hjemme i Alsace.