Søg i 1300 opslag:

11/05/2024

Meny nok Danmarksmester i pink

Endnu en uge, hvor du med fordel kan gå i Meny. Og kan du lide pink, er Meny en stærk kandidat til DM i rosé! 

I denne uge har Meny tilbud på 7-8 pink vine, hvor 4 er med her. Den lyserøde Ramón Bilbao (49,67 v3) er måske bedste køb et mulehård foran Cap d'Agde (55). Mens vi velhavere vil kaste os over den fine Castillon fra det mondæne Bandol

    Meny har også en god grøn vin, Vila Nova på druen alvarinho (49,95). Blandt de røde er Victoria Haut-Médoc (99,95) kommet i en flot 2019 årgang, mens Faustino I er en klassisk Gran fra Rioja (99,95).  

Bedste KØB: Ramón Bilbao Rioja rosé - Castillon Bandol rosé - Vila Nova "Alvarinho" - Rhone "Cellier des Princes" -  Faustino I Gran Reserva
Godt KØB: Cap d'Agde "Désir" rosé - Victoria Haut-Médoc - Cono Sur Bicicleta rød/hvid/rosé - 

Weinbach Riesling Mosel - Pelissero Favorita Langhe - Penfolds Max's rød/hvid

uge  20/24

Ramón Bilbao Rioja rosé, kr/fl v 3: 49,67

3 fl. 149, Bedste KØB + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 16/5

Engang kendt for billig Rioja, men leverer i dag meget flotte vine år efter år. Ny ejere, ny vinmager -så lidt skal der til! Vinmager Rodolfo Bastida laver vinen i Provence stil af 85% garnacha og 15% hvid viura, som gror højt (550-750 meter) i Rioja Alta.  
    Meget lys laksefarve; indbydende aroma, ganske fyldig, meget frugt i smagen, men uden stor karakter -endnu ikke helt så god som Provence. Kender ikke årgang, men Tim Atkin gav 92p/100 til 2022. 

Cap d'Agde "Désir" rosé... 55,-

Godt KØB + *** (3/5)Meny, indtil torsdag 16/5
Ligner til forveksling Exhib, en pink Irma vin, som nu ses i Coop365. Men til 55 er den også rigtig godt køb og får 5* af Vinbladet: "Frugtig vellavet rosé med jordbær og hindbær . Pænt balanceret med en fin syre. Imødekommende med en frugtig afslutning"
    En herlig vin til en salade nicoise eller den dyre stenbiderrogn. Kommer fra marker omkring Thau indsøen nær Cap d'Agde, som har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét. Giganten GCF leverer både denne og Exhib.  

Ch. Castillon, Bandol rosé... 99,95 

Bedste KØB +  **** (4/5), Meny, indtil torsdag 16/5

Historisk anset for bedste rosé (med Tavel). En sart aroma, men distinkt og fin end de nymodens partyboosteres frembrusende frugt), smuk lys rosa farve og en smag, der fylder munden op uden at dominere -og slutter af med frugt og syre. Vinen har godt af et år eller to, så vær ikke ked af det, når din Meny tilbyder 2021 og ikke den unge 2023. 
      Bandol er nærmest "Grand Cru" i Provence og kommer fra malerisk lille område 12-15 kilometer øst for Marseille, nærmest i halvcirkel rundt om havnebyen Bandol (som nok er mere turisme end fisk i dag!). Castillon er et mærke fra Bastide Blanche, et af de meget fine slotte.

Victoria, Haut-Médoc... 99,95

2019, Godt KØB **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 16/5

Det charmerende lille slot (del af Bourdieu) har historisk leveret vin med mere tannin end charme, men den rige ejer Richard har haft stor succes med denne 2019, der får 90p/Parker:
    "Exhibits notions of sweet berry fruit mingled with violets, plums and spices. Medium-bodied, elegant and perfumed, with lively acids, supple tannins and a fragrant finish, it's well worth consideration". Jeg vil nok nyde vinen, mens den har frugten og syren. 
    Richard er vinhandler og ejer flere slotte, bl.a. Barbe i Bourg,  Victoria er 20 hektar på grænsen mellem Vertheuil og Saint Estèphe. Der er lidt grus, men mest limsten, som giver vine med mere stramme tanniner end i naboen St Estèphe.

Vila Nova "Alvarinho"... 59,95

Bedste KØB + **** (4/5), Meny og shop.Meny.dk, indtil torsdag 16/5

Vinho Verde, Portugal. En tør, sprød og elegant hvid med ren, rig aroma og god længde. Druen er den originale alvarinho, som kaldes albariño i Spanien på den anden side af Minho floden. Synes faktisk denne er bedre end de spanske kopier til samme pris. Nyere årgange har fået meget ros, bl.a. 88p/Parker og 90p/WineEnthusiast. 
    Vingården har tilhørt familien Lencastre siden 1100-tallet (!), men vinen kom til i 1970erne. Men siden er det gået stærkt. En god del sælges direkte, men en stor del af vinen sælges gennem det fransk/britiske firma Boutinot, der leverer til mange kæder. 


Cono Sur Bicicleta, kr/fl v 6: 41,67

rød cabernet og pinot, hvid chardonnay, rosé, Chile
6 fl: 250, godt KØB + *** (3/5), Meny, Spar og MinKøbmand, indtil torsdag 16.maj

Cabernet har nydelig frugt og noget syre på grænsen til det grønne, men stadig en god madvin. 
Pinot er specialitet fra huset (de er Chiles største pinot-producent), som har fået 90p af guide. En let, frugtig vin med vis charme, men ret simpel. 
    Rosé har pæn frugt, hvid chardonnay med mere friskhed end mange. 
    God dagligvin til en god pris -faktisk billigere ned i grænsehandlen!
      Cono Sur er et stort vinhus, som ejes af giganten Concha y Toro (som fås i Coop!), men drives separat og leverer moderne vine af god kvalitet. Deres mest kendte vin er denne med en cykel på etiketten, som er basisvinen

Rhone "Cellier des Princes", kr/fl v 3: 49,67

3 fl: 149, rød Vieille Vigne, hvid Selection, Frankrig

Bedste KØB + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 16/5 
En god Rhône fra det store kooperativ i Chateauneuf du Pape, hvor vinen er lavet. Princes leverer trods adressen ikke meget "pavevin", men til gengæld en masse ofte glimrende Rhône -og denne er præget af 80% grenache + lidt syrah og mourvedre. Ganske mørk for grenache, rig frugt, god længde, men stadig let drikkelig. Den hvide er også rigtig god, men håber du kan finde 2022 (2021 har måske mistet lidt af frugten). 

Weinbach Riesling Mosel, kr/fl v 6: 49,67

3 fl. 149, Medium Dry, Godt KØB + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 16/5

Kun smagt 1-2 gange, men gode venner har hjulpet -let hvid (10%) med frugtsødme og frisk syre med lidt blomst i næsen. Lidt sød for medium dry med 26,5 g/l restsødme, men syren hjælper til et halvtørt udtryk. 


     Peter 
Weinbach ligger ved Rhinen (Mainz) og sælger Mosel, mens Dr Pauly ligger ved Mosel -og sælger Rhin riesling. Den omvendte verden! 
    Weinbach er del af giganten GCF i Frankrig (Calvet, JP Chenet osv). Kælderen er kendt for Amselfelder, som aldrende nørder som mig  husker som en sød rød, hvis claim to fame var at være den første vin fra Kosovo, vi kunne smage (siden har jeg smagt flere andre) 
    Sælger også under navne som Devil's Rock (Meny), Hans Baer (Coop), Appalina (alkoholfri) og andre.

Pelissero "Favorita Nature", Langhe... 99,95

Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 16/5

En herlig hvidvin fra Pelissero i Barbaresco. Druen favorita var tæt på at uddø, da den -som arneis- historisk blev brugt til at blødgøre de hårde tanniner i Barolo og Barbaresco. Da dette stoppede, forsvandt favorita (og arneis), indtil en behjertet sjæl genopdagede den -til glæde for dig! 
     Favorita er måske identisk med vermentino (rolle i Frankrig), dvs. en vin med ren aroma (fersken), god fylde og fine syrer, der gør den meget egnet til mad. På web er årgang 2020, men håber på lidt yngre år i butik. Kan gemmes, men ofte bedst ung. . 
      Den fine Pelissero vingård i Barbaresco har 40 år gamle vinstokke på den sydvendte Munfrina skråning i Treiso. 

Faustino I, Rioja Gran Reserva "75"... 99,95

Bedste KØB + ***** (5/5), shop.Menyindtil torsdag 16/5

Vinen ser anderledes (og måske pænere?) ud, men er nok identisk med den normale Faustino I. Tappet i anledning af Julio Faustino Martinez ' 75 års fødselsdag. Altid topkøb til 100. 

      Dyrere end mange f.eks. Murrieta Reserva, som koster 160-250 i supermarked herhjemme (og 300 hos Laudrup, men det må vist være toppen!). Murrieta er en bedre vin, men åbenbart bedre køb i Spanien end herhjemme! 
      Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 12 år
      Vinen er lavet af tempranillo + små mængder graciano og mazuelo og lagret 11 måneder i fransk eg og 14 i amerikansk eg før tapning og siden et par år på flaske. Meget bedre end brunello'er og amaroner i denne prisklasse.  

Penfolds Max's rød/hvid... 99,95

rød shiraz-cabernet, hvid chardonnay, Australia
Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 16/5

Storebror til den gode Koonunga Hill, opkaldt efter Max Schubert, der i 1950erne "opfandt" Grange Bin 95, da han ville lave kopi af Bordeaux efter besøg i dette område. Denne vin kan vel ikke kaldes lillebror til Grange -her er mere egnede vine som Bin 389 og RWT i klassen 500-1000 kr).  
      Den røde er rigtig god med rund kraft og nydelig duft, men uden store dikkedarer. 88p/Spectator. Den hvide chard er "Cool Climate" fra Adelaide Hills. Men jeg var pænt tilfreds med den hvide Koonunga, så denne er formentlig bedre endnu. 2018 fik 93p/WIneEnthusiast. 

Morgon "Domaine Arcadières"... 99,95

**** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 16/5

Kender ikke vin eller årgang, men Morgon er kendt for at lagre godt. Som ung masser af sød frugt, som med alderen kan blive til rig bouquet. Men vinen kommer fra navngiven vingård, så kunne være godt køb. Gov den en chance. 
    Thorin er et af de historiske huse i Beaujolais, som for mange år siden blev del af det store Mommessin/Cellier des Samsons, som engang i 00erne blev købt af giganten Boisset (som også ejer Antonin Rodet, Pierre Ponnelle, Viénot, Ropiteau og rigtig mange andre navne). 
    Historisk har huset ikke leveret god vin, men har smagt flere gode vine de senere år, som her dog oftest fra særlige ejendomme.  

Volpi "Donnaluce", Lazio... 99,95

**** (4/5), shop.Menyindtil torsdag 16/5
Vinen er en slags super-Frascati, men navnet bruges ikke. Vinen gror på Frascati's vulkanske bakker og laves på samme malvasia drue + lidt chardonnay og greco. 
    En kold gæring og en snert lagring i eg giver en overdådig, tør hvid vin med indbydende frugt med en vis elegance i eftersmagen. 2021 ses stadig, osm måske har tabt lidt i primær aroma og bør nydes nu. En ældre 2019 fik 90p/Spectator.