Søg i 1200 opslag:

31/01/2023

Bilka: Prosecco er Verdens brus nr 1!

Der var engang, hvor Champagne var nr 1 for brus. Så kom cava fra Spanien, men i 2000-tallet er Prosecco blevet det mest populære brus i Verden. 

I 1900-tallet kunne du stort set kun finde Prosecco i de billedskønne bakker omkring Valdobbiadene nord for Venedig. Men siden gik det stærkt, og på 20 år er arealet 10-doblet. I dag er Prosecco det mest solgte brus i Verden med mere end dobbelt så mange flasker som Champagne (og 5 gange mere end cava). 

      Italien er i dag nr 1 for brus (27% af flaskerne i Verden) og 3af 4 er Prosecco..   

      Modsat Frankrig og Spanien får Italiens brus (Asti og Prosecco) sine bobler i en tank, før vinen tappes på flaske (under tryk, så boblerne bevares). En meget billigere metode end Champagne, crémant og cava, hvor bruset laves ved 2.gæring inde i selve flasken, en dyr og tidkrævende metode.  

      Bilka har ikke mange tilbud i denne uge. Masi's blide Campo Fiorin var engang Valpolicella, men er nu fra Veneto. Så du kan vel kalde den en rødvin fra Prosecco-land! 

      Men den bedste vin er Montgras Antu fra Chile, flot til prisen, samt Muga's klassiske Rioja. 

Bedste KØB: MontGras "Antu" rød/hvid
Godt KØB: Arche Prosecco "Asoli" - Rioja Muga Reserva

le Arche Prosecco "Asolo" superiore... 69,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 9.februar

Har ikke smagt denne vin, der kommer fra et af de klassiske Prosecco områder, Asolo i de lave Alper stik nord for Treviso og Venedig, Engang fandt man kun prosecco druen (glera) her, i dag gror glera i det meste af Veneto og Friuli. Produktionen er fulgt med op. Den almindelige Arche prosecco er ganske god, men denne skal være bedre og må være godt køb! 

Til samme pris Cava Faustino (69, 2*), en sødlig cava fra huset i Rioja. Vinen laves dog -som næsten alle andre- i Katalonien, og druerne kan komme fra det meste af Spanien. For dyr. 

Masi "Campo Fiorin"... 69,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 9.februar

En god pris på denne "Fiorin", hvor WineSearcher har global snitpris på 107 kr! 
      Masi sælger "Blomstermarken" som "superveneto", men vinen er for mig uforskammet kommerciel på den gode måde, middel fylde, indbydende duft af mørke kirsebær og lidt krydderi over lidt mineralsk friskhed, pænt lang smag, tør, afrundet -egentlig god til næsten al mad, men også behagelig alene, takket være 13% alkohol (ikke meget for vin i dag). 2018 fik gavmilde 89p/Parker, som ofte ligger lidt lavere end andres guider. 
      Til samme pris Hvid Masianco på pinot grigio, meget frugtig, sprød og frisk, nydes ung -god madvin. 88p fra Parker i årgang 2020, som har fået 90p/JamesSuckling. Hvid er Venezie landvin, dvs. fra druer, der kan komme hele vejen til Trieste!

Rød cabernet-sauvignon, carmenère og syrah, hvid chardonnay, Chile
Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 2.februar

Antu er "Single Vineyard" vin i små mængder. Alle er superkøb til 65, især de røde. 
      Syrah fra Ninquén, Colchagua, den første såkaldte ”Bjerg vinmark” i Chile. Yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. 2019 fik bl.a. 93p/Descorchados, 93p/Tim Atkin, 91p/James Suckling og 88p/Parker. 72.000 fl. 
      Cabernet også fra Ninquén. En fast, kraftig og smuk vin. 2019 har fået 94p/Descorchados og 90p/TimAtkin. 96.000 fl. (2020). 
      Carmenère er fra ”Cabaña Blanca” i Peumo. 45.000 fl. Lige så kraftig som cabernet, med rig aroma af kaffe/krydderi/urt, ret frisk, men afrundet og lang. Jeg synes ofte, den er bedst efter 4-5 år, men faktisk også flot nu. 2019 fik 93p/Descorchados, 92p/Tim Atkin, 91p/James Suckling og 89p/Parker. 2020 er valgt som Top 10 carmenère i Drinks Business. 
       Chardonnay er fra Rotunda i Casablanca, der er tæt på det kølige Stillehav. Blot 20.000 fl. (2020). For mig knap så overbevisende som de røde -fed, rig, men pæn længde og med lidt syre. 2020 fik 92p/Descorchados.  
      Montgras fylder 30 år i år, så det er stadig et ganske ungt hus. Det ejes af Hernán og Eduardo Gras og deres partner Cristián Hartwig. 

Rioja Muga Reserva... 159,-

Godt KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 2.februar

Muga har ry som traditionalist, så jeg var ikke vild med vinene i 90erne, men Reserva smagt sidste år var meget flot, med en fylde og balance, som for mig var lige så meget ”new wave” som tradition.       
      I dag ses ofte 2017 (93p/Parker) og 2018, som kræver luft (10+ minutter i glas) for at åbne for duften. Rydberg i Ekstrabladet: ”92p. Superklassisk Rioja i den klart bedre ende. Flot tæt frugt med brombær, mocca, tobak og vanilje. Flot frugtintensitet og fadet velintegreret. Blød, rund med en flot lang afslutning.”

30/01/2023

Ugens bedste vintilbud: Hele verden rundt!

Når både Argentina, Chile, Californien er i topform, og der er gode køb i brus fra såvel Australien som Bordeaux, er der lidt forårsstemning her ved indgangen til februar! 

Efter europæisk dominans er "Den ny Verden" i toppen igen med superkøb fra især Argentina, men også hele to vine fra Californien og noget brus fra Australien (også Frankrig byder på topkøb i brus i denne uge).   
      Frankrig er i top i denne uge med klassisk Bordeaux fra både Médoc og St Emilion -til fair pris, tilmed- foruden god Rhone og Alsace
      Til gengæld er Spanien og Italien mere diskrete i denne uge, selvom der er både topkøb i Rioja og Amarone.  
      Alle vine er tappet på produktionsstedet, om andet ikke nævnt (ofte tappet i Danmark).

10 vine under 50 kr 

Casillero del Diablo ”Red Blend” Reserva... 35,-
**** (4/5), Coop365, indtil onsdag 1.februar
70% syrah, 30% cabernet med lidt eg. God positiv frugt, afrundet, kraftig, let krydret, rigtig god til prisen. Kommer fra Rapel, del af Central valley. 
       Concha y Toro er med 7 milliarder kr salg Chile’s største vinhus. De leverer mange vine i Coop’s kæder (Emiliana i Irma, Fetzer i Fakta, Bel Arbors, Don Melchor osv) -og altså også Casillero del Diablo.

Hecula Organic, Yecla... 35,-

øko. Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 3. februar
Set i 2020. Sig navnet -Herkules, Hécula på spansk- og du venter råstyrke. En mørk, kraftig bulderbasse, fyldig, men afrundet med fint krydret duft. Vinen laves på den ofte stramme monastréll drue, så faktisk er vinen måske for civiliseret og kommerciel for såkaldte kendere! 
      Hécula har gennem 20+ år været en af Castaño's mest kendte, siden årgang 2018 også økologisk (ret nemt i de tørre, vindomsuste bakkedrag syd for Alicante). Synes ikke helt vinen lever op til ældre årgange (med bl.a. 90p/Parker), men tiden har måske gjort mine vinminder rosenrøde! I hvert fald fik 2019 5* i Gastro sept 2021 + 90p/Guía Peñin (og 91p af gavmilde Decanter Award). Så den bliver på 4*! 

Wolf Blass ”Red Label” Premium Sparkling.... 35,-
Chardonnay Pinot Noir Extra Dry, Australien, 
*** (3/5), Netto, indtil fredag 3. februar 
Prisen gør vinen til bedste køb, ikke smagen! Og den burde slet ikke være her, da jeg efter Nytår holder pause med boblerne! Lavet på Champagne druerne chardonnay og pinot, med 2. gæring på tank, ikke på flaske som cava eller Champagne. Sødmen er angivet til ”Extra Dry” (ekstra tør), som i disse inflationstider betyder ret sød -18-20 g/liter. Kun smagt én gang, nydelig duft, men mangler længde og friskhed. 
Til samme pris også rød og hvidvin. 

Le Arche rød/hvid,... 35,- 
Rød Rossogrande eller hvid Garganega-pinot grigio, Veneto
*** (3/5), Netto, indtil fredag 3. februar  
Den røde Rossogrande er en let Ripasso-type, meget nem at drikke ganske, som laves af Silvano Piacentini, som levere millioner af flasker til Bilka og Føtex. Den har nydelig fylde, simpel, god alkohol og nem at drikke. Så er alt sagt. Den hvide er også meget enkel, men ren og frisk (og tør). 
Théodore Grasset, Rhone... 39,-
øko, **** (4/5),  Rema1000, indtil lørdag 4.februar
Jeg kender ikke denne vin -men med økologiske druer og navn på manden bag vinen kan det vel ikke gå galt. Formentlig en Rhone i den lettere ende (trods 13,5%), men med god frugt og ligefrem eftersmag. 

Trapiche ”Pure” rød/hvid, kr/fl v 3: 43,-
3 fl: 129. Rød malbec og hvid sauvignon Valle de Uco, rød Pinot Noir Patagonia, Argentina
Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 9.februar
”Pure” er den rene druevin uden nogen lagring i eg. Vinen lægger vægt på ren moden frugt i duft og smag. Druerne kommer fra rigtig gode områder i Argentina. 
    Rød malbec fra Uco ved foden af det højeste bjerg i Amerika (nord som syd). åben, rig frugt, solid, afrundet fylde, en enkel vin, men meget indbydende!  2021 og 2020 har fået 90p/Tim Atkin, 2020 og 19 har fået 89/Descorchados, god lokal guide.           
      Den nye Pinot Noir gror mod syd i Patagonia og blev af markedskyndig vinhandler kaldt en ”Bourgogne-dræber”. Vinen er for fersk til disse ord, men svær at slå til prisen. Ret mørk farve, nydelig duft, ikke specielt pinot, men ren, ganske fyldig og blød 
     Den hvide sauvignon har god frugt, men ikke samme præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. 2019 har fået 88p/Descorchados. 
la Chasse ”Prestige” rød/hvid/rosé... 45,-  
Rød Rhone, hvid og rosé Sydfrankrig
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.februar
Nu er vi uden for jagtsæsonen, men den røde ”Chasse” (jagt) er ikke ueffen til alt fra pizza til gullasch! En ganske solid, men ikke mindeværdig Rhone! Rosé og hvid er landvine fra Oc (hele Sydfrankrig), pink på syrah -god, tør med rig frugt- mens den hvide er chardonnay + viognier, et herligt blend! Alle er med skruelåg, et plus i min vinbog!
Don David rød/hvid, kr/fl v 2: 49,50 
2 fl: 99, Rød malbec eller cabernet, hvid torrontès eller chardonnay, Calchaqui Argentina
Bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop.dk, indtil onsdag 1.februar

”Don" gror så langt mod nord du kan komme i Argentina og så højt , som vin kan gro -1800 meter over havet med masser af sol og tynd luft. Og så kan du se ned på skyerne.
      Calchaqui ligger, hvor Argentina mødes med Bolivia, Paraguay og Chile, præget af mystiske underskønne bjerge, vilde skove og stegende hede ørkener.  
      Malbec har overdådig frugt, krydret, men med fin struktur og ganske lang smag. For mig er de lige gode og har da også fået 89p/Tim Atkin i både 2019 og 20 -en score, der typisk for vinene! 
      Torrontès er en tør, fyldig hvid med underfuld aroma af kandiseret frugt, nektarin, lavet på Argentinas hvide signatur-drue, som kan ligne traminer lidt. Torrontès er næsten udryddet i hjemegnen omkring Santiago de Compostela i Galicien. Alle årgangene 2019-2021 har fået 90p eller mere af ansete lokale Descorchados. 
      Chardonnay skal også være god, den fik som torrontès 5* i Vinavisen i ældre år. 2020 fik 91p/Tim Atkin. 

Villa Annaberta ”Canaja Gold”, kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299. ****
(4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.februar
Ældre storebror til den normale Canaja (på tilbud til 59, sært nok) fra Villa Annaberta, en af Brugsens trofaste leverandører nær Bardolino ved Garda-søen. Jeg har opgivet at finde rundt husets væld af etiketter (også Jairo foruden de normale Valpolicella, Amarone osv). 
      Denne vin laves af samme Corvina og Rondinella druer og skal være tørret før gæring. Den er på grænsen til det vulgære i sin Ripasso-stil, men holder balancen ganske godt og byder på nydeligt krydderi i duften (kirsebær) og rund eftersmag med tilpas struktur. Pæn ros fra Rydberg i Ekstrabladet. 
Peter & Peter rød/hvid... 49,95
Riesling Trocken eller Feinherb ”Steillagen”, Pinot Noir Pfalz, Tyskland
**** (4/5), Shop.Meny, indtil torsdag 2.februar
Hvid riesling fra Mosel’s ”Steillage”,”feinherb”, dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og nydelig syre, Trocken er tør uden at overdrive, med en lille snert af grønt, dvs umodne druer, men stadig absolut drikbar og et superkøb. Rød pinot fra det lune Pfalz er pæn uden at være prangende, men med typisk hindbæraroma og ret tør, pænt lang smag, lidt fersk, måske. 5* i Ekstrabladet + godt køb.        
      Vinene laves af giganten ZGM (Zimmermann-Graeff-(Rudolf) Müller) i Zell. Garvede læsere vil kende den hyggelige by Zell fra ”Schwarze Katz”, men i dag leder man i reglen forgæves efter en sort kat! 

4 vine 50-70 kr 

Trivento Reserve, rød/hvid.... 50,-
rød Malbec, hvid malbec eller chardonnay, Argentina
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.februar

Den røde malbec fra Trivento er altid god. 2020 fik 88p/WineEnthusiast og 90p/Descorchados med ordene: ”Fruit predominates, which is felt here in a primary state, showing its aromas and flavors of black cherries and violets. More fresh and fruity malbecs like this, please”. Vinen lagres ikke i eg -og blot 15% gæres i kontakt med egestave i tanken. 
     Trivento’s hvide malbec har rig aroma (kirsebær/hindbær/æble) og frisk syre -ej smagt, men er nok bedre end chardonnay’en. 

Baron de Ley Rioja Reserva... 55,- 
Bedste KØB + ****  (4/5), Netto, indtil fredag 3. februar

Set i 2018, men uanset årgang lidt af et superkøb til denne pris (koster 80 kr i Spanien). Og vil tro, den er lige så god som forgænger 2017 med bl.a. 92p/JamesSuckling, 90p/WineEnthusiast mv. En poleret, men ikke kønsløs Rioja med forfinet aroma, rund fylde, pæn længde -meget drikbar vin! 

Crémant Calvet, Brut/rosé... 55,-
Bordeaux rosé eller hvid, brut (tør)
**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 9.februar

Du kan på det lækre design på etiket se, at der står et stort firma med penge Bag (og råd til godt design!). Og det gør der -GCF- nok Frankrigs største vinhus. Vinen laves på Champagne-metoden, men er lavet på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. 
      Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den tørre rosé er nok bedre, men ikke smagt. 5* i BT.  

Rasteau, Léon Perdigal... 69,-
***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.februar
Cru Rhone set i 2020. Potent grenache-vin med masser af frugt og bær, men også tannin, der giver lidt balance. Rasteau var oprindelig ”nabo til Cairanne”, men i dag er Rasteau mindst lige så kendt. Vinen leveres af Caves des Papes.   
      Føtex & Bilka tager rask væk 100 for deres Rasteau med etiketten Auguste Malbec. Og jeg tror, at Brugsens hyggelige etiket tilmed er bedre vin!  
      Rasteau var oprindelig en Portvinstype, mens den røde vin blot var Rhone. I dag ses den stærke Rasteau stort set kun lokalt.  

5 vine 70-100 kr 
Odd Lot petite sirah-petit verdot, kr/fl v 2: 74,50
Set i 2019, Monterey, California (tappet af ejer)
2 fl: 149, **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 1.februar

Etiketten signalerer pop, men vinen er helt seriøs. Meget mørk, kraftig, fast, lidt ung duft med blomme og mørk frugt, alligevel afrundet og lang. Begge druer er kendt for at levere syre, men vinen er faktisk ganske indbydende. 
      Vine kan, som politikere, blive ”odd bedfellows”, som den poppede etiket antyder.  Et mix af petite sirah kendes mest fra Rhone-blends, mens petit verdot er en slags super-cabernet i Médoc, som har bredt sig til områder med lunt klima, som Alicante (Spanien), Australien -og California, og her er Monterey endda i den køligere ende. 

Blaignan, Médoc... 75,-
**** (4/5), Bilka, indtil lørdag 31.12.

Set i 2015, som er flot vin, men (sidste år) stadig lidt reserveret -giv den et par år endnu. Men godt køb for god Médoc i god årgang. 91p/WineEnthusiast med ordene: ”Intense and rich, this is an opulent, concentrated wine. Powerful, dense and packed with black fruits, this shows solid aging potential. The tannins are already integrating with the generous berry fruits and the acidity, to give an impressive wine. Drink from 2024”. 

Riesling Grand Cru, Altenberg ... 89,- 
Alsace, *****
(5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.februar

Ganske klassisk riesling 2020 fra Arthur Metz (del af giganten GCF), der efter mange år med billigvin leverer stadig bedre vin, især fra egne domæner som disse. 
       Der er (mindst!) 3 ”Gamle Bjerg” i Alsace, dette er 29 hektar blid skråning ca. 20 km stik vest for Strasbourg, som dog ikke hører til de bedste grands crus. 2020 er ”en ganske flot vin med masser af aroma med lidt citrus og urt, middel fylde, helt tør, lidt frugt over syren” -en god  ledsager allerede nu til rigtig mange retter, som syren vil udfordre. 2019 fik 17,5p/20 fra Oldenburg. 

Scarlet Vine cabernet sauvignon... 89,-
**** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 1.februar

Chile. Jeg bliver nødt til at købe denne vin (ej smagt). for hvilket design! Kender ikke leverandør, heller ikke vinmager (Andrea Gillet), men vinen skal komme fra gamle glemte vinstokke halvvejs oppe ad bjerg i Maipo dalen. Vinen er lagret 6 måneder i fransk eg, så der er masser af ren frugt i vinen, som dog også skal have pæne syrer. Min eneste anke er 6 g/l restsødme, men det tyder på, at vinen eer lavet til det amerikanske marked (men vil også tiltale en del danskere!). 2019: 89p/WineEnthusiast.


Amarone Classico, Righetti... 99,-
Bedste KØB + ****
(4/5), Føtex, indtil torsdag 9.marts

2017/18, ej smagt.  Ja, jeg ved, at mange nok vil sætte denne her højere, men jeg er ikke Amarone-fan. Jeg husker dog god Righetti i 1990erne, bl.a. solgt af Sigurd Müller. Jeg har kun købt Righetti et par gange siden og fundet den uinspirerende, frugtig og kraftig snarere end bred. rig, men let sødlig frugt uden en god Amarones frugt og koncentration. Men prisen er meget lav for amarone. 
      Righetti ligger midt i Classico området og ejes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone.  


2 vine over 100 kr
Fournier  Pouilly-Fumé... 109,- 
***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 9.februar

Knastør, men med rig aroma, lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Let, præcis og stilren i finish. Fumé har en snert mere fylde end nabo Sancerre. 
      Vinene viser på god vis, hvorfor druen sauvignon er blevet en af de mest mondæne i verden -en original aroma og sprød tørhed og friskhed -mere diskret end New Zealands udgave, men nok lidt mere forfinet og ren. En god ledsager til salade nicoise eller endog moules frites. Nyd den inden for et par år.          Fournier er et stort hus i Sancerre, som begyndte i 1950erne med et par hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i Pouilly, hvor han ejer Bois Charmants. Vinene er ikke helt i top, men meget bedre end den dyrere Calvet, som også ses i Føtex.

Vieux Ch. des Combes, Grand Cru... 125,- 

St Émilion, ***** (5/5), Shop.Meny, indtil torsdag 2.februar

Set i 2018. 93p/WineEnthusiast. En klassisk merlot (65% + diverse cabernet) fra rigtig godt år, leveret af Cantin, en fin vingård på noget af den rigtige limstensjord på skråningerne øst for Middelalderbyen. Slottet blev bygget i 1600-tallet af benediktinerne og skiller sig ud fra naboerne ved altid at have haft vin. Jeg vil tro, at Combes er samme vin som Cantin, bare en anden etiket. 
    Jeg ville smage vinen nu -den har stadig frugt- men prøv at gemme 3-5 år for at få frugten modnet til bouquet. 
     For nogle år siden blev Cantin købt af Joseph Helfrich, som dermed træder ind i en lang række vinkøbmænd, som har tjent en formue på konsumvin, som de nu bruger på luksusvine. Blandt de andre i klubben er familien Castel (Beychevelle), Boisset og Bernard Magrez (Pepe Clément). 

28/01/2023

Brus til 35 og flot Rioja til 55 (discountkæderne)

I denne uge er Netto bestemt et besøg værd med en lang række fine vinkøb. Ikke kun australsk brus og rød spanier, men også mere respektable vine som Rhone, Amarone og Médoc. 

Vi må ikke overse de andre kæder, hvor 365Discount byder på en god Casillero del Diablo til blot 35, mens Lidl byder op en Peuceta Primitivo

Men Netto dominerer i denne uge med bl.a. Baron de Ley Rioja Reserva -blot 55- Righetti Amarone (99) og en gammel 2015 Blaignan Médoc (75), australsk Wolf Blass brus (35) samt Vidal-Fleury  Ventoux, som for mig er lige så god som storebror Guigal Rhone. 

Bedste KØBAmarone Classico Righetti - Baron de Ley Rioja Reserva - Hécula Organic Monastréll - Mucho Más rød - Wolf Blass Red Label Sparkling - Casillero del Diablo Red Blend 

Godt KØB: Ch Blaignan Médoc -  Contessa Marina "14" Primitivo - Wolf Blass Red Label rød/hvid - le Arche rød/hvid - Vidal-Fleury Ventoux - Guigal Rhone rød/hvid - Kahlúa Coffee Liqueur - Hardy Stamp rød/hvid/rosé - Théodore Grasset Rhone - Organic Valor + Malbec - Primitivo "Peuceta" 

Hecula Organic, Yecla... 35,-
øko. Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 3. februar
Set i 2020. Navnet Hécula -Herkules på spansk- antyder stærk vin! En mørk, kraftig bulderbasse, fyldig, men afrundet med fint krydret duft. Vinen laves på den ofte stramme monastréll drue, men vinen er for fanatikere måske for civiliseret og kommerciel. 
      Hécula har gennem 20+ år været en af husets mest kendte og er fra årgang 2018 blevet økologisk (ret nemt i de tørre, vindomsuste bakkedrag syd for Alicante). Synes ikke helt vinen lever op til ældre årgange (med bl.a. 90p/Parker), men tiden har måske gjort mine vinminder rosenrøde! I hvert fald fik 2019 5* i Gastro sept 2021 + 90p/Guía Peñin (og 91p af gavmilde Decanter Award). Så den bliver på 4*! 

Amarone Classico, Luigi Righetti... 99,-

Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 3. februar
Ja, jeg ved, at mange nok vil sætte denne her højere, men jeg er ikke Amarone-fan. Jeg husker dog god Righetti i 1990erne, bl.a. solgt af Sigurd Müller. Jeg har kun købt Righetti et par gange siden og fundet den uinspirerende, frugtig og kraftig snarere end bred. rig, men let sødlig frugt uden en god Amarones frugt og koncentration. Men prisen er meget lav for amarone. 
      Righetti ligger midt i Classico området og ejes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone.  

Baron de Ley Rioja Reserva... 55,- 

Bedste KØB + ****  (4/5), Netto, indtil fredag 3. februar

Set i 2018, men uanset årgang lidt af et superkøb til 55 (koster 80 kr i Spanien). Og vil tro, den er lige så god som forgænger 2017 med bl.a. 92p/JamesSuckling, 90p/WineEnthusiast mv. En poleret, men ikke kønsløs Rioja med forfinet aroma, rund fylde, pæn længde -meget drikbar vin! 

Blaignan, Médoc... 75,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 31.12.

Set i 2015, som er flot vin, men (sidste år) stadig lidt reserveret -giv den et par år endnu. Men godt køb

for god Médoc i god årgang. 91p/WineEnthusiast med ordene: "Intense and rich, this is an opulent, concentrated wine. Powerful, dense and packed with black fruits, this shows solid aging potential. The tannins are already integrating with the generous berry fruits and the acidity, to give an impressive wine. Drink from 2024"
      Philipson oplyser, at Blaignan ligger i nabokommunen til Saint Estèphe -men faktisk skal man gennem Ordonnac, St.Germain og St.Seurin, før man efter et minimum af 5 kilometer kommer til den nordligste del af St.Estèphe. Ejendommen er stor (100 hektar). Jorden er ler/kalk, ikke det varmere grus, som dræner vinstokken bedst. Derfor er vinen præget af merlot (50%), som modner ok på den ret kolde jordbund end cabernet (50%). 2015 fik guldmedalje i Paris. 

Contessa Marina "14", Primitivo Manduria... 50,-
Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 3. februar

Vent en mørk, ganske frugtig bærpræget vin med god fylde (14%) uden at det går over gevind. Netto var (sammen med Føtex og Bilka) blandt de første til at tage Puglia alvorligt. De sidste år har dog skuffet lidt, men måske er der nye tider på vej? Kender ikke denne vin, som kommer fra kooperativ i Manduria, men det virker meget lovende. Og kan se, at den hidtil er blevet solgt til 139 (!) på webben i Danmark. Der er åbenbart mange fordele ved at handle i rigtig butik! 

Mucho Más, Spanien, kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199. Bedste KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 3. februar

Mucho Más ligner til forveksling om "Kingpin" i Føtex. Den røde glæder mig ved rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Druen er tempranillo + lidt syrah + lidt eg. Excellent køb. 

      Vinen laves af Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen sælges som bordvin og har ikke årgang, men huset oplyser, at vin fra køligere (finere) områder indgår i vinen, som lagres med eg (typisk egechips eller egestave, der står i tanken under gæring/lagring. 

Wolf Blass Red Label, rød/hvid... 35,- 

Rød Shiraz-Cabernet, hvid Chardonnay-SemillonAustralien, 
Godt KØB + *** (3/5)Netto, indtil fredag 3. februar
Wolf Blass ville lave vine, der "gjorde stærke mænd svage og svage kvinder stærke". Jeg er ikke sikker på, at hverken den b(e)rusende eller de 2 andre "Red Label" vine lever op til det næsten  MeToo-korrekte ønske, men Wolf er væk og Accolade ejer mærket. 
      Vinene er uskadelige, den røde har krydret fylde -men pæn frugt (men fornemmer let restsødme) - den hvide er tør, frisk og uskadelig -men mange vil sætte stor pris på begge. 

Wolf Blass "Red Label" Premium Sparkling.... 35,-

Chardonnay Pinot Noir Extra Dry, Australien, 
Bedste KØB + *** (3/5)Netto, indtil fredag 3. februar 
Prisen gør vinen til bedste køb, ikke smagen! Og den burde slet ikke være her, da jeg efter Nytår holder pause med boblerne! Lavet på Champagne druerne chardonnay og pinot, med 2. gæring på tank, ikke på flaske som cava eller Champagne. Sødmen er angivet til "Extra Dry" (ekstra tør), som i disse inflationstider betyder ret sød -18-20 g/liter. Kun smagt én gang, nydelig duft, men mangler længde og friskhed. 

Le Arche rød/hvid,... 35,- 

Rød Rossogrande eller hvid Garganega-pinot grigio, Veneto

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 3. februar  
Den røde Rossogrande er en let Ripasso-type, meget nem at drikke ganske, som laves af Silvano Piacentini, som levere millioner af flasker til Bilka og Føtex. Den har nydelig fylde, simpel, god alkohol og nem at drikke. Så er alt sagt. Den hvide er også meget enkel, men ren og frisk (og tør). 

Ventoux "Vidal-Fleury" rød... 50,-

Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 3. februar 

Ventoux er kendt mere for Tour de France end vinen, som ligner naboen Rhone, men til lavere pris. Denne vil mere. Check årgang -så helst 2020 eller 2019, men 2017 er også ok. Undgå ældre år,  ligetil, fyldig, åben krydret duft, ukompliceret, moden nu, blød. En ung Guigal begyndte sin karriere i dette historiske (1781) hus. Han fik succes -og i dag ejer huset Vidal! 

Guigal Cotes du Rhone rød/hvid... 79,-

Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 3. februar 

Personligt foretrækker jeg Perdigal Rasteau (69 Brugsen i denne uge) og drikker egentlig næsten lige så gerne Ventoux fra søsterhus Vidal-Fleury (50, her herover). 
      Tilmed er det aldrende årgange, der ses -hvid fås i 2021 (og den er god), mens den røde er set i 2016 eller 2017. Men navnet Guigal kan noget! 
      2016 får 88pSpectator: "Direct, with juicy bramble, blackberry and black licorice notes mixed together. Light cedar hints thread the finish. Drink now" -skrevet i 2019, men vinen er bestemt drikbar nu 4 år senere. Den hvide 2021 får 88p/Jancis Robinson, ganske ok for hvid Rhone. 
      Philippe Guigal er dog kun kongen af Rôtie, ikke Rhone! Han har fået sit ry på Côte Rôtie, hvor han nærmest har monopol med 5 forskellige vine. Men til sammen udgør disse vine kun 1-2% i mængde -så langt det meste er denne Rhone, som der laves fantasiollioner af (USA alene importerer op mod 5 millioner fl/år!).   

Moulin de Gassac syrah... 60,-

**** (4/5), Netto, indtil fredag 3. februar

Denne vin sælges til Netto (dvs Salling) af Løgismose, som henter den hos Daumas Gassac (som igen henter druerne hos naboer). Et par led for meget! 60 kr er korrekt pris, men bestemt ikke lav. 

      Hvorfor henter Netto den ikke selv? Men god vin -mørk, indbydende frugt med lidt urt; middel til stor fylde, ret fed, kraftig, pæn eftersmag.   

Barefoot, rød/hvid/rosé... 45,-

Merlot, cabernet, pinot grigio, sød moscato og rosé, California

*** (3/5), Netto, indtil fredag 3. februar 

De røde er ok med rund fylde og pæn bærduft. Jeg finder nok cabernet lidt sjovere end merlot. Den hvide er ret neutral, men slet ikke ringe, mens den sødlige moscato er behagelig -pga lidt brus. Den lyserøde tør jeg ikke købe. Jeg er nok for kræsen.

Kahlúa, Coffee Liqueur... 109,-

20%, 70cl, **** (4/5), Netto, indtil fredag 3. februar
Sidste år smagte jeg Isle of Moen Coffee likør, som koster 245 kr på destilleriet på Møn -for 50 cl. En rigtig god likør, men også dyr, når du kan få Kahlúa (originalen), til 109 -for 70 cl. 
      Kahlúa blev skabt i 1936 af en gruppe venner fra Mexico og har siden gået sin sejrsgang i hele verden. Den nydes ofte ren -og kold- og er en vigtig ingrediens i bl.a. Black Russian. Og jeg kunne godt tænke mig at bruge den til Icecoffee

Bedste KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 1.februar

70% syrah, 30% cabernet med lidt eg. God positiv frugt, afrundet, kraftig, let krydret, rigtig god til prisen. Kommer fra Rapel, del af Central valley. 
       Concha y Toro er Chile's største vinhus med en omsætning omkring 7 milliarder kr og står bag lang række vine i Coop's kæder (Emiliana i Irma, Fetzer i Fakta, Bel Arbors, Don Melchor osv) -og altså også Casillero del Diablo. Foto: Concha y Toros hovedsæde i Santiago.


Hardy's Stamp rød/hvid/rosé... 35,-

Godt KØB + *** (3/5)Faktaindtil onsdag 1.februar 

Hardy's er et traditionsrigt hus (1853), som er en væsentlig del af Accolade, Verdens største vinhus. Der er stadig en Hardy med i huset, men næsten alle vine er præget af industri. Stamp vinene blev præsenteret på Verdensudstillingen i Brisbane 1988. 
      Ret ligegyldige, men ok vine, hvis eneste berettigelse er den lave pris og en tør smag, der gør dem drikbare. 

Organic, Valor eller Malbec... 39,-

Godt KØB + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 4.februar (tappet i Danmark)

Valor Monastréll leveres af Hammeken Cellars, som en partner i Globus ejer i Alicante. Nok en solid, kraftig, rund vin med pæn duft. Godt køb. Til samme pris den økologiske San Carlos Malbec fra Argentina, som jeg slet ikke kender, tappet i samme kælder.  

Théodore Grasset, Rhone... 39,-

øko, godt KØB + **** (4/5),  Rema1000, indtil lørdag 4.februar
Jeg kender ikke denne vin -men med økologiske druer og navn på manden bag vinen kan det vel ikke gå galt. Formentlig en Rhone i den lettere ende (trods 13,5%), men med god frugt og ligefrem eftersmag. 

Primitivo "Peuceta", Puglia... 35,-

Bedste KØB + *** (3/5), Lidl, fra torsdag 2.februar 
En nydelig primitivo med frugt og fylde og uden unødvendig sødme. Ikke smagt det sidste år, desværre. Tappet i Puglia. Kender dog ikke firmaet, som ligger vest for Bari.