Bilka har altid været rigtig god til vin fra Italien og Spanien, og denne uge er ingen undtagelse. Desværre er priserne ikke så gode som sidste år, så jeg er desværre ikke kunde i denne uge.
F.eks. kunne du op til Jul få både Baron de Ley Gran Reserva og Grigio Riserva til 75, så vinen har fået et dobbelt covid/Putin hop. Og året før kunne du få Grigio for 69, Men selv 89 er en god pris på disse fine vine!
Bilka har også andre gode køb. Både Faustino V Reserva og nok også Riesling Helfrich og Cadis Ripasso vil gøre mange glade. Men ikke mig. Men konkurrencen eer også hård i denne uge!
Godt KØB: Il Grigio Classico Riserva - Baron de Ley Gran Reserva - Masi "Brolo" CampoFiorin - Cadis Ripasso - Riesling Alsace Helfrich
Il Grigio, Chianti Classico Riserva... 89,-
2018. For RobertParker (ved Monica Larner) er Grigio et af Italiens ”ultimativt bedste køb”. Vinen koster i USA $ 27 (170 kr + moms).
Grigio er en af Sallings favoritter og en Riserva, der er blid for Chianti, men stadig har det faste fra sangiovese + det civiliserede og kommercielle.
Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -lidt tør tannin til sidst, typisk sangiovese, men grundlæggende blød -sjov at smage sammen med den lidt kraftigere Ser Lapo fra Irma. Flot allerede, men har godt af 2-4 år. 2018 fik 92p/Falstaff. Måske kan du stadig finde 2017 (92p/Parker). Riserva er lagret 2 år i store + små fade, årligt 250-300.000 flasker fra ejeren, forsikringsgiganten Allianz.
Masi "Brolo" Campofiorin, Verona... 89,-
Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 26.januar
Masi kalder "CampoFiorin" den oprindelige Ripasso. Dette er "Oro" udgaven. Herlig vin, ikke stor, ikke sød eller tung. For mig langt sjovere end amarone -god fylde, men nuanceret, med åben, rig duft og god lang smag. Slet ikke ilde til en aften ved grillen med så mange venner, som det e muligt i disse corona-tider.
Baron de Ley, Rioja Gran Reserva... 89,-
Godt KØB + ***** (5/5) 2015 , Bilka, indtil torsdag 26.januarEn poleret, fløjlsagtig, lækker vin, god fylde, pæn længde, rig bouquet -jeg kan lide både gran reserva og Baron de Ley generelt. og vil bestemt ikke altid betale merprisen for "Gran". Der er bedre Rioja, men Ley er altid flot, pålidelig -og meget velsmagende.
Gran Reserva er tempranillo druer fra finca'en i Cenicero i Rioja Alta (modsat hvad der står på Bilka's web), som lagrer 2 år i små egefade (lige dele fransk og amerikansk eg) og mindst 3 år på flaske. Og hele høsten er fra eget domæne, slet ikke normalt i Rioja.
5* + godt køb hos Ekstrabladets Rydberg, der om nogen har forstand på spansk vin.
Cadis Ripasso, Valpolicella, kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299, godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 26.januar
En letbenet, middelfyldig vin med nydelig frugtaroma, eftersmag og svag sødme (6 g/l). Måske ville jeg købe én flaske, men 6 fl. er for meget -men måske til et bryllup eller konfirmation? Måske. Et plus er, at vinen er tappet af ejeren selv, Cadis, et kooperativ, som ligger i Soave på den anden side af den smukke by Verona.
Måske samme vin som Rocca Alata Ripasso (55, kræver Netto-app, 3*) -vil ikke ofre penge på denne vin -der tilmed skal du have en Netto-app. Vinen kommer fra samme Cadis.
Riesling Alsace, Helfrich, kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299, godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 26.januar
En helt ok riesling uden dikkedarer. Lidt æble, frisk syre, letbenet, let bitter eftersmag, men nydelig og ren. Nydes ung (smagt én gang jan.23).
Det er ikke så mange år siden, Joseph Helfrich skjulte sit navn bag navne som Arthur Metz, Laugel, Klipfel og Domaines de la Ville de Colmar.
Navnet Helfrich er ikke særligt populært blandt vinfolk. De har købt de dårligste druer i Alsace og solgte vin til bundpris, især til Tyskland (og Danmark). Men år for år laver huse(ene) stadig bedre vine, måske takket være de formuer familien tjener på andre vine som f.eks. JP Chenet! Faustino V, Rioja Reserva, kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299, Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 19.januar
God Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2015 (89p fra bl.a. Peñin og Atkin) og koster 70-80 kr i Spanien.
Faustino er noget med romertal! V er Reserva, lagret på både eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino’s andre vine. Hvid og rosé er ok uden at imponere.
Det er ikke så mange år siden, Joseph Helfrich skjulte sit navn bag navne som Arthur Metz, Laugel, Klipfel og Domaines de la Ville de Colmar.
Navnet Helfrich er ikke særligt populært blandt vinfolk. De har købt de dårligste druer i Alsace og solgte vin til bundpris, især til Tyskland (og Danmark). Men år for år laver huse(ene) stadig bedre vine, måske takket være de formuer familien tjener på andre vine som f.eks. JP Chenet!
6 fl: 299, Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 19.januar
God Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2015 (89p fra bl.a. Peñin og Atkin) og koster 70-80 kr i Spanien.
Faustino er noget med romertal! V er Reserva, lagret på både eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino’s andre vine. Hvid og rosé er ok uden at imponere.