Søg i 1200 opslag:

02/04/2012

Hinsides Amarone og Ripasso


Man kan næppe finde en vinhandler, som ikke bander Amarone og Ripasso langt væk. Når en Amarone (eller Ripasso) er god, er det en rigtig distanceblænder, osm er vildt imponerende. Ikke mindst i alkohol -op til 17 pct.
Men efter det første glas bliver man mæt, efter det andet glas har man fået nok -og efter det tredie glas gaber man. Hvis man da ikke alerede har givet efter for lysten til et glas sprød tør hvid Riesling eller Sauvignon. Eller endog Chardonnay.
Desværre er Amarone og Ripasso sjældent særligt god -eller rettere, kyndige kilder vil vide (men ikke citeres for, for det er dårlig reklame!), at over halvdelen af al Amarone måske nok er tappet omkring Verona, men med vin fra Puglia og omegn. Jeg har da også selv haft det uheld at smage nogle af disse vine. Dem gad jeg end ikke drikke!
Hvornår mon vinforbrugerne bliver træt af Amarone og Ripasso?
Det burde for længst være sket. Men jeg ser tegn i sol og måne på, at supermarkederne har presset så meget dårlig Amarone & Co. ind på markedet, at flere søger andetsteds hen.
Men hvor?
GSM, er mit bedste bud. Roussillon, Languedoc, Rhône -og måske nogle af de fremragende spanske vine (som supermarkederne ødelagde markedet for tilbage i 1990erne).