Søg i 1200 opslag:

29/12/2020

Superkøb i Vacqueyras + andet godt til det store farvel!

Jeg må skære kraftigt ned i antallet af "Bedste Køb og Vin" i denne klumme. Kæderne har virkelig gjort deres bedste for at lokke os ind til kassen før vi siger det store farvel til 2020, "året med Pesten"! 
      Men ét tilbud skiller sig ud -Irma's Vacqueyras til 59,50 (v. køb 2). For mig er en Vacqueyras lige så god som en Chateauneuf -undtagen de bedste (og så skal du af med over 300!). Så 59,50... ? Næsten for billigt -og så har Irma endnu de superpris på Fourcas-Dupré og Mazzei Chianti'erne... 

      Men andre vil også være med, men se selv listen: 

Bedste KØB: Vacquueyras "Beauvaquière"San Felice Chianti Classico, Tenuta Moraia Maremma, Ballantine's Whisky

Bedste VIN: Mayne Pomerol, Sancerre Côtes BlanchesMarea "Leyda" syrah/chardonnayNardi Brunello "Selva"

Vacqueyras "Beauvaquière"... kr/fl v2: 59,50

2 fl: 119, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil torsdag 31.12. 

Irma leverer (igen) ugens bedste køb i form af en rigtig god Rhone fra et af dalens fine crus, Vacqueyras. Desværre ikke smagt, men andre har rost vinen, som i Frankrig koster 85 kr og i England pænt over 100. Så 59 er en god pris! 65% grenache, 35% syrah fra domæne i det lune klima på plateau'et i Sarrans i den sydlige del af området. En god ledsager til vildt og rødt kød. 

      Irma tilbyder også Sauvignon blanc "Crossings" fra Yealand's, se herunder (2 fl. 129, 5*) foruden de fine Mazzei Chianti-vine, Fourcas-Dupré 2014 og Petit Caillou, læs mere her!

San Felice, Chianti Classico... 49,-

Bedste KØB + ***** (5/5) 2018, Bilka, indtil torsdag 31.12

En god Chianti! Årgang 2016 var nr 19 på Spectator's Top 100 (mere pga lav pris end sublim kvalitet), mens 2017 fik 2 glas i Gambero Rosso. Dagens årgang er 2018, også glimrende med bl.a. 92p/WineCritic. Nydelig fylde, positiv frugt, fast i kødet -gr ungdom- men pæn længde, og til hakkebøf, pasta og pizza. God madvin nu, ellers gem den 2-3 år for blødere smag. 
      San Felice har i mange år leveret vin til især Bilka og Føtex, og det er faktisk en rigtig god vingård, selvom den er stor. Vingården -nærmest en lille by- ligger i den sydlige del af Classico-området og ejes af den schweiziske forsikringsgigant Allianz. Her er luksushotel (Relais & Chateaux) og store kældre, hvor en begavet vinmager får det bedste ud af druerne fra de 140 hektar vinmarker på de blide skråninger omkring vingården. 
      Bilka tilbyder til samme pris Vouvray Calvet (3*) og Riesling Traber, Alsace (5*). 

Manara Valpolicella Ripasso "Morete"... 69,- 

Classico***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 31.12.
Jeg anbefalede denne vin for 3 år siden (til 75 kr), så denne gang får den 5*. Typisk 88-89p i guider og for mig bedre end Piacentini ripasso. Glimrende vingård. Ikke smagt i 2017. Rustik etiket, men god allrounder! Manara er familieejet siden 1950, men begyndte først at tappe selv i 1990erne. Den  ledes af 3 brødre og ejer 12 hektar i Classico. Det meste købes dog ind fra naboer i Negrar, Marano og San Pietro. 
       Måske foretrækker du Amarone, men så skal du i Føtex for at få den til den rigtige pris (149), se længere nede! 

      Bilka tilbyder også Penfolds Koonunga Hill rød/hvid, 75 (5*, Bilka) -basisvin fa det gigantiske hus, men faktisk ganske udmærket. Mærket fylder 45 år i 2021. 

Ch. du Mayne, Pomerol... 149,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 31.12.  Det er IKKE Pétrus, men mindre kan gøre det, og til 169 får du normalt aldrig Pomerol, og slet ikke god Pomerol! Smagt i 2012, som må ligne 2014 ikke så lidt (men 2014 er nok bedre). '12 var en flot vin, lidt reserveret, men med dybde og længde og god frugt. Ejer Vigier laver god vin, og "1.vinen" Rêve d'Or er altid god. Mayne '14 er formentlig tæt på (og måske identisk). Klassisk merlot, som dog nok bør have 2-3 år eller længere på hylden. . 

Masi "Campo Fiorin", rød, hvid, rosé.. 59,-

**** (4/5), Netto
, indtil 31.12. En rimelig pris på vin med kendt navn -og som smager godt her og nu. Ikke det store sus, men vin med stor behagesyge! 
Masi er en god, men meget stor producent, som har æren af at være den første, der solgte den forkætrede (og ofte hadede) ripasso i 1964 under navnet "Campo Fiorin". "Ripasso" betyder, at den ret lyse lette vin om foråret blandes med de brugte drueskaller fra Amaronen -giver mere kraft og frugt til en lys, frisk rødvin. 

Rød hvid, mousserende. Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen, Kvicklyindtil torsdag 31.12,
      Disse vine er lige klassen over den normale Casillero og er  rigtig gode til 49! Alle er blends af forskellige druer, men fra gode områder. Rød fra Rapel, hvid fra kølige Casablanca, mousse fra Linari. 
Den røde har en del cabernet og carmenère (solbær), som suppleres af krydderi (syrah), men er afrundet og middelfyldig med afrundet eftersmag. 
Den hvide er har stikkelsbær i næsen og rig aroma, måske lidt spinkel, men meget frisk -en god del sauvignon, som afrundes af lidt chardonnay og (af alle!) gewurztraminer. 
Den mousserende er præget af chardonnay suppleret med pinot., ganske frisk og ren, tør, og flot til prisen. 

la Chasse "Plan de Dieu", Rhône Villages... v.2: 54,50 

2 fl: 109, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.12.
En solid, ligefrem Rhône med solid fylde, krydret ren frugt og afrundet smag. Hvis du er 50+ og bor på Sjælland, kan du måske huske, at du i tidernes morgen kunne købe en almindelig Plan-de-Dieu Rhône,  tappet i Danmark for Irma, som kom fra Gabriel Meffre. Meffre leverer stadig vinen, som i dag er blevet Village med lavere udbytte pr vinstok og bedre vin. En solid, fyldig Rhone med god frugt og pæn lang smag -faktisk lige så god som en lille Chateauneuf!    
      Til samme pris også Laugel Alsace Pinot Gris (skeptisk, da vinen kommer fra samme hus som JP Chenet, se andetsteds på siden). Vil hellere købe Riesling Jupiter eller Dopff & Irion fra Meny til 69. 

Marea "Leyda", syrah eller chardonnay ... 89,-

økologisk, 2018/19, Bedste VIN + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 31.12.
Vi er  et par klasser over Devil's Collection, men prisen er også højere. Devil's er bedste køb, men Marea er bedste vin -især Syrah har en helt anderledes intensitet og dyb de i smagen -og det er ikke kun det kølige klima i Leyda nær Stillehavet! 
    Den har fået høje karakterer af mange kritikere, og 2018 fik 5* af pålidelige Rydberg i Ekstrabladet med ordene: "Næsten sort med kølige krydrede noter i duften. Animalske træk i smagen med sorte blåbær, lakrids og sort peber. Spændende og vellavet vin med en flot intensitet og længde."
    Den hvide chardonnay gærer med naturgær (udover økologien!) og gærer i små egefade. Den vil imponere mange. Selv jeg, der er chardonnay-allergiker giver den pæne ord! 

Yealand's Sauvignon blanc "Single Block" S1 eller L5 ... 89,-

2019, ***** (5/5)Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 31.12.
Omkring 4 af 5 flasker fra New Zealand kommer fra blot 2-3 huse, som sælger under utal af navne til danske kæder. Så en tak til Coop for Yealand's, et uafhængigt hus med god vin i Irma (Crossings) og Brugsen/Kvickly Yealand's -rigtig god- og Flaxbourne. En meget flot sauvignon fra 2 særlige marker i Awatere, S1 fra "Seaview" i Awatere. S1 har lidt mere fylde og alkohol, L5 er lidt mere raffineret og lang, synes jeg. Men ikke smagt i 2019. Men begge: Overdådig rig aroma med stenfrugt og ananas, middel fylde og ganske lang smag med fin syre. Nydes ung, inden for 3-4 år. 

Sant Thias, hvid, rød eller rosé... 50,- 

Østrig***** (5/5), Rema1000indtil torsdag 31.12.
Hvid grüner veltliner, riesling (5*), rosé, rød pinot noir (3-4*). 

Den grønne veltliner er meget flot og har DAC (appellation) Weinviertel. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. Ja, den er også god til såvel salat og perfekt til osten
     Riesling har jeg ikke smagt. Nok noget mere sprød og mindre kommerciel -men giv den en chance og skriv til mig! Rosé virker for letbenet. Den røde er blevet pinot noir, ej smagt, som afløser "Gemischter Satz" (blend af flere druer).

Fournier, Pouilly-Fumé "Bois Charmants"... 109,- 

***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 31.12, normalt 199.
God ledsager til en østers, hvor Fumé's rene, fint krydrede aroma går fint i spænd med den blide østers. Knastør, men med rig aroma, lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Pæcis og stilren, lidt længere smag end Sancerre. 
       Fournier er et stort hus i Sancerre, som begyndte i 1950erne med et par hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i Pouilly. Vinene er ikke helt i top, men meget bedre end f.eks. Calvet o.l., som du også finder på hylderne hos Salling-gruppen. 

Nardi Brunello "Selva"... 129,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 31.12.
Vil tro, at årgangen er 2015, der har fået 93p/Parker (Monica Larner), men vinen var ikke i butik, da jeg kom. Huset var en af de første udefra til at købe land i Montalcino, og i dag har man 80 hektar fordelt på 3 ejendomme. Datter Emilia leder vingården og leverer moderne, elegant vin. 
       Føtex sælger også Manara Amarone, Valpolicella Classico (149, 5*). Ikke min smag, men kan se, at Vinbladet sidste år roste 2014 til skyerne. Mener, den aktuelle årgang er 2015  

Trapiche "oak cask", frit valg.... 40,-

rød/hvid/brus, ****/*****, Føtex og Netto, indtil torsdag 31.12.
Trapiche var pioner for Argentina i Danmark, og den almindelige vin til eksport er ok, men denne "Oak Cask" er en klasse bedre, lidt under "Pure" i kvalitet. Ret beset er disse vine egentlig meget lig Alamos i stilen, dvs. indbydende kommercielle vine uden større dikkedarer. Men til ganske anden pris! 

Malbec  (5*), en mørk, fyldig vin med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig og godt køb. Ganske lille præg af eg. '18 fik 90p/Descorchados. For mig en klasse over cabernet-sauvignon, som er lidt mere krydret. 
      Cabernet (5*) er lidt mere krydret i stil, for mig knap så gennemført som malbec, men ganske ok. Den røde pinot ligger stadig på køl til smagning, mens de hvide og bruset mest er for sjov. Virkelig ikke god nok, synes jeg. 
      Føtex sælger også Nederburg "Winemasters" rød/hvid 40 (5*), både rød og hvid er rigtig  gode køb. 

Tenuta Moraia, Maremma... 69,95,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 31.12.
Maremma ligger lige syd for Bolgheri -berømt for bl.a. Sassicaia og Ornellaia- og du vil ofte finde Maremma blødere end Chianti takket være et mildere klima, da området ligger tæt på Middelhavet (som Bolgheri). Vingården ejes af det store hus Piccini og er for mig en af husets bedste vine, ofte faktisk bedre end Bolgheri, som Moraia også leverer. Fløjlsagtig fylde går fint i spænd med en rig aroma. Men, ok, det er nogle år siden eg smagte den sidst! Men WinesCritic giver 2016 92p/100, og han er en god smager.  Foruden sangiovese bruges 10% alicante, der giver sort farve og blød kraft. 15 måneder i eg. 
      Meny tilbyder også Etna Rosso (69,95), som ikke er smagt, men sikkert interessant nu, hvor vulkanen er i udbrud. Flot etiket! Desuden Faustino I Gran Reserva (99,95,. 5*). 
      Meny tilbyder også Beringer cabernet-sauvignon, Napa Valley 169,95 (5*), en ret god pris for Napa. Vinen får omkring 90p af førende kritikere. Noget ganske andet end de billige "California" vine.  

Riesling Alsace, "Cuvée René Dopff"... 69,95

***** (5/5), Meny, indtil torsdag 31.12.
God riesling med interessant, diskret aroma med lidt citrus og blomst, ret let, frisk, tør,  blød syre og pæn længde. Fås også som Pinot gris (79,95, 5*), mere neutral, mere fylde, men ikke så aromatisk. 
     Engang var Dopff & Irion et stolt familiefirma, som boede på selve "Château de Riquewihr" I dag er Dopff & Irion kun et firma af navn, en del af kooperativet i Pfaffenheim (så vinen kan være tæt på Pfaff, som sælges i Coop's butikker). 
      Men byens selv! Riquewihr er en vidunderlig perle, som -med fuld ret- tiltrækker rigtig mange turister, omtrent som Kaysersberg og et par andre. Se bare fotoet! Byen er ganske lille og ligger ved foden af det fine Schoenenbourg (som sandelig er "wunder schön"). Prøv at komme der først eller sidst på dagen og gerne f.eks. i april-juni, før turisterne gør deres indtog. 

Sancerre "Domaine des Côtes Blanches"... 99,95

Bedste VIN + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 31.12.  Når en Sancerre er god, har den noget forfinet og raffineret, der skiller den ud fra New Zealand's ofte lidt vulgære sauvignon vine. 

      Vingården ejes af ægteparret Francois og Monique Millet og ligger i Bué, en af mange smukke og gode landsbyer i Sancerre. Ægteparret har 21 hektar, heraf 15 hektar på "hvide skråninger", som navnet antyder! 



Det vigtigste i et mix: 

Tanqueray 43,1% Dry Gin... 99,-

***** (5/5), Rema1000 eller Meny, indtil torsdag 31.12. 
    En lækker gin med ren smag, rig aroma -og med 43,1% alkohol perfekt til en G&T (eller Dry Martini osv), hvor den normale 37,5% gin vil udtynde den færdige drik. 
      Du kan finde mange fancy mærker i gin og vodka, som koster rigtig mange penge, ofte tappet på kuriøse flasker, der leder tankerne hen på parfume. Men grundlæggende er gin som vodka en af de billigste alkoholer at lave, som kun bør koste en brøkdel af en Armagnac eller Single Malt lagret i 12 år! 
       Tanqueray er en af de historiske ginmærker (1838). Nu om dage destilleres gin'en i Skotland (hvor ejeren DIAGEO ejer bl.a. Johnie Walker, J&B mv foruden et større antal destillerier) -men det er helt ok, da London Gin må destilleres hvorsomhelst (også i Danmark), blot den er tør. 

Ballantine's Whisky, Blend... 85,-

Bedste KØB, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.12. Ballantine er -som også Famous Grouse- et godt blend, som er noget dyrere at lave end Tanqueray og ofte også koster 120-140 kr. De to Coop-kæder sælger til samme pris bl.a. Gordon's Gin og Absolut Vodka, hvis du står og mangler lidt til drinksbaren. Men du må af med 115 for Tanqueray! Desuden den gode Talisker "Skye" Single Malt Whisky (189, 5*). 

27/12/2020

Farvel til '20: Superkøb i Crémant og cava

Når man kan få Montaudon Champagne i Netto til 99, hvorfor så bekymre sig om andet brus? Måske fordi der er en del, der foretrækker det lidt blødere brus i en Franciacorta -bedste vin- eller ikke er meget for at give mere end 50 kr for deres berusende nytårsaften... 

Men der er hjælp i dette opslag, hvor vi har valgt de bedste: 

Bedste KØB: Crémant Bourgogne "Comte de Tarville"Giersberger Crémant d'Alsace, Cava Codorniu "Clasico" brut og seco
Bedste VIN: Castelveder Franciacorta brut

Crémant Bourgogne "Comte de Tarville"... 49 kr

Bedste KØB + ***** (5/5), Rema1000, indtil torsdag 31.12. Den hvide Bourgogne er dyrere end Alsace og Bordeaux, så crémant fra Bourgogne bør egentlig være dyrest (og i teorien tæt på Champagne i pris). Så hvorfor er denne så billig? Især når den faktisk er god (smagt 2 gange). Firmaet ligger i Chagny nær Santenay i Bourgogne. Overraskende god med frugt og god friskhed. Den fik 5* af 6 af Vollerslev i BT i 2018 (pris 70 kr). 

Crémant Calvet, Bordeaux, Brut, rosé eller demisec... 50,- 

***** (5/5), Føtex og Bilka, indtil torsdag 31.12. Du får mig ikke til at sige meget pænt om Calvet, men prisen er lav, så vi sniger os op på 5*. For nogle år siden hed vinen Bourgogne, i dag er vinen fra Bordeaux årgang 2018, og vinen er stadig uinspirerende. Ret beset vil jeg lige så gerne drikke Codorniu til 40.  
      Rosé er bedst, tør, ganske frugtig, hvid har nydeligt brus, pæn, noget neutral aroma, ganske frisk, men med i let umodne toner i næsen, kort eftersmag. Men etiketten er flot.
      Superbrugsen og Kvickly tilbyder Crémant Lestissac (50), mens Irma tilbyder Crémant Dulong (6 fl: 329 = 54,83/fl, 4*), samme adresse og ejer, så bortset fra navn og etiket er vinene nok lig hinanden. Irma er for dyr her.

Giersberger, Crémant d'Alsace... 59,-

Bedste KØB + ***** (5/5), brut, Føtex, indtil torsdag 31.12. (pris i Bilka 84,50). 
Positiv aroma, fint brus, ret og ligefrem, ikke stor, men uden den grønne syre, som præger meget cremant i dag. En ganske svag sødme runder vinen af -ok til et glas til nytårstalen eller til kl. 24. 
      Giersberger er fra kooperativet i Ribeauvillé, Alsace. Ikke stor, men for mig så meget bedre end de ufatteligt mange crémant'er fra GCF's stald, med navne som Laugel, Helfrich, Arthur Metz, Calvet, Brucker og andre. Den behøver ikke være bedre, men Ribeauvillé laver sin vin selv, men GCF må købe næsten al vinen fra andre -som f.eks. kooperativet i Ribeauvillé. 

Crémant Moillard, Bourgogne, Brut, rosé eller demisec... 59,- 

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.12. Moillard var engang et stolt 150-årigt familiehus, som ejede stort domæne. I dag er kun navnet tilbage, som efter nogle kedelige år under Sauvestres dubiøse ejerskab nu ejes af Joseph Helfrich's GCF gruppe. 
     En ændring til det bedre, men vinene er stadig meget basis'agtige -men ok også lave i pris (når de er på tilbud!). Rosé smagt én gang -ganske ok- mens AOV (dec.20) giver brut 6* med ordene: "Nektarin og litchee, fyldig rund og behagelig mousse. Fin afstemt syrebalance af lime. Et ganske let mineralsk præg der giver vinen lidt klasse, uden at det bliver en mediativ oplevelse, men svært at finde bedre vin til prisen."
      Francois Martenot Crémant de Bourgogne (69, 4*, Føtex og Bilka) er dyrere, men fra samme stald og nok identisk.

Cava -den klassiske er bedste køb!

Cava Codorniu "Clasico", brut... 40,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil 31.12.
Historisk den mest berømte cava (udtal: gah-vá) af alle, men ingen stor vin, men til prisen er den et fremragende køb -og helt ok til sidst på aftenen, når nytåret skal skydes ind i et coronalt korrekt selskab: Fint brus med middel bobler, åben frugt med æble og lidt citrus let og simpel, men med forfriskende sprød syre. 
      Seco er akceptabel, men som semi-seco måske bedst til kransekage. 
    Familien sendte i 1871 en mand til Reims for at aflure, hvordan man lavede Champagne. De lokkede en franskmand med hjem, som i 1872 lavede 3000 flasker brusvin -og den første cava var født. Siden har huset (som i dag ejes af kapitalfond, men har familien med i ledelsen) ikke set sig tilbage -i dag laves 45 millioner flasker cava af druer, en del formentlig hentet uden for Katalonien.  
Smukt slot og imponerende kældre (foto) i klassisk modernista stil, tegnet af Josep Puig i Cadafalch (1898), som siden 1976 har været historisk monument.  
      Bilka sælger Codorniu økologisk  (59, 5*, men ikke merprisen værd), mens Perelada Brut Reserva er endnu bedre (50, 5*, Bilka og Føtex). 
     Rema1000 sælger bestselleren Freixenet cava (49, 5*), som nu også laver brus i Italien, Freixenet Prosecco (79, 3*), for dyr, men fancy flaske! 

Gran Baron, cava, flere typer ... 40,-

Brut: ***** (5/5), Semi-Seco og alcoholfree ***Coop.dk, Superbrugsen, Kvickly, indtil 31.12.
Brut er absolut drikkelig, simpel, rimeligt tør, ganske frisk og frugtig. Bruset er kommet i vinen ved Barcelona, men der er god chance for, at vinen eller druerne (ganske legalt) er hentet under varmere himmelstrøg i Sydspanien! Sådan smager en typisk cava (ok, men trættende i længden). Undgå semiseco. 

Olivella Ferrari, Cava brut eller semi-seco... 49,- 

*** (3/5), Netto, indtil torsdag 31.12. Hvad er der i navnet? Freixenet fra Spanien (den med den sorte flaske!) sælger både prosecco og moscato spumante fra Italien? Så hvis du ser en cava med efternavnet Ferrari, kunne du tro, at det var en spansk udgave af Italiens Ferrari. Men nej! Et undermærke til Perelada! Vinen er ikke så slem, men mærket snyder, så den får kun 3*, selvom smagen måske er til 4*! 

Brus med forskel: Franciacorta mv

Tanunda "Blanc de Blancs", vintage sparkling... 79,-

Eden Valley brut, ***** (5/5)Føtex og Bilka, indtil torsdag 31.12Fint brus, ren aroma af æbler, tropisk frugt og lemon, middel fylde, ren smag med nydelig eftersmag -godt brus! Druer fra Eden med lidt køligere klima end Barossa og et afrundet, kommercielt alternativ til Champagne. Årgang kan variere, set i både 2009 og 2014 -vil nok foretrække 2014. 

Castelveder, Franciacorta, brut.... 89,- 

Bedste VIN + ***** (5/5), Bilka og Føtex, indtil 31.12. -en gammel favorit, som jeg har drukket med glæde. Meget lig Champagne, nok lidt blødere. Franciacorta ligger mellem Milano og Verona og er et meget hypet område til brus i Italien (Bellavista er mest kendt og temmelig dyr). Denne er også god -og meget billigere!

Clairette de Die "tradition", sød... 69,-

Mousserende Rhône øko***** (5/5)Lidl (partivare). 
Clairette er en ret neutral drue, som fylder op på vinmarkerne, indtil ejeren bliver træt af den og river den op. Men til alt held er den sødmefulde Die ikke lavet på denne drue, men på muscat -dvs. vi her har en fransk udgave af Asti. Men for mig bedre!
      Meget fint brus, rig, indbydende aroma med masser af drue, sød, men ganske frisk og pænt lang. Bestemt ikke en vin, du skal tage for alvorligt, men en god ledsager til kransekager en aften sidst i december. 
      Vinen gror i de smukke nedre Alper lidt øst for nougat byen Montélimar. Hugh Johnson kalder vinen en sorbet mellem de stærke røde i nord og de krydrede røde i syd... Lige i øjet, synes jeg! Her i blide bjerge trives druen muscat (den gode med små bær). Denne kommer fra firma i Vercheny ved Gap. 
      Vinen bliver lavet på "Méthode Ancienne Dioise". Vinen gærer til ca. 7,5% og tappes, mens der stadig er en masse restsødme -for en ny gæring i flasken. Herfra tappes den over på anden flaske for at befri vinen for bundfaldet. Meget bedre end Asti -lille område, lavere udbytte og en dyrere metode med mere håndværk. Derfor et godt køb. Men igen: en sjov vin, ikke for seriøs! 

      Lidl sælger Arestel cava brut, som ligner ikke så lidt. Men måske bedre -Skovenberg har den som testvinder med 6* i Vinavisen dec.20. Ikke smagt i år. 

Asti "Martini", sød.... 49,- 

**** (4/5), Bilka og Netto, indtil 31.12. I Meny 49,95
En alkoholsvag "børne-Champagne", som mange vil nyde (ét glas) til kransekagen.  Druen muscat/moscato leverer Asti, som næsten altid er masseproduktion. Højt udbytte, ringe sortering, andengæring -med tilsat sukker- på ståltank og tapning med så meget sødme, at man evt syre fra umodne druer kun virker forfriskende. Så har jeg vist allerede sagt for meget om denne frugtige, men ret ligegyldige vin. 
      Superbrugsen og Kvickly tilbyder en sød Asti "Fontanafredda" (49, 5*) eller rød sød Brachetto d'Acqui "Mandfredi" (49, 5*9, desuden en halvtør Prosecco "Isadora" (49, 5*). 
      De fleste kæder leverer en Asti eller Moscato Spumante, som du kun undtagelsesvis bør betale mere end 50 kr for.