Den klassiske ledsager til julemaden er Chateauneuf eller Gigondas, men det vil nok være coronalt at eksperimentere lidt -og så er Terrunyo et godt bud! Vinene er enestående til 89og har en koncentration af frugt og længde ud over det sædvanlige -uden at virke trættende.
Et andet godt bud er amarone, som mange sikkert vil vælge. Amarone er ikke min favorit, men har drukket den et par gange til jul med et vist held. Så er der frit valg mellem en ældre Annaberta -7 år- og en juleduftende yngre Panteno.
Bedste VIN: Terrunyo cabernet/carmenère/sauvignon, Tour de Laroze 2013 Margaux,
Villa Annaberta Amarone 2013 Private Collection
Terrunyo, cabernet, carmenère eller sauvignon... 89,-
William Hardy, shiraz eller chardonnay... 50,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17.december
To rigtig gode vine, som også pænt kræsne ganer kan drikke -og for mig sjovere end lignende tysktappede vine fra Meny, Lidl og Aldi -som ofte er lidt dyrere!
Den røde shiraz er fra Langhorne Creek syd for vinhovedstaden Adelaide -et rigtigt godt område- og det præget vinen, som er en stor vin, men ingen fedladen flødebolle! God frugt, bær og krydderi, men holdt i skak af lidt syre. 17p/20 i '17 af Oldenburg og 5* i Vinavisen i 2018.
Den hvide chardonnay kommer også fra et godt -dvs. køligt- område, Limestone Coast syd for McLaren Vale og Adelaide. Vi er nær havet, som tager toppen af varmen! Ganske rig, ren aroma med lidt melon og citrus, middel fylde, pæne syrer, middellang smag. Jeg ved ikke, om der er eg i vinen, men det smages til alt held ikke. 5* i Vinbladet og Vinavisen.
Pfaff, pinot gris "Rabelais", Alsace... 69,-
SmagpåVin giver den 4* med ordene: "Lige efter bogen med en aromatisk næse med honningmelon, grønne æbler, lime og lidt fersken. God fylde og noget sødme i munden med fin smagsintensitet og samme note profil – dog med en lille mineralitet som en krølle på halen. Sæt den sammen med lyst kød, rejer, muslinger eller en helt klassisk hønsekødssuppe."
Vinen kommer fra det gode kooperativ i Pfaffenheim, som også leverer bl.a. Dopff & Irion, et af de historiske huse i Alsace. Deres vine er ofte gode, ikke mindst denne pinot gris (og deres crémant!). Metoderne er hypermoderne, så de kan ikke matche de gode domæner, men 4 måneder sur lie på tank hjælper ikke så lidt!
Why Not? negroamaro-zinfandel, Puglia... v.6fl: 49,83/fl
6 fl: 299, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17.december
Why Not? kan fås i alle Kvickly-butikker, men har fået smagt vinen, som er god -ikke kønsløs. Mørk, fyldig, rund, men ikke sød, med ren, krydret frugt og en snert af syre i eftersmagen. Meget bedre end de dansk-tappede Capolavaro-typer. Normalprisen på 128 (!) er hen i vejret, men til 50 kr er vinen et godt køb. Vinen tappes af San Giorgio i Puglia. Dette hus ejes af Tinazzi ved Verona i den anden ende af Italien.
Los Intocables, Black malbec eller cabernet... 55,-
***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17. december
Kunne være "best buy", for vinene imponerer, men de er lidt trættende i længden! Argentina for fuld black Angus udblæsning! Den hedder black og har sort etiket, fordi vinen er lagret på Bourbon egefade, men vinene smager ikke af whisky. Men fadet sætter et temmelig krydret, næsten sødt præg på de ellers tørre vine. Flot og stor. Malbec er måske marginalt bedre end cabernet. Vinen kommer fra Finca las Moras, som er fast leverandør til Coop. Firmaet ejes af Trapiche (storleverandør til Salling's Føtex). Moras drives dog separat fra Trapiche og ejer 1100 hektar i San Juan i Mendoza, som har lunere klima end Uco, som leverer de bedste fra Trapiche (dog kommer stor del af Trapiche vinene nok også fra San Juan).
