Søg i 1200 opslag:

30/08/2020

Utrolig pris på 19-årig Port, formidabel argentiner og flot franskmand

Krisen må kradse i Portugal, for hvordan kan du ellers forklare, at en næsten 20-årig Port fra 2001 kan fås for 125 kr? Normalt må du betale pænt over 200 kr for en jævn 20-årig (som modsat årgangsvinen legalt blot kan være kan nøjes med at have "smag som 20 årig"). 

Dagens andre superkøb er i Bilka og omfatter en flot italiensk Nobile og en kasse argentinsk Salentein, som inkluderer 2 flasker af den normal kostbare Numina!

Men glem heller ike den fransk la Baume, som trods sin ungdom for mig er en bedre vin end den gamle Gran Reserva fra Rioja... Trist!

Bedste VIN: Rozès 2001 Colheita Port, Salentein "4 + 2 Value Box"

Bedste KØB: La Baume rød og, hvid viognierRozès 2001 Colheita Port, Vecchia Cantina Vino Nobile RiservaSalentein "4 + 2 Value Box"

La Baume rød merlot, hvid viognier... 50,- 

Bedste køb, ***** (5/5), , Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 3. september
Glimrende landvine fra Sydfrankrig. Den hvide har god del af den rette rige viognier aroma, god friskhed og sprød tørhed. Den røde er nydelig uden at sprælle for meget. Trods navnet "Domaine" kommer vinen ikke fra enkelt vingård, men stor ejendom, der modtager druer fra flere mindre vingårde.  
      Men begge vine er rigtig gode i en afrundet kommerciel stil, som vil appellere til den, der ellers foretrækker blidere vine fra f.eks. Californien og Australien -men gerne vil have lidt ren frugt, som du sjældent ser i oversøisk vin i denne prisklasse. 

Federico Paternina, Rioja Gran Reserva... 59,-

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 3. september. 
Det bedste er prisen, som er lav for Gran Reserva; en arketypisk gammel Rioja, rund, pæn bouquet, afrundet (stadig med lidt bid), men kedelig. 
      Paternina er et af de historiske huse fra Rioja's guldalder (grundlagt 1890), som nød pænt ry for sin Gran Reserva i 1980erne, men ellers mest var kendt for Banda Azul med en blå stribe tværs over etiketten. I dag er huset del af Concordia gruppen, som prøver at genskabe husets ry. 

Rozès 2001 Colheita Port... 124,95

Bedste VIN, bedste KØB, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 3. september. 
Rozès plejer at være god til tawny Port, og denne 2001 er ingen undtagelse. Ganske lækker og lang smag -og for (næsten) 20-årig et utroligt godt køb. 
      Rozès er et andet af de "franske" huse i Oporto. Huset var længe ejet af LVMH (bl.a. ejer Moët med Dom Pérignon), men i 1999 solgte det videre til et andet Champagne firma, Vranken-Pommery, som bl.a. står bag mærker som Heidsieck Monopole, Charles Lafitte, Pommery, Georges Goulet, Demoiselle og andre.
      Huset leverer såvel før som efter Vrankens ejerskab lette, men behagelige vine, som er meget yndede i Frankrig. De ejer ikke mindre end 9 vingårde langs Douro floden, som ledes af den lokale direktør Antonio Saraiva (foto t.h.).

1000 Stories, Zinfandel eller Gold Rush.... 89,-

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil søndag 6.september, norm: 199,95. Begge vinene smager rigtig flot -især det første glas. Det andet smager lige så godt, men så kniber det lidt -for mig. Andre er rigtig glade -zinfandel var testvinder i Vinbladet, mens Gold Rush (blend af cabernet, syrah og zinfandel) fik godt køb og 89p i Ekstrabladet -begge troværdige kilder. 
      Vinene koster 18,99$ + tax på vingården (sådan ca. 160-165 kr), så 89 kr er en god pris. 


      "1000 Stories" er et mærke fra Fetzer, som var pioner i Mendocino nord for Napa. Vinene lagres både i normale egefade og i brugte Bourbon fade, dvs. fade, som har været brugt til whisky! Intet under at rødvinene er ret krydrede! Men gudskelov ikke så søde! Fetzer ejes i dag af Concha y Toro, den chilenske vingigant. 

Kahlúa, Coffee Liqueur... 119,-

20%, 70cl,  ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 3. september. 
I sidste uge smagte jeg en dansk likør, Isle of Moen Coffee, som koster 245 kr på destilleriet på Møn -for 50 cl. En rigtig god likør, men også en høj pris, når du kan få originalen, Kahlúa, til 119 -for 70 cl. 
      Kahlúa blev skabt i 1936 af en gruppe venner fra Mexico og har siden gået sin sejrsgang i hele verden. Den nydes ofte ren -og kold- og er en vigtig ingrediens i bl.a. Black Russian. Og jeg kunne godt tænke mig at bruge den til Icecoffee
N.B: Til samme pris kan du også få den glimrende Jameson Irish Whiskey -blid og mild, men god- og den fine cubanske Havana Club Añejo (dvs. lagret flere år) mørk rom. 

Vecchia Cantina Vino Nobile Riserva... 6 fl: 349,- 

= 58,16 kr/fl, Bedste KØB, 2015 Montepulciano,  ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 3. september, normalt 119/fl
Vino Nobile er en "super-Chianti", dvs. vin fra lille separat område i Chianti, som er så fin, at navnet Chianti slet ikke står på etiketten. Området er adskilt af en landevej fra nabo Brunello -og indtil 1950erne var "Den ædle Vin" mere kendt og dyr end Brunello!  
      Den bedste vin sælges som Nobile, den næstbedste som Rosso Montepulciano, ej at forveksle med Montepulciano d'Abruzzo (som groft sagt er en (god) kopivin fra Adriaterhavskysten!), mens først den 3. bedste sælges som Chianti. 
      Selv i dag er Nobile ofte lige så god som Brunello og derfor bedre køb. At få Nobile riserva (som skal lagre 2 år i eg) til så lav pris er sjældent -og nok et tegn på krisen i Italien! Vinen er naturligvis ikke i top, men kælderen er dog begyndt at få rigtig fine ratings. Vecchia Cantina er det lokale kooperativ med 700 medlemmer, som har en god del af æren for at gøre regionen til Italiens første "DOCG" (DOC + garantita). 
      Jeg smagte Vecchia Cantinas vin jævnligt i min ungdom, men har kun smagt den almindelige Nobile et par gange siden. Men Larner fra Robert Parker giver en nyere årgang 88p. Ikke så ringe -så derfor bedste køb. Vinen er formentlig mere fast end charmerende, men med positiv bouquet og ganske lang smag. Kræver nok lidt luft. 

Salentein "4 + 2 Value Box", 6 fl: 349,- 

66,67 kr/fl, Bedste KØB, Bedste VIN, ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 3. september

Kassen med 6 flasker er blevet ganske populær og kan også være fremragende køb -som denne fra det fine argentinske hus Salentein. Ret beset koster Numina omkring 200 kr flasken, så egentlig er de sidste 4 flasker af den gode Barrel Selection gratis!
4 fl. rød 2018 malbec -mørk, intens, dramatisk og lækker med kraft og længde. Egentlig for ung, men den smager godt
2 fl. rød Numina 2017 blend -en af vingårdens topvine, som konstant får 90p eller mere af kendere. Et blend af malbec med andre druer fra de ældste parceller i 1050-1700 meters højde. den unge 2017 har fået 93p af den lokale, men ansete Descorchados guide. 

Salentein ligger i Uco, hvor den har nogle af de højest liggende vinmarker, og hele 800 hektarer. En hollandsk entreprenør er hovedejer sammen med familien Pulenta, der var pioner for kvalitet i Argentina (de gjorde Trapiche berømt). 
Foto: Kælderen er et under og skal være en af de flotteste i landet -intet er sparet!- og har man tid, er der også hotel og restaurant.

27/08/2020

Netto med italiensk bestseller, Føtex med Toro og flotte vine fra Bilka

Salling's Netto, Føtex og Bilka er ikke sene til at svare igen på Coop's supertilbud i Irma og Kvickly. Men på en eller anden måde er deres udvalg  ikke så inspirerende...

Men mindre kan også gøre det! Personligt har jeg med glæde drukket Masi's røde Corvina og den røde Toro fra Føtex. 
       
Og så har jeg fordelen af at bo tæt på Bilka, så jeg let kan komme derned og hente lidt italiensk (med 40% rabat) de næste to dage. 


Bedste KØB, ***** (5/5), Netto (spotvare). 
Masi er mest kendt for CampoFiorin og Amarone, men huset leverer over 12 millioner flasker/år, knap halvdelen er fra Veneto, som omfatter hjemegnen Valpolicella (som især leverer de 400.000 flasker Amarone). 
      Firmaet har navn Masi dalen ved Negrar, hvor familien Boscaini i 1772 købte vin. Huset har æren af at være den første, der solgte den forkætrede (og ofte hadede) ripasso i 1964 under navnet "Campo Fiorin". 
      Modello er husets basisvin, den røde et forsøg på at lave typisk Valpolicella af druen corvina, men hentet uden for denne ret dyre region. Vinen er god, med kirsebær i duft og smag, som er frisk og let. Servér kælderkold. En god ledsager til lettere retter. 
      Den hvide er arketypen på italiensk pinot grigio af druer hentet i hele TriVenezie regionen (som går helt til grænsen til Slovenien!). Tør, let (12%) uden større aroma eller karakter, men til gengæld ren og frisk. Og godt køb.  

Faustino V, Rioja rød reserva eller hvid..... 50-

Bedste KØB,  2015/16 ***** (5/5), Netto  (spotvare). Et rigtigt godt køb til 50 -men det blegner lidt ved siden af tilbudet i Føtex i sidste uge -også 50, men du skulle købe 6 flasker, men så var 2 flasker den næsten dobbelt så dyre Gran Reserva! 
God rød -især til prisen! Medium dyb farve, god frugt med svagt modent præg, middel fylde, pæn lang smag. Nok bedre om et år eller to, men også helt ok nu til f.eks. lam eller gris. Faustino er stort hus i Rioja, som skiller sig ud ved at eje næsten alle de marker, vinen kommer fra. De er også den største leverandør af Reserva, så forvent ikke exceptionel vin, men dog en god vin med runde tanniner og pæn lang smag.
Hvid på viura (macabeo) + chardonnay uden eg. Frisk og ren og forglemmelig, men dog med ren aroma.  

Altos de Tamaron, Toro... 39,-

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 3. september. 
Felix Solis er et af Spaniens og Verdens største vinhuse, men leverer faktisk ganske god vin til en lav pris. Du skal bare ALDRIG købe hans dyre vine -her er andre bedre. Men en ung Toro (nabo til Ribera del Duero og næppe til at skelne fra den!) er godt køb -mørk, fyldig, afrundet, med frugt i næse og gane. Sælges under flere etiketter, bl.a. Bajoz (86p/Peñin til 2017) og Condado de Oriza (ses i Irma). Men der er flere etiketter, for der laves millioner af disse flasker, som formentlig er identiske. 

Føtex og Bilka tilbyder Trapiche "Pure" (45, 5*) -god rød malbec fra Argentina, men før set til 40, stadig topkøb, Ironstone (California, flere varianter, 59, 4*).
Felice er en stor vingård i det sydlige Chianti Classico  med 140 hektar vin. Desuden købes lidt vin udefra. 

Nederburg "Winemasters", flere typer, 6 flasker: 199,-

= 33,16 kr/fl, rød eller hvid, ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 3. september 
Jeg gav vinene 4-5* til 49 kr tidligere i år, så til 33,16 bør de vel egentlig have 6* af 5! Vinene er bedre udgaver af basisvinen "1791", opkaldt efter året -1791- hvor Nederburg blev grundlagt. 
"Winemasters Reserve" er en tand bedre og kommer fra køligere områder i Western Cape (men næppe Paarl, hvor vingården ligger). Rigtig god shiraz og cabernet med rund fylde og krydret bærduft samt pæn længde. Måske er cabernet en tand bedre? Den hvide chardonnay ikke smagt, men sauvignon slet ikke ringe. Tappet i England.
Foto: Nederburg's Manor House nær Cape Town er firmaets pryd, som blev opført af Philippus Wolvaart år 1800. Firmaet voksede, men bevarede et godt ry. Deres ædelsøde Edelkeur vakte opstandelse og blev lavet i små mængder og solgt ved en auktion, basis for den årlige vinauktion, som stadig bærer firmaets navn.  

Chateau Tanunda "Grand Barossa", 6 fl: 299,-

 ***** (5/5), Barossa,, Bilka, gælder indtil torsdag 3. september
Vælg mellem Shirazcabernet-sauvignon eller dry riesling
Umiddelbart burde riesling -signatur-druen i Barossa- være bedst. Den er god, men jeg finder shiraz bedst -en flot vin til en rimelig pris. En excellent med lidt blomme, fylde og let druesødme.  
      Jeg ved godt, at jeg nogle få gange (5-6) har anbefalet Barossa vinene fra Tanunda i Australien. Men de er rigtig interessante til denne pris, som ikke er højere end i Australien! Det gælder især "Grand Barossa" vinene. 
      Barossa er et af de førende vinregioner i Australien og hovedsæde for en masse firmaer, fra Penfolds over Lindeman til Yalumba, Jacob's Creek og Lehmann. Næsten alle deres vine (i mængde) er fra mindre gode områder og sælges typisk som South Eastern Australia. Er vinen fra Barossa, står dette navn altid på etiketten.
      Tanunda var ejet af Seppelt, et af mærkerne fra giganten Treasury (bl.a. Penfolds, Lindemans, Wynns, Rosemount og Wolf Blass), men er i dag selvstændigt -og i en vækst så hurtig, at det kniber for kvaliteten at følge med. Men til gengæld er det rigtig gode køb! 

MontGras "Antu" rød... 69,- 

Chile, ***** (5/5), Bilka, gælder indtil torsdag 3. september 
rød Carmenère Rapel, Syrah  Colchagua,  Grenache-Syrah-Carignan Colchagua. 
Vinene kommer fra de gode marker med ældre vinstokke. Vinene har 2. gæring i små egefade, hvor de typisk lagrer 12 måneder før tapning i reglen uden filter. Imponerende vine, især til prisen. GSC var ok, men havde brug for et år eller tre. Syrah var rig og koncentreret. 
Den meget dygtige chefvinmager Santiago Margozzini  (foto) kan være stolte af disse 3 vine, der viser, at Chile i dag kan lave vine så gode som dem fra Californien -blot til anderledes rimelig pris. 

Campogiovanni, Brunello Montalcino... 169,-

***** (5/5), Bilka,  normalt: 149, indtil torsdag 3- september
"Johans Mark" er 20 hektar vingård ejet af San Felice, mangeårig samarbejdspartner for Salling gruppen. Vinen kommer fra de lettere jorde i Montalcino og er ikke helt i top, men stadig en glimrende brunello, især da til prisen. Parker giver 2014 89p/100 -nydeligt- og noterer, at vinen bør have nogle minutter i glasset eller et par år til at modnes. 

Bilka sælger også den prisbillige Le Arche fra Italien (39, 4-5*). Prosecco eer jeg godt træt af, men har nok drukket den for længe (eller også er denne ikke god nok). Bardolino og Garganega hvid eer ganske ok. 

40% på italiensk fredag-lørdag i Bilka 

Dvs på normalprisen, så det gælder om at finde vine, som ikke er på tilbud ofte (på "tilbudsvin" er normalprisen ofte skruet kraftigt op, så de lettere kan give rabat). Gælder fredag-lørdag 28-29/8. 

Bigi, Vipra eller Orvieto Classico.... 41,40


Bedste køb, ***** (5 af 5), Bilkanormalpris: 69. Bigi er et af de store navne i Umbrien, som ligger mellem Toscana og Rom. 
Deres specialitet er naturligvis Orvieto fra skråninger omkring denne vidunderlige by. Her bruges den normale trebbiano sammen med den fine grechetto drue, kold gæring -tør, frisk, sprød, men med mere aroma end f.eks. det meste Frascati. 
Rødvin må ikke kaldes Orvieto, så her er navnet Vipra -som jeg ikke havde smagt før. Nydelig fylde, god frugt aroma, tør, men ret blød. Druerne er sangiovese + merlot + montepulciano + lidt eg. 


San Felice Maremma, Vermentino.... 59,40

***** (5 af 5), Bilkanormalpris: 99. 
Jeg kan godt lide San Felice's hvide vermentino, lavet på en af de bedste hvide druer fra Italien. Hidtil har den blot haft Toscana som oprindelse, men nu er den Maremma -et særligt område tæt på kysten syd for Pisa -faktisk ikke langt fra Bolgheri, som leverer bl.a. Sassicaia. Har ikke smagt den nye årgang, men til 60 kr (når 40% er trukket fra) et must. Rig aroma, tør, middelfyldig, fin syre, pænt lang. 

San Felice har i mange år leveret vin til især Bilka og Føtex, og det er faktisk en rigtig god vingård, selvom den eer stor. Vingården -nærmest en lille by- ligger i den sydlige del af Classico-området og ejes af den schweiziske forsikringsgigant Allianz. Her er luksushotel og store kældre, hvor en begavet vinmager får det bedste ud af druerne fra de 140 hektar vinmarker på de blide skråninger omkring vingården. 
Foruden dette areal har Felice også CampoGiovanni -20 ha brunello- og altså Maremma, hvor der også laves god rød, som jeg dog ikke har set i Bilka og Føtex. 

San Felice, Chianti Classico... 56,70

***** (5/5) 2017Føtex, før rabat normalpris 94,50 
Vingårdens unge Classico er faktisk også god, som det ses til højre. Årgang 2016 var såmænd nr 19 på Spectator's Top 100 (nok mere pga lav pris end sublim kvalitet). I dag er det 2017, jeg har set. 
      Vinen er stadig god og fik 2 glas af 3 i Gambero Rosso, mens riserva il Grigio 2015 fik 3 glas (og er fund til prisen, når den ofte er på tilbud til godt 100 kr). En mangeårig favorit fra Salling gruppen -den fås også i Føtex, hvor den også jævnligt er på tilbud. 
      Nydelig fylde og pæn længde, og til hakkebøf, pasta og pizza

Vigorello , San Felice, Toscana... 101,40 

Bedste Vin. ***** (5/5),Bilka, normalpris 169.  Kom på markedet nogle år før Antinori's Tignanello og er således den første supertoscaner, et egelagret blend af sangiovese + druerne cabernet og merlot.  Tignanello fik så meget omtale, at mange ganske overså, at vingården San Felice allerede i 1968 lavede en vin af samme type, Vigorello. Altid sangiovese + cabernet, merlot og petit-verdot mv, lagret knap 2 år i små egefade. 
      Vinen laves på den store vingård i Classico. Måske ikke helt Tignanello i kvalitet, men også en markant lavere pris! 2015 fik 93p/100 af Parker, mens 2013 fik 3 glas i Gambero Rosso. 

Brunello "Poggio Forte"... 119,40


***** (5/5), Montalcino, Bilkafør rabat, normalpris 199. Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke bemærkelsesværdig brunello. Kun smagt tre gange, og jeg har ikke lagt mærke til den store forskel på de 2 vine. Så det er et godt køb til 120

25% på spiritus fredag-lørdag i Bilka 

Dvs. 25% på normalprisen, ikke en stor besparelse i disse tilbudstider (hvor 50% nedsat er reglen!), så det gælder om at vælge spiritus, som ikke normalt er på tilbud, f.eks. 

Sandeman Brandy Jerez Reserva... 97,46


Capa Negra, ***** (4/5), 36%, Bilka, indtil lørdag 29/8.
Jeg har en svaghed for spansk brandy, men det skal være reserva (eler gran reserva), selvom den kun behøver lagring over et år i solera. Men den smager ældre, fordi de lagrer i brugte fade og blandes med ældre brandy, der giver karakter. Denne har navn efter Sandeman's klassiske logo -manden med den sorte kappe. Udmærker brandy med let sødme, flot bouquet,. Kan nydes ren -ellers drik den med soda eller i sauce. Et rigtigt godt køb. 


Grand Marnier Liqueur, 375ml... 97,46

normalt 129,95, ***** (5/5), Bilka, indtil lørdag 29/8. Den røde Grand Marnier er den originale baseret på Cognac og destillerede oranger. En klassisk flot likør, som kan bruges i cocktails, men egentlig er lige god alene og med sin 40% alkohol har kant nok til at balancere orangesødmen. 
      Sært nok er det billigere at købe 2 x 35 cl end 1 x 70cl (som med 25% koster 244,50!). 

Appleton Estate Jamaica Rom... 149,96

med 25%, normalt 199, ***** (5/5), 40%, Bilka, indtil lørdag 29/8
En ganske lækker rom med god alder, meget rig bouquet af frugt og sødme -uden at overdrive- fyldig og rund. Den oprindelige "Signature" Appleton, en blanding af 15 forskellige rom med en alder i snit på 4 år (den ældste 15 år, den yngste ét år). 

Famous Grouse, Scotch Whisky... 99,-

***** (5/5), Netto, indtil fredag 4. september. Vi er langt fra Single Malt, men den er god til prisen, og blandt de mærker, som jeg synes LIDT bedre om end andre (sammen med Jameson, Teacher's og Ballantine). De er afrundede og frugtige, men uden den voldsomme karamelsødme, som kan ødelægge en del blends -og igen ikke for sprittede til ikke at drikke ren.  

Føtex sælger Glenfiddich 12 årig Highland Malt til 199 (4*), en ok whisky for begyndere, ok til prisen. Så er alt sagt. Men det mest skræmmende er, at Skagerrak Gin til samme pris er anført som godt tilbud (alt andet lige er en 12-årig Malt 10+ gange dyrere at lave).