Brugsen tilbyder vidunderlig original hvidvin til rimelige priser, god rødvin + en 10 år gammel Portvin til en god pris.
Superbrugsen og Kvickly er fortsat svære at konkurrere med, selvom rivalerne heldigvis er tæt på!
Yealand's overdådige hvidvin er fra 2 særlige parceller i marken Seaview, L5 og S1 (79). Vine med en aroma uden lige, der viser, hvorfor mange -men ikke alle- mener New Zealand er nr 1 til hvid sauvignon.
Sarotto's hvide Gavi dei Gavi (69) er borgerskabets diskrete charme, mindre aroma, men med fine syrer -den røde Barbera er også flot.
Burmester's 10 årige "Denmark" Port (99) er årets juleport, som med 91p fra Rydberg ere værd at købe.
Brugsen har andre gode køb, fra Fuoco (35) i alle 3 farver til Makedonien's Ezimit (59) + en Santa Rita gran reserva (50), der fejrer, at det i år er 40 år siden, at Santa Rita for alvor gjorde Chile til Danmarks favoritvin.
Yealands "Single Block" S1 eller L5... 79,-
Hvid sauvignon 2024/25, Seaview Awatare, New Zealand
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 14/5
To tørre hvidvine har en aroma og intensitet, som ikke ligner sauvignon fra noget andet land. Rig aroma og smag præget af køligt klima fra 2 fine parceller direkte ud til det kolde hav.
L5 i årgang 2024 er rigere i aroma, mere fylde, ret fed, men med markant syre skjult under frugt. Perfekt ung, men måske bedre om 1-2 år. Bl.a. Champion og Best sauvignon på Marlborough Wine Show samt bl.a. 93p/JamesSuckling. 2025 fik 93p/WIneEnthusiast,
Vinen gror på Seaview parcel L5 så tæt på det kolde hav, at naboerne nægtede at tro, her kunne gro vin!
S1 er også tæt på foræring fra parcel ved siden af L5, også tæt på det kølige hav. Forgænger 2022 blev i London valgt som Verdens bedste sauvignon. Lidt mere overdådig end L5, men holder lige balancen. 2025 fik 94p/Decanter.
Vinen laves af efterkommer efter dansk mand fra Als, som fulgte Ditlev G. Monrad (grundlovsfader og statsminister i det ulyksalige år 1864) på måneders sørejse til New Zealand. De vendte Danmark ryggen efter tabet af Slesvig. De grundlagde Dannevirke i New Zealand, men Monrad fandt livet Down Under for krævende og vendte hjem for at blive biskop i Danmark (og stamfader til komiker Jan Monrad). Men Natalie's stamfader blev, og hans tipoldebarn har i 8 år været chefvinmager for Yealands.

Gavi dei Gavi "Sarotto"... 69,-
Cortese Commune dei Gavi, set i 2024, Italien
Barbera Asti "superiore"... 69,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1/10
Rød: en mere poleret lagret udgave af Sarotto's gode barbera.
Hvid: du skal ofte betale op mod 200 kr for hvid Gavi -uden nødvendigvis at få en bedre vin!
Druen cortese har ikke stor aroma -faktisk er vinen ikke ulig Chablis, og hos Sarotto bliver det til en ret neutral vin uden stor aroma, men herlig friskhed, sprød og pænt lang smag.
Vinen er som andre fra Italien bedst som ung, men vil du, kan den gemmes nogle år og vil vinde i bouquet (og miste i friskhed!).
2022 fik (med anden etiket) 94p/TastingPanel og 2023 91p/Decanter. Men jeg vil trods alt gå med den unge 2024!
Gavi var oprindelig det eneste hvide Cru fra regionen omkring Barolo og derfor ofte alt for dyr. De dyreste og bedste kom fra netop "Commune dei Gavi", hvor Sarotto i generationer har ejet vingård.
Ripasso "Villa Annaberta" ... 79,-
Ezimit rød/hvid Makedonien... 59,-
Pinot Noir eller Chardonnay, Ovchepole, Nordmakedonien
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1/10
Vi ser meget lidt græsk vin i Danmark, men jeg er da også ok tilfreds med makedonsk vin -fra Nordmakedonien. Men hvor bliver vinen fra Sydmakedonien af. Sært!
Ezimit matcher en del basis-Bourgogne og overgår ofte kopier fra Sydfrankrig og Den ny Verden.
Rød med smuk farve og en ren, indbydende frugt, pæn længde, lidt for blød, men er vinen kølig, glider den meget let ned! 2021 fik 89p + 5* af Rydberg i Ekstrabladet. Den hvide har rig, ren aroma, god fylde med snert syre bagved. En ældre 2023 fik 5*/Vinavisen, endnu ældre årgang 6*/6 af Vinbladet og 90p af Jancis Robinson. Højt liggende vingård mellem Skopje og Thessaloniki, dvs i det klassiske Makedonien, som har mere end 4000 års tradition for vin. Vi forbinder nok Makedonien med Alexander den Store (der som 30-årig skabte et af de største riger i Verden!).
Vi ser meget lidt græsk vin i Danmark, men jeg er da også ok tilfreds med makedonsk vin -fra Nordmakedonien. Men hvor bliver vinen fra Sydmakedonien af. Sært!
Vingården har 30 år bag sig og er hypermoderne (dog er der oldtidsvingård i nabolaget) med 400 hektar vin (30 druetyper inkl. de klassiske vranec og plavac). Vinene sælges i 40 lande fordelt på hele verden og ser også meget nydelig ud!
Vamos! rød spansk... 35,-
GODT køb + ** (2/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1/10
Mørk, fyldig, afrundet spansk rødvin, et blend fra flere områder. EN lillebitte sødme fornemmes til sidst i vinen, som dog kun er smagt én gang. Fra Hammeken, dansk-spansk gigant i vinens verden.
Fuoco rød/hvid/rosé... 35,-
BEDSTE køb + ** (2/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1/10
Ok "bread-and-butter" vin. Den røde er nok bedst -rund, krydret fylde- men den hvide (trebbiano og chardonnay) er ganske frisk for vin fra Italiens hede hæl, mens rosé vinen er gennemsnitsvare, men dog tør! Botter ved Treviso har knap 100 år bag sig. De begyndte at sælge på flaske i 50erne, eksportere i 60erne, og i dag eksporteres 90% af produktionen. Huset var i 70erne Irmas leverandør af billigvin på 2 liter flaske o.l., og dengang som nu kommer det meste vin ikke fra det velhavende Treviso, men fra det varme Syditalien, hvor huset laver vinen og sender den nordpå til tapning med nydelig etiket. Santa Rita "120" Gran Reserva... 50,-"40 år", rød cabernet, hvid chardonnay, Chile
GODT køb + ** (2/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1/10
Tilbage i 1986 var Santa Rita pionér for Chile i Danmark, ikke mindst den prisbillige "120" serie. I dag er huset ikke så prominent længere -men det kan måske ændres med denne finere "Gran" udgave, som jeg desværre ikke har smagt. Den røde cabernet kommer fra husets eget domæne i Maipo, 70% lagrer et år i små egefade. Den hvide chardonnay er fra kystnære Casablanca, som giver vinen friskhed. 30% gærer i små egefade, 70% på tank. Den hvide anbefales af Vinbladet (90p + fundvin).
Riesling "Feinherb" Organic... 50,-
Mosel. Mere elegant end Baer herover og husker en mere frugtig stil med lille sødme over syren. Intens aroma af blomst. Vinen er Feinherb, dvs. halvtør. I dag ses nok 2025, men kan se, at 2023. 21 og 2020 fik 5* i Vinavisen (som mente vinen var et kup til 75).
Denne økovin anbefales og signeres af Dr Renate Willkomm. Og man skal jo gøre, hvad doktoren siger!
Men hun er også hovedejer af Peter Mertes, Tysklands største vinhus med meget jævn, men også ok vin som denne. Vi er laaangt over Piesporter Michelsberg, som kastede så meget skam over Mosel i 1980erne.

Änglemark rød/hvid... 50,-
økologisk, rød fransk Grenache-Syrah eller tysk halvtør riesling
GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 1/10
Måske et Coop-svar på Løgismose vinene, som sælges i Netto (til høj pris). En solid, kraftig rød Languedoc med let krydret frugt + en halvtør hvid riesling fra Rheinhessen. Kun smagt hvid én gang, men den røde lover ok, især til 50 får du meget vin -og så er den økologisk. Så piv mig et praj, hvis du har smagt den! Vinene er tilmed tappet i produktionslandet, hhv en kælder i Sydfrankrig og i Tyskland.
Burmester 10 år Port "Denmark"... 99,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 1/10
Coop har tradition for "Jule Port", som kommer passende nu, hvor efteråret, om ikke Julen selv, nærmer sig døren! Du kan dog allere nu nyde den til en æbletærte eller måske lidt søde sager på en kold aften! Vil tro, den ligner Burmesters juleport i 2025 og den normale Burmester 10, som altid får ros af kræsne kendere.
Den har allerede fået 91p + 5* af Rydberg/Vinguide, mens forgænger sidste år nåede at få bl.a. 18p/Oldenburg (forfatter til den geniale "Portvin"). Vinen er nok ret frisktappet, så jeg vil købe den nu og gemme den til jul, så den får lidt flaskealder.
Burmester startede i London 1750, men blev først rigtig kendt, da Johann Wilhelm Burmester overtog det i 1834. Jeg solgte en masse Burmester i 1980erne.
Siden gik det lidt ned ad bakke, men for nogle år siden blev huset overtaget af banken NGC's Sogevinus, som har øget både kvalitet og salg. Banken ejer også bl.a. Cálem, Barros, Feist, Hutcheson og Kopke, og lur mig, om ikke vinene ligner hinanden ganske meget...? ANDRE:Saveurs d'Autrefois, 50 (3* + godt køb), en ganske ok rødvin med fylde og krydderi fra Roussillon-regionen. Toscana Piccini collezione, 59 (3*), endnu et forsøg på at lave Amarone-kopi i Toscana. Kun smagt én gang, men andre er mere plade end jeg. Likør Kahlúa, 99 (3* + godt køb), rigtig god klassisk kaffelikør, god til Black Russian og solo. Vodka Absolut, 99 (3* + godt køb), god 40% vodka fra Skåne. Whisky Ballantine, 99 (3* + godt køb), blid, letbenet scotch. Gin Beefeater, 99 (3* + godt køb), klassisk London gin med 40% modsat Gordon's 37,5%. Rom Havana Club, 99 (3*), 37,5%, men en god lys rom lagret 2-3 år før salg. DESVÆRRE:
Den har allerede fået 91p + 5* af Rydberg/Vinguide, mens forgænger sidste år nåede at få bl.a. 18p/Oldenburg (forfatter til den geniale "Portvin"). Burmester startede i London 1750, men blev først rigtig kendt, da Johann Wilhelm Burmester overtog det i 1834. Jeg solgte en masse Burmester i 1980erne.
Siden gik det lidt ned ad bakke, men for nogle år siden blev huset overtaget af banken NGC's Sogevinus, som har øget både kvalitet og salg. Banken ejer også bl.a. Cálem, Barros, Feist, Hutcheson og Kopke, og lur mig, om ikke vinene ligner hinanden ganske meget...?