Ugen byder på et flot udvalg af vin fra det meste af Verden, bl.a. en sjælden gæst i form af Tokaji furmint fra Ungarn til blot 39 kr!
Ialt 124 tilbud fra de 9 førende supermarkedskæder, godt hjulpet af Superbrugsen, Kvickly, Føtex og Meny, mens der var markant færre tilbud fra især Bilka, Netto (3!) og Lidl (3).
Europa dominerer med 17 af 19 udvalgte avistilbud, men til gengæld er "oversøiske" Spier (35 kr) og den økologiske Emiliana "Adobe" (40) 2 af ugens bedste køb.
Frankrig topper vinlisten med hele 6 udvalgte vimkøb, bl.a. herlig Rhône (fra 37 kr) og god hvid, rød og pink fra Sydfrankrig. Plus hvid Bourgogne (65,40).
Spanien følger efter med 4 fine vinkøb, fulgt af Italien og Tyskland med hver 3 vinkøb.
Superbrugsen og Kvickly har 5 udvalgte topkøb og må igen dele 1.pladsen, i denne uge med 365discount. Både Føtex og Rema1000 byder på 3 fremragende avistilbud, mens der er 1 avistilbud udvalgt fra Bilka, Meny og Lidl. Netto's tilbud kom i uge 39 ikke på Vinlisten.
Ugens 19 udvalgte vinkøb er tappet i produktionslandet (undtagen én vin tappet i Danmark).
9 vinkøb under 50,-
Torres Esmeralda hvid/rosé... 35,-
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9
Samme ekstremt lave pris som i juli -globalt koster vinen 70 kr! Rød er overraskende god med krydderi og afrundet styrke. Ikke poesi, men flot pop. Stadig set i 2022 med 87p/JamesSuckling. De 3 kroner er familien Torres' ældste mærke (1907), som først blev tappet på flaske sidst i 1940erne.
Ved den historiske "vinolympiade" i 1979 klarede den sig fint til en pris slet ikke så langt fra Gran Coronas (som slog Latour). Lagres i små egefade (tæt på crianza, 6 måneder). Esmeralda vil vække glæde ved havefest, især hvid med sin blide moscato duft. Masser af frugt og lille sødme, som balanceres af lille syre -for sød for min smag, men veninderne elsker den!
Ved den historiske "vinolympiade" i 1979 klarede den sig fint til en pris slet ikke så langt fra Gran Coronas (som slog Latour). Lagres i små egefade (tæt på crianza, 6 måneder).
Spier "Signature" rød/hvid/rosé... 35,-
rød Pinotage og Cabernet-Sauvignon, hvid Chenin Blanc og Sauvignon, roséBEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 23/9Et meget fordelagtigt tilbud til denne pris. Hvid chenin blanc er god, ren, sart frugt og tør, rimeligt frisk smag, bl.a. med 5* i Vinavisen.
Den røde cabernet er også drikbar med fyldig, solid smag. Smagte i september den røde pinotage, som var mørk, fyldig, afrundet med positiv frugt -ikke det store sus, men ekstremt vellavet til prisen. Rosé har fået 4* i Ekstrabladet, men for mig er rød og hvid mere interessant. Vinene er tappet i Danmark.
Den røde cabernet er også drikbar med fyldig, solid smag.
Rhone "Bessac"... 37,77*
BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 24/9 (*: med 40% rabat)
En middelgod Rhone uden dikkedarer. Pæn frugt, middel fylde, lidt syre og friskhed, lidt kort smag.
Auguste Bessac leverer i reglen ganske god Rhone, som er del af Caves des Papes/Ogier. Et stort hus, men kvaliteten mere end akceptabel. Personligt finder jeg middelvine som Lirac og Plan de Dieu markant bedre end denne basisvin og faktisk tæt på den dyrere Chateauneuf du Pape.
Tokaji Furmint "Cimarosa" ... 39,-
*** (3/5), Lidl torsdag-lørdag 24-26/9
2025 Ungarn. Let sødlig hvid med let tropisk frugtaroma og markant syre. En meget lav pris for den ungarske Tokaj, som sært nok ofte sælges til (for) høje priser. Tappet i Tokaji området for Lidl. Tokaji er et vulkansk område i det nordøstlige Ungarn, som historisk har ry som en af Verdens store kostbare vine -den russiske zar havde kælder i området for at sikre sig den bedste vin! Efter phylloxera vinlusen og siden kommunismen indtil 1989 gik det ned ad bakke. De seneste 35 år er der gjort meget for at sikre bedre kvalitet med moderne kældre, der bevarer aroma og friskhed i vinen.
Hans Geissler rød/hvid... 39,-
Riesling (halvtør), Chardonnay (tør) og Pinot Gris (halvtør), Gewurztraminer (sød), Pinot Noir (tør), Rheinhessen, Tyskland
*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 24/9
Riesling er frugtig, frisk ren hvid med lidt sødme. Chardonnay er let, ren og frisk, mens "Gris" (Grigio i Italien)er sødere, men ikke smagt som heller ikke Gewurz. Den røde er ikke smagt, men kunne være en lille perle til så lav pris!
Geissler er en ny etiket fra F.W. Langguth Erben (bl.a. mærket Erben).
Emiliana "Adobe" rød/hvid/rosé... 40,-
økologisk, rød cabernet, carmenère, hvid chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile
BEDSTE køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 23/9
Til 40 er Adobe et af markedets fineste køb med 4 (små) stjerner! Vent fast, kraftig rød (især cabernet) med karakter -madvin!- med også pæn, nuanceret frugt. Meget lidt præg af eg (20% lagrer 6 måneder i små egefade).
Alle får ros af gode smagere. 2024 cabernet 89p/JamesSuckling, 2023 92p/Cata d'Or. Carmenère 2023 og 2020 fik 90p/JamesSuckling, mens 2024 fik 89p/100.
Jeg har kun smagt lidt hvid og rosé og tror ikke, at 365 lagerfører alle varianter. Viognier er god, ikke stor aroma, men frisk og sprød med pæn længde. Chardonnay 2024 fik Mondial's guld, 2023 mens 2023 sauvignon fik 92p/AlistairCooperMW.
Emiliana er den største økologiske vingård i Chile, grundlagt sidst i 1990erne af Rafael og José Guilisasti (foto), som var blandt pionererne for økologisk drift i Sydamerika.
Kingpin rød/hvid... 45,-
Rød, hvid + chardonnay, moscato (sød), Spanien
*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 24/9
Moderne spanske vine med smukt udstyr fra Felix Solis i Mancha. Rød er bedst. Med sin runde kraft en rigtig pleaser! Druerne tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet). Vinen sælges som bordvin og har derfor ikke årgang.
*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 24/9
Moderne spanske vine med smukt udstyr fra Felix Solis i Mancha. Rød er bedst. Med sin runde kraft en rigtig pleaser! Druerne tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet). Vinen sælges som bordvin og har derfor ikke årgang.
Hvid blend er især verdejo, frugtig, tør og sprød, chardonnay har mindre aroma, men ren og rimeligt frisk. Den søde Moscato er ikke smagt.
God vin fra Felix Solis, som efterhånden leverer lignende vin til mange kæder -senest i Lidl, hvor navnet er Perfecto (og prisen 60!).
Valor monastréll ... 45,-
*** (3/5), Rema1000 søndag-lørdag 20-26/9
Økologisk. Valor Monastréll leveres af Hammeken Cellars, som en partner i Globus ejer i Alicante. En solid, stærk vin med lette ben, som Erik Skovenberg skrev i Vinbladet (02/24): "3*: Dyb violet. Diskret duft af violer og brombær. Saftig, frugtdreven smag i enkel stil med glatte tanniner... Ganske vellykket og let drikkelig".
Bouteilley Côtes de Bordeaux.... 49,-
BEDSTE køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 23/9
Prisen er for lav, da vinen koster 75 kr i Frankrig og 100 kr globalt (Winesearcher). Set fortsat i topåret 2020 (med ministerens guldmedalje) i min lokale 365.
Ganske klassisk, men åben og ligefrem Bordeaux på 80% merlot, åben rig frugt og middelfyldig, rank, tør smag med ikke ringe elegance. Lidt tilbageholdende, men god til mad i dag.
Slottet ligger blot 15 minutters kørsel fra Bordeaux by tæt på, hvor floderne Garonne og Dordogne mødes og bliver til Gironde. Slottet har tilhørt familien Guillot siden 1617, lidt af en bedrift.
9 vinkøb 50-70,-

Sant Thias "harvest edition" ... 50,-
BEDSTE køb + *** (3/5), Rema1000 søndag-lørdag 20-26/9
Grüner veltliner. Den normale grønne veltliner fra familien Frank er til 50-60 kr en af de bedste,. du kan få. Så jeg kan knap vente med at smage denne, som skal være en letter, friskere udgave, sådan halvt på vej mod "Heurigen", årets unge vin.
CUNE Rioja Crianza... 50,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9
2021. En historisk Rioja med frugt og fylde, bløde tanniner og god længde. 90+p/Parker. Vinen er alle fra vinstokke nær kælderen i Haro. 85% tempranillo, 15% graciano og garnacha. Mosten gærer i stål og lagrer 12 måneder i små brugte egefade. CVNE ("Compañia Vinícola del Norte de España") er grundlagt 1879. Kælderen er en af de vigtige i Haro, der for mange er hovedstaden i Rioja. CVNE (en etiket fejl gav vinen navne CUNE!) er historisk og kvalitetsmæssigt lige med Murrieta, Riscal og andre klassiske navne.
"L" Laroche rød/hvid... 50,-
rød Pinot Noir eller hvid Chardonnay, Sydfrankrig
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9
Synes næsten den hvide er bedst med ren aroma, vis sprød friskhed og pæn længde. Men det er ikke Chablis!
Rhône "Vidal-Fleury", kr/fl v6: 53,17
6 fl: 319, rød eller hvid
*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 24/9
Rød er solid og fyldig, lidt rustik, med god potens. 2022 fik 90p/WineEnthusiast, 2023 får 85p/JancisRobinson.
Den hvide er mere neutral, men ren og frisk -mens den er ung.
Men gå efter de nyere årgange, dvs. 2022-24 for rød og 2024-25 for hvid, så får du et rigtig godt køb. Jeg ser desværre stadig aldrende årgange (senest set 2018 i en Bilka -som burde være solgt for længst).
Vidal-Fleury er et historisk (1781) hus ved foden af celebre Côte Rôtie. Engang var huset et af de mest kendte fra Rhone. Her kom kendisser som Jefferson på hans tour i Europa i 1787.
Ripasso "Falasco" ... 59,-
BEDSTE køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 23/9
Rigtig god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed, tæt på perfekt til både grillbøf og osso buco. Vinen koster på vingården 14,5€ (ca. 110).
Årgang 2023 er nok tæt på 2022 med 90p/JamesSuckling, 2021 92p/Falstaff og 89p/Ekstrabladet.
Torre del Falasco laves af det fine Valpantena kooperativ i bjergene nord for Verona. Valpantena har meget mager jord og står bestemt ikke tilbage for naboen Classico.
Torre del Falasco laves af det fine Valpantena kooperativ i bjergene nord for Verona. Valpantena har meget mager jord og står bestemt ikke tilbage for naboen Classico.
La Baume rød/hvid... 59,- rød Merlot ”Grand Chataignier”, hvid Viognier ”Cuvée Elizabeth”, Sydfrankrig
Den hvide har god del af den rette rige viognier aroma + lidt æble/pære, god friskhed og sprød tørhed. Set i 2025. 2022 fik 91p/NatalieMacLean
Den røde merlot er nydelig uden at sprælle for meget, åben næse med lidt hindbær, afrundet med fylde og styrke, lidt dybde, drikbar nu. En lille del lagres i eg. 2024 fik landbrugsministeriets sølvmedalje.
La Baume var i 1880 en af de største vingårde i de blide bakker omkring Béziers i Sydfrankrig.
Den røde merlot er nydelig uden at sprælle for meget, åben næse med lidt hindbær, afrundet med fylde og styrke, lidt dybde, drikbar nu. En lille del lagres i eg. 2024 fik landbrugsministeriets sølvmedalje.
La Baume var i 1880 en af de største vingårde i de blide bakker omkring Béziers i Sydfrankrig.
Cap d'Agde rosé "Exhib'"... 59,-
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9
Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med fine syrer under. 2024 er perfekt i dag, 2025 ligeledes, måske endda bedre til efteråret. Nydelig vin til salat eller en grillet laks.
Exhib' antyder en lidt fræk mode og en chik flaske tilmed lukket med fancy glasprop -passende for en vin fra netop Cap d'Agde, som nok har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét.Prosecco "Barocco"... 59,-
*** (3/5), 365discount, indtil onsdag 23/9
Fint brus, duft af æbler, let frisk og rimeligt sprød med ganske lille sødme til sidst. 90% prosecco (glera), 10% chardonnay.
Kan mixes med Limoncello, Aperol, Campari eller anden alkohol af dit valg.
Et mærke fra Botter, et stort familiehus, som leverede vin til Irma fra først i 1970erne -og som har overlevet i Brugsen.
Weinhof 519 "Alte Reben" riesling... 59,-
Trocken Rheingau, Kesseler Tyskland
*** (3/5), Rema1000 søndag-lørdag 20-26/9
2024. En tør, ganske fast og intens riesling, som nydes ret ung. God madvin.
Jeg kendte ikke dette hus, men har fået at vide, at "Weinhof 519" er et undermærke fra den glimrende vingård August Kesseler, som laves i anden kælder af indkøbte druer. Undrer mig lidt, da jeg ikke kender vinmager Lucas Reuter fra Kesseler.
Bourgogne "Calvet".. 65,40*
hvid chardonnay, Frankrig (*: med 40% rabat)
BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 24/9
Lys, let og ren, rimeligt sprød og tør med pæn eftersmag. Faktisk skal du ofte betale det samme for sydfransk kopi (den hvide Martenot til 47,40 med 40% rabat er fra samme kælder). Ofte koster en kedsommelig kopi fra California væsentligt mere! Engang var Calvet et af Frankrigs stolte store huse. Familien kom fra Minervois i Languedoc og startede for 200 år siden et lille firma i Tain ved Hermitage i Rhone.
1 vinkøb over 70,-










