Søg i 1200 opslag:

31/03/2024

Føtex: topkøb fra Argentina og lyserøde bobler!

Chile er nået rigtigt langt med sin vinøse revolution. De røde har været gode i mange år, men nu er de hvide også svære at slå. Måske er Chiles bedste hvide ikke endnu på højde med de bedste fra Frankrig og Tyskland, men nær det gælder vine i 50-60 kr klassen -er Amaral svær at slå. 

Føtex og søstrene Bilka og Netto har solgt vinene fra Montgras stort set fra starten i 1994 -ældre er Montgras ikke. Så du bør blive imponeret, når du smager Amaral -både hvid og brus (55)- mens de røde Day One også er ganske flotte, især cabernet (55). 

    Føtex har ikke helt så meget at byde på her efter Påske, men også USA's Wild Life (46,50 v6) er et godt køb, igen især den hvide, mens Yellow Tail (39, rød/hvid) leverer typisk australsk shiraz til en rimelig pris. 

    Bruger du Føtex-app'en, kan du få den lyserøde Jacquart Champagne til en rimelig pris (199). Ikke et topkøb, men pink Champagne er normalt dyrere end den hvide (339 er normalprisen). 

Bedste KØBAmaral sparkling brut - Amaral hvid - Day One rød  
Godt KØBWild Life rød/hvid - Yellow Tail rød/hvid - Champagne Jacquart rosé

uge 14/2024

Amaral sparkling brut... 55,-

Bedste KØB + **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 11/4

Bobler "Over There" er ofte dyr uden at være god. Denne er billig og rigtig god med fint brus, rig aroma, stor friskhed, pænt lang og en vis elegance med meget lille restsødme
    For mig bedre end billig crémant, cava eller Champagne. Men check lot-nummer eller aftapning (nydes ung, helst ikke over 12-18 måneder fra tapning). 
    Amaral er Montgras'  store vingård i det ret kølige Leyda blot 12 km fra Stillehavet. 85% chardonnay og 15% sauvignon med gæring på tryktank som Prosecco og Asti, dog ligger vinen 4 måneder med bundfald (mod normalt nogle uger) før tapning under tryk, så bruset bevares. 
    Der tappes blot 3000 kasser af denne vin, som bør være aromatisk, tør, frisk og sprød. Et godt bud på bobler til konfirmation eller anden forårsfest.
    Den første Montgras blev lavet for 30 år siden i februar 1994 af brødrene Gras sammen  med vennen Christian Hartwig. Tre år efter kom de første flasker på hylderne i Salling's kæder Bilka, Føtex og Netto. Som altså har været med har været med næsten hele vejen. 

Amaral hvid Leyda... 55,-

chardonnay eller sauvignon, Montgras, Chile

Bedste KØB + **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 11/4
Sauvignon er lækker, fjerlet, rig aroma og sprød syre (2021 har fået 91p/Descorchados). Chardonnay ej smagt (2020: 90p/Descorchados). To klassiske hvide fra Montgras' vingård i Leyda. Vinene gror på granit og er lette sprøde og friske -slet ikke ulig rigtig god vin fra New Zealand!  

MontGras "Day One"... 55,-

cabernet sauvignon, merlot eller pinot noir, Chile 

Bedste KØB + **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 11/4
Cabernet er for mig bedst -rund kraft, krydret duft, pænt lang, fast slutning, der giver balance. 2020 fik 89p/Descorchados. Merlot ikke smagt, men skal være rimeligt god, fra det lune Colchagua. 2020 fik 89p/Descorchados. 

    Pinot noir er ganske ok i en blød, frugtig stil -som sydfransk pinot med lidt mere fylde, men uden balancen i god Bourgogne. Savner carmenère, en god udgave af den svære drue, som er Chile's signaturdrue.  

    Day One kommer fra de bedste områder til hver druesort -cabernet fra Maipo, merlot og carmenère fra det lune Colchagua, pinot og de hvide fra det kølige Leyda osv. På alle etiketter er anført den dato -"Day One"- hvor druesaksen (placeret midt på etiketten) er kommet i brug! 
    Vinene er en klasse over De Vine Reserva, men ikke så koncentreret og fin som Antu.  

Wild Life rød/hvid, kr/fl v6: 46,50

6 fl: 279. rød Syrah eller hvid riesling, Washington, USA (tappet i Danmark)
Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 11/4 

Der er vådt og blæsende i Seattle, men tørt og varmt, næsten ørkenagtigt i det indre af Washington staten, men ofte med kolde nætter. Perfekt til den hvide riesling er topkøb til denne pris, åben frugt, middel fylde, god syre skjult af lille sødme
    Den røde Syrah har ren smag, lidt blomme og frugt, ganske fyldig, men med en snert af restsødme, som trækker lidt ned for mig. 
    Formentlig identisk med lignende vine fra Meny, Nemlig, Brugsen mv (samt en del restauranter, bl.a. Det glade Vandvid).
    N.B: Ret tæt på Kung Fu Riesling (109, 3*), som kommere fra samme dale i Washington. 
    Til samme pris My Way California (rød/hvid, 6 fl. 279, 2*), ikke min vej (og næppe heller Sinatras). 

Yellow Tail rød/hvid... 39,-

rød Shiraz eller merlot, hvid chardonnay, pinot grigio eller sød moscato, Australia (fås også som rosé)
Godt KØB + ** (2/5), Føtex, indtil torsdag 11/4

Et australsk svar på Pepsi Cola! I covid-årene smagte et par af dem -og genopfriskede  noterne sidste år (ikke vine, der gør indtryk)! Egentlig er de hvide bedst, ikke mindst chardonnay med neutral aroma, rimelig sprød og tør smag med lidt syre. Grigio har lidt  æble, den røde shiraz er også ok i en superkommerciel stil, hvor fedme (sødme? ikke sikker) dækker over lidt umodne toner. Moscato er kommerciel og sød (ikke voldsomt sød, takket være lidt syre), mens rosé bør undgås. 
      Men tænk på, hvor meget bedre billig europæisk vin fra Spanien eller Tyskland er! 
      Det laves 50 millioner fl/år af familien Casella Riverina i Australiens superhede indre. Det mest positive er, at vinen ikke laves af et af de 3 giganter, som dominerer Australien og New Zealand: Accolade, Trasury eller Pernod-Ricard! Det gode Lehmann i Barossa er også ejet af Casella. 

Champagne Jacquart "rosé"... 199,-*

Brut (tør), *: med Føtex-app
Godt KØB + ****  (4/5), Føtex, indtil torsdag 11/4
Lys laksefarve, ganske indbydende aroma med god dybde, rimeligt tør, god friskhed -bestemt ikke den bedste rosé på markedet, men til denne pris et rigtig godt køb (dagsprisen er 339 i Føtex og Bilka). 
      Navnet Mosaïque hentyder til den mosaik af vine, der indgår i vinen (huset får druer fra 60 af Champagnes 150 crus). chardonnay, pinot (meunier og noir) tilsat lidt rød pinot, lagret 
3 år på flaske med rester fra gæring. For mig er Jacquart på niveau med vine fra de store huse, på godt og ondt. 

30/03/2024

Klassisk Duero, flot malbec og gode køb i tør hvidvin!

Du venter ofte ikke god vin, når du går til discount kæderne. Men af og til kan du finde rigtig gode vine til lav pris -i denne uge Nuestro fra Spanien og Trapiche Pure fra Argentina. 

Rema1000 leverer den gode Nuestro Ribera del Duero (59) samt Cristia Rhone (50) samt ikke mindst den gode Riesling Kronenland (39). 

    Netto står for den gode Trapiche Pure Malbec (45), som også fås som god hvid sauvignon + tørt brus. Samt den solide Faustino V Reserva (50), som dog fås til 46,50 (v6) i Føtex. 

    Endelig Meny, som tilbyder de økologiske vine fra Cono Sur (49,95). 

    Lidl og Coop365 har ikke annonceret tilbud på vin i denne uge, desværre. 

Bedste KØBNuestro Ribera del Duero - Cristia Rhone - Kronenland Riesling Trocken - Trapiche Pure rød/hvid/brus 
Godt KØBSandhills sauvignon blanc - Lacoste Garzac Bordeaux - Faustino V Rioja - Cono Sur "Organic" rød/hvid

uge  14/2024

'

Nuestro, Ribera del Duero... 59,- 

Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, tirsdag-lørdag 2-6/4
God vingård i Fuentecésped ved Duero floden med vine, der har mere duft og karakter end de mere industrielle vine fra Pagos del Rey (giganten Solis). Som "409" i Brugsen, Condado de Oriza og  Altos de Tamaron (Føtex/Bilka). 
    Vinen har lagret 8 måneder i små egefade -en ganske flot vin, ikke sværvægter, men intens og med flot bærduft (brom og hindbær). Excellent køb. 
      Akkurat som Rioja er Ribera vinene kommet ned i pris -og det er denne et godt eksempel på. Sidst jeg så vine fra vingården i Danmarkm var prisen 140! 
Foto: Ejer Díaz Bayo har boet her i 10 generationer, men vingården er ganske ny og egentlig ganske flot, synes jeg. Den leverer flere etiketter, hvor Nuestro i teorien er billigst -synes dog D8 er svær at skelne fra D8 med Díaz etiketten! Den er del af gruppen Premium Fincas.



Sandhills Sauvignon Blanc... 59,-

Godt KØB + *** (3/5), Rema1000, tirsdag-lørdag 2-6/4
Marlborough, New Zealand. Kender ikke leverandøren, men vinen er tør, frugtig, men mindre sprød og mere poleret uden den skarphed og raffinment, der er i f.eks. Yealands. Men godt køb for Marlborough og New Zealand. 
    Jeg noterer, at vinen sælges af dansk internetbutik til godt 100 kr.  Fås også som rosé, formentlig med en smule rød pinot blandet i vinen. Ej smagt. 

Kronenland Riesling Trocken... 39,- 

Bedste KØB + *** (3/5), Rema1000, tirsdag-lørdag 2-6/4
Jeg kender rigtig mange vinhuse i Tyskland såvel som i andre lande. Men jeg er endnu ikke stødt på "Kroneland" (tænker automatisk på vor egen Frederik X!). Vinen er pæn og nydelig riesling fra Pfalz, hvor riesling ofte fås til lav pris. Men hvem leverer den? 
    Den såkaldte "normalpris" på 119 (fra importør Den sidste Flaske) er dybt useriøs. 

Cristia Rhone "Collection".... 50,- 

Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, tirsdag-lørdag 2-6/4

En klassisk Rhône uden store dikkedarer -god peberfrugt, alkohol og fylde. Cristia er lille vingård i Châteauneuf, men denne vin er ikke fra "Pavevin" -og heller ikke fra den del af domænet, der har AOP  Rhone. En "collection" af druer eller vin købt ind udefra. Men stadig rigtig god, 2018 fik 5* i Vinbladet. Set i årgang 2021. 


Lacoste Garzac, Bordeaux... 50,- 

Godt KØB + **** (4/5), Rema1000, tirsdag-lørdag 2-6/4

Jeg foretrækker så langt Bouteilley (Coop365), som jeg finder bedre (og ofte billigere). Middel fylde, god frugt, tør, ren smag med god modenhed, pæn middellang eftersmag

    For blot 10 år siden ville jeg være gået i stor bue uden om vin som denne, men slotsejerne er blevet dygtigere -og har måske fået en hjælpende hånd fra den globale opvarmning, der hjælper druernes modning (kan se vinen holder 13,5% alkohol). 
      Slottet ligger ved Pujols ved Dordogne floden nær grænsen mellem Saint Émilion og Bergerac og dækker 30 hektar vin. Vinstokkene er 60% merlot og 40% cabernet. 

Trapiche Pure rød/hvid/brus... 45,-

Pure malbec rød eller rosé, hvid Sauvignon, Sparkling Brut, Argentina

Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 5/4

Bedst er rød Pure med den rige frugt og bløde kraft med mere frugt. Både 2020 og 21 har fået omkring 90p/100 af Tim Atkin mv. Impure er mere poleret, men for mig knap så spændende. 8-10 måneder i små egefade. 
   Hvid Pure er også rigtig god, sprød, rimeligt frisk sauvignon. Til prisen rigtig flot. 
   Disse vine kommer fra det højt liggende Uco ved foden af det højeste bjerg i Amerika (nord og syd), en times kørsel syd for Mendoza by 

Faustino V rød/hvid/rosé... 50,-

Rioja rød Reserva, hvid og rosé, Spanien

Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 5/4

Fås i Føtex til 46,50 (v6), noget lavere end "Netto prisen"! 
    Klassisk Rioja med indbydende aroma med krydderi og begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre.
    Set i 2017 med 90p/TimAtkin. 2016 fik 91p/100 af gode kritikere som Atkin og WineEnthusiast. Vinen  koster 70-80 kr i Spanien. 
    Også hvid, viura og chardonnay, gæret ved lav temperatur. Ren aroma, let til middel fylde, lidt neutral eftersmag. Rosé er ok, men slet ikke så god som den røde. Set i 2022, som er frugtig og middelfyldig.
     Faustino er ret unikt ved stort set al vin fra eget (650 hektar) domæne og nogle grimme kunstigt støvede flasker, som dog er lette at genkende. 

    Til samme pris What's Up? Zinfandel (50, 3*), endnu et spørgsmål fra Puglia. Lyder som noget fra samme afsender som Why Not? Ej smagt.

Cono Sur "Organic" rød/hvid... 49,95

økologisk, Cabernet Carmenere, pinot noir eller chardonnay, Chile

Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil tirsdag 30/4

Til 50 kr er disse vine gode køb. Cono Sur ("Det sydlige Hjørne") laver rigtig god vin i alle klasser, og de laver en masse, så prisen er (til glæde for alle) særdeles rimelig! 
      Ikke alle smagt, men pålidelige kendere er begejstrede -især måske for de røde: cabernet carmenère -kraftig, meget frugtig, afrundet, god længde- og pinot noir -masser af rød frugt, middel fylde, blød. Den hvide chardonnay. er nydelig, med friskhed og tør ren smag -men mangler lidt synes jeg. Vinene kan nydes unge.  

29/03/2024

God Rioja og flot argentiner

Gammel Rioja er ugens bedste bud fra Bilka sammen med Salentein fra Argentina. Du vil måske også være interesseret i en af årets første tilbud på rosé. 

Faustino V Reserva (46,50 v6) og den mere moderne Baron de Ley Reserva (49) er formidable køb  Argentinske Salentein er bedre (79), især om 1-2 år. 

Plus en sjov sammenligning mellem Vidal-Fleury (Ventoux til 49) og moderhuset Guigal (en poleret Rhone til 79). Jeg drikker lige så gerne den billige, men der skal være uenighed blandt læserne!

  Til forårets lyse retter byder Bilka på 2 lyserøde vine -Cote des Roses og Mirabeau Aix (begge 69). Ikke dyb og original vin, men herlig vin med lidt friskhed og frugt.    

    Til sidst et par ord om Stellenhof (og Silverboom, Avenhof osv) fra Sydafrika. Og hvorfor du ikke skal falde for en supertung flaske, stærk rød og et fancy navn. Hvad (alt for) mange gør. 

Bedste KØBFaustino V Reserva - Baron de Ley reserva 
Godt KØBSalentein "Barrel Select" rød/hvid - Ventoux Vidal-Fleury - Noble House riesling - Cote des Roses rosé - Mirabeau Aix rosé  

uge  14/2024

Faustino V Reserva, kr/fl v6: 46,50

6 fl: 279, også hvid og rosé, Rioja Spanien

Bedste KØB + **** (4/5)Føtex, indtil lørdag 30/3

Klassisk Rioja med indbydende aroma med krydderi og begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre.
    Set i 2017 med 90p/TimAtkin. 2016 fik 91p/100 af gode kritikere som Atkin og WineEnthusiast. Vinen  koster 70-80 kr i Spanien. 
    Også hvid, viura og chardonnay med kold gæring. Ren aroma, let til middel fylde, lidt neutral eftersmag. Rosé er ok, men ikke så god som den røde. Set i 2022, som er frugtig og middelfyldig.
     Faustino er et af de største familiehuse i Rioja og skiller sig ud ved, at vinene i reglen er tappet "en la Propriedad" -på ejendommen- takket være et stort domæne på hele 650 hektar. 

Baron de Ley Reserva... 49,-

Rioja rød 2019, hvid og rosé 2022/23

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 4/4

Et superkøb til 50 indtil lørdag og nu sat én ekstra krone ned til 49. En god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men suverænt køb til prisen.
     Set i 2019 (90p/Spectator, 90p/WIne&Spirits). 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske. Senest også 5*/6 i Spritnyt. 
    Også rosé (2021 fik 89p/WineEnthusiast) og hvid, som er lagret sur lie i bedste franske tradition for at bevare duften fra den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo.


Salentein "Barrel Select"... 79,-

rød malbec, cabernet-sauvignon , pinot noirhvid chardonnay, Argentina
Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 4/4

Tilbudspris er steget fra 50 (i 2021) til nu 79, hvad undrer lidt, når alt fra Argentina ellers er faldet i pris. Men stadig et rigtig godt køb. 
    Malbec -mørk, intens, dramatisk og lækker med kraft og længde. Egentlig for ung, men den smager godt! 2021 fik 90p/Tim Atkin. 
    Cabernet er tæt på, men jeg finder den lidt mindre spændende, lidt mere krydret måske. 
    Pinot noir er alt andet end Bourgogne, men ok på en blød syltetøjsagtig måde, fyldig og krydret i næsen. 
    Chardonnay er bedre -ganske sprød og lækker, tør og frisk -lidt af et svar til mig, der engang sagde, at hvid argentiner ikke er værd at drikke! 
    Vinene får 88-90p/100 af gode kritikere, den lidt lyse pinot dog lidt lavere. Salentein ligger i Uco, hvor vingården har hele 800 hektarer i det kølige San Pablo. En hollandsk entreprenør er hovedejer sammen med familien Pulenta, der var pioner for kvalitet i Argentina (de gjorde Trapiche berømt). 

Ventoux "Vidal-Fleury"... 49,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 4/4

Ventoux er nok bedre kendt for Tour de France end vinen, som ligner naboen Rhone, men i reglen (men ikke altid) billigere. Vidal vil lidt mere og er rigtig godt køb i 2020. 

     Vinen gror på de blide bakker omkring Carpentras. Ligetil, fyldig, åben krydret duft, ukompliceret, moden nu, blød. En ung Guigal begyndte sin karriere i dette historiske (1781) hus. Han fik succes -og tjente penge nok til at købe sit lærested.  

Guigal Rhone rød/hvid/rosé... 79,-

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 4/4

Guigal er kongen af Cote Rotie, men ikke af Rhone! Jeg drikker med lige så stor glæde Ventoux'en herover. 
    Pengene til at købe de kostbare "stegte" terrasser tjener Philippe Guigal (foto) og fader Etienne før ham ved at sælge Rhone vine som disse, som er gode trods produktionen (vi er i fantasillion-klassen). Formentlig udgør hans 5-6 Rotie vine til sammen til kun én flaske for 100 flasker af disse Rhone vine. 
    2019 er meget bedre end den 2010, jeg smagte for et par år siden. Men stadig en rigtig distanceblænder -mørk, fyldig, fed, poleret -men lidt for civiliseret til at være rigtig sjov. 
    Proppen var mærket "23.04", dvs. tappet april 2023, dvs. efter 3,5 år. Vinen har dog ikke ligget på fad mere end 6-12 måneder, dvs. knap 3 år på tank (jeg købte den iøvrigt til 45, ikke 79). Hvid er rigtig god med lidt frugt og god friskhed, men jeg håber snart at se 2023, ikke 2021 eller 22.

Côte des Roses rosé, Sydfrankrig... 69,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 4/4

Bertrand var måske den første, der lavede rosé i Sydfrankrig så god som Provence og især forstod værdien af fancy flasker!  
      "Rosenvinen" er hans mest kendte. Den fås som en god rød (pinot noir) og hvid (chardonnay). Langt det meste er dog Pink, og den er faktisk rigtig god, selvom den ikke er et fund til prisen! God frugt, middel fylde, mere sød bærfrugt i smagen,, som balanceres af lidt syre. 
      På ganske få år har Gérard Bertrand fået banket et af de største huse i Sydfrankrig op. Fader Georges ejede Villemajou, Corbières, som var del af kooperativ indtil 2002. Her lærte Gérard faget, mens han var professionel spiller i den franske nationalsport, rugby. Vin blev fremtiden, men med rugby'ens energi oveni! 
     I 2012 blev Villemajou suppleret med l'Hospitalet i Clape, et bjerg nær strandene ved Narbonne, som i dag er hotel og spa foruden hovedsæde og vingård. I dag ejer han en lang række små vingårde, som supplerer den indkøbte vin til en lang række mærker. Men lur mig, om han ikke tjener sine penge på disse fancy flasker! 

Mirabeau Aix Provence rosé... 69,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 4/4

Måske bedre køb end "Roses" herunder. En flot rosé med friskhed og rig aroma, måske let frugtsødme i smagen. 
      Ægteparret Stephen & Jeany Cronk forlod London i 2010 for at lave rosé i Provence. Og de har ikke daset tiden væk -i dag laves 10 forskellige lyserøde vine (samt en dyr gin -pink, hvad ellers!), og der er kommet 3 børn. Mirabeau er et mærke, for kun lille del af vinen kommer fra deres (nykøbte) 14 hektar vingård. 
    Således ligger Aix markant længere mod vest og er (normalt) billigere end "rigtig" Provence, men i reglen lige så god. God vin til alt fra salade nicoise til grillet fisk!

Dr Pauly "Noble House" riesling... 39,-

Riesling Trocken (tør) eller let sødlig, alkoholfri, Rheinhessen Tyskland 

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 4/4

Bilka var billigst (33,17 v6) indtil 7/3. Indtil 30/3 er prisen 39 i Føtex, men nu er Bilka med igen! 
   En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har næsten mere aroma, men også god friskhed. Fås også som alkoholfri hvid og roe (ej smagt). Måske fås også rød pinot noir -også favorit til den meget tiltalende pris.            
     Dr Pauly henter disse vine i Rheinhessen - men Noble House er stadig ok og rigtig gode køb.

Stellenhof rød/hvid/rosé... 39,-        

** (2/5), Bilka, indtil torsdag 4/4

Jeg har prøvet denne "single vineyard" vin 3-4 gange. Et par venner er glade for denne let sødladne rødvin, som trods 15% alkohol og lille sødme er ret letbenet i smagen. Men ikke mig. Rosé og hvid ikke smagt. 
      For mig er etiketten det bedste -men den er også flot! 

      Navnet Stellenhof kunne få svage sjæle til at tro, at denne "single vineyard" vin kommer fra Stellenbosch. Men det er ikke tilfældet -og etiket har da også Swartland som oprindelse. Men det er også et godt område, men mindre kendt end Stellenbosch, hvor der ligger nogle meget store "single vineyards".   
      Stellenhof er bestemt ikke et frit opfundet fantasinavn, men et smukt resort ved en elefantpark. men hverken i Stellenbosch eller Swartland, hvor druerne er groet.
     Men én fuld dagsrejse længere mod øst (600 km). Nærmeste by er ikke Cape Town, men Port Elizabeth. 
    Forresten lever Stellenhof ikke af vin, men af safari gæster, som bor i sjove lerklinede hytter, som ligner trullierne i Syditalien!  Stellenhof er tappet i Danmark (Globus).      

      Taster Wine leverer en lignende vin, Silverboom (6 fl. 249, 2* i Bilka), som også sælges som  Avenhoof