Rema's østrigske Sant Thias har fået et lille hak op i pris, men er stadig rigeligt 55 kr værd. Den grønne veltliner er mest kendt, men prøv også de andre hvide, både riesling og vinen med det herlige navn "Gemischter Satz"!
Rema har også tilbud på bobler, hvor Marenca's blide, søde Moscato d'Asti er en favorit sammen med Pasqua prosecco. Et andet forårstegn er rosé, hvor Rema tilbyder flere nye -bl.a. fra Bordeaux-tycoon'en Bernard Magrez (55 og næppe topkøb).
I Coop365 er australske Stamp fra Hardy mere end ok til 35, mens Lidl har sat priserne kraftigt op på bl.a. Riesling Feinherb -fra 28,17 til 46,50 på én måned. Ikke så sjovt!
Vi nærmer os Påske, og jeg har set det første tilbud på snaps (Linie til 99 i Coop365, der også byder på den gode irske Jameson til 99). Også Kahlúa kaffelikør (99) i Netto er værd at smage.
Godt KØB: LZC California rød/hvid - Scanavino Spumante - Pasqua Prosecco - Jameson whiskey - Linie Aquavit - Lidl Riesling Feinherb - Lidl Barossa shiraz - Tullamore whiskey - Kahlúa likør
uge 11/2024
Sant Thias hvid/rød... 55,-
Hvid grüner veltliner, riesling, Gemischter Satz eller Pinot & Co, rød pinot noir, Østrig
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 16/3
Kunne fås til 50 i februar, men stadig er Thias et af de bedste køb i Rema. Den grønne veltliner har DAC (appellation) Weinviertel, et stort, men godt område for veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer.
Ja, den er også god til såvel salat og perfekt til osten! 6*/6 i Ekstrabladet og 5*/6 fra Vinbladet.
Riesling har lidt mere spinkel frugt, men nydelig friskhed, tør og meget appetitvækkende med god balance -god vin til stenbiderrogn og rejer.
Gemischter Satz er fra 60 år gamle vinstokke, Welschriesling, Veltliner, Traminer og Pinot Blanc. Mere aroma, fyldig, med ganske lille (4 g/l) sødme, balanceret af syre.
Pinot & Co er baseret på de hvide Bourgogne-druer, blanc og gris. Formentlig tør, let, frisk og sprød. Den røde er blevet pinot noir, ej smagt.
Foto: et stort familiebrud, ledet af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna and vinmager Katrin Frank.
Vingården ligger Hernbaumgarten -et hav af vinstokke, især grüner veltliner. Byen ligger ved foden af de østlige Alper, nær grænsen til Tjekkiet. Klimaet er køligt og tørt, som giver veltliner og riesling lidt kant.

LZC California rød/hvid... 40,-
rød Zinfandel, Petite Sirah og Pinot Noir, hvid chardonnay mv, California (tappet i Danmark)Godt KØB + ** (2/5), Rema1000, indtil lørdag 16/3
Slet ikke min smag, men prisen er lav, så jeg vil give især petite sirah en chance. Kunne være en robust, kraftig vin med balance. Vil ikke bruge penge på den "hvide" zinfandel, formentlig en sødladen rosé.
Moscato d'Asti "Marenca"... 45,-
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 16/3Et rigtig godt køb i let mousserende vin med lav alkohol, overdådig frugt af fersken og søde bær, ganske sød smag, som dog balanceres af bruset. Vinen kommer fra udmærket kooperativ i Piemonte.
Scanavino Spumante... 45,-
Tør Pinot Chardonnay brut, sød Moscato hvid eller rosé (dolce), Italien
Godt KØB + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 16/3
Prisen er ok, men ikke just topkøb (39 op til nytår). Den tørre laves på Champagne-druerne, men er en banal, men nydelig vin med lidt æbler og citrus aroma, store bobler og tør (8 g/l) rimeligt ren smag. Testvinder med 5* i Vinbladet i august 2020. Slet ikke Ferrari, men ok køb. De 2 søde laves på moscato druen, men er ikke Asti (overskudsdruer fra regionen?), god ren frugt, sød, men med brus til at balancere sødmen. Den lyserøde moscato + lidt rød brachetto til at pink'e farven op. Scanavino ligger i Piemonte og sælger også Barolo, men er bedst kendt for brus, som leveres til andre huse + en masse under egne mærker.
Prosecco Pasqua hvid/rosé... 55,-
Extra Dry, Godt KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 16/3
Pasqua er stort familiefirma ved Valpolicella, som leverer ok middelvine. Deres Prosecco er slet ikke tosset og godt køb, pæn duft (æbler, melon) og lidt syre. Den lyserøde er ikke smagt.
*** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 16/3Har (heller) ikke smagt denne rosé, som leveres af 86-årige Bernard Magrez, som nok kan kaldes en fransk tycoon, dvs. mere dynamisk end sympatisk. Men jeg har kun mødt ham 2-3 gange. Han har tjent sine trillioner på billig whisky, Port og dagligvin som Malesan Bordeaux og Sidi Brahim fra Algier. Som han brugte på at købe Cru Classé slotte som Pape-Clément, Fombrauge, La Tour Carnet og Haut-Peyraguey i Sauternes. Her arbejder dygtige folk (og vinene er i top), så han tjente nye formuer. Bleu de Mer får pæne noter som en letbenet, men ret frisk og rank sydfransk rosé, men bestemt ikke topkøb (global pris er godt 50). 60% grenache og 40% cinsault (2021 får 88p/WineEnthusiast). Flasken prydes af pavens nøgler, som er logo for Pape Clément, ganske langt fra Languedoc. Havde mere tillid til l'Ostal Cazes, en anden rosé med Bordeaux folk (Cazes fra Lynch-Bages). Den solgte Rema solgte (til 50) sidste år. Rema1000 tilbyder også Charline rosé (55, 2*?), også ukendt for mig. Mon den har noget at gøre med popmusikeren Charline Rose? Rema solgte den til 40 sidste år.
Hardy's Stamp rød/hvid... 35,-
Bedste KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 13/3 (tappet i England)
Den røde er bedst med en lidt tørrere smag end mange. Kender ikke hvid og rosé.
Hardy er traditionsrigt (1853) hus og den vigtigste hus ejet af Accolade, Verdens største vinhus. Der er stadig en Hardy med i huset, men næsten alle vine er præget af industri. Stamp vinene blev præsenteret på Verdensudstillingen i Brisbane 1988.

Jameson Irish Whiskey... 99,-
Godt KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 13/3
Jameson er en rigtig god whiskey til begyndere - Den er rig og ren i aroma, let (typisk for irsk), men ren og lang i smagen. Så kom ikke og sig, at al billig whisky smager af det samme!
Men måske er jeg forudindtaget, da jeg har været på tur på det gamle destilleri i Bow street, Dublin? Her får man smagt hele porteføljen, hvor denne standardudgave smages ud mod Chivas Regal og klarer sig rigtig godt! Som næsten al irsk whiskey er Jameson blend af malt og grain, distilleret 3 gange for en lettere smag.
Lysholm Linie Aquavit... 99,-
Godt KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 13/3
Ikke min snaps, men andre er uenige (bl.a. WineEnthusiast, som i 2016 gav den 95p! Hmm). En mild snaps med lidt karamel i næsen, men også vanilje og en blid smag, hvor man dog fornemmer de 41,5% i smagen. Bedre end jeg husker den, men ingen match for rød Aalborg.
Den laves i Norge på samme fabrik som Rød Aalborg (dansk by tæt på Norge!). Herefter hældes den på egefade brugt til Sherry og sned med skib til Australien og retur, dvs. den har passeret Linien -Ækvator- 2 gange.
Shiraz Barossa Valley, kr/fl v6: 49,83
6 fl: 299. Godt KØB + *** (3/5), Lidl, indtil lørdag 16/3
Ældre årgang i tysk tapning, men stadig mere end ok Åben frugtig næse med lidt krydderi, fyldig, blød, pænt lang. Barossa er et af de fine områder i Australien, nord for Adelaide. Meget bedre end Lidl's normale Cimarosa vine.
Riesling Feinherb, kr/fl v 6: 46,50
6 fl: 279. Klüsserather St Michael, Mosel Tyskland
Godt KØB + *** (3/5), Lidl torsdag-lørdag 14-16/3
Du kunne få den i februar til 28,17 (v.6), men stadig ok pris. På etiketten står Feinherb -halvtør- men jeg vil nærmere sige let sødlig (Halbtrocken = restsødme 10-12 g/l + g/l syre, dvs. reelt ofte 20 g/l restsødme! Nydelig riesling fra Mosel, dvs. sprød, aromatisk med lidt fersken og citrus, ikke helt klar, også lidt grøn syre afrundet af let sødme. 2021 fik 4* + 87p/Ekstrabladet (til 49).