Søg i 1300 opslag:

21/03/2024

Impnerende hvidvin, Crémant og andet godt!

 Yealand S1 sauvignon er noget i retning af Sancerre på speed. Den har en ganske enkelt overvældende aroma af tropisk frugt, flint og rigtig meget andet. Den er på grænsen til det vulgære, men holder balancen! Spændende at smage. 

    Næsten alle de store kæder er med Kvickly og Superbrugsen i spidsen blevet pjattet med Bourgognes Pinot Noir

    Den ægte vare fra Côte d'Or er blevet urimeligt dyr, så nærige vinelskere går andre steder hen -hvor Makedonien med Ezimit (50) er et rigtig godt alternativ.  

    Men mange går til Tyskland og især resten af Frankrig med Languedoc i spidsen, som til 50 kr kan være rigtig godt køb -som Laroche L (50). De er oftest blødere end den ægte vare og har en mere enkel hindbær/krydderi duft, som kan blive trættende i længden -akkurat som de fleste pinot vine fra "Den ny Verden". 

    Coop tilbyder i disse dage 8 forskellige pinot vine, bl.a. District 7 (66,50 v6) fra Californien og Signos (99) fra Chile. Og tyske Rudolf Müller (39) er trods prisen også ok. 

    Andre gode køb Théo Cattin fra Alsace -både riesling og den sjove Orange vin (69,50 v2) samt ikke mindst Crémant (79) og Grand Cru (99). 

    Til sidst den populære Ca'Macardin Toscana fra Gaja (279). Gaja kendes bedst fra Barbaresco, men han laver faktisk mere på ejendommen i Bolgheri end i Barbaresco. FLot vin, ikke topkøb.

    Dette er del 2 af de aktuelle tilbud fra Coop, som gælder til Påskelørdag. Første del ses her

Bedste KØBYealand's Sauvignon blanc "Single Block" - Ezimit Pinot Noir/Chardonnay - Spier "Red Note" rød/hvid - District 7 rød/hvid - Théo Crémant d'Alsace - Cattin Alsace hvid/orange - Cattin Alsace Grand Cru - Epicuro Zinfandel/Fiano - Pocas 10 år Port tawny/hvid 
Godt KØB"L" Laroche rød/hvid - Gaja Ca'Marcanda "Promis" - Signos Single Vineyard - Art Nostros pinot noir + chardonnay - Rudolf Müller rød/hvid Tyskland - Burmester LBV Port - Talisker 10 år Malt - Dalwhinnie 15 år Malt - Tanqueray Gin 

uge 12-13/2024

Yealand's Sauvignon blanc "Single Block"... 79,-

S1 eller L5, Awatere Marlborough New Zealand
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og  Kvickly, indtil lørdag 30/3

S1 er fra Seaview blot 4500 meter fra Stillehavet og er umiddelbart vildt imponerende med utrolig rig aroma -næsten over the hill, men holder lige balancen- men også fylde og sprød friskhed. 
    Kan forestille mig, at det var en hvid som denne, der i 90erne fik kendere til at kalde Marlborough for Verdens bedste område til den hvide sauvignon! Smagt i 2021, også 93p/Falstaff, 2019 92p/Parker. 
    Måske de bedste vine fra Yealand's store domæne i Awatere, en udsøgt kølig del af Marlborough, dvs en klasse op fra den almindelige og reserve udgaven. 
    Måske er L5 mere forfinet og raffineret, men har ikke smagt den i 2021, som fiuk 92p/Falstaff. Overdådig rig aroma med stenfrugt og ananas, middel fylde og ganske lang smag med fin syre (om 2019).
     Huset har måske ikke levet helt op til potentialet, men med Nathalie Christensen (efterkommer af indvandrer, der fulgte med grundlovsfader Monrad til denne fjerneste del af kloden) har vinene fået et lille hop op. Omkring 4 af 5 flasker fra New Zealand kommer fra blot 2-3 huse, som sælger under utal af navne til danske kæder. Så tak til Coop for Yealand's, et uafhængigt hus. 

Brut de Théo, Crémant d'Alsace... 79,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og  Kvickly, indtil lørdag 30/3
Ikke smagt i flere år, men kan se, at samme vin (men anden etiket) i nov.22 fik 90p/WineEnthusiast. Frisk, tør, ren, god længde -en rigtig god crémant. Vinen laves af pinot blanc (sprødhed) og auxerrois (frugt og fylde), som får 2.gæring på flaske, hvor den ligger med bundfald mindst 12 måneder for degorgering. 

Cattin Alsace, frit valg, v. 2 fl. 69,50

2 fl: 139. Riesling, Pinot Gris eller Pinot Gris "Orange" 

Bedste KØB + **** (4/5)Superbrugsen og  Kvickly, indtil lørdag 30/3

Riesling -en klassisk tør riesling med lidt nerve og sprød friskhed, god syre. ikke top, men heller ikke grøn i stilen. 2022 fik 90p/Gilbert & Gaillard. 

Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma med lille snert af røg, middel fylde trods styrken (13-14%), sprød og ganske frisk, en god madvin (om 2020, nyere år ikke smagt). 
Orange vin er hip og posh, men især et fancy navn for en lys rosé, hvor vinen har farve fra kontakt med drueskind. Her er druen 100% pinot gris -hvor skallen er grå (snarere rød). 
    Mosten får 48 timer i kontakt med skallerne -heraf farven- før kold gæring og lagring sur lie indtil tapni   Lys orange farve; pæn aroma med lidt krydderi (måske orange? Hmm), ganske fyldig, ganske lille sødme, med fine syrer og god lang smag. 94p/WineEnthusiast (apr.23) til 2021, lidt højt, synes jeg.


 

    Familien Cattin har siden 1600-tallet boet i Voegtlinshoffen syd for Colmar. Oprindelig var familien delt i 3 firmaer (Joseph Cattin, Cattin Frères og Théo Cattin), som er i samlet i ét hus. Huset ejer 60 og får druer fra 120 hektar. Vinene sælges under andet navn til markant højere pris hos anden importør. 

Cattin Alsace Grand Cru... 99,-

Riesling eller Pinot Gris Hatschbourg, Alsace Grand Cru

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3

Grand Cru er de bedste skråninger i Alsace. Hatschbourg er en af de gode, men mindre (og mindre kendte), som ligger nær Éguisheim på blid skråning vendt sydøst. 
    Jeg vil foretrække den tørre riesling (2021 var bedste køb hos Rydberg) og pinot gris (92p/WineEnthusiast) frem for tramineren's voldsomme rosenaroma, men mange vil være uenig med mig!  

Spier "Red Note" rød/hvid, kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199. Rød pinotage-syrah, hvid chardonnay, Sydafrika (tappet i Danmark)

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3
Et superkøb fra Spier i Sydafrika. Mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Ganske god. Spier leverer store mængder vin til Danmark, de fleste dog i en lidt fersk middle-of-the-road stil. Hvid ikke smagt. 

      Den røde node er lidt anderledes, da hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault.
    Pinotage har mest været brugt til industrivin, men fra gamle, lavt ydende vinstokke kommer nu interessante vine med en egenartet stil -som dog her er blødgjort med Rhone-druen syrah. 

Gaja Ca'Marcanda "Promis", Toscana... 279,-

Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3

Naturligvis er denne vin ikke et godt køb, men for noget med Gaja på etiketten er prisen næsten fair (og global pris på 350 og oftest 400 i Danmark). 

    Marcanda er italiensk for prutte (med pris!), så jeg håber på lavere pris. En dag. Og hvorfor ikke -i dag leverer Gaja langt mere vin fra Ca'Marcanda end fra hele Piemonte! Vingården dækker 106 hektar og ligger i Bolgheri. 55% merlot, 35% syrah, 10% sangiovese med lunt mikroklima. Et år i små egefade. Set i 2020, men har kun smagt én ældre årgang. 
    Og vinen er ikke prisen værd -trods excellent kvalitet, magtfuld, fed, overdådig frugt, pæn fasthed. Vinen er lillebror til den dyrere Magali og den ekstremt dyre Ca'Marcanda, som du skal af med pænt over 1000 kr for. 

Epicuro "Z" rød/hvid, kr/fl v6: 46,50

6 fl: 279, rød Zinfandel + organisk, rosé, hvid Fiano, Puglia

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3

Rød zinfandel er god: sød bærfrugt + krydret styrke. Fås også som økologisk, som er lidt mindre voldsom i alkohol (14,5), bedre for mig. Fås også som rosé (ej købt). 
Den hvide laves på Fiano, en god drue, bedst kendt fra Campania ved Napoli. Denne fra Puglia er bedre køb, nydelig aroma af blomst og pære, fyldig, med fin lille syre. 
    Epicuro laves af huset Femar i Lazio ved Rom. 

    Den røde Z-Zinfandel fås også i 300cl box (149, 2*), fair pris. Marginalt mindre god end glasflaske. Undgå box med mere end 4-6 måneder i plastik. Fås også som Zinfandel 16% (2 fl. 139, 3*). Du betaler en del for 16 i stedet for 15% -og jeg er ikke vil med rød 16%. 


Pinot Noir -8 gode køb 

Ezimit rød/hvid, Makedonien... 50,- 

2021 Pinot Noir eller Chardonnay, Ovchepole, Nordmakedonien

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og  Kvickly, indtil lørdag 30/3

Begge overgår let basis-Bourgogne og rigtig mange andre kopier fra Sydfrankrig og Den ny Verden uanset pris. 

    Højt liggende vingård mellem Skopje og Thessaloniki, dvs i det klassiske Makedonien (om end uden for Grækenland) -et sted, vi nok forbinder mere med Alexander den Store (der som 30-årig havde skabt et af de største riger i Verden!). 
    Den røde har smuk pinot farve og en ren, indbydende frugt, pæn længde, i den bløde ende, men stadig med lidt struktur bagved. 2021 fik 89p + 5* af Rydberg i Ekstrabladet.
    Den hvide har rig, ren aroma, god fylde med fin syre bagved. 6*/6 af Vinbladet og 90p af Jancis Robinson i én årgang
       Vingården har 30 år bag sig og er nabo til vingård fra oldtiden. Selv er den hypermoderne med 400 hektar plantet med klassiske druetyper foruden gode lokale som vranec og plavac. 


"L" Laroche rød/hvid... 50,-

Pinot Noir eller Chardonnay, Sydfrankrig

Godt KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3

I 2009 fusionerede det store Laroche i Chablis med det langt større Jeanjean, Languedoc og Rhône, men bevarede en vis selvstædighed. Vine som disse kommer dog nok fra Jeanjean og er tappet i Languedoc. Både rød (2021 får 5* + godt køb af begavede Rydberg) er rigtig god. Synes næsten den hvide er bedst med ren aroma, god friskhed og pæn længde. Men det er ikke Chablis! 

District 7 rød/hvid.. 69,-

Pinot Noir eller Chardonnay, Monterey California

Bedste KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3

Lider du af California Dreamin', så besøg Scheid's smagerum, der ligger midt i maleriske Carmel. Scheid er et af de største domæner i det kølige Monterey syd for San Francisco, opbygget siden 1972. 

      Rød pinot er slet ikke ulig en lille Bourgogne i den bløde stil, nydelig bærduft (hindbær, blåbær), ret lys, rund, let syre bag frugten, ok lang -ikke helt overbevisende, men en rigtig kioskbasker! Nydes nu. Den aktuelle 2921 fik 5* af Rydberg i Spritnyt,  2017-19 fik 87-90p i WineEnthusiast. 
      Hvid chardonnay har en positiv aroma med lidt citrus og urt, middel fylde, lidt syre, men grundlæggende en vin, som vil tiltale de fleste (ikke helt ABC'ere som mig). 2019 fik 89p/WineEnthusiast. 
     
    Scheid solgte i mange år hele høsten til andre huse, men under "Gang of 4" (foto) tapper Scheid en stadig større del af høsten selv. 
    Vinene er noget så sjældent som gode køb fra California! Normalprisen (150) er  for høj, men til 60 er begge rigtig gode køb. 
     Både rød pinot og chardonnay kommer fra vinstokke i Salinas, som har køligt klima takket være naboskab til den Monterey bugten i det kolde Stillehav. Her skal man besøge Monterey med Steinbecks fødehjem.  Druerne til begge vine dyrkes i øvrigt bæredygtigt, men ikke direkte økologisk. Til gengæld får hele vingården strøm fra vindkraft! 

Emiliana "Signos" Single Vineyard... 89,- 

pinot noir eller chardonnaybiodynamisk, Casablanca Chile
+ Syrah "Quebrada" 79,95 v6 Megavin.dk
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3

Vinene er fra Emiliana's biodynamiske vingård, del af giganten Concha y Toro. Signos laves fra særlige parceller i små mængder i det kølige Casablanca nær Stillehavet, typisk 20.000 flasker af hver. Vinene laves af  Noelia Orts (foto), en kvindelig vinmager indvandre fra Alicante i Spanien.   

Pinot noir fra "Rincón" ved Valparaiso nær det kolde Stillehav, et klima, som kan give pinot så god som New Zealand og Oregon -men til priser, så vi kan være med! 
     Rydberg er især glad for pinot noir. 2021 fik (også) 5*/6. En ældre vin fik 5* med ordene: "Masser af hindbær i duften. En flot elegant og kølig pinot noir med fine røde bærnoter, pæn syre og krydret udtryk. Modne bær men nærmest europæisk i udtrykket. Lang afslutning.". Samme 2021 fik 92p/Descorchados og 93p/JamesSuckling. 
    Chardonnay + lidt Roussanne mv fra "Vinilla" marken- Overdådig aroma, fyldig, men med god syde i slutningen. 91p/Parker. 
    Syrah kommer fra Quebrada marken og er år efter år en lækker vin. P.t. sælges den på Megavins lagersalg til 79,95 (v6). Årgang 2018 skal nydes nu, 93p/Descorchados og 92p/TimAtkin. 

Art Nostros, pinot noir eller chardonnay... 50,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3
Indomita (foto) er et sindssygt flot vinhus på bakket område ikke langt fra Stillehavet i Casablanca, et af Chiles fremmeste områder for Bourgogne-kopier à la chardonnay og pinot. Her er klimaet ret køligt, og tågen vælter ind fra det kolde Stillehav om morgenen.
  Vinene kaldes Gran Reserva, og her betyder det særligt udvalgte vine -men ikke alder! 

 Skal have lagret et år i fransk eg. 
    Mon ikke begge vine er tæt på den almindelige Gran Reserva fra Indomita, som står ved siden af på Coops hylder?
    Den hvide chard imponerer med 14% alkohol, men der er syre under og et let strejf af eg. Selv jeg, der generelt hader chard, kan få den ned pga syren. Den røde er bedre (for mig), ret lys, meget jord/hindbær i næsen, ret blød med lige nok rygrad, krydret, men ret frisk stil. Nyd kælderkold til de fleste retter. N.B: Ikke smagt de seneste par år. Nyd rød til f.eks. boeuf bourguignon, hvid til fiskeret, tapas.

Rudolf Müller rød/hvid..  39,-

Mosel Riesling eler rød Pinot Noir, tør Pfalz Tyskland
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3

Den hvide er ganske ok, ikke ulig Lidl Riesling og Meny's Peter & Peter (fra samme kælder). Men Müllers riesling er lidt sødere (tvivler lidt på 45 g/l, som etiket antyder), men sødmen balanceres af god syre. 
Rød Pinot er slet ikke ringe, ganske fyldig, blød med bær og krydderi i næsen og fast krop. Kommer nok fra Müller's store kælder i det sydlige Pfalz. 
      Rudolf Müller er et af de historiske huse ved Mosel, og familien Müller var indtil 2017 ejer af en af de 2 grene af Dr Thanisch, som i fællesskab ejer det legendariske Doctor bjerg. Müller leverer også den lidt bedre Peter & Peter (Meny).
    Kvickly har også tilbud på 2 andre Pinot Noir vine. LaLa Land fra Australien (59, 3*) er kun et køb værd pga navnet (og filmen), mens 1000 Stories (89, 3-4*) fra California ikke er mit valg. Næppe prisen værd trods 5* i Rydberg i Spritnyt (2021 i april23). 

Diablo rød/hvid, kr/fl v 6: 66,50

6 fl 399, "666", cabernet, hvid sauvignon eller golden chardonnay, Chile
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3
Som prisbevidst vinkender foretrækker jeg de "normale" Diablo vine (på tilbud til 35). Men mange vil nok finde den røde 666 eller sorte djævel bedre i form af blødere smag.  
Sort humor! En sort cab eller en rød "Dark" til Mørkets Fyrste, Djævelen! 

      "666" syrah-malbec er lagret 6 måneder, 6 uger, 6 dage -666 = djævelens tal! Dybt farvet, intens aroma af moden frugt; fløjlsagtig, kraftig, afrundet, men med fine mineralske noter -djævelsk attraktiv, burde jeg vel sige? 5* i Ekstrabladet. 
      Den sorte cab er saftig, fyldig i den bløde stil, men ekstremt kommerciel. 5*/6 fra Rydberg. 
    Den hvide Crystal sauvignon er ikke smagt, men rost af Rydberg i DinVinguide med 5*. Nok en sprød, superfrisk og aromatisk hvid i New Zealand stil. 
     Fås også som Chardonnay "Golden", som er lagret på æg-formede beholdere af stål og cement. Med sin lille sødme ikke en vin, jeg vil bruge penge på. 


Pacas 10 yrs old Port, tawny/hvid... 99,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3

En flot 10 årig med nød og frugt i næsen. Tilden søde siden, men med lidt tannin bagved. Den hvide er specialitet , men ikke smagt. I reglen ikke på højde med den røde tawny, men måske...

Burmester 2016 LBV Port... 99,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3

      Burmester startede i London 1750, men blev først rigtig kendt, da Johann Wilhelm Burmester overtog det i 1834. Personligt solgte jeg rigtig meget Burmester i 1980erne. Siden gik det lidt ned ad bakke, men for godt 10 år siden blev huset overtaget af banken NGC's Sogevinus, som har øget kvalitet og salg. Banken ejer også bl.a. Cálem, Barros, Feist, Hutcheson og Kopke, og lur mig, om ikke vinene ligner hinanden til forveksling...? 

Talisker 10 år Single Malt 45,8%... 249,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3

Talisker er det eneste destilleri på den barske ø, Skye ud for Skotlands nordvestlige kyst. Øen er siden 1995 forbundet med fastlandet med en bro, og tusinder besøger den vilde ø, som byder på nogle af de smukkeste bjergområder i Skotland. Den 10 årige er blandt de fineste, især med den fulde 45,8% har den lidt af Islay's tørv og medicin, men i en overraskende blid, smuk udgave.  Cooper: "Talisker Single Malt 10 er modig whisky, der kræver modige whisky-drikkere. Men hvis du tør, får du en unik smagsoplevelse, der åbner helt nye døre for, hvordan whisky kan smage". 

Dalwhinnie 15 år Single Malt 43%... 249,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3
EN perfekt begynder Malt med indbydende duft med blid røg og frugt, afrundet og lang -bestemt ikke ligegyldig, men uden skarpe kanter efter hele 15 års lagring i træ. Kommer fra destilleri lidt syd for Speyside. 

    Til samme pris Cragganmore 12 (249, 4*), klassisk Speyside, men uden helt at matche de 2 andre, synes jeg.
Coop tilbyder også Gin Tanqueray 43.1% (129, 4* + godt køb), også som Lime og Sevilla Orange samt Calvados Père Francois VSOP (169, 4*).