Søg i 1200 opslag:

30/04/2023

God Chablis og sprød italiensk hvid!

Meny fortsætter med at kapre vinelskere. Deres Chablis til blot 100 er formentlig identisk med den Pierrelée, du må betale 170 kr for i Bilka (og 120 i Føtex med 40%), men kæden har også vine, som hører mere hjemme i Irma, f.eks. Priara pinot grigio fra Friuli til blot 70 kr. 

Men Meny har også god rød som den mangeårige favorit Recougne 2019, som for en nørd som mig er en lille Pomerol til blot 60 kr. Og så den fine Especial fra Chile's Cono Sur (49,95) -virkelig meget vin til små penge! 

    Vi er tæt på lønningsdagen, så hvorfor ikke ofre en god Bandol som Suffrène (125) -den viser, hvorfor rosé er en perfekt ledsager til det meste (eller blot et glas i utide) -frugt, finesse og friskhed! 

Bedste KØB: Chablis "Union des Vignerons" - Priara pinot grigio - Recougne 2019 Bordeaux - Cono Sur Reserva Especial rød/hvid - 
Godt KØB: Suffrène Bandol rosé - Bousquet "Cameleon" malbec - Massaluca garnatxa-samsó - Barbera d'Alba Giovanni Rosso - Le Preare Ripasso

Chablis "Union des Vignerons"... 99,95

Bedste KØB + ***** (5/5), Meny og shop.Meny.dk, indtil torsdag 4.maj

2021. Med sølvmedalje. Formentlig identisk (eller tæt på) Chablis Pierrelée fra samme kooperativ, som sælges til 169 kr af Bilka & Co, importeret af Philipson. 

God Chablis i den blidere ende. ren aroma, let, sprød og frisk -måske en smule for rund til at være rigtig god, men umiskendelig Chablis.
      Nogle hævder, at der hver dag sælges lige så meget Chablis, som den 1400 beboere store by  laver på et helt år! Forståelsen fremmes af overdrivelse, men der er rigtig mange penge i lidt fusk, og Chablis er så kendt, at alt kan sælges, den uægte såvel som den dårlige vin! 
      Meny's vin er et af mange mærker fra  kooperativet Chablisienne, der leverer godt 1/3 af  al Chablis. Deres vine kan matche vin fra mindre domæner, men vil aldrig begejstre.  

Priara pinot grigio... 69,95
Friuli Grave, bedste KØB + ***** (5/5), Meny og shop.Meny.dk, indtil torsdag 4.maj

Pradio er en 35 hektar vingård i Friuli's lunere Grave område, som leverer en grigio, der skiller sig ud fra de ofte livløse grigioer fra denne del af Italien. En præcis tør hvid og med et udstyr, der viser, at italienerne kan ét og andet med design! 
     2021 fik 92p/Gilbert & Gaillard med ordene: "Crystalline light yellow-gold. Endearing nose combining yellow stone fruits, fine spices and a smoky note. Silky, plump, rich palate delivering exotic flavours with exemplary precision capped off with a crescendo of spices. Gorgeous"
     Vingården ejes af familien Cielo, der leverer store mængder mere daglig vin fra Veneto og omegn. 

Recougne, Bordeaux Supérieur...  59,95

Bedste KØB + ***** (5/5)Meny, indtil torsdag 4.maj

2019. For os, der foretrækker kvalitet og pris frem for et dyrt navn. Vinen måler sig med ganske meget Saint Émilion og Pomerol (og jeg elsker etiketten med det røde segl midt på). Navnet kommer fra latin, ”Terra Recognita”, så selv romerne har anerkendt slottet!    
      2019 får 91p/WineEnthusiast, men uanset årgang en mørk, kraftig og fast vin, men aldrig hård, præget af moden merlot, rig parfume og god længde. Den er flot efter 5 år, men kendt for at kunne leve 20 år. 
      Slottet ligger i Fronsac -i øvrigt ikke langt fra det fine Mayne-Vieil, dvs. heller ikke langt fra Pomerol- men en kommunegrænse gør, at vinen er ”Bordeaux”, ikke Fronsac.

Cono Sur "Reserva Especial", frit valg... 49,95

rød Syrah og Pinot Noir, hvid chardonnay og riesling, Chile

Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 4.maj

En superpris på denne fine Chile vin. Cono Sur er unikt ved at producere mere pinot end anden rød. Fra San Antonio  nær Stillehavet med ganske køligt klima. Middel fylde, meget frugtig, pænt lang -ukompliceret, men rigtig god!  
      Syrah -er bedre. Limari er faktisk ørken, hvor der knap er væde nok til kaktus, men til gengæld ret køligt klima. 2019 har middel dyb farve, udpræget rød frugt i næsen, middel fylde, lidt urtet, men afrundet og lang. 
      Chardonnay fra det kølige Casablanca nær havnebyen Valparaiso. Middel fylde, pæne syrer under et blidt lag af eg. Meget bedre end de kommercielle sødladne chard'er, men ikke helt min stil. 
      Riesling -den første gode vin jeg har mødt fra Bio Bio, det sydligste område i Chile. Her var før konsumvin. Herlig duft, frisk og ren, på den tørre side uden at være helt tør. Flot! 

Borgo Conventi Friuli hvid... 99,95
Sauvignon blanc eller chardonnay, Isonzo Friuli Italien

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 4.maj

Friuli er et stort område op mod Slovenien, som leverer masser af vin fra det jævne (Grave) til sublime. Isonzo er et ret fladt område omkring en flod, men Borgo Conventi leverer alligevel fine vine fra eget domæne. 
      Sauvignon er elegant og frisk med fine syrer og ren aroma, chardonnay har god friskhed for denne drue, med ren aroma og god stil. 
      Vingården er et gammelt kloster, hvor familien Folonari opbyggede et fint ry for kvalitet. 
      I 2019 blev vingården købt af Villa Sandi, en af prosecco-giganterne. Spændende om kvaliteten vil holde. Et par nye år giver ikke entydigt svar, desværre. Skulle du komme til egnen mellem Venedig og Trieste, er vingården et besøg værd. Se evt denne lille film! 

Bandol er bedst til rosé!

La Suffrène, Bandol rosé... 125,-

Godt KØB + ***** (5/5), Meny og shop.Meny.dk, indtil torsdag 4.maj

2021/22. Meny er ikke bange for store ord -"Suffrène har været kåret til Verdens bedste rosé -2 gange". Men de nævner dog ikke hvornår eller af hvem. Og når jeg søger på nyere ratings fra seriøse medier, lander vi omkring 90p (bl.a. 2020: 92p/WIneEnthusiast, 2018: 89+p/Parker osv). 

    Og både jeg og andre vil have andre kandidater til titlen "Juvelen i Bandol"! 
     Men stadig en flot rosé med intens ren aroma, fyldig, god balance med fin syre fra mourvèdre (40%) og carignan (10%), som også sikrer, at vinen er meget madegnet. Tror også den kan leve længere end de 3 år, som både slot og Meny anbefaler. 

Côte des Roses rosé Magnum, Sydfrankrig... 159,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 4.maj
Dynamiske Bertrand var en af de første, der forstod at Sydfrankrig kunne lave rosé så god som Provence -og måske med endnu mere fancy flasker!  
      "Rosenvinen" er den mest kendte, som har fået en del efterligninger! Fås som rød og hvid, men langt det meste er Pink. Den er faktisk rigtig god, om end ikke just et fund til prisen! God frugt, middel fylde, mere sød bærfrugt i smagen,, som balanceres af lidt syre. 
      På ganske få år har Gérard Bertrand fået banket et af de største huse i Sydfrankrig op. Familien Villemajou var oprindelig del af et kooperativ, som Gérard overtog i 1992. 10 år efter købte han l'Hospitalet i Clape, et bjerg nær strandene ved Narbonne, som i dag er hotel og spa foruden hovedsæde og vingård. I dag ejer han en lang række små vingårde, som supplerer den indkøbte vin til en lang række mærker. Men lur mig, om han ikke tjener sine penge på fancy flasker! 

Kylie Minogue Rosé, Provence... 125,-
**** (4/5), Meny, indtil torsdag 4.maj
Alt for dyr, men flot! Kan kaldes en 2.vin fra den anden Provence, Sainte Roseline, som leverer hendes bedste rosé (250 kr!). 
    Kylie Minogue er den seneste kendis rosé. Kylie Minogue er med 80 mill. albums den bedst sælgende australske kunstner nogensinde. Jeg er nok for gammel, men kender hende dog fra en energisk udgave af Carole King's "Loco-Motion". 
     Midt under covid nedlukningen lancerede hun i 2020 en serie vine. Bedst kendt (og ok køb) er den almindelige franske rosé. 

     Meny sælger også Kylie Minogue Prosecco (89,95, 3*), let b(e)rusende hvidvin med en nydelig smag og meget fancy flaske. 

Flere gode rødvine!

Bousquet "Cameleon", malbec, øko... 79,95

Godt KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 4.maj

Denne argentinske vin kan ligne Trapiche's Pure, men er måske endda bedre. Malbec er mest frugtig, med masser af bær oven på blød tannin. Jean Bousquet er en af mange franskmænd, der kom til Argentina i 1997 efter råd fra Lurton (fra Bastide, se herunder!). Han købte en masse jord og plantede 279 hektar vinstokke ved Tupungato i 1200 meters højde. Køligt klima med sol og kolde nætter, hvor druerne modne i sandjord.

Massaluca, garnatxa-samsó... 59,95

2020 Terra Alta, Spanien
Godt KØB + **** (4/5) Meny, indtil torsdag 4.maj
Jeg kan vældigt godt lide vinen, der kommer fra "Det høje land", dvs. bjergene omkring bl.a. Priorat. Druerne er de samme, og vinen smager lidt som en blid baby-Priorat -dvs. rustik kraft og masser af frugt. En ung udgave fik ingen ros, men jeg kunne lide den (og 2020 fik 90p/Guía Peñin). 
      Vinen laves af Roqueta, der så småt er ved at blive en konkurrent til Torres i Katalonien. Huset har en kælder i Massaluca, men selve domænet liger i Manresa på vejen mod Andorra. 

Barbera d'Alba, Giovanni Rosso... 99,95

Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 4.maj

2020 Donna Margarita. Rosso er en middelstor vingård i Serralunga i Barolo området. Jeg har kun smagt få vine fra vingården (og aldrig kultvinen Vigna Rionda "Ester Canale"!). Denne barbera har excellent ry. 2020 får 90p/Falstaff. En drikbar meget frugtig vin med toner af hindbær og kirsebær. Nydes ung. 

Le Preare, Ripasso Valpolicella Classico, kr/fl v 3: 66,67

3 fl: 200, godt KØB + **** (4/5), shop.meny.dk, indtil torsdag 4.maj

Meny hævder, at kooperativet i Negrar "opfandt" Amarone. Det kan diskuteres, men lidt er der om snakken. Til gengæld var Masi først med ripasso. Negrar leverer meget ripasso, ofte god, men Preare er ikke i top, men dog middelfyldig, med god frugt og tilpas rundhed. Men lidt simpel.  

Ugens 20 bedste vinkøb -hele 4 superkøb til over 100 kr!

Ugens bedste vinkøb er en smuk forårsbuket, som er perfekt til de lyse (men stadig kølige) nætter. Her er alt fra billige bobler (39) til en majestætisk fætter til Pingus (PSI til 249). 
Faktisk er der i denne uge for første gang hele 4 topkøb over 100 kr, fra 109 til 249 kr. 

Spanien leverer både den billigste vin (Alaja til 29) og den dyreste (PSI til 249) foruden en unik Guindalera fra højt liggende vinbjerg over Costa del Sol. 
    Italien leverer måske ugens bedste køb (Barbera på 100 cl flake til 39 = 29 kr 75 cl, Netto), men også en herlig hvid pinot grigio fra Friuli (Meny). 
    Ugen er dog domineret af Frankrig med 7 (af 20) vine. Her er nydeligt brus til 39 plus 2 superbe vine fra Bordeaux (Bouteilley og Recougne i hhv 365discount og Meny) samt en god Chateauneuf du Pape (119 i Bilka). 
    Fra Argentina kommer Trapiche's fine Pure, som til 41,50 (v. 6 fl) er svær at overgå... 
      Alle vine er tappet nær grostedet, med mindre andet er nævnt.  
     Hermed 20 tilbud fra ugens over 100 tilbud fra de førende supermarkedskæder i Danmark. I denne uge vintilbud fra 30 til 250 kr. 

Uge 18/23

9 vinkøb under 50 kr

Alaja, Jumilla... 29,-

Bedste KØB + *** (3/5)Coop365discount, indtil onsdag 3.maj
En ung, ulagret Jumilla fra Luzón, et af de store huse i Jumilla, det gode område sydvest for Alicante. Vent en middelfyldig, let frugtig, krydret og afrundet rødvin, måske med lille snert af frugtsødme i eftersmagen

Spier "Title Deed", kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11.maj (tappet i Danmark)

Spier's polerede, kommercielle vine er tappet i Danmark med lige én filtrering ekstra. Men rigtig meget vin til 33 kr! 
       Kraftig, med ganske nydelig frugt med bær og krydderi, middel længde med lidt syre. Vinen er et typisk Bordeaux-blend med merlot dominans + cabernet, malbec og petit verdot.  
.      Etiketten er domineret af en bid af dokumentet, der viser, at Spier er grundlagt 1692. 

MontGras "De Vine", rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 33,17

Chile, *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 4.maj

Reserva er ét trin op fra bunden, men meget langt fra toppen. "De Vine" er rigtig god til prisen, men ikke mere -du skal købe Amaral og "Day One" for at få noget særligt -altså når de er på tilbud! 
      Etiketten viser et vinblad og vil muligvis vise, at vinen kommer fra vinplanter. Men "De Vine" er topkøb til 39 kr. Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet fra det lune Maipo, Colchagua og naboer er god, som også de hvide, ikke mindst sauvignon'en især fra det kølige San Antonio.  

Dr Pauly "Noble House" rød/hvid, kr/fl v 6: 35,83

6 fl: 215. Riesling Trocken (tør), medium eller 0 alkohol, rød eller rosé Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland 
Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 11.maj

Dr Pauly henter vinene i Rheinhessen langt fra Mosel - men jeg holder meget af vinene, som er ren og druetypiske -har dog ikke smagt rosé (hvid riesling!) eller den spritfrie Riesling, som meget vel kan være godt bud på drikbar vin uden alkohol. 
     En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige Noble House har næsten mere aroma, men også god friskhed. Også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god  -begge er favorit til den meget tiltalende pris.

Barbera d'Asti "Vinchio", 100 cl... 39,-

Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 5.maj

P.S: 40 for 1 liter = 30 for 75cl.  En ærlig barbera er perfekt til en risotto eller endog en pizza! Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre! Fyldig, frugtig, lidt tannin -nyd kælderkold. 
      I Barolo og omegn er kongen nebbiolo druen, men en halv times kørsel mod nord er stjernen den mørklødede barbera -som her i Vinchio. Mange huse i Barolo henter også barbera her. Byens coop har 200 medlemmer i de lave Alper og de vine, jeg har smagt herfra, har alle været gode.

Garnier Sparkling "Blanc de Blancs"... 39,-

*** (3/5), Netto, indtil fredag 5.maj

Ikke smagt, men  andet brus fra samme firma er ganske ok, let og frisk med nydelig aroma og ren smag. Ikke just, hvad min sommelier vil anbefale (trods navnet), men slet ikke ringe -og godt køb.  Vinen får brus på tryktank (som prosecco og Asti), billigere end Champagne-metoden , som bruges til crémant. 
     Garnier har i Netto hidtil været rød og hvid bordvin, men de fås nu med Martenot etiketten (herunder). Begge er mærker fra GCF. 

Trapiche ”Pure” rød/hvid, kr/fl v 6: 41,50
6 fl: 249. Rød malbec og hvid sauvignon Valle de Uco, rød Pinot Noir Patagonia, Argentina
Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 11.maj 

”Pure” er den rene druevin uden nogen lagring i eg. Vinen lægger vægt på ren moden frugt i duft og smag. Druerne kommer fra rigtig gode områder i Argentina. 
    Rød malbec fra Uco ved foden af det højeste bjerg i Amerika (nord som syd). åben, rig frugt, solid, afrundet fylde, en enkel vin, men meget indbydende!  2021 og 2020 har fået 90p/Tim Atkin, 2020 og 19 har fået 89/Descorchados, god lokal guide.           
      Den nye Pinot Noir gror mod syd i Patagonia og blev af markedskyndig vinhandler kaldt en ”Bourgogne-dræber”. Vinen er for fersk til disse ord, men svær at slå til prisen. Ret mørk farve, nydelig duft, ikke specielt pinot, men ren, ganske fyldig og blød 
     Den hvide sauvignon har god frugt, men ikke samme præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. 2019 har fået 88p/Descorchados. 

Bouteilley, Côtes de Bordeaux.... 45,-

2019, bedste KØB + **** (4/5), Coop365discount, indtil onsdag 3.maj

Et superkøb -globalpris er op mod 100 kr (WineSearcher). Ganske klassisk, men åben og ligefrem Bordeaux på 80% merlot, åben rig frugt og middelfyldig, rank smag med ikke ringe elegance. Lidt tilbageholdende, men god til mad i dag -og bliver bedre med et par år på langs. 
     Årgang er 2019 i min lokale 365Discount, en stor årgang med fyldige, afrundede vine med ret indbydende frugt. 
      Slottet ligger hverken i Margaux eller Pomerol, men blot 15 minutters kørsel fra Bordeaux by. Slottet har tilhørt familien Guillot siden 1617, lidt af en bedrift. Jean Guillot har designet de tanke, hvor mosten gærer og lagrer indtil tapning. 

Cono Sur "Reserva Especial", frit valg... 49,95

rød Syrah og Pinot Noir, hvid chardonnay og riesling, Chile

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 4.maj

En superpris på denne fine Chile vin. Cono Sur er unikt ved at producere mere pinot end anden rød. Fra San Antonio  nær Stillehavet med ganske køligt klima. Middel fylde, meget frugtig, pænt lang -ukompliceret, men rigtig god!  
      Syrah -er bedre. Limari er faktisk ørken, hvor der knap er væde nok til kaktus, men til gengæld ret køligt klima. 2019 har middel dyb farve, udpræget rød frugt i næsen, middel fylde, lidt urtet, men afrundet og lang. 
      Chardonnay fra det kølige Casablanca nær havnebyen Valparaiso. Middel fylde, pæne syrer under et blidt lag af eg. Meget bedre end de kommercielle sødladne chard'er, men ikke helt min stil. 
      Riesling -den første gode vin jeg har mødt fra Bio Bio, det sydligste område i Chile. Herlig duft, frisk og ren, på den tørre side uden at være helt tør. Flot! 

5 vinkøb 50-70 kr

Baron de Ley, Rioja Reserva, kr/fl v 2: 54,50 

2 fl: 109. Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 11.maj. 
En flot moderne Rioja med nydelig fylde og indbydende duft med pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men bedste køb til prisen. 85% Tempranillo + 10% af den unikke maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske.
     Set i 2017 (91p/100 fra både Tim Atkin og WineEnthuiast), men uanset årgang en rigtig god årgang. Og så er der nok af vinen -typisk laves 200-300.000 fl/år. 
     Ley er en stor vingård, som skiller sig ud fra de fleste, da alle druer er fra egen vingård. 

Dulong Crémant de Bordeaux, kr/fl v 6: 58,17

6 fl: 349, brut hvid og rosé (tør) eller demi-sec (sød)

**** (4/5), Irmaindtil onsdag 10.maj

Rosé er ren og ligefrem, fint brus, nydelig ren aroma, lidt dosage (restsødme) trækker ned for mig, (men gør andre glade!), den tørre brut er ok, nydeligt brus, ren aroma, måske lidt kort (druerne er cabernet og semillon), god syre og pæn eftersmag. God allrounder, så til prisen skal jeg ikke klage -og det gør hverken konfirmander (forældrene) eller studerne næppe heller! 
      Dulong ejes af giganten GCF, og jeg er glad for, at Irma's vin er billigere end Calvet (Bilka og Føtex), Alexis Lichine (Netto), Lestissac (Brugsen), Eschenauer og andre navne, da alle vine kommer fra samme kælder. 
     Dulong har tilmed en vis tradition for bobler, da huset i en årrække ejet af Freixenet, den spanske cava-gigant! Druerne er ikke Champagnes pinot og chardonnay, men typisk for Bordeaux cabernet og semillon, som får brus efter den klassiske Champagne metode.

Recougne, Bordeaux Supérieur...  59,95

Bedste KØB + ***** (5/5)Meny, indtil torsdag 4.maj

2019. For os, der foretrækker kvalitet og pris frem for et dyrt navn. Vinen måler sig med ganske meget Saint Émilion og Pomerol (og jeg elsker etiketten med det røde segl midt på). Navnet kommer fra latin, ”Terra Recognita”, så selv romerne har anerkendt slottet!    
      2019 får 91p/WineEnthusiast, men uanset årgang en mørk, kraftig og fast vin, men aldrig hård, præget af moden merlot, rig parfume og god længde. Den er flot efter 5 år, men kendt for at kunne leve 20 år. 
      Slottet ligger i Fronsac ikke langt fra Pomerol- men en kommunegrænse gør, at vinen er ”Bordeaux”, ikke Fronsac.

Guindalera, Granada... 69,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 11.maj

En rigtig god og ret sjælden spansk vin fra højt liggende vinmarker (900-975 meter) i bjergene over "Solkysten" -faktisk på den smalle vej mellem Nerja og Granada. 
      Guindalera er 4,5 hektar plantet med hele 5 druer: Bordeaux' cabernet, merlot og petit-verdot + Rhone's syrah + Spaniens tempranillo. 
    Dyb farve, indbydende ret åben aroma med bærfrugt og krydderi, ret blød men med lidt mineraler bagved, fyldig og pænt lang, men rimelig frisk for en vin groet nær Màlaga! 2018 har fået 90p af Guía Peñin. 

Priara pinot grigio... 69,95
Friuli Grave, bedste KØB + ***** (5/5), Meny og shop.Meny.dk, indtil torsdag 4.maj

Pradio er en 35 hektar vingård i Friuli's lunere Grave område, som leverer en grigio, der skiller sig ud fra de ofte livløse grigioer fra denne del af Italien. En præcis tør hvid og med et udstyr, der viser, at italienerne kan ét og andet med design! 
     2021 fik 92p/Gilbert & Gaillard med ordene: "Crystalline light yellow-gold. Endearing nose combining yellow stone fruits, fine spices and a smoky note. Silky, plump, rich palate delivering exotic flavours with exemplary precision capped off with a crescendo of spices. Gorgeous"

2 vinkøb 70-100 kr

"Nr 10" Fonterutoli, Toscana, kr/fl v 2: 74,50

2020, 2 fl: 149, **** (4/5), Irma, indtil onsdag 10.maj 
Mazzei er et af topnavnene i Chianti, men laver også andre vine -bl.a. denne på 90% af Bordeaux-druen merlot + 10% sangiovese. Vinen er noget blødere, federe og mere tilgængelig end den lidt stramme, men sindssygt flotte riserva. Men stadig med herlig frugt og drikbar allerede nu
      Mazzei familien er en stor vingård med godt 150 hektar vin -inkl. vingård i Maremma nær Middelhavet (som formentlig leverer denne vin) og i Noto på Sicilien. 

Chablis "Union des Vignerons"... 99,95

Bedste KØB + ***** (5/5), Meny og shop.Meny.dk, indtil torsdag 4.maj

2021. Med sølvmedalje. Formentlig identisk (eller tæt på) Chablis fra samme kooperativ, som sælges til 169 kr af Bilka & Co, importeret af Philipson. 
God Chablis i den blidere ende. ren aroma, let, sprød og frisk -måske en smule for rund til at være rigtig god, men umiskendelig Chablis.
      Nogle hævder, at der hver dag sælges lige så meget Chablis, som den 1400 beboere store by  laver på et helt år! Forståelsen fremmes af overdrivelse, men der er rigtig mange penge i lidt fusk, og Chablis er så kendt, at alt kan sælges, den uægte såvel som den årlige vin! 
      Meny's vin er et af mange mærker fra  kooperativet Chablisienne, der leverer godt 1/3 af  al Chablis. Deres vine kan matche vin fra mindre domæner, men vil aldrig begejstre.  

4 vinkøb over 100 kr


Amarone Classico, Luigi Righetti... 109,-

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 11.maj
En amarone for begyndere, og det er rigeligt for mig! Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration. Og er ikke for sød (blot 5,5 g/l). I top til prisen, som er ekstremt lav for amarone fra hus i regionen. 
      Amarone fans rynker på næsen af Righetti, som de mener, har solgt ud af de sande Amarone-idealer. Og sandt er det, at et ret lille hus i dag leverer store mængder Amarone til lav pris (men jeg undrer mig mere over, at Valpolicella er i stand til at sælge så meget amarone!). 

Louis Bernard Chateauneuf du Pape ... 119,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 11.maj

Bilka solgte vinen sidste år til 230 kr, så 119 er en meget fair og lav pris for ok Chateauneuf! 2020 ikke smagt, men holdt meget af 2019, en blid, stærk vin med god frugt og pæn balance. Denne vin fik 90p af Spectator. 
      Parker har givet ældre årgang 89-91p. I den stærke ende (15%), hvad dog passer godt til grenache. Giv den et år og nyd inden for 5-6 år. 

La Suffrène, Bandol rosé... 125,-

***** (5/5), Meny og shop.Meny.dk, indtil torsdag 4.maj

2021/22. Meny er ikke bange for store ord -"Suffrène har været kåret til Verdens bedste rosé -2 gange". Men de nævner dog ikke hvornår eller af hvem. Og når jeg søger på nyere ratings fra seriøse medier, lander vi omkring 90p (bl.a. 2020: 92p/WIneEnthusiast, 2018: 89+p/Parker osv). 
     Men stadig en flot rosé med intens ren aroma, fyldig, god balance med fin syre fra mourvèdre (40%) og carignan (10%), som også sikrer, at vinen er meget madegnet. 

Pingus "PSI", Ribera del Duero... 249,-

***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 11.maj

PSI er et græsk bogstav (udtalt PS), som ligner vinstokken på etiketten til forveksling. Vinen laves af Pingus, men druer hentes hos vinbønder i andre dele af Ribera del Duero -derfor er mængderne også markant større (345.000 i årgang 2019). 
    Vinen er i nye årgange fremragende, tæt på Flor og slet ikke så langt fra Pingus. 
      Mange har en tendens til at gemme disse vine længe. Det er sjældent fornuftigt -PSI er for mig en 5-6 års vin, mens Flor (og Pingus) sjældent bør gemmes mere end 10 år.  Kender ikke årgang, men 2020 fik 94p/Guía Peñin og 93p/TimAtkin, 2019 fik 93+p/Parker.