Søg i 1300 opslag:

06/04/2023

Superkøb fra vinstokke 1800 meter oppe!

Don David er en vin jeg vil savne rigtig meget, når (hvis?) Irma lukker. En vin med kraft og  personlighed, bestemt ikke ligegyldig. Og så et rigtig godt køb (50 kr!), når den som nu er på tilbud! 

     Faktisk er vinene i dette opslag bygget op omkring Don David -en række af de bedste køb, som du kan nå inden Påsken er slut. Opi og First Stone fra Brugsen, Aldiano, Amaral og Matthew's Road fra Føtex, Bordeaux' Lescat fra Lidl og Faustino V fra Bilka. Samt forårsbebuderen Peter & Peter fra Meny. 

Bedste KØB: Don David rød/hvid - Hecula Organic - OPI rød/hvidAldiano Montepulciano - Faustino V Rioja - Spier First Stone - Amaral hvid/brus
Godt KØB: Lescat Cotes de Bourg - Peter & Peter rød/hvid - Chasse Plan de Dieu - Tanunda Matthew's Road 

Don David rød/hvid, kr/fl v 2: 49,50 
2 fl: 99, Rød malbec eller cabernet, hvid torrontès eller chardonnay, Calchaqui Argentina
Bedste KØB + ***** (5/5), Irma
, indtil lørdag 8. april

”Don" gror så langt mod nord du kan komme i Argentina og så højt , som vin kan gro -1800 meter over havet med masser af sol og tynd luft. Og så kan du se ned på skyerne.

      Calchaqui ligger, hvor Argentina mødes med Bolivia, Paraguay og Chile, præget af mystiske underskønne bjerge, vilde skove og stegende hede ørkener.  Områdets vigtigste og ældste vinhus er Esteco. 
      Malbec har overdådig frugt, krydret, men med fin struktur og ganske lang smag. For mig er de lige gode og har da også fået 89p/Tim Atkin i både 2019 og 20 -en score, der typisk for vinene! Cabernet er faktisk lige så god, men måske en smule mere urtet i stil. 
      Torrontès er en tør, fyldig hvid med underfuld aroma af kandiseret frugt, nektarin, lavet på Argentinas hvide signatur-drue, som kan ligne traminer lidt. Torrontès er næsten udryddet i hjemegnen omkring Santiago de Compostela i Galicien. Alle årgangene 2019-2021 har fået 90p eller mere af ansete lokale Descorchados. 
      Chardonnay skal også være god, den fik som torrontès 5* i Vinavisen i ældre år. 2020 fik 91p/Tim Atkin. 

Losada "mencia", Bierzo... 79,-

**** (5/5)IrmaIrma, indtil lørdag 8. april

Jeg holder meget af mencia, en af de nye stjerner i Spanien, som giver en vin så langt fra de tunge, solmættede (ofte lidt trættende) sværvægtere, Spanien er kendt for! Vinen kan ligne en Beaujolais med mere kød og styrke (14,5%).  
      Overdådig aroma, moden, men med mineraler, sød frugt og endog blomst -middel fylde, afrundet, lang, men med friskhed i den nydelige lille syre. Nydes nu -evt til tapas, kalveculotte o.l. Vinen har 3-4 år bag sig, dvs. den unge frugt er blevet til bouquet -servér ved ca. 18 grader.  
        Druen trives i det relativt kølige Bierzo (vi er ikke langt fra Sct. Jacobs grav i Compostela i det våde, kølige Galicien). Losada er en glimrende privat vingård med gamle vinstokke og en ung, begavet vinmager -alt er perfekt. 

Hecula Organic, Yecla... 33,- 
øko, bedste KØB + **** (4/5),  Føtex, indtil lørdag 8. april
Set i 2020. Hécula -Herkules på spansk- antyder stærk vin! En mørk, kraftig bulderbasse, fyldig, men afrundet med fint krydret duft. Vinen laves på den ofte stramme monastréll drue, men denne er ret blød, måske for civiliseret og kommerciel for tifosis.
      Hécula har gennem 20+ år været en af Castaños mest kendte og er fra årgang 2018 blevet økologisk (ret nemt i de tørre, vindomsuste bakkedrag syd for Alicante). 2019 5* i Gastro sept 2021 + 90p/Guía Peñin (og 91p af gavmilde Decanter Award).  

OPI barrel selection rød/hvid... 35,-

rød cabernet sauvignon, malbec, hvid chardonnay. Argentina

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 8.april

OPI vinene er vellavede i en fyldig, kommerciel, international, men ikke ligegyldig stil med indbydende frugt og pænt lang smag. Vinene er ”barrel selection” og ser noget eg, men det smages ikke. Måske er malbec bedst, men det er tæt løb. Vinene er kreeret af Rodolfo ”Opi” Sadler

Chasse ”Plan de Dieu”, Rhône Village... 59,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 8.april
Set i 2020, lige så god som 2019 (5*/Ekstrabladet). Helt anden klasse end den almindelige Rhone. En solid grenache-syrah med nydelig kraft og længde, krydret ren frugt og afrundet smag
     Hvis du bor på Sjælland og er 50+, kan du måske huske en almindelig Plan-de-Dieu Rhône, tappet i Danmark for Irma. Dengang en god, men ret jævn Rhône, som i dag er blevet til Village med lavere udbytte pr vinstok og bedre vin -men stadig fra Gabriel Meffre! 

Spier "First Stone", kr/fl v.6: 66,50

6 fl: 399, Stellenbosch Sydafrika
bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 8.april
En af de bedre vine fra Spier, som er tappet på vingården (hvor den koster 127 kr + moms!). Den koster forresten over 200 kr syd for grænsen! 
     Kommer fra selve Stellenbosch, dvs ret køligt klima. 60% merlot, 40% cabernet fra 15-17 årige vinstokke. Lagret i franske egefade (55% nye) i 15 måneder. 
      En civiliseret vin i californisk stil med indbydende bouquet, middel fylde (trods 14,7% alkohol), men stærk, pænt lang -den vil gøre rigtig mange mennesker glade. Kan gemmes 2-3 år, men bliver næppe bedre. 


Aldiano Montepulciano... 39,-

2020 Abruzzo Riserva, Italien
Bedste KØB + *** (3/5), Føtex, indtil lørdag 8..april 
En flot vin med farve, fylde, frugt og middel koncentration med lidt fedme til at balancere tanninen. God madvin, men egentlig også behagelig alene! 
      Abruzzo er det vilde land ved Adriaterhavet stik øst for Rom, som engang var basis for rustik dagligvin. Men hoveddruen montepulciano kan faktisk give rigtig god vin, og vinene fra det store kooperativ Tollo (3000 hektar) er ofte excellente køb. 
N.B: Du måtte indtil lørdag betale 56,70 for vinen i Bilka -efter "40% på italiensk vin". Så meget for 40% kampagner.

Faustino V, Rioja Reserva, kr/fl v 6: 41,50

6 fl: 249, fås også Rioja hvid og rød (3-4*), Spanien

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 8.april 
Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2015, som har fået 89p af gode kritikere som Peñin og Atkin og koster 70-80 kr i Spanien.      
      Faustino er noget med romertal! Den røde V er Reserva, lagret på både eg (18 måneder) og flaske, mens den hvide V er rigtig god , men uden eg.      

Lescat, Cotes de Bourg... 49,-

Godt KØB + *** (3/5), Lidl, indtil mandag 10/4
2020. Bestemt ikke i toppen af det gode Bourg, men stadig en rigtig god Bordeaux i topåret 2020. Vent en frugtig, fast vin med afrundet fylde og pæn lang smag -flot madvin nu og de kommende 3-4 år. Vinen har fået guldmedalje. 

Peter & Peter rød/hvid .. 49,95

Mosel: Riesling Trocken eller Feinherb, Grauburgunder, Weissburgunder, Pfalz: Pinot Noir, Tyskland

Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil lørdag 8.april
Alle hvide er fra Mosel -ret unikt til denne pris- og flotte til prisen. Jeg foretrækker riesling -Trocken er tør uden at overdrive, med en lille snert af grønt, dvs umodne druer, men stadig absolut drikbar og et superkøb. Feinherb" er halvtør, med ganske nydelig duft og nydelig syre.
      Burgunderne  er også Mosel, "grau" er pinot gris, som eer fyldig og ganske frisk for denne drue, men pinot blanc ikke er smagt. Alle er 2021. 
      Rød pinot fra det lune Pfalz er pæn uden at være prangende, men med typisk hindbæraroma og ret tør, pænt lang smag, lidt fersk, måske. 5* i Ekstrabladet + godt køb. 

Amaral hvid/brus, kr/fl v 2: 54,50 

2 fl: 109, Hvid sauvignon, Sparkling brut. Montgras, Chile
bedste KØB + **** (4/5), Føtex indtil lørdag 8.april
Ingen mærkbar eg, men meget flot aroma, friskhed og længde. Leyda er et af de kølige områder, som har fået Chile til at rivalisere New Zealand. 
       Sauvignon er lækker, rig og sprød (2021 har fået 91p/Descorchados). Chardonnay ej smagt (2020: 90p/Descorchados) som heller ikke den nye sparkling, lavet på chardonnay og sauvignon. Sjov at smage, men skal drikkes ung. Vinene laves i mindre mængder, typisk 120.000 flasker årligt.

Tanunda "Matthews Road" rød... 50,-

rød cabernet eller shiraz, Barossa-Coonawarra, South Australia

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil  lørdag 8.april
Tanunda er et ambitiøst familiefirma, men eer vokset så stærkt, at huset i dag må hente de fleste af sine druer udefra. Matthew's Road var oprindelig en mark i Barossa, men i dag er gode del af druerne fra Coonawarra adskillige timers kørsel sydpå. Men til gengæld et godt område!     
     Både shiraz (smagt i sommer) og cabernet'en (i ældre år med Barossa druer) er rigtig gode, meget frugtig, fyldig og lang. 2016 fik 92p/WineEnthusiast. Fås også som chardonnay, som desværre ikke er smagt.