På cyklens “Tour de France” skal man trampe i pedalerne og fatte om styret. På den vinøse Tour fatter du om glasset.
På cyklen kan du få ødelagt knæ og (med doping) hjerte, i den vinøse får du sandsynligvis et bedre liv og fordøjelse, selvom gnavne puritanere snakker om leveren.
Frankrig leverer årligt 8 milliarder flasker fra 1 million hektar vin. Områder som Sydfrankrig og Bordeaux leverer hver især mere vin end de fleste lande i “Den ny Verden”.
Forresten leverer de "franske" druer også næsten al vin i Den ny Verden", hvis vinmagere stadig søger inspiration i Frankrig!
Frankrig er i mængde nr 2 efter Italien. Men Frankrig har langt flere typer vin end Italien, da der er stor forskel på klimaet, mens Italien er præget af det lune Middelhav.
I Frankrig er der ganske køligt i nord og ud mod det kolde, blæsende Atlanterhav. Her er der mere hvidvin, som laves af grønne druer, der modner en uge eller mere før de sorte druer (til rødvi).
I syd ud mod Middelhavet har et stabilt, tørt, varmt klima. Og her laves 95% rødvin eller rosé!
Vinavlere udfordrer vinstokken med klimatisk stress -vinplanten skal anstrenge sig for at give modne druer. Det giver vin med friskhed og længere smag -men også skuffelser.
Kører du fra Danmark en tidlig morgen, er du i Paris om aftenen...
1. Loire Frankrigs længste flod har vin overalt. Rosé er jævn kvalitet, men også stadig mere god rød, men mest anset er hvid i tre typer: Mod øst Sancerre, Pouilly-Fumé og Touraine på den hvide sauvignon drue. Frisk, frugtig tør vin. Tæt på Atlanten længst mod vest tør, neutral Muscadet -og i centrum Anjou af chenin druen, hvid af alle typer -helt tør til helt sød.
2. Champagne laves øst for Paris af Bourgognes pinot og chardonnay. Den får sit brus ved 2.gæring på flaske og sælges under utal af etiketter. Den tørre brut anses for bedst og kan bære årgang, "Vintage", da vinen lagrer godt. Anses Verdens fineste mousserende vin.
Crémant ligner mere, end man skulle tro og laves i en række områder, hvor naboerne Alsace og Bourgogne er mest kendt. Her bruges ofte samme druetyper som i Champagne.
Route du Vin -Verdens første vinvej- fører én gennem et af Frankrigs smukkeste områder med gamle byer.
Sælges under navn på druen, de “syv søstre”, riesling, pinot blanc, sylvaner, gewurztraminer, pinot noir, pinot gris og muscat.
Alsace er tør, men nogle få (dyre) sent høstede vine kan være sød. Godt 1/4 sælges som crémnant. De bedste vinmarker bærer titlen Grand Cru.
4. Bourgogne -mellem silkebyen Lyon (Beaujolais) og hertugernes Dijon.
Rød er drueduftende Beaujolais (10 Crus sælges med bynavn, f-eks. Brouilly og Fleurie) og i nord pinot noir.
Côte d’Or, “Den gyldne Skråning”, er smalt bælte omkring de smukke små byer, Beaune og Nuits-St.Georges, ca. tre timers kørsel mod syd fra Alsace. Her laves de dyreste og ofte bedste vine.
Den hvide bærer navne som Chablis og Meursault, den røde Beaune, Nuits og Gevrey-Chambertin. Vine, der er meget anderledes og opnår høje priser. Vine solgt som Bourgogne -inkl. den stadig mere populære crémant- kan være rigtig gode køb.
5. Rhône
Omkring Pavebyen Avignon ved floden Rhône. Masser af god dagligvin mest på druen grenache (ofte blandet med syrah, mourvèdre og carignan), men også stor vin, hvis udbyttet holdes nede:
Châteauneuf du Pape, Gigondas, Vacqueyras og andre -alle baseret på druen grenache med lavt udbytte.
I udkanten af området ligger pænt store områder, hvis vine hører til Rhone, men ikke må bruge betegnelsen, bl.a. Costières du Nîmes, Côteaux du Tricastin og Côtes de Ventoux.
I nord laves ikke så meget vin, den røde helt af druen syrah. Hermitage Côte Rôtie er mest kendt.
6. Provence -mere kendt for sol og natur end vin. Frankrigs største område for rosé, men også god rød, slet ikke ulig:
7. Midi leverer Frankrigs dagligvin. Her er potentiale til at skabe vin i verdensklasse, men endnu er Languedoc og Roussillon ofte nogle af Verdens bedste vinkøb. Her laves 1/3 af al fransk vin, 95% rød eller rosé.
Druer og stil i alle vinene er dog meget lig Rhône. Vine som Roussillon, Corbières og Côteaux de Languedoc ses overalt.
Mondæne druer som rød merlot, pinot noir og hvid viognier ses ofte, men anses for "fremmede" og må derfor kun sælges som Vin de Pays, “landvin” (IGP)
8. Bordeaux -ses og efterlignes over hele Verden. Bordeaux er Verdens største område for kvalitetsvin -700 millioner fl/år, 80 % rød modnes til bouquetrige, aristokratiske vin med lang smag.
Druen merlot giver blødere vin og er den mest plantede. Mest kendt fra fyldige, runde vine i St.Émilion, Pomerol og Fronsac.
Cabernet leverer fastere, mere bouquetrig vin i Médoc og Graves. De bedste bærer navn på mindre byer, f.eks. Margaux og St.Julien i Médoc samt Pessac-Léognan i Graves.
Cru Classé: De bedste godser i Médoc er klassificeret i fem klasser. Også Graves og St.Émilion samt Sauternes har officielle klassifikationer. “Cru Bourgeois” er der mange af -god standardvin.
De hvide er mest tørre og kan have navne som Graves og Pessac-Léognan -men små mængder ædelsød hvid laves, f.eks. i Sauternes. Druerne er semillon og den hvide sauvignon. Engang va rder mest hvid i Bordeaux, men i dag ses de hvide mest hos naboen mod nord -Cognac- og syd, Sydvestfrankrig.
9. Sydvest-Frankrig -Bordeaux’ smukke gamle bagland leverer vin tæt på Bordeaux i kvalitet og ofte i pris. Bl.a. Cahors, Bergerac, St.Mont og Madiran nær Pyrenæerne.
Vinene laves af et væld af druer, som ofte ikke ses uden for regionen, selvom malbec er "nationaldruen" Argentina og tannat er det samme i naboen Uruguay. I regionen laves også Armagnac, sammen med Cognac den store druebrændevin, der laves ved destillation af hvidvin.
Etiketten -hvor kommer vinen fra?
Ved man lidt, kan man ud fra etiketten læse, hvordan vinen er:
A. Årgang -året vinen er høstet. Hvid nydes i reglen ung, rød kan ofte gemmes nogle år.
B. Navn -typisk område, kan også være vinslot (som her) eller druen, hvis kun én bruges.
C. Appellation: Hvor vinen kommer fra. Den oprindelige kontrol af oprindelse, efterlignet overalt. Æske-system: Jo mindre område, jo skrappere krav, dvs. bedre vin. Denne er fra Margaux, som er del af Haut-Médoc, del af Médoc, som ligger i Bordeaux, del af Frankrig.
Et trin længere nede er “Vin de Pays” -”landvin” fra særligt område og “Vin de Table” -almindelig bordvin.
D. Aftapning: Generelt er vin tappet af dyrkeren selv bedst mht kvalitet og oprindelse.
