I de sidste par år har vi set rigtig mange vine fra Over There og Down Under. Men med olieprisen på himmelfart vil prisen nok stige de kommende måneder, når importøren skal betale op til 70.000 kr for at få én container fragtet til Danmark.
Så glæd dig over lav pris på gode vine som Duette Pinot Noir og de økologiske Bird Paradise vine fra Chile og HandCraft vinene fra Californien. Men personligt kan jeg næsten bedst lide den lidt mere kantede Visan fra Rhone!
N.B: Der er ingen vine fra Irma, da vi ikke kender Irmas vintilbud i denne uge.
Visan "Obéron", Rhône Villages... 59,-
økologisk, bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 9.juniEn magtfuld, afrundet vin med masser af provencalsk krydderi. Lidt bondsk i sin styrke (15%) og varme -nydes kælderkold en aften foran en tændt grill. En vin af grenache og syrah plus sikkert også lidt carignan, som imponerede mig til prisen (årg. 2019), og også andre har rost den i høje toner. Visan er (som Plan-de-Dieu) en af de relativt nye "Villages" i Rhône, der må sætte sit navn på etiketten -og dermed leve op til krav en smule strengere end for almindelig Rhône, med eller uden "Villages". Vinen gror lidt højere end naboer som Cairanne og Rasteau (og Plan de Dieu), så vinen vil ofte have lidt mere kant -og det klæder den.
Viña Indomita "Duette", pinot noir ... 50,-
Chile, bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 9.juni
Et rigtig godt køb i en mild Bourgogne-stil! Chile har i det kølige Casablanca ved Stillehavet et perfekt klima til pinot såvel som chardonnay og sauvignon. Her ligger det smukke Indomita, et af de uafhængige huse (dvs. ikke med i Concha y Toro-gruppen). Vinen er let trods de 14% alkohol, men stadig rigtig god med typisk hindbærnæse og en vis elegance i eftersmagen. Nyere årgange har fået 89-91p/100 af lokale Descorchados.
HandCraft rød/hvid, California... 59,-
cabernet-sauvignon, pinot noir, hvid chardonnay, rosé zinfandel
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 9.juni
HandCraft et et godt bud, hvis du vil du smage vin fra "Over There". Den får Verdens 3. største vinmærke, Gallo's Barefoot, til at blive helt platfodet! Undskyld.
HandCraft kommer fra familiefirmaet Delicato, som er et stort firma, men en dværg i forhold til Gallo. Pinot har nydelig hindbærnæse og middelfyldig, afrundet smag med frugt og blød tannin. Middellang smag. Skovenberg var gavmild med testvinder og 5* i Vinbladet. Den lave pris 59 hjalp måske lidt. En ret frisk, ren chardonnay og en kraftig, afrundet cab. Zinfandel er rigtig god, krydret, kraftig, men ikke tung. Den sødlige rosé vil jeg ikke bruge penge på. På etiketten står der "Artisan Collection", men du bør ikke forvente "håndlavet" vin, når firmaet leverer 10+ millioner liter/år. Delicato er et af de største familieejede vingårde, grundlagt 1924 af en siciliansk immigrant, som pudsigt nok hed Indelicato. Firmanavnet blev hurtigt ændret til Delicato, og familien ejer stadig huset, som ejer 2400 hektar vin + indkøb af vin og druer til et stort antal mærker, inkl. Francis Ford Coppola, Z. Alexander Brown og mere basisagtige vine som "1924".
De "håndlavede" vine er designet mest til kvinder af chefvinmager Alicia Ysais (foto) sammen med Cheryl Indelicato (3.generation i vinhuset).
HandCraft et et godt bud, hvis du vil du smage vin fra "Over There". Den får Verdens 3. største vinmærke, Gallo's Barefoot, til at blive helt platfodet! Undskyld.
Delicato er et af de største familieejede vingårde, grundlagt 1924 af en siciliansk immigrant, som pudsigt nok hed Indelicato. Firmanavnet blev hurtigt ændret til Delicato, og familien ejer stadig huset, som ejer 2400 hektar vin + indkøb af vin og druer til et stort antal mærker, inkl. Francis Ford Coppola, Z. Alexander Brown og mere basisagtige vine som "1924".
Birds of Paradise, rød blend, hvid viognier, kr/fl v 2: 54,50
2 fl. 109, økologisk, Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 9.juni
Huset Emiliana er den økologiske gren af Concha & Toro og en klasse over Diablo. Den røde er garnacha & syrah, afrundet, fyldig og med rig frugt, ikke præget af eg, men af modne druer i det lune Cachapoal. Årgang er stadig 2018, men vinen er nok stadig god efter 4 år. Men den hvide kommer fra det kølige Casablanca på viognier nok ganske lækker, meget aromatisk og stilig med god tropisk frugt i munden. Begge er rigtig gode køb.
Huset Emiliana er den økologiske gren af Concha & Toro og en klasse over Diablo.
S Syrah og R Riesling, kr/fl v 6: 41,50
rød syrah, hvid riesling, rosé, Washington, USA, tappet i Danmark
90% af alle USA'svine i Danmark er tappet uden for USA, mange i England, Holland og Tyskland, men en god del i Danmark.
Ofte sælges samme vin med flere etiketter, og jeg vil tro, at S og R er identisk eller tæt på riesling og syrah i Rema1000 (mærke Wow, ca. 50 kr) og hos Kjær & Sommerfeldt (mærke: Rebel, ca. 70 kr) samt WNTL (Irma). Og Globus har sikkert ledige etiketter til andre firmaer, så de kan få hver sin etiket!
Næsten alle vinene har fået lige en filtrering og en gang svovl eller to ekstra i forhold til vin tappet på vingården.
Men til prisen er både "S" (syrah) og "R" (riesling) mere end ok på en afrundet, fyldig måde.
Washington er den nordligste stat i USA. Hovedstaden eer den våde, kølige Seattle, men vinen gror langt herfra -typisk i de næsten ørkenagtige dale omkring Yakima og Columbia. Hede, tør sommer, lang, kold vinter. Foto: Mount St.Helena i Washington.
Kun Riesling er smagt, en specialitet i Washington: ganske nydelig og frugtig med lidt lemon, med frisk syre, på den tørre side uden at være knastør, særlig tør. Under navnet Wow fik den 5* af Vinavisen (marts 22). Superkøb til 41,50! Syrah har jeg kun smagt af lille plastikbæger. Men er blevet beskrevet som fyldig, fin frugt, med lidt blåbær, men lidt anonym -minder om "Wow" (med 5* i Kvindevin) og WNTL (5* i Spritnyt 2022). Til 41,50 er dt svært at klage!
90% af alle USA'svine i Danmark er tappet uden for USA, mange i England, Holland og Tyskland, men en god del i Danmark.
Ofte sælges samme vin med flere etiketter, og jeg vil tro, at S og R er identisk eller tæt på riesling og syrah i Rema1000 (mærke Wow, ca. 50 kr) og hos Kjær & Sommerfeldt (mærke: Rebel, ca. 70 kr) samt WNTL (Irma). Og Globus har sikkert ledige etiketter til andre firmaer, så de kan få hver sin etiket!
Næsten alle vinene har fået lige en filtrering og en gang svovl eller to ekstra i forhold til vin tappet på vingården.
Men til prisen er både "S" (syrah) og "R" (riesling) mere end ok på en afrundet, fyldig måde.
Washington er den nordligste stat i USA. Hovedstaden eer den våde, kølige Seattle, men vinen gror langt herfra -typisk i de næsten ørkenagtige dale omkring Yakima og Columbia. Hede, tør sommer, lang, kold vinter. Foto: Mount St.Helena i Washington.
1000 Stories, Zinfandel eller Gold Rush.... 89,-
California, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil 9.juni, norm: 199,95Begge vinene imponerer -altså det første glas. Det andet smager lige så godt, men så kniber det lidt -for mig. Andre er rigtig glade -zinfandel var testvinder i Vinbladet, mens Gold Rush (blend af cabernet, syrah og zinfandel) fik godt køb og 89p i Ekstrabladet -begge troværdige kilder.
Vinene koster 18,99$ + tax på vingården (sådan ca. 160-165 kr), så 89 kr er en rigtig god pris.
"1000 Stories" er et mærke fra Fetzer, som var pioner i Mendocino nord for Napa. Mange af druerne er også herfra. Vinene lagres både i normale egefade og i brugte Bourbon fade, dvs. fade, som har været brugt til whisky! Intet under at rødvinene er ret krydrede! Men gudskelov ikke så søde endda! Fetzer ejes i dag af Concha y Toro, den chilenske vingigant.