Søg i 1200 opslag:

30/08/2021

Flotte vine fra Italien og Chile + strandvin fra Portugal

Brunello kan af og til være lidt rustik i sin kraft, men er for næsten bedre, når den som Campogiovanni forener elegance med kraft. Men den får godt nok konkurrence af Chile's herlige Antu (til 69!) og Gemma's Barolo, som nok er mere tør og tannisk, men til gengæld med lang smag. 

Bilka byder også på en charmetrold fra Portugal, som godt nok har navn efter en strand mere end 100 km fra vinmarkerne! Men er i denne uge alligevel bedre end Føtex, som dog med Pure (og den egede Impure) har en sikker vinder. 


Bedste KØBEvaristo rød/hvid Portugal, Montgras "Quatro" rød/hvid, Chateau Tanunda "Grand Barossa"Masi "Campo Fiorin" rød, Wolf Blass "Silver Label" rød/hvid, Kumala Reserve rød/hvid, Trapiche Pure + Impure
Bedste VIN: MontGras "Antu"Gemma Barolo

Campogiovanni, Brunello Montalcino... 169,-

*Dagens STJERNE + **** (4/5), Bilkaindtil torsdag 2. september 
"Johan's Mark" vingården ejes af det gode Chianti-domæne San Felice og leverer flot brunello, ikke sværvægter, men en meget attraktiv, relativt blød stil (gr mere sandet jord). Husker ikke årgang, men det er formentlig 2016, som er glimrende,  94p/Spectator. 2015 fik 92p/Spectator

Gemma Barolo ... 99,- 

Bedste VIN + *****, Bilka, indtil torsdag 2. september 

Det er længe siden, jeg har set Gemma til normalpris -men 99 er en rigtig god pris. Gemma er stort, kommercielt hus ejet af Silvano Piacentini (le Arche osv), men hans Barolo er rigtig god -i en moderne stil. Dyb farve, positiv duft med lidt læder uden at overdrive, middel fylde god længde, som med tid bliver finere, når tanninerne modnes. Set i 2017. 2015 fik 90p/Falstaff, 2016 fik 5* i Jyll.Posten.  

Evaristo, rød/hvid, Portugal... 39,-

LisboaBedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 2.september -den røde er meget anderledes end den lidt tunge shiraz fra Kumala -lettere, men meget frugtrig, med masser af bær i næsen, middel fylde, tør og pænt lang smag. Ingen eg, men lokale touriga nacional druer (50%) + franske cabernet, syrah og alicante bouschet. Den hvide er også tør og frugtig, ganske frisk, men ikke helt så interessant. Især arinto druer, som den røde fra området omkring Lisboa. Vinmager er den unge, begavede António Braga

Og så spørger jeg: Evaristo er en velkendt strand (foto) på sydkysten af Portugal nær Albufeira, hvad har den at gøre med en vin fra Lisboa? Og det må man spørge producenten Sogrape om! Men egentlig kan jeg meget bedre lide Evaristo (trods navnet) end Mentor for et par uger siden. Undskyld kære læser! Vinen imponerede, men det holdt ikke!  

MontGras "Antu" rød... 69,- 

Bedste VIN + ***** (5/5), Bilka, gælder indtil torsdag 1. september 
rød Carmenère Rapel, Syrah  Colchagua,  Grenache-Syrah-Carignan Colchagua, Chile 
Vinene kommer fra de gode marker med ældre vinstokke. Vinene har 2. gæring i små egefade, hvor de typisk lagrer 12 måneder før tapning i reglen uden filter. Imponerende vine til prisen. Grenache-blend’et er ok, men har brug for et år eller tre. Syrah er rig og koncentreret. 
Den meget dygtige chefvinmager Santiago Margozzini  (foto) kan være stolte af disse 3 vine, der viser, at Chile i dag kan lave vine så gode som dem fra Californien -blot til anderledes rimelig pris. 
      Til samme pris Primitivo di Manduria "Capolavoro" (69, 4*), som skal være bedre end de øvrige i serien, med "blot" 18 g/l restsødme (og tappet i Italien, 5* i Ekstrabladet). 

Montgras "Quatro", rød eller hvid... 55,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 2.september. Rigtig god rød, ikke helt i klasse som Antu herover. Begge er mix af 4 druer (heraf navnetRødvin på Cabernet Sauvignon, Syrah, Carménère og Malbec, dvs. Bordeaux-druer + Rhône's syrah. Skal være lagret i små egefade et lille år. Hmmm! Men vinen smager godt, mørk, kraftig, blød, med lille snert af grønt i næsen, men helt ok med mad. Den 
hvide er bedre, 50% chardonnay suppleres med viognier,  sémillon og lidt sauvignon fra det kølige Leyda. Tør, frisk, meget fin aroma -en herlig vin alene eller med mad. 

Chateau Tanunda "Grand Barossa", frit valg... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5), Barossa,, Bilka, gælder indtil torsdag 2. september
Vælg mellem Shirazcabernet-sauvignon eller dry riesling - Australia
Umiddelbart burde riesling -signatur-druen i Barossa- være bedst. Den er god, men jeg finder shiraz bedst -en flot vin med meget fylde og frugt til en rimelig pris. Excellent med lidt blomme, fylde og let druesødme.  
      Jeg ved godt, at jeg nogle få gange (5-6) har anbefalet Barossa vinene fra Tanunda i Australien. Men de er rigtig interessante til denne pris, som ikke er højere end i Australien! Det gælder især "Grand Barossa" vinene, som kommer fra Barossa omkring slottet, der historisk leverer stor vin. 
      De fleste Tanunda vine i dag bærer "appellation" Australia eller South Eastern Australia og kommer mest fra de hede tørre områder omkring Riverland.   
      Tanunda var ejet af Seppelt, et af mærkerne fra giganten Treasury (bl.a. Penfolds, Lindemans, Wynns, Rosemount og Wolf Blass), men er i dag selvstændigt -og i en vækst så hurtig, at det kniber for kvaliteten at følge med. Men til gengæld er det rigtig gode køb!  

Amarone Classico, Luigi Righetti... 99,-

**** (4/5), Bilka indtil torsdag 2. september 
Italien. Jeg har kun smagt amaronen et par gange siden og fundet den uinspirerende, frugtig og kraftig snarere end bred, rig, men let sødlig frugt uden en god Amarones frugt og koncentration
      Amarone fans rynker på næsen af Righetti, som de mener, har solgt ud af de sande Amarone-idealer. Og sandt er det, at et ret lille hus i dag leverer store mængder Amarone til lav pris (men jeg undrer mig mere over, at Valpolicella er i stand til at sælge så meget amarone!).    
      Righetti ligger midt i Classico området og ejes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til langt det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone. 

Le Arche, rød/hvid/brus, frit valg... 39,-

rød Bardolino, hvid garganega-pinot grigio, brus Prosecco eller rosé

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 2.september

Der er langt mellem lette vine i danske supermarkeder, så Bardolino får ros, når den dukker op -denne har ikke frugt som de bedste, men er behagelig og godt køb. Den hvide er også på den diskrete side, men ren og ganske ok. De 2 x brus er simple, men ok -den hvide med svag sødme og lidt frugt, pink mere tør. Vinene er italiensk for begyndere, som ikke gør fortræd.  

Masi "Campo Fiorin", rød, hvid, rosé, kr/fl v 2: 59,50

2 fl. 119, Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 2.september
Masi er en meget stor, men  god producent, som har æren af at være den første, der solgte den forkætrede (og ofte hadede) ripasso i 1964 under navnet "Campo Fiorin" (denne kvalitet bærer i dag navnet Campo Diorin Brolo). "Ripasso" betyder, at den ret lyse lette vin om foråret blandes med de brugte drueskaller fra Amaronen -giver mere kraft og frugt til en lys, frisk rødvin. 
      Jeg kan godt lide den røde Campo Fiorin -den er uforskammet kommerciel, men ikke uden kvalitet. Sammenlignet med Antu er vinen næsten simpel, men den er til gengæld behagesyg! 
      I dag er Masi (som Torres i Penedés) vokset ud af Valpolicella. Rød fra Verona-egnen (som er stor!), den lyserøde og hvide er fra det endnu større "Venezie" område, som dækker stort set hele Nordøstitalien. Den lyserøde er god, på druen rabosa, en specialitet i Piave, mens den hvide pinot grigio -fylde og fedme- og verduzzo, aroma. Ganske god, faktisk! 

Wolf Blass "Silver Label", rød eller hvid... 55,-

Bedste KØB,  ***** (5/5),  Bilka, indtil torsdag 2.september

rød shiraz-cabernet-malbec har god fylde, er blød, men ikke ligegyldig, hvid chardonnay har friskhed og ren, rig aroma med pænt lang smag. Begge kommer fra køligere områder nær Adelaide: Den røde er fra McLaren Vale og Langhorne Creek, mens den hvide chardonnay  er fra de højt liggende skråninger i fra Eden Valley og Adelaide Hills. 

Kumala Reserve, Shiraz eller chenin blanc... 39,-

Swartland SydafrikaBedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 2.september (tappet i England). Den røde er afrundet, med positiv frugt, fyldig og pænt lang, den hvide tør, frisk, fin aroma og ganske sprød -som du vil vente af vin fra Swartland (del af Coastal, del af mindre ansete Western Cape). Vinene er tappet i England af giganten Accolade (som også står bag bl.a. Leasingham (Meny), Hardy's i Coop osv). 


Cava Codorniu "Clasico", brut... 49,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 2. september
Historisk nr 1 cava (udtal: gah-vá) er ikke stor vin, men et topkøb -og helt ok til en udskudt konfirmation! Nydelig æbelduft, tør, ganske ren og frisk. Fås også som Seco (3*) akceptabel, men som semi-seco (2*) nok bedst til frugt og dessert
    Familien sendte i 1871 en mand til Reims for at aflure, hvordan man lavede Champagne. De lokkede en franskmand med hjem, som i 1872 lavede 3000 flasker brusvin -og den første cava var født. Siden har huset (som i dag ejes af kapitalfond, men har familien med i ledelsen) ikke set sig tilbage -i dag laves 45 millioner flasker cava af druer, en god del formentlig hentet uden for Katalonien.  
Smukt slot og imponerende kældre (foto) i klassisk modernista stil, tegnet af Josep Puig i Cadafalch (1898), som siden 1976 har været historisk monument. 

Faustino V, Rioja rød, hvid, rosé, kr/fl v 6: 49,83

6 fl. 299, Spanien, rød: bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 2. september

Flot 2015 rød til prisen! Medium dyb farve, god frugt med svagt modent præg, middel fylde, pæn lang smag. Nok bedre om et år eller to, men også helt ok nu til f.eks. lam eller gris. Faustino skiller sig ud ved at eje næsten alle de marker, vinen kommer fra. De er den største leverandør af Reserva, så forvent ikke exceptionel vin, men dog en god vin med runde tanniner og pæn lang smag. Rosé er god, tør, frugtig, ganske fyldig, god madvin. Hvid på viura (macabeo) + chardonnay uden eg. Frisk og forglemmelig, men dog med ren aroma og eftersmag. P.S: Du kan også få samme vine i Føtex -59 er prisen i denne uge (men lur mig, om du ikke om 1-2 uger kan få 6 fl. til 299). 

Gode køb, men intet nyt fra Føtex

Trapiche "Pure" eller "Impure", frit valg... 40,- 

Argentina, Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 2. september
"Pure" Rød malbec, hvid sauvignon, rosé, Impure malbec (med lagring i eg). 
Den røde "Pure" malbec har åben, overdådig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag. Den hvide har god frugt, men har ikke den  præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. Men både hvid og rosé er små 5* værd til 45 kr! Rosé er ej smagt i år. "Impure" er ikke smagt, men er nok en klasse over den ellers gode "Oak Cask". Vinene kommer fra det fine, højt liggende Valle de Uco, mens de almindelige Trapiche ofte kommer fra lavere liggende marker i Mendoza. 
***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 2. september
rød shiraz, hvid sauvignon eller chardonnay, Sydafrika
Meget mere end 10 kr værd end den daglige 1791 (eller Drostdy Hof), som mest ses i Sallings kæder. Kun smagt shiraz samt hvid sauvignon. Rød shiraz med bærfrugt og god kraft, hvidvin med sprød friskhed og god, ren aroma. Superkøb.
      Nederburg's Manor House nær Cape Town er opført af Philippus Wolvaart år 1800. Firmaet voksede, men bevarede et fint ry. Deres ædelsøde Edelkeur vakte opstandelse og blev lavet i små mængder -som blev solgt ved en auktion, basis for den årlige vinauktion, som stadig bærer firmaets navn. 
      I dag er Nederburg Sydafrikas største hus med over 30 millioner fl/år -og ejet af giganten Distell, som leverer en stor mængde vine til Salling-gruppen (den gode, billige Durbanville Hills i Netto, Nederburg og Drostdy Hof og andre i Føtex og Bilka). 

      Føtex tilbyder til samme pris Montgras Reserva "De-Vine" (40, rød/hvid, bedste KØB + 4*). Trods navnet holder vinene 13-14% alkohol, så de er bestemt ikke de-alkoholiseret!  Desuden Wolf Blass Red Label rød/hvid/brus (6 gl. 229, 4*). Uinspirerende basisvine, som ikke kan måle sig med "De-Vine"! Men gode køb til 38,17/fl. 

29/08/2021

Naturvin fra Murcia og herlig østriger i Irma

Jeg skal være den første til at kritisere mange kæders evige leflen for laveste fællesnævner med overvægtige sukkerbomber som Appassimento, Rip'Amarone og andre konkurrenter til Pepsi. 
      Derfor må jeg sige tak, når en kæde som Irma kommer med nr 2 "naturvin", dvs. økovin uden svovl. Først kom Salvaje fra Chile og nu Contraseña fra Murcia i Spanien. 

Dog bliver jeg lidt bekymret over at gå forgæves efter vinen i en af de største Irmaer i Hovedstaden! Men måske er den der i morgen? Håber det. For ellers går jeg (og andre vinelskere) glip af en af Irmas mest spændende vine, som til 50 kr er et fabelagtigt køb. ... 

     Men ellers er Irma i topform med herlig hvid GV og BZ fra Krems og den unikke Sassella fra Italien foruden en række andre spændende vine (foruden vinene klummen herunder). 

Tosalet 2013 Priorat Carignan

Contraseña, øko + zero Sulphur, kr/fl v 2: 49,50

2 fl: 99Bedste KØB + ***** (5/5) Irma, indtionsdag 1. september

  • Denne svovlfrie "naturvin" viser, hvorfor private vinhandlere får det stadig sværere i disse år! Druen er fine, økologiske monastréll druer (mourvèdre i Châteauneuf du Pape og andre lande) fra egnen omkring Murcia og Jumilla ikke langt fra Alicante. Her ligger huset Luzón med en hypermoderne kælder med en hygiejne så god, at denne vin kan tapppes helt uden tilsat svovl.  
  •       Vinen er ung (2020) uden lagring i eg eller andet, der kan skjule frugten og er en fyldig vin fuld af sød frugt, som bakkes op af blød syre. En ekstremt drikkelig vin til utrolig rimelig pris! 
  •       Contraseña betyder på dansk "adgangskode". Måske et pænt navn til afløsning af de utallige variationer over Lu´zon og Finca Solana. Eller måske et varsel om andre vine efter samme kode.

Krems, BZ rød/rosé, hvid GV, kr/fl v 2: 49,50 

2 fl: 99, Bedste KØB + ***** (5/5) norm: 69,95, Irma, indtil onsdag 1. september

vælg mellem: GV grüner veltliner, rød BZ blauer zweigelt og rosé (zweigelt), Østrig

Den hvide veltliner viser uden store dikkedarer, hvad druen kan. God aroma, tør, let og frisk -rigtig god madvin. Den røde BZ (herligt navn!) Blauer Zweigelt er også ganske god, tør, middelfyldig og frugtig. Rosé er ren, men lidt neutral, synes den mangler frugt og karakter

      Vinene laves af Winzer Krems, et stort kooperativ med 1200 hektar i Niederösterreich, det klassiske veltliner-område (navn efter byen Krems, men kun mindre del er fra selve Kremstal). Vinen er dog stadig fra den køligere del af Østrig, dvs. perfekt til denne drue. 
      Og alle er gode køb, formentlig samme vine som Sandgrube 13 serien i Føtex og Bilka, som blev soglt til noget højere pris. 
      Krems er en stor by ved Donau ca. en times kørsel vest for Wien. Hjertet i byen er Stein, den gamle bydel med bl.a. Steiner To. Uden for byen ligger Winzer Krems, som med 1200 hektar er lidt af en fabrik. Der er dog et hyggeligt udskænkningssted (foto), hvor du kan smage vinene, også de bedre vine fra selve byen Krems. 

P.S: Irma tilbyder også Era (Ära på ældre etiketter) grüner veltliner (6 fl: 199, 4*), tappet i Tyskland, hvor den formentlig mister lidt af den aroma og sprøde friskhed, som kendetegner druen. Et godt køb (også 5* i Vinavisen), selvom jeg ikke ville købe den! 

Albarossa, Piemonte, Giordano, kr/fl v 2: 79,50

2 fl: 159***** (5/5)Irma, indtil onsdag 1. september

Giordano ligger i Diano d'Alba lidt syd for Barolo, men sælger mere vin fra Puglia, bl.a. primitivo. Hans Barolo er middelmådig, men denne albarossa er faktisk rigtig sjov! Albarossa er en naturlig krydsning fra 1938 mellem -troede man- druen fra Barolo, nebbiolo, med barbera, men nebbiolo'en viste sig at være en lidet kendt drue fra Ardèche i Frankrig, chatus. Så druen blev aldrig rigtig populær. 
      Vinen er god og sjælden (der er p.t. blot 10-15 hektarer med druen), og kun 3 vinhuse sælger den, her i årgang 2017:  "Meget mørk, diskret, men fin aroma, kraftig, med mærkbar, men afrundet tannin". En flot vin, blødere end Barolo, men fastere end de vamle primitivo'er, som huset også tilbyder.  En spændende vin, som jeg vil servere kælderkold til en kraftig gryderet med indkogt rødvinssauce. 

Sassarello, Campo ai Lecci Toscana, kr/fl v 6: 66,50 

6 fl: 399, 2012, Bedste VIN + ***** (5/5) Irma, indtionsdag 1. septemberEn ret flot vin, dog ikke smagt i ny årgang, men jeg vover alligevel 5*Campo ai Lecci er en vingård i Montalcino, men denne vin er en såkaldt supertoscaner, hvor den lokale drue brunello er blandet med 50% cabernet. Som traditionen byder, er vinen lagret et års tid i små egefade. Men lavet i en tilgængelig stil -og perfekt, hvis du kan lide en vin med alder. Desværre ikke alles smag! 

Sassella, Valtellina Superiore, Triacca, kr/fl v 2: 79,50

2 fl: 159Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 1. september 
Du kender Barolo, men kender du også Barolo's nordlige udpost Valtellina? Druen er samme nebbiolo, som har groet her siden tidernes morgen, men vinene smager ikke som Barolo, gr noget køligere klima! Ialt laves blot 3-4 millioner flasker, som tilmed er delt mellem 4-5 Cru'er. Sassella er et af de bedste områder sammen med Inferno (jeg elsker det navn!). 100% nebbiolo, lang maceration, et år i store egefade. Set i 2015: Middel farve med snert af orange (typisk nebbiolo), ganske intens aroma, som vokser i glasset med noter af nød og bær; middel fylde, pænt lang smag. Det er ikke alle, der vil kunne lide denne vin, men for Barolo-tifosis er den rigtig spændende. 2016 fik 91p/Spectator, 2013 var ugens vin i AltomVin.

Tosalet 2013, Priorat "Carignan"... 199,-


Bedste VIN + 
***** (5/5)), Irma, indtil onsdag 1. september -storebror til den almindelige Tosalet, lavet 100% på gamle carignan vinstokke. En kraftkarl på 15,5%, fastere end amarone, med en overdådig rig bouquet. Moden nu, og bør ikke gemmes. 92p/WineEnthusiast og Peñin, 93p/Spectator. 

Pareto's Estate "8020", Zinfandel eller Chardonnay, kr/fl v 2: 59,50

2 fl: 119, California, Bedste KØB + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 1. september
Amerikansk vin er generelt for dyr. Men Pareto's er rigtig gode til denne pris (dvs pris/kvalitet tæt på Argentina, Chile og Spanien!). 
      Den røde Zin er mørk, kraftig, men med indbydende frugt og nydelig, måske lidt simpel smag, mens den hvide er frugtig og fyldig, med lidt syre under fedmen -god, men måske lidt trættende i længden.

Bestemt et topkøb til 60 (men normalprisen 100 er  for høj! Pareto "80/20" er teorien om, at 80% af resultatet kommer fra 20% af indsatsen. Skal vi vende den? I USA drikkes 80% af vinen af 20% af befolkningen -Pareto kan meget vel være vine, som kan få lidt flere til at drikke vin.
Pareto ejes af familien Scheid, som næste år kan fejre 50 år i det kølige Monterey, hvor de har et af de største domæner, fordelt på 8 vingårde.
De første mange år blev alle druer solgt til andre huse, men under "Gang of 4" (foto) tapper Scheid en stadig større del af høsten selv, bl.a. Pareto's, hvor Zin er fra det varme Lodi laaangt fra vandet, mens den hvide chardonnay kommer fra vinstokke nær den kolde Monterey bugt. Lider du af California Dreamin', så besøg husets smagerum, der ligger midt i maleriske Carmel. Vinene har skruelåg, slet ikke normalt i det konservative USA.
  • Don David, Calchaqui, frit valg, kr/fl v 2: 49,50 

    2 fl: 109, Rød malbec eller cabernet, hvid chardonnay (+ torrontès?), Argentina

    Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 1. september 

    Disse vine er markant anderledes end de fleste fra Argentina -af den banale grund, at de vokser næsten så langt mod nord du kan komme i Argentina og så højt oppe, som vin kan gro -1800 meter over havet!       Regionen Calchaqui ligger, hvor Argentina mødes med Bolivia, Paraguay og Chile, måske den smukkeste vinregion, jeg aldrig har besøgt -præget af mystiske underskønne bjerge, vilde skove og stegende hede ørkener. Her er varme dage og iskolde nætter, tørt (120 mm nedbør i en våd årgang (!) modsat de 800-900 som Danmark får. 
          Cafayate er et yndet turistmål, og her ligger en halv snes vinhuse -bl.a. Michel Torino's Esteco- som deler den smukke by med lamaer og andet godt.
          Esteco er grundlagt 1892 af franskmanden Don David Michel. Det ejes i dag af familien Torino af italiensk oprindelse. 

  •       Don David "Reserva" er rigtig god serie til en særdeles rimelig pris. Malbec er mørk, kraftig, men ganske elegant, ikke de store nuancer i duften, som dog er ren, fulgt af lang, afrundet smag. Cabernet er måske lidt mere krydret -begge får typisk omkring 88-90p af guider. Chardonnay skal også være god, den fik 5* i Vinavisen. Måske kan du stadig finde torrontès, den lokale hvide specialitet, som et tørt kryds af gewurztraminer og muscat. Ikke på web, men nok stadig i butikker.   

  • Novas økologisk, rød/hvid, kr/fl v 6: 49,83 

    6 fl: 299, Chilebedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 1.september

    Rød Carmenère-cabernet sauvignon, Syrah-mourvèdre eller pinot noir. Hvid chardonnay, sauvignon eller riesling. 

    Novas er en serie vine fra Emiliana, den økologiske gren af Concha y Toro. Vinene er såkaldt "Gran Reserva", som betyder præcis lige så meget, som huset lægger i det. Ikke alder, da vinene er fra 2019/20.  Seriøst økologiske Emiliana har 1200 hektar vin! 
          De røde er alle gode. Pinot Noir har frugt og blid fylde, mens cabernet med carmenere giver en heftig, men ren vin -vil have godt af et par år. Rhône-blend'et syrah og mourvèdre fra knap 30 år gamle vinstokke har god kraft og længde samt fint krydret frugt. 
          De 3 hvide er begge glimrende, sauvignon fra kølige San Antonio,  Chardonnay fra San Antonio har god længde og en vis friskhed, mens riesling er fra kolde Bío-Bío (ikke smagt).
         Mens "appellation" Central Valley dækker næsten hele Chile, er disse mindre områder, der er bedst til hver drue, dvs. carmenère og cab fra lune Colchagua, de hvide fra kolde områder nær havet. De røde får kold maceration før gæring og minimal lagring i eg inden tapning uden klaring og med kun én filtrering. Produktionen er lille for Concha y Toro-"blot" 150-200.000 flasker af hver type! 

  • Landgraf Riesling Spätlese, økologiskkr/fl v 2: 79,50 

    2 fl: 159**** (4/5), Irma, indtil onsdag 1. september - Rheinhessen, Tyskland 
    En lækker tysker med rig aroma, let (8% alk), fornem sødme, som slutter med fin syre. Den lagrer sikkert glimrende, men egentlig perfekt nu til f.eks. sushi eller sukiyaki. En af Irma's klassiske vine -og herlig! 


  • Bonterra, California, økologisk, rød/hvid... 89,-

    **** (4/5), Irma, gælder indtil onsdag 1. september

    Rød cabernet-sauvignon, zinfandel, Hvid chardonnay, sauvignon

          Vi ser i Danmark mest californiske vine tappet i Danmark, Tyskland eller England -i reglen lidt mere trist i smagen gr ekstra filtrering og/eller svovl. Derfor foretrækker jeg i reglen vine fra Argentina eller Spanien for Californien.
          Bonterra er tappet i Mendocino -et af de gode områder (ikke Napa eller Sonoma, men tæt på!), og druerne er økologiske. Foretrækker zinfandelsom passer til det ret lune klima i Mendocino, stort, smukt område nord for Napa (foto). De andre vine er et blend af Mendocino med andre regioner. 
    • Har ikke smagt de hvide, men den røde er glimrende, med god frugt og uden at være for tung.  

          Bonterra (del af Fetzer, ejet af Concha y Toro i Chile) laver faktisk rigtig god vin, selvom der er store penge bag. Rigtig god vin med blød kraft og ren duft -ikke så solbrændt som mange. Guiderne giver som regel vinene 87-90p/100, og i det dyre Californien er det en karakter, som mange vine til dobbelt pris vil være tilfreds med. 

  • Sidney Wilcox, Australia, rød/hvid, kr/fl v 6: 66,50 

    6 fl: 399*** (3/5), Irma, indtionsdag 1. september

    Rød "Vine Dried" Shiraz, hvid Riesling. Hvis du er amarone-tifosi, vil du gerne købe den røde, som holder heftige 16%, hvad der mærkes i næsen, let camoufleret af frugt. Druerne tørrer på vinstokken i det tørre, hede Riverland i Australien. Riesling er formentlig også herfra, men for mig bedre -en typisk fin australsk riesling med fast syre og rig aroma (petroleum), måske for modne toner for sin alder.