Søg i 1300 opslag:

08/08/2021

Danmark billigere end Tyskland, sådan da (Føtex)

I dag kan di i Føtex få akkurat samme Médoc eller Chianti til 60-70 kr, som jeg så i Tyskland til 100-135 kr. Så kom ikke og sig, at vin er dyr i Danmark. I hvert fald ikke på tilbud! Ikke alle vine Føtex' "sommerkup" er topkøb. Men de er der!

Il Grigio er et superkøb som også Panigon fra Médoc. Men jeg tvivler på, at andre end Sinatra-freaks vil købe "My Way", når de til lavere pris kan få Trapiche eller en Kingpin.

Men læs selv videre (og glæd dig til del 2 af Føtex' tilbud, som varer til torsdag 26. august). 

Bedste KØB: Panigon 2017 Médoc, Trapiche "oak cask" rød/hvid, Kingpin rød/hvid

Faustino 4+2 Rioja boxDr. Pauly Riesling + pinot noir

Panigon 2017, Médoc, kr/fl v 6: 58,13

6 fl. i trækasse: 349, bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 26.august

Topkøb fra Bordeaux efter en hård Corona-krise + ekstra "Trump" told i USA. Årgang 2017 er god (bl.a. 89p/WineEnthusiast), fyldig, god frugt, lille stænk af urter, men du må endnu 2-3 år forvente en lidt tør slutning på vinen, som rådgives af den ansete vinmager Eric Boissenot, som giver råd til stort set alle topslotte inkl. 3 af 4 1.Crus. Drik nu eller gem 2-5 år. 

Foto: Panigon ligger på fint grus i Médoc nord for Saint Estèphe. Slottet nævnes første gang i den meget tørstige Rabelais fortælling, "Gargantua et Pantagruel" og var i 1800-tallet en anerkendt Bourgeois. I haven bag det nydelige slot står nogle 200-årige platan træer. Slottet har siden 2006 været ejet af Corinne Leveilley-Dadda. Vinen lagres  2 år (tank + egefade) før tapning. Jeg har smagt vinen med mellemrum gennem mange år og altid fundet den attraktiv i en afrundet, fyldig stil med pæn længde. Forbavsende tæt på Cambon længere nede (til dobbelt pris).

Il Grigio, Chianti Classico Riserva... 69,-

Bedste VIN + bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 26. august

For RobertParker (ved Monica Larner) er Grigio et af Italiens "ultimativt bedste køb". Vinen koster i USA  $ 27 (170 kr + moms). Den får altid fine ratings, senest 2018 med 92p/100 af pålidelige Falstaff. 
      Grigio er en af Sallings favoritter og en Riserva, der er blid for Chianti, men stadig har det faste sammen med det civiliserede og  kommercielle. 
      Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -lidt tør tannin til sidst, typisk sangiovese, men grundlæggende blød 

Trapiche "oak cask", frit valg.... 39,-

rød/hvid/brus, Bedste KØB + ****/*****, Føtex, indtil torsdag 26.august
Indbydende kommercielle vine uden større dikkedarer. Der er ikke meget eg i "Oak Cask" -typisk lagres 30% af høsten i eg (eller måske kun egestave?), resten ser kun stål, og det er helt ok med mig.  
Malbec  (5*), en mørk, fyldig vin med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig og godt køb. Ganske lille præg af eg. 2019 89p/Falstaff. Cabernet (5*) er lidt mere krydret i stil, for mig knap så gennemført som malbec, men stadig utrolig flot til prisen. 

Pinot Noir (3*) smager ikke af pinot (dvs ikke af Bourgogne). Men ser du bort fra forbilledet, får du en ligefrem blød, fyldig vin med let krydret duft. 
Chardonnay (4*) -hvid argentiner er ikke favorit, men denne er ganske ok uden at begejstre. Tør, ren, fyldig, men egen mangler friskhed, som også bruset Sparkling uden interesse for andet end den lave pris! 

Gemma Barolo ... 99,- 

Bedste VIN + *****, Føtex, indtil torsdag 26.august

Vinen fås i dag til 95 i Bilka, men 99 er også rigtig god pris. Gemma er stort, kommercielt hus ejet af Silvano Piacentini (le Arche osv), men hans Barolo er rigtig god -i en moderne stil. Dyb farve, positiv duft med lidt læder uden at overdrive, middel fylde god længde, som med tid bliver finere, når tanninerne modnes. Set i 2017. 2015 fik 90p/Falstaff, 2016 fik 5* i Jyll.Posten.  

Kingpin, rød/hvid, Spanien... 39,-

Bedste KØB + ***** (5/5) Føtex, indtil torsdag 26.august -formentlig identisk med "Guv'nor" i Brugsen (jævnligt på tilbud til 40-50). Druerne tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet) fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen sælges blot som bordvin og har derfor ikke årgang. 
      Men uanset hvad præsenterer Kingpin sig flot og smager rigtig godt med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde. Den hvide ikke smagt og ingen info på nettet. Vin af sauvignon, chardonnay og verdejo (akkurat som hvid Guv'nor). Næppe i klasse med den røde. 

Cambon la Pelouse, 3 årgange i trækasse... 349,-

årgang 2015-16-17, 3 fl i slotskasse, **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 26.august
En flot trækasse og smag 3 årgange af samme gode vin. Jeg holder meget af vinen, men synes, prisen er lidt høj (selvom vinene hos Philipson, koster godt 150 -v.12!- dvs. 450 for 3 fl) 
      Tegning: Cambon-la Pelouse ligger på fint grus midt mellem Giscours (3. Cru Margaux) og Cantemerle (5.Cru), men helt så gode er vinene ikke, måske pga ret stort udbytte. Slottet ligger i lille park, så du ser nok mest de ret industrielle kældre. Slottet blev i øvrigt købt af Treasury kort før corona'en ramte Frankrig. Konsulent er den begavede de Boüard (fra Angélus, 1.Grand Cru St Emilion). 
      2017 smager flot nu med al sin frugt (92p/WineEnthusiast). Gem 2017 2-3 år, '15 2-4 år og giv den flotte '16 5-6 år. 

Dr. Pauly Riesling eller pinot noir... 39,- 

Bedste KØB + **** (4/5), 2020 Tyskland, Føtex, indtil torsdag 26. august
En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag -en favorit nu til denne tiltalende pris. Noble House er formentlig samme vin, med mere sødme, men god med herlig aroma. 
      Den røde pinot noir fra Rheinhessen er svær at slå til prisen -nydelig farve, pæn duft med let Bourgogne-præg, ret blød, lidt fersk i smagen med ganske svag sødme. For mig bedre end de fleste pinot'er i samme prisklasse fra Argentina og Australien. 
     Dr Pauly-Bergweiler bor i Bernkastel ved Mosel med fine parceller i gode vinbjerge. Vinene herfra er dyrere og er ikke set siden 2017 (herlig Badstube kabinett). 

Faustino 4+2 Rioja box... 299,-

2 fl. Faustino I, Gran Reserva4 fl. Faustino V ReservaBedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 26. august

Faustino V har fået 89p/Guía Peñin (årg. 2015) og Gran Reserva hele 93p/100 af både Guía Peñin og Tim Atkin -noget som vine til 200 ikke ville være utilfredse med!  

Et superkøb af en kasse: Føtex har lige nu Faustino I til 100, men ofte er prisen 150 (som også i Spanien). Dvs du får to Faustino I til (normalt) 150 flasken og dermed 4 fl. Faustino V gratis! 
Et superkøb af en kasse med 6 flasker reserva fra et af ganske få huse, hvor al reserva kommer fra egne marker. 
Faustino V, set i 2015med 89p/Guía Peñin og Tim Atkin, er ikke så fin som Gran Reserva, men faktisk rigtig god, især med et år på flaske hjemme hos dig. 
      Gran Reserva (set i 2009) er bedre. Dyb moden farve, indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang, som man kan forvente efter de mange år. 93p fra bl.a. Guía Peñin og WineEnthusiast (mens Tim Atkin giver samme 89p, som han gav reserva). 

      "Gran" får knap 3 år på små egefade + 2 år på flaske. Dvs. 5 år af vinens alder på 12 år. Dvs. op til 7 år på tank. Derfor er smagen ungdommelig! Derfor vil have gavn af yderligere 3-4 på flaske. Samtidig leverer huset flere tapninger af samme vin, så derfor skal Peñin's hhv 93 og 89p/100 tages med et gran salt.
      Personligt finder jeg den kunstigt støvede flaske gyselig og den Velazquez'agtige mand på etiketten skræmmende, men -ok- vinene er lette at genkende, og de har kvalitet for alle pengene. 

Føtex er gået grassat med vinkasser med 6 fl, ofte tappet for Føtex af en importør, typisk Philipson eller Globus.  Jeg er temmelig skeptisk over for Capolavaro "Appassimento" (6 fl. 279, 3*), tappet af Globus lige som "My Way" fra California, ikke min vej. Navn og udstyr fortjener mere ros end vinen, som end ikke Sinatra kan redde (6 fl. 299, rød 4-5*). Den røde byder på krydret styrke + lidt sødme. 

      Fra Philipson's uendelige overskudslager kommer Smagekasse med "Anmelderroste Vine" (kr/fl v 6: 66,50, 6 fl. 399, 2-3*), 6 forskellige vine, som bestemt ikke er gode køb. Dehesa la Granja er ikke Ribera del Duero som anført, men en landvin fra Zamora. Vidal-Fleury's Rhone har jeg vurderet før.