Søg i 1200 opslag:

30/09/2022

Flot Argentina fra vinstokke over skyerne!

Don David fra Argentina imponerer vildt -til 50 kr får du næppe bedre vin, hvid som rød! Vinen gror så højt oppe over skyerne -1700-1800 meters højde- og har virkelig stil og karakter. 

Irma er (også) i denne uge rigtig god til vin. Clos de los Siete er endog bedre og stadig rigtig godt køb til 99 kr. Jeg er også glad for ugens andre vine -fra Grand Cru Alsace over Muscadet til Fuentespina Reserva og californiske Pure Paso

Barolo Riserva 2014 "Pezzole" ... 129,-*

Godt KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk, *: indtil lørdag 1.oktober
Meget lidt af Sarotto's er af egen avl vin, men de ejer faktisk denne vinmark, som jeg har opfattet som "nebbiolo druen for begyndere". Men jeg tager fejl, som dygtige Rydberg skriver i Ekstrabladet: "5*, Flot varm krydret næse. Kamfer, sorte kirsebær og vanilje dominerer i smagen. Flot struktur og pæn længde". 2014 må være ved at være moden nu, men det haster ikke. 

Domaine Tariquet hvid, kr/fl v 6: 49,83*

6 fl: 299, Gascogne, godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop.dk, *: indtil lørdag 1.oktober

Gascogne leverer rigtig god vin, som ofte er gode køb. Det store familiedomæne Tariquet er bedre kendt for Armagnac (Irmas VS Armagnac er dog lidt barsk!) end for  vin. 

      Deres hvide chenin er god. Fin aroma, tør, let, sprød -en god vin til moules frites og med blot 11,5% alkohol, dejligt let. Du kan til samme pris også få hvid sauvignon. Men den mangler lidt sprødhed og aroma, synes jeg.  

Don David, Calchaqui rød/hvid, kr/fl v 2: 49,50 

2 fl: 99, Rød malbec eller cabernet, hvid torrontès eller chardonnay, Argentina

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop.dk, indtil onsdag 5.oktober

"Don"' gror så langt mod nord du kan komme i Argentina og så højt oppe, som vin kan gro -1700-1800 meter over havet, som der står på etiketten. Vi er der, hvor luften er tynd og over skyerne, så der er masser af sol. 

   

Cafayate ligger, hvor Argentina mødes med Bolivia, Paraguay og Chile, præget af mystiske underskønne bjerge, vilde skove og stegende hede ørkener.  
      Cafayate er et yndet turistmål, og her ligger også en halv snes vinhuse -bl.a. Michel Torino’s Esteco- som deler den smukke by med lamaer og andet godt.

      Esteco er et af de ældre vinhuse, grundlagt 1892 af franskmanden Don David Michel. 

      Esteco er et af de ældre vinhuse, grundlagt 1892 af franskmanden Don David Michel. 
      Malbec og cabernet har overdådig frugt, krydret, men med fin struktur og ganske lang smag. For mig er de lige gode og har da også begge fået 89p/Tim Atkin i både 2019 og 20 -en score, der typisk for vinene! 

Torrontès er en tør, fyldig hvid med underfuld aroma af kandiseret frugt, nektarin, lavet på Argentinas hvide signatur-drue, som kan ligne traminer lidt. Torrontès ses i dag næsten kun i dette afsides område. Den er næsten udryddet i hjemegnen omkring Santiago de Compostela i Galicien. Alle årgangene 2019-2021 har fået 90p eller mere af ansete lokale Descorchados, meget flot til denne pris! 
Chardonnay skal også være god, den fik som torrontès 5* i Vinavisen i ældre år. 2020 fik 91p/Tim Atkin. 

Clos de los Siete, by Michel Rolland... 99,-

2018 Valle de Uco, Mendoza, Argentina

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 5.oktober

Meget dyb, meget indbydende aroma af mørk frugt og sød eg, magtfuld, men frisk og lang. Flot vin nu og de kommende 3-4 år. Bl.a. 92p hos Falstaff og WineEnthusiast. Ikke smagt af Parker endnu. 
      2018 er lidt "køligere" i stil og for mig lidt bedre end den gode 2017, som stadig ses. 55% malbec + merlot, cabernets, petit-verdot og syrah. Gror i Vistaflores 1100 meter o.h. med tæt plantning (5500 planter/ha) og blot 29 hl/ha, dvs. hver vinstok giver blot ca. 1/2 liter vin. 
      100% Michel Rolland metode: Druerne sorteres 2 gange. Lang kølig maceration før gæring, ingen pumper. 70% får malolaktisk gæring og lagring i små egefade (1/3 nye), resten i tank. Ingen klaring, ingen filtration.    
      Michel Rolland er født i Pomerol, men blev nok den mest indflydelsesrige vinkonsulenter i regionen, og de mange vine -med Ausone i spidsen- han har hjulpet til verden overskygger helt hans egen Bon Pasteur Pomerol. Sammen med hustruen Dany rådgiver han vingårde i 13 lande. Han er nu officielt gået på pension, men mon han helt kan holde fingrene fra vinen. Jeg tvivler! 

Targa, Rioja organic, kr/fl v 2: 59,50

2 fl: 119, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 5.oktober

En moderne økologisk Rioja, "joven, dvs. uden eg til at maskere frugten. Dvs. blødere og med mere primær frugt. 
      Ikke smagt denne, men kan se, at den koster over 100 kr i England (så det er ikke kun i Danmark, at du finder kunstigt høje normalpriser). 
      Vinen laves af Manzanos, som fra en beskeden start omkring 1900  i løbet af de seneste år er vokset til at blive et af de store i Rioja ved køb af gamle mærker som Age (Siglo), Berceo, Olite og Campanas (se herunder). 

Campanas, Navarra "Seleccion Especial"... kr/fl v 2; 44,50

2 fl: 89godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 6.oktober

Den røde er blevet rost i ældre årgang, men ikke smagt i nyere år. En kraftig vin med fast stil og intens duft plus en middellang afrundet eftersmag med lidt alder. 
I butik kan du også se en lyserødgod, tør, frisk og neutral på den gode måde. Campanas var i 1950erne pioner for rosé i Navarra. 2018 fik 87p/Guía Peñin. 

Il Tauro, Salice Salentino, kr/fl v 2: 44,50

2 fl: 89godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 6.oktober

Til samme pris en anden vin fra Puglia. Brindisi "Terre della Brunda". Begge nydelige vine med krydret duft og blødhed- Begge er baseret på negroamaro, den lille bitre", der giver en lidt mere elegant vin end primitivo. Vinene ligner hinanden, men måske er "Tyren" -Tauro- lidt fyldigere?  

      Begge vine leveres af Botter, som ligger tæt på Venedig i Norditalien, men også har afdeling i Puglia og skal roses for at levere vine med DOP, dvs navn på område og dermed en vis kontrol og ikke bare Amarone-kopier. 

La Marinière, Muscadet "sur lie" ... kr/fl v 2: 44,50

2 fl: 89, godt KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 5.oktober

Sévre & Maine. Jeg ææææælsker Muscadet, som gror så tæt på Atlanterhavet, at man næsten kan lugte saltvandet! Denne kommer fra stort 2. grads kooperativ og er glimrende -en sprød, tør, let hvidvin, neutral, men ren og forfriskendeHerlig ledsager til moules med eller uden frites!

       På web er årgang 2019, men har set 2020, som stadig er god gr skruelåg. Hvorfor kan Irma ikke sælge den? Lille link til video, hvor en franskmand (på glimrende fransk!) anbefaler vinen ... til 11,50€ (86-88 kr). Denne pris viser, at Irma ofte er billig med vin.  

Cattin Hatschbourg grand cru, frit valg... 99,-

Riesling 2019, pinot gris 2018 eller gewurztraminer, Alsace, Frankrig

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 6.oktober

Som i Bourgogne bærer de bedste skråninger i Alsace titlen Grand Cru. En af de gode, mindre kendte er Hatchbourg nær Éguisheim på blid skråning vendt sydøst. Her er familien Cattin en vigtig ejere, som supplerer egne parceller med naboers til disse vine. Ret tung jord giver vin med en del syre. 
      Riesling er lækker, tør, rig aroma, ret let, fin syre, god længde. Set i 2019. 2018 fik  92p/WineEnthusiast, 2016 89p/Spectator. 
      Har kun smagt pinot gris i ældre årgang, som var flot, fyldig, rig og lang, med en del restsødme, kun svagt balanceret af lidt syre. Set i 2017 med 90p/WineEnthusiast. Traminer har samme sødme, men også fin rosenaroma, der gør den egnet til frugtdesserter.  

J. Lohr "Pure Paso", Paso Robles... 149,- 

2018 California, godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coopindtionsdag 5.oktober

Årgang 2018 har (som 2017) fået 93p/WineEnthusiast og koster 250 kr i USA, så en mere end ok pris, selvom vin ofte er for dyr i USA. 
      Et blend af cabernet og petite sirah (som er lidt mere rustik end syrah) med en magtfuld, meget frugtig vin, som er fløjlsagtig og lang, præget af modne druer. 
      Til samme pris også Arrayo Vista chardonnay, fra særlig mark i Monterey. Bedre og mere frisk end den almindelige Lohr. 2019 og 20 har fået hhv 92 og 91p/WineEnthusiast. Stadig ikke tilbudsprisen værd for mig (149, 4*/5). 

29/09/2022

Argentiner steg 80% på et år...

Jeg nåede lige at skrive, at vin i dag fås til stort set samme pris på tilbud som før Putins krig. Men det blev ødelagt af Bilka's tilbud på Salentein fra Argentina. Jeg købte den sidste år til under 50 kr. I år har tilbud været 64,50 og 69. Nu står den til 89. på tilbud. 

Det er ikke sjovt, men vi forbrugere må stemme med fødderne og gå i Irma, hvor de har den fine Don David (49,50) eller i Brugsen, hvor de har den flote Mascota (39) -begge meget tæt på Salentein.  Og skal det være i top, så er der bred enighed om at købe Mascota's Unámine (95p/100) til 89, også i Brugsen. 

      Du kan dog stadig få gode tilbud i Føtex og Bilka, men denne uge er godt nok en tynd omgang... 

N.B: Bilka har indtil lørdag 1.oktober 40% rabat på vin fra Italien. 

Rabat er på normalpris, så jeg har tilladt mig at kopiere tilbud i Føtex sidste weekend. 
Jeg skal nok have købt en Vigorello og en Nobile mere! 

Bedste KØB: Faustino V Rioja Reserva - Wolf Blass ”Yellow Label” rød/hvid/brus
Godt KØB: Le Arche rød/hvid/rosé 

Faustino V, Rioja Reserva, kr/fl v 6: 49,83 

6 fl: 299, rød: Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 6.oktober
Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2015 (89p fra bl.a. Peñin og Atkin) og koster 70-80 kr i Spanien.      
      Faustino er noget med romertal! V er Reserva, lagret på både eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino's crianza og VII og IX, som ikke har fået eg. 

Bilka tilbyder også hvid 2020, som ikke har gjort indtryk på mig, mens rosé er ok uden at kunne matche den røde (og kunne fås til 27 kr i Bordershop sidste år). 

       Faustino Martinez leverer næsten hver 3. flaske gran reserva i Rioja.  Foto: Julio Faustino, der døde 20. oktober sidste år 87 år gammel, gjorde det familieejede hus til et af de store i Rioja og unikt ved, at næsten al vin kommer fra egne 650 hektar vinmarker omkring Oyon og Laguardia i Alavesa, for mange det bedste område i Rioja. 

      Føtex tilbyder også Faustino I Gran Reserva (109, 5*), lidt dyrere end før, men stadig godt køb, samt Calvet Chablis (109, 4*), en ganske ok tør chardonnay. 


Wolf Blass ”Yellow Label” rød/hvid/brus... 49,-
Rød cabernet eller shiraz , hvid chardonnay, sparkling brut, South Australia

Bedste KØB + **** (4/5),  Føtex, indtil torsdag 6.oktober
Tilbud kører rundt mellem Sallings kæder -men dette tilbud fås endnu i Bilka, men her skal du købe 6 flasker. 
      God vin fra et af Australiens ikoniske huse med navn hr Blass, som ville lave vin, der gjorde stærke mæng svage og svage kvinder stærke! Det lever vinene ikke op til, men du får rigtig meget vin for 46,50 -ikke mindst den tørre sparkler, der næsten er for god til Aperol!  
Den hvide er rigtig god, ren aroma, tør, middel fylde, lidt syre -en god madvin. Foretrækker cabernet for shiraz (men har ikke smagt denne i mange år). Men cabernet’en er en klassiker, med nydelig frugt (blomme, solbær) og solid, afrundet fylde. Bruset er på pinot og chardonnay, nydelig frugt, pænt brus og ren smag -trods brut en meget lille sødme i eftersmag.

Le Arche rød, hvid, rosé, kr/fl v 6: 36,50

6 fl: 219, rød Bardolino eller Rossogrande, rosé Bardolino, hvid Garganega-Pinot Grigio, Italien



Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 6.oktober
Kæderne domineres af sødladne sværvægtere. Derfor roser jeg de lette vine som Bardolino -denne har nok mindre frugt end  de bedste, men er meget behagelig. Fås også som rosé (chiaretto): lille aroma, men tør og ren, mens den hvide garganega (med lidt grigio) har Garda DOP, også til den diskrete side, men ren og frisk. Den røde Rossogrande er en let Ripasso-type, nem at drikke uden mad.

Zinfandel "Falco Alato", Puglia... 49,-

*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 6.oktober
Mere kraft, men ikke så sød som nogle vine fra Rip'Amaronens hjemland, helt ok til prisen, synes jeg, selvom Rydberg kun giver den 3* i Ekstrabladet: "Varm krydret i næsen. En del umiddelbar tørhed i smagen med bitre sorte bær, bagte krydderier og vanilje. Simpel, let parfumeret med en tør afslutning"

Alsace Grand Cru, Traber...  109,-

Riesling Altenberg eller Pinot Gris Brand
Godt KØB + ***** (5/5), Føtex og Bilka, indtil torsdag 6.oktober

Igen ikke så godt et tilbud som i Irma eller Brugsen, men stadig meget vin for pengene. Traber er del af kooperativet i smukke Ribeauvillé og leverer god, ikke stor vin. Begge hører til de udsøgte vinbjerge, der anses blandt de store i Alsace.  

Riesling er fra Wolxheim' Altenberg, "Gamle Bjerg" i Alsace, 29 hektar blid skråning ca. 20 km stik vest for Strasbourg. Ikke smagt -men du kan nok stadig finde vinen fra det legendariske Schönenbourg (foto), som er perfekt til denne drue. En tør, meget elegant og flot vin, med lidt kraft (14%), men også god syre. 

Pinot Gris laves på Brand, der hæver sig over det smukke Turckheim. Bjerget anses for bedst til riesling, men også god til pinot. En halvtør, magtfuld vin med rig aroma og blød. Årgang 2016 var ugens bedste vin i Ekstrabladet.  

Salentein "Barrel Select", rød/hvid... 89,- 

rød malbec, cabernet-sauvignonpinot noirhvid chardonnay, Argentina
***** (5/5), Bilkaindtil torsdag 6.oktober

En stigning på 80% på et år! Kunne fås til 50 sidste år og 64,50-69 kr i foråret. Jeg har stadig et par flasker købt til laveste pris, men næste gang skal jeg have Trapiche's Medalla, hvis jeg ikke skal i Brugsen (Mascota) eller Irma (Don David. 

      Salentein ligger i Uco nær Clos de los Siete og har 850 hektar af de højest liggende vinmarker. Familien Pulenta (der var pioner med Trapiche for Argentina) ejer vingården sammen med en hollandsk entreprenør.  
      De røde har en mere mineralsk stil end normalt i Argentina -her er markant tannin, men også meget frugt, røg og længde. Jeg finder cabernet og malbec omtrent lige gode, men måske lidt mere blomme og dybde i duften i malbec. Hvid chardonnay (90-91p/Tim Atkin i nye år som også de røde). 
      Foto: Kælderen er et under og skal være en af de flotteste i landet -intet er sparet!- og har man tid, er der også hotel og restaurant. 

Bilka: 40% på italiensk vin indtil lørdag 1/10: 

Vino Nobile "Poggio Stella"... 69,60*

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil lørdag 1.oktober, *: rabat fratrukket 
Vino Nobile er en art "super-Chianti" -et ret lille separat område i Chianti. "Poggio Stella" er god vin fra kooperativet, som (set og smagt i 2015) dybt farvet, intens aroma, fast, kraftig, men poleret, meget mindre rustik end ældre årgange. '17 fik 91p/WineCritic, 2016  fik 93p/JamesSuckling.
Fås også som Vino Nobile Riserva (76,20, 5* + bedste køb), set i god 2015. 

Chianti "Poggio Stella", 3 fl i trækasse: 127,20*

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 1.oktober, *: rabat fratrukket 
Lillebror til den gode Nobile fra Vecchia Cantina, kooperativet i Montepulciano, den sydlige del af Chianti's Colli Senesi. En godt køb til 42,4 kr!  
      "Poggio Stella" er et udvalg af de bedste druer fra kooperativet, som i dag nok er 2019/20, men (smagt i 2017) er meget imponerende til prisen, dybt farvet, intens aroma, fast, fyldig, meget autentisk sangiovese!  

Tareni Nero d'Avola, Siclia... 44,10

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil lørdag 1.oktober, *: rabat fratrukket 
Vi er måske på 4*, men vinen er en god basisvin fra Sicilien, lavet ved Trapani af Pellegrino, et af de historiske huse i Marsala. Ganske vellavet, med god frugt (kirsebær), middel fylde, fine, afrundede tanniner -en god madvin, som gør Sicilien ære. 

Bolgheri "Turaia"... 82,- 

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil lørdag 1.okober, *: rabat fratrukket 
Bolgheri hører for mange nok til Italiens bedste sammen med Brunello og Barolo. Turaia er ikke Sassicaia, den mest kendte Bolgheri, men du kan få 20+ flasker Turaia for én Sassicaia! Rigtig spændende. Set i 2020 som er fremragende: 
      Solid fylde, positiv frugt, lang smag uden at blive overdøvet af tanniner. Flot nu, men nok værd at gemme 2-3 år. 

Barbera "Bricco Angelini", Alba, Gemma... 56,97

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 1.oktober, *: rabat fratrukket 
En rigtig god barbera! Bricco betyder skråning, og den kommer fra Angelini, som ligger i Monforte i selve Barolo og ejes af Gemma. Ganske kraftig, masser af bærfrugt, peber og krydderier, afrundet, med pæn lang smag. 

Barbera "Gelso" superiore, Gemma... 63,-*

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 1.oktober, *: rabat fratrukket 
Også fra selve Barolo ejet af Gemma. Ikke smagt, men en superiore med længere lagring.

      Du kan overveje Gemma's enkeltmarks-Barolos, Barolo "Colarej" (127,20, 5*, 2016 var ISWC vinder med 95p) og topvinen Barolo "Giblin" (202,40 efter rabat). Begge af høj kvalitet. En global snitpris på Giblin er (alt for høj) over 1000 kr (sept.22).

Asti "Gemma", Spumante... 43,95

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 1.oktober, *: rabat fratrukket  
Dens sødme gør den egnet, hvis du vil vænne konfirmanderne til at nyde alkohol! En god spumante, som nydes ung. Rig aroma af druer, sød, men rimeligt frisk, ren og pænt lang. God til frugtdesserter mv. N.B: Vinen er udvalgt af Gemma, ikke tappet af dem. Men faktisk god. 
      Du kan også få Gemma Moscato d'Asti "Vigna Fiorita" (44,10 efter rabat, 4*), mindre brus, mere finesse. 

Vigorello, San Felice, Toscana... 114,-* 

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 1.oktober, *: rabat fratrukket 
En mørk, rig, dyb lang vin med lag på lag af balsamisk frugt, som skjuler en markant syre. Vinen imponerer på enhver måde
      Et par år efter Sassicaia sendte Antinori Tignanello på markedet, et egelagret blend af sangiovese + druerne cabernet og merlot. Vinen fik så meget omtale, at mange ganske overså, at vingården San Felice allerede i 1968 lavede en vin af samme type, Vigorello. Altid sangiovese + cabernet, merlot og petit-verdot mv, lagret knap 2 år i små egefade. 
      Vinen laves på den store vingård i Chianti Classico, som i dag ejes af forsikringsselskabet Allianz og er en flot vin. Måske ikke helt Tignanello i kvalitet, men også en markant lavere pris! 2016 fik 95p/Falstaff, 2015 fik 93p/100 af Parker.