En af de store rødvine på Sydafrikas "nationaldrue" pinotage er bedste vin i Brugsen i denne uge. En En moden frugtbombe, som globalt set koster over 200 kr, men fås til blot 74,50 kr (v. køb 2).
Superbrugsen og Kvickly har også andre vine fra Spier, som fås helt ned til 26,50 kr, men bedst i denne prisklasse er måske den australske William Hardy til blot 39 kr. Både shiraz og chardonnay er gode, takket væredruer fra kølige kystnære områder.
Er du til mere eksotiske vine, er der vine fra det lille Moldova, som er presset af både Rusland og Ukraine. Ikke mindeværdig vin, men hvor meget riesling eller pinot kan du forlange til 33 kr? Vil du have bedre riesling, er Pfaff's fine Jupiter et herligt glas til 59.
Men vil du betale lidt mere, er den klassiske Lirac -"Cru" tæt på Chateauneuf du Pape- et topkøb til blot 50 kr. Til samme pris får du Torres' fine Sangre de Toro reserva.
Godt KØB: Savanha rød/hvid/rosé - Dream pinot noir/riesling Moldova - Viviers de Caronne Médoc - Pagus Bisano Ripasso - Italian Cab Puglia - Cava Gran Baron - Champagne Canard-Duchene Brut - Cognac Hardy XO
Send mail til jansorensen@europe.com, hvis du vil modtage besked om nye opslag!
Spier "21 Gables" pinotage, kr/fl v 2: 74,50
2 fl: 149, Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.septemberSet i 2016. "21 Gables" er en af de bedste fra Coop's sydafrikanske leverandør. Prisen er meget lav (international pris over 200!). Pinotage har 6 år bag sig og bør nok nydes nu. Vinen har navn efter de 21 gavle -meget smukke hollandsk inspirerede gavle- der er på bygningen. 2016 fik 93p/Tim Atkin (for 4 år siden), men er også smagt af Rydberg i Ekstrabladet (i 2020): "5*, Kompleks og kompakt duft. Først masser af frugt og bær, siden tannin og tørstof. En stor vin, der sagtens kan ligge nogle år endnu." Der er gået 2 år mere, så jeg vil nu nyde den nu.
Spier "Signature", rød/hvid/rosé... 29,83
6 fl: 179, Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.september
Dette er en af de billigere dansk-tappede vine (se også herunder!), og du får ganske meget for pengene. Spier leverer polerede, kommercielle vine, mest tappet i Danmark med lige én filtrering ekstra.
Du skal ikke vente stor, rig "vild" aroma, men diskret fylde og poleret smag. Jeg har ikke smagt dem ofte, men husker en helt ok hvid chenin blanc og cabernet, men kan se, at Pinotage har fået 5* i Vinavisen, mens rosé har fået 4* i Ekstrabladet.
Etiketten er flot, men vinene er fra det billigere Western Cape, ikke fra Stellenbosch, hvor vingården ligger. Coop er den største kunde hos Spier (og web'en er også på dansk!) -men der købes mest vin på tank, som tappes i Danmark. Det betyder lidt flere sulfitter og en ekstra filtrering eller to.

Savanha Sydafrika, rød/hvid/rosé... 26,50
6 fl: 159, Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12.majEn endnu billigere serie fra Spier, tappet i samme kælder i Danmark. Ikke smagt i mange år og aldrig samtidig med Signature. Husker dog ikke noget dårligt om vinene. Rød på Pinotage, cinsaut og shiraz med pæn fylde og frugt ("Juicy", saftig kaldes den) -vil nok foretrække den for den moldoviske herunder. Rosé (pinotage) og hvid (især chenin blanc) er begge tørre, men rene i smagen. Men ikke smagt i adskillige år!
William Hardy, shiraz eller chardonnay... 39,-
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.september
Den røde shiraz er fra Limestone Coast syd for vinhovedstaden Adelaide -et rigtigt godt område- og det præget vinen, som er en stor vin, men ingen fedladen flødebolle! God frugt, bær og krydderi, men holdt i skak af lidt syre. Fik for 3-4 år siden 17p/20 af Oldenburg og 5* i Vinavisen.
Den hvide chardonnay kommer også fra et køligt område, Langhorne Creek syd for McLaren Vale og Adelaide. Vi er nær havet, som tager toppen af varmen! Ganske rig, ren aroma med lidt melon og citrus, middel fylde, pæne syrer, middellang smag. Jeg ved ikke, om der er eg i vinen, men det smages til alt held ikke. 5* i Vinbladet og Vinavisen, også for nogle år siden.

Dream pinot noir/riesling, Moldova, kr/fl v 6: 33,17
6 fl: 199, Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.september
Vinene er fra Moldova, dvs. i fredstid blot en times kørsel fra vingården Shabo i Ukraine. Vinene fra Moldova har (haft) fint gammelt ry. Vinene er tappet i Tyskland og burde være helt ok, ikke mindst den hvide. Den røde pinot noior får 3* af Rydberg i Ekstrabladet: "Simpel frugtig pinot noir med sødmefuld rød frugt og krydderier. Kort i smagen med en let tørhed".
Lirac "les Grands Cyprès", Cru du Rhone... 50,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.juni2020. Lirac har æren af efter Chateauneuf at være nr 2 ”rød Cru” i det sydlige Rhone længe før Gigondas, Vacqueyras og de andre. Grenache og syrah vinstokke gror delvis på rullesten. Meget flot med meget rig frugt i næsen, solid fylde og styrke, men får lidt friskhed fra en god mineralitet -flot ung, formentlig bedre om et år eller to. Egnet til krydrede retter. Server kælderkold.
Tappet af Meffre i Gigondas, et af de store huse i det sydlige Rhône med rimeligt gode vine.
Foto: Lirac er nabo til Tavel og fik Cru-status samtidig (1947). Oprindelig nok mest kendt for pink (og populær, når Tavel blev for dyr). Men i dag ses mest røde fra den fine lille landsby.
Meget flot med meget rig frugt i næsen, solid fylde og styrke, men får lidt friskhed fra en god mineralitet -flot ung, formentlig bedre om et år eller to. Egnet til krydrede retter. Server kælderkold.
Foto: Lirac er nabo til Tavel og fik Cru-status samtidig (1947). Oprindelig nok mest kendt for pink (og populær, når Tavel blev for dyr). Men i dag ses mest røde fra den fine lille landsby.
Pfaff Riesling "Jupiter", Alsace... 59,-
Jeg holder meget af denne gode og rene riesling tappet på vingården. Ren aroma, sprød, ganske ren og frisk smag med en lille finesse.
Pfaffenheim er en hyggelig by syd for Colmar, og denne by kommer fra byens kooperativ, som har 60 år bag sig. Kælderen omfatter ca. 200 hektar, som også dækker dele af Gueberschwihr, som er kendt som fødeby for Humbrecht familien fra det legendariske domæne i Turckheim. Kælderen laver god, ikke stor vin, men absolut ok. Godt køb.
Viviers de Caronne, Médoc, v. 6 fl: 66,50
6 fl: 399, 2017 BordeauxGodt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.september
Årgang 2017 er ikke smagt. Ikke topårgang, så forventer en "kendervin", dvs. ret tannisk og fast, middel fylde, ret lukket. Men Francois Nony er en dygtig vinmager, så mon ikke der dukker lidt positiv bouquet op med lidt tid i glasset?
Caronne er en rigtig god "Bourgeois" i Médoc, tæt på 5.Cru -ikke så sært, når kun en smal bæk adskiller vingården fra Gruaud-Larose 2.Cru og Lagrange 3.Cru i det fine St.Julien.
Viviers er et parcel, som slottet har på jord lidt længere nede ad floden, dvs. Médoc snarere end Haut-Médoc.
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.september

Sangre de Toro, reserva... 50,-
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.septemberSet i 2017. Torres' historiske vin smager som en blød, kraftig Rhone, men måske nok for civiliseret! Fyldig, afrundet, meget poleret, men alligevel med karakter og en moden, nydelig bouquet. En god allrounder, der nok appellerer mere til amarone-fans end til Barolo-folket. Garnacha, syrah og cariñena med et år i egefad. Jeg nød den kælderkold til lammekotelet.
"Tyreblod" er historisk, da den første tapning i 1954 var Torres' første vin på flaske, fulgt nogle år senere af Coronas og siden andre! Den almindelige udgave er ok dagligvin, men denne "Reserva seleccion especial" er bedre og lagres et år i egefad før tapning. Vinen koster 80-90 kr i Spanien og 65 kr i grænsebutik.
Set i 2017. Torres' historiske vin smager som en blød, kraftig Rhone, men måske nok for civiliseret! Fyldig, afrundet, meget poleret, men alligevel med karakter og en moden, nydelig bouquet. En god allrounder, der nok appellerer mere til amarone-fans end til Barolo-folket. Garnacha, syrah og cariñena med et år i egefad. Jeg nød den kælderkold til lammekotelet.
"Tyreblod" er historisk, da den første tapning i 1954 var Torres' første vin på flaske, fulgt nogle år senere af Coronas og siden andre! Den almindelige udgave er ok dagligvin, men denne "Reserva seleccion especial" er bedre og lagres et år i egefad før tapning. Vinen koster 80-90 kr i Spanien og 65 kr i grænsebutik.
Pagus Bisano, Ripasso Valpolicella... 59,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.september
Egentlig bliver jeg imponeret over amarone, men det varer kort -så faktisk kan jeg egentlig bedre lide ripasso (hvor en ung frugtig rød er "passeret" over amarone kvaset), som har lidt mere fylde end de ofte lette rødvine fra Valpolicella. Denne er faktisk god, med ren frugt med kun snert af krydderi.
Italian Cab, Puglia, kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299, godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.september
En sød etiket med en taxi (cab). Normalprisen er mindre sympatisk sat til 129 (optrækkeri). Vinen er en cabernet blandet med primitivo fra Italiens største område for konsumvin. Ej smagt og vil ikke bruge penge på den. Vil Coop forære mig et par flasker, vil jeg dog nok smage!Til samme pris "Upper Case" riesling/syrah fra Washington, USA (6 fl: 299, 3*), ret simpel behagelig vin, tappet i Danmark.
Til samme pris "Upper Case" riesling/syrah fra Washington, USA (6 fl: 299, 3*), ret simpel behagelig vin, tappet i Danmark.
Rudolf Müller og Zimmermann, frit valg... 39,-
Hvid Mosel Riesling, eller Østrig Grüner Veltliner, rød eller rosé Dornfelder, Pfalz*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.septemberJeg er ikke helt så glad for disse som for Dr Pauly's i Føtex/Bilka. Rudolf Müller og Zimmermann(-Graeff) er to navne for samme (meget store) vinhus i Reil ved Mosel. Riesling har ok aroma og frugt, men sødere (45 g/l står der på web), som dog balanceres af lidt syre. Den hvide Veltliner fra Østrig er tør, og frisk, men simpel i smag og aroma. Rød og rosé laves på den lokale Dornfelder drue. Druen er en krydsning af to andre krydsninger skabt af drueforskeren Herold i Weinsberg. Druen modner lettere og giver en mørkere farve end de fleste i Tyskland og er (siden 1955) vokset til nr 2 efter pinot noir. Den røde er lidt mut i næsen og jeg kan ikke helt fornemme blommer og kirsebær, men smagen er fyldig og behagelig og tør (6 g/l). Også godt køb. Pink er på samme Dornfelder, ikke smagt, men en ven har beskrevet den som tyggegummivin.
Cava Gran Baron, kr/fl v 3: 46,33
3 fl: 139, Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.septemberBrut er absolut drikkelig, simpel, rimeligt tør, ganske frisk og frugtig. Sec (= tør, for brus = sødlig) er egnet til dessert (inkl. kransekagen). Bruset er kommet i vinen ved Barcelona, men der er god chance for, at vinen eller druerne (ganske legalt) er hentet under varmere himmelstrøg i Sydspanien! Sådan smager en typisk cava (ok, men trættende i længden). Undgå semiseco.
Brut er absolut drikkelig, simpel, rimeligt tør, ganske frisk og frugtig. Sec (= tør, for brus = sødlig) er egnet til dessert (inkl. kransekagen). Bruset er kommet i vinen ved Barcelona, men der er god chance for, at vinen eller druerne (ganske legalt) er hentet under varmere himmelstrøg i Sydspanien! Sådan smager en typisk cava (ok, men trættende i længden). Undgå semiseco.
Champagne Canard-Duchene, Brut ... 199,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 8.septemberEn let og frisk Champagne uden de store dikkedarer, mere frugtig end dyb, mere gedigen end et vidunder. Men bestemt værd at drikke til apéritif. Ej smagt: en sød demisec. Canard-Duchêne er et af de historiske huse i Champagne og har rundet de 150 år. Huset var længe uafhængigt, men blev i 1970erne del af LVMH gruppen (sammen med bl.a. Moët, Veuve Clicquot og Ruinart). I 2003 blev mærket solgt til Alain Thiénot, som siden overtog Joseph Perrier, som ligger hos lillesøster Irma. Våbenskjoldet på etiketten optræder med tilladelse fra den russiske zar, som i 1800-tallet købte vin af familien Canard.
Canard-Duchêne er et af de historiske huse i Champagne og har rundet de 150 år. Huset var længe uafhængigt, men blev i 1970erne del af LVMH gruppen (sammen med bl.a. Moët, Veuve Clicquot og Ruinart). I 2003 blev mærket solgt til Alain Thiénot, som siden overtog Joseph Perrier, som ligger hos lillesøster Irma. Våbenskjoldet på etiketten optræder med tilladelse fra den russiske zar, som i 1800-tallet købte vin af familien Canard.