Søg i 1200 opslag:

31/01/2021

God rød fra nabo til ægte kitsch hotel

Så røg Trump, og det fejrer Føtex og Bilka med californiske vine. Bedst er Edna Valley, en Bourgogne-type fra fin vingård, som er nabo til det mest kitschede, ærkeamerikanske drøm af en kro, Madonna Inn! Hvor ellers finder du i spisesalen et 5 meters højt guldtræ? Eller en gigantisk 6 meter høj pejs i kampesten (foto)?


Jeg elsker USA og Californien, men kan ikke for alvor få mit gnier'agtige hjerte til at betale for vine, som ofte er for dyre gr et stort hjemmemarked. Vinene herunder gode køb. Men ærligt talt næppe  bedre end australieren eller chilener længere nede! Blot dyrere. 

     Jeg gik helt glip af Føtex' 40% på franske vine, men her var heller ikke de store nyheder. Så hellere vine fra et land, vi ikke kan besøge i disse corona-tider (men håber snart at komme til Sunshine State). 

Edna Valley Pinot Noir, Central Coast... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex og Bilka, indtil søndag 28. februar

I den herlige ungkarle- og vinfilm "Sideways" kommer de to venner rundt i Californien på vej efter pinot noir, for "hvis nogen sætter en fuckin' merlot foran mig, så skrider jeg..." 
      I praksis bevæger Sideways sig i et ret lille område 4-5 timer nord for Los Angeles omkring (danske) Solvang og San Luis Obispo -og her ligger Edna Valley ret nær Stillehavet, et langt stenkast fra det ikoniske hotel Madonna Inn, som er vaskeægte "European style", når ærkeamerikanere skal fortælle om Europa (især hvis de aldrig har været der!). 
      Men til gengæld er hotellet en oplevelse for europæere! Her er pissoir udformet som en hule af kampesten -med vandfald og træ på toppen! En af mine bekendte opgav at falde i søvn -frygtede at kampestensloftet ville falde ned over ham! 
      Edna Valley var i 1970erne en af pionererne i regionen og fik også Edna anerkendt som AVA (vinområde). Siden er produktionen vokset, så AVA i dag er Central Coast (større område, der strækker sig op til Monterey. Og ejeren Niven solgte det for nogle år siden til giganten Gallo, der faktisk leverer en af de gode pinot'er fra Californien. Til en rimelig pris! 
      "Middel farve, indbydende duft af hindbær, moden. middel fylde, nydelig og pæn" -ikke voldsomt spændende, men slet ikke ulig en fransk pinot. 

Barefoot, rød, hvid, rosé, frit valg... 49,-

Merlot, cabernet, pinot grigio, sød moscato og rosé**/**** (2-4*/5), Føtex og Bilka, indtil søndag 28. februar. Vinen er med pga. navnet og historien, ikke kvaliteten! 
De røde er ok med rund fylde og pæn bærduft. Jeg finder cabernet lidt sjovere end merlot. Den hvide er ret neutral, men slet ikke ringe, mens den sødlige moscato er behagelig -pga lidt brus. Den lyserøde kan jeg ikke få ned. Jeg er nok for kræsen!
      "BareFoot" -"Barfodsvinen" startede i en garage i 1960erne, hvor 2 venner lavede vinen med... ja, fødderne (uden sko!). God vin til lav pris fra starten + en ikonisk etiket. Succes'en var sikret -især da giganten Gallo købte mærket i 2005. I dag laves vinen dog ikke med fødderne -så skal der godt mere end 4 fødder til -det årlige salg ligger omkring 200 millioner flasker! Vinene sælges kun af Netto, men importeres af Hans Just sammen med Gallo's andre vine.

Gnarly Head, rød eller hvid.. 59,-

***/***** (3-5/5), Føtex og Bilka, indtil søndag 28. februar, rød cabernet eller zinfandel old vine, hvid chardonnay eller sauvignon

Gnarly Head hentyder til de krogede gamle vinstokke -og netop zinfandel  er ofte gamle vinstokke, som har overlevet fra de dage, da de leverede den daglige vin i Californien. Dette mærke tilhører Delicata, som er en stor, privat vingård. Gnarly laves på deres vingård i Manteca. 
      Zin er bedst: En typisk zin med dyb farve og krydret frugt med peber og bær, lidt friskhed i midten, der giver en pæn lang smag. Cab er også god, krydret frugt og fylde, men lidt ordinær. Hvide har sikkert sine fans, ikke mig, om end jeg godt kan drikke chardonnay.  NB: Fås også på baginbox. Den smager ikke så godt. 

Ironstone, zinfandel eller cabernet, frit valg... 69,-

**** (4/5), Føtex og Bilka, indtil søndag 28. februar, rød cabernet eller zinfandel old vine

      Zinfandel er en flot vin på en ærkeamerikansk måde, som vil tiltale både Biden og Trump (men nok ikke vicepræsident Kemala Harris, som jeg har mistænkt for at foretrække en forfinet Champagne?). Krydret, kraftig, men blid -men underligt trættende i længden -men hvad kan du forlange af en vin hentet i det maleriske, gamle guldgraverområde på den anden side af jordkloden. Cabernet er også ganske ok. Før solgt til 50, så uanset kvalitet bliver det kun til 4 små *! 

Banrock Station Reserve rød/hvid,... 35,-*

*: med Føtex-app, Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 4. februar. norm. 89,-
Jeg er ikke vild med vinene, men de smager jo godt! Og prisen med mobil-app er god, selvom du jævnligt vil få den på tilbud til 40-50. .  
      Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tanniner -kedelig i længden. Den hvide er lidt sjovere -på druen chardonnay (kedelig) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som med lidt syre sikrer friskhed. 
      Banrock Station (foto) er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvoraf 600 er plantet med vin. Sådan en mark kan kun eksistere langs Murray-floden, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston -en anden stor vingård i Australien. 
      Markerne kunstvandes for at sikre et stabilt udbytte. Der har været en del kritik af denne kunstvanding, især da vandet er ret saltholdigt pga. fordampning. Men til gengæld giver Banrock Station (en del af Accolade gruppen) penge til økologiske projekter i mange lande. Begge vine er tappet i England.  

MontGras, Reserva, rød eller hvid... 39,- 

Chile, ***** (5/5), Føtex og Bilka, gælder hele februar
Pinot Noir fra Leyda (4*), Carmenère og Cabernet-Sauvignon fra Colchagua (5*),  chardonnay fra Colchagua (3-4*), Sauvignon blanc fra San Antonio (5*)
      MontGras er stort hus ejet af Cristián Hartwig og Eduardo Gras, med Eduardo's brother Hernán som vinmager. Huset ejer flere vingårde, ialt 900 hektar i gode regioner. 
      Vinene er meget gode til prisen. De lagrer stort set ikke i eg (trods teksten på bagetiketten -egen er mest egestave stukket ned i tanken). Sidst foretrak jeg cabernet og pinot noir, men et par flasker senere har jeg også hvid sauvignon med på listen, mens den lidt vegetabilske grønne carmenère måske er bedre om et års tid på flaske. Chardonnay er ikke så spændende, synes jeg. 
Jeg må indrømme, at jeg finder de hvide Montgras lige så gode -måske endda bedre- end Selaks vinene fra New Zealand (4*, 65, normalt 75,-). 

30/01/2021

Flotte røde og lækre hvidvine

Irma har så mange gode tilbud, at jeg har opdelt ugens udvalg i to. I dette opslag dominerer Spanien og Frankrig (som jo spiller bronzekamp søndag i Cairo, mens Dannebrogs stolte sønner kæmper om guld!). 
Men der er GULD til både Spanien og Frankrig i vinens verden. Disse vine er en passende hyldest til disse gode tabere og kan passende nydes søndag aften! Der er også lidt trøst til Californien for et par gode køb, hvad jeg synes er en raritet "Over There"



Tosalet, Priorat "Vinyes Velles", kr/fl v2: 79,50

rød/hvid, 2 fl: 159, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 3.februar  
Den røde er indbydende vin med god fylde, krydret duft, men med lidt mineraler og frugt, der hindrer vinen i at blive kedelig. Som en rigtig god Rhône, blot blødere i stil. En kommerciel Priorat, men rigtig god. 2014 og '15 har fået 88-90p af anerkendte kritikere. Druerne er klassisk Rhône -garnacha og cariñena fra gamle vinstokke suppleret med cabernet. 
      Den hvide laves af hvid garnacha, som ikke er så spændende en drue (ofte brugt til vermouth!). Jeg har dog smagt nogle gode hvide Priorat vine med fedme og fylde, men ikke denne endnu. Foretrækker altid den røde! 
      Priorat har navn efter et kloster og ligger skjult i bjergene over Tarragona syd for Barcelona. I dag er området meget fashionabelt (de bedste koster op mod 10.000) -engang levede det af at lave Portvins-kopier! 
      Vinen laves af Hammeken Cellars, måske det største danskejede vinhus uden for Danmark, som leverer op mod 30 millioner fl/år. De ejer ingen vinmarker selv (endnu), men får vinen lavet efter deres ønsker i kældre rundt om i hele Spanien. Vinmageren er også dansk: David Tofterup (foto). 

Glorioso Crianza, Rioja... kr/fl v.6: 64,50

2 fl: 129, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 3.februar

Pænt mørk farve; rig frugt med god dybde, mørk frugt og let krydderi; middel+ fylde, ret fast, med lidt tørre tanniner i eftersmagen -god med mad. 
      Glorioso er begyndt at få pæne ratings (91p i Gúia Peñin i nyere år). En ganske kraftig, men flot Rioja med rig aroma, ret fast stil. Vil have godt af 1-2 år. 

      Palacio ligger i den maleriske lille by Laguardia, ved foden af Catabria bjergene, som sikrer et lunt klima, selvom vi har finder de højest liggende vinstokke i den kølige nordlige del af Rioja (se foto). 

      Palacio ejer stort set ingen jord selv, men får alle druerne fra lokale vinbønder og laver en serie gode vine. Den sorte etiket skal være en bedre udgave af den almindelige crianza, som blev skabt for at fejre husets 100 års fødselsdag. Huset blev grundlagt af Cosme Palacio, som siden skrev sig ind i den spanske vins historie, da han rykkede til Vega Sicilia, hvor han skabte en fransk inspireret vin, som gjorde en dengang ukendt ejendom til superstjerne. 

Losada "mencia", Bierzo, kr/fl v2: 79,50

2 fl: 159, Bedste KØB, ***** (5/5), Irmaindtil onsdag 3. februar  
Jeg elsker druen mencia, en af de nye stjerner i Spanien, som giver en vin så langt fra de tunge, solmættede (og af og til trættende) sværvægtere, Spanien er kendt for! Vinen kan såmænd ligne en god Beaujolais, men med lidt mere kød på -men der er lidt af den samme dansende følelse af vinen på ganen...  Overdådig aroma, moden, men med mineraler, sød frugt og endog blomst -middel fylde, afrundet, lang, men med friskhed i den nydelige lille syre. Nydes nu -evt til tapas, kalveculotte o.l. Gerne kælderkold. 
      Druen trives i det relativt kølige Bierzo (vi er ikke langt fra Sct. Jacobs grav i Compostela i det våde, kølige Galicien). Losada er en glimrende privat vingård med gamle vinstokke og en ung, begavet vinmager -alt er perfekt. 

Viña Zorzal Garnacha eller chardonnay, 2 fl...  129,-

***** (5/5), økologisk, Navarra, Irma, indtil onsdag 3.februar, normalt 109,-


Herlig ung garnacha med masser af frugt og krydderi, samt en udmærket chardonnay med mere friskhed end mange. Zorzal er en ret ung (1985) vingård, hvor sønnen Mikel Sanz i 1998 opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet. 
      Kendere er begejstret. Det er jeg faktisk også. Importeres af Vinova, men sælges også af Irma. 

Gotas del Mar, albariño eller godello, kr/fl v.2: 74,50

hvid, ***** (5/5)Irma, indtil onsdag 3. februar 

Flot hvid albariño fra Rias Baixas med indtagende aroma og tør, sprød friskhedGodello har lidt mere fylde, men også en interessant duft. Den kommer fra det lidt lunere Bierzo. Flasken kan virke poppet med dens slet skjulte reference til det kolde, blå Atlanterhav lige uden for døren! 

      For blot 20 år siden var vinene fra det våde, kølige Galicien i Spaniens øverste venstre hjørne næsten ukendte. Vi er ved målet for Camino'en -katedralen i Santiago de Compostela med resterne af Sct Jacob (foto). 

      Vinene var dengang ikke værd at lede efter -lette ofte næsten tynde, bidende sure eller med for meget sødme! Så kom Murrieta med en tør, spændstig smuk ren albariño, og siden er rigtig mange begyndt at lave vine på især albariño (alvarinho på den anden side af floden i Portugal). Et smukt, bakket område krydset af rigtig mange floder, hvor den rigelige regn fra himlen kan samle sig. Og med camino'en som den store (pilgrims) turistmagnet. 

      For få år siden kom det meste Rias Baixas (nok det bedste område) fra private importører som Laudrup, Erik Sørensen Vin plus garageimportører, og vinene var blandt Spaniens bedste. 
       Men i løbet af det seneste år er de to store kommet til og henter albariño til helt anderledes priser. Derfor  dominerer Salling -med Pagos de Rey fra Felix Solis- totalt sammen med Coop, der henter vinen fra dansk-ejede Hammeken Cellars. Foretrækker p.t. Gotas fra Coop. 

Flotte hvide dominerer i Frankrig

En flot rød Rhône, men ellers er det de hvide, der er bedst -både på druen chardonnay og sauvignon. Ikke billig vin, men hvor er det godt!  

Vacqueyras 2018, Pierre Henri Morel... 99,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 3.februar 
En rigtig god sydlig Rhône på grenache og syrah, ikke stor, men poleret, middel kraftig, afrundet og pænt lang. Vinen er langtfra den bedste Vacqueyras jeg har smagt, men god -og fair pris for noget med Chapoutier i sig! 

      Pierre-Henri Morel er et mærke under Chapoutier i Tain l'Hermitage, som bruges til vine fra det sydlige Rhône. Morel ledede Chapoutier i det nordlige Rhône nogle år, men begyndte i 2008 at sælge vin under eget navn -med Chapoutier som bagmand og med hovedsæde på Estubiers, som Chapoutiers vingård i Tricastin. Huset køber vin udefra akkurat som Meffre, Guigal, Jaboulet og andre. Men Chapoutier har et ry at leve op til -og de vine, jeg har smagt, har hidtil været flotte (og gode køb). 

      Morel er selv flyttet til Australien, hvor han i dag leder Two Hands, et "negociant" firma i Barossa. Dette hus leverer et stort udvalg fra god til superb (men ofte alt for dyr) vin, mest på syrah alias Shiraz.

Chablis "Domaine Marguerite Carillon"... 99,-

2018bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 3.februar. 
Godt køb, da prisen er lav for Chablis, som ofte også er af tvivlsom provenans. Men denne vin er sikkert ok, da den eer fra ét "Domaine", dvs,. egne marker -og godt køb til 99! Vil ikke selv købe den, men SmagpåVin kunne lide 2017: "Dufter og smager af gule æbler, citron og kalk. Tør, sprød med pæn høj syre. En vin der udmærker sig ved sin mineralitet og syre, selv om der sagtens kunne være plads til mere af det hele." En nyere årgang er lige så god, så prøv den -Chablis er svær at finde til denne pris! 

Hautes Cotes de Nuits, rød/hvid... 119,-

økologisk**** (4/5), Irmaindtil onsdag .3. februar. Har ikke smagt denne nye vin på økologiske druer, men formentlig er den ganske ok. Den hvide kan meget vel være bedst -druerne gror lige 100-150 meter højere end selve Cote de Nuits, hvad der giver mere friskhed og sprødhed. Den røde kan være lidt lettere, men giv mig et praj, når du har smagt den! 
      På etiketten står Bertrand de Monceny, som er (endnu) et af mærkerne fra giganten Boisset (andre etiketter er Pierre Ponnelle, Chartron, Bouchard Aîné -ikke at forveksle med tophuset Bouchard Père!- Ropiteau, Viénot og Antonin Rodet. Nok til at enhver kæde kan få mindst ét mærke for sig selv (Irma har mindst 3 som også Salling). 

Sancerre "Domaine Girault"... 119,- 

2019 ***** (5/5)  Irma, indtil onsdag 3.februar. Jeg kender ikke dette domæne i det fine Bué, men her laves god Sancerre, og vinen er tappet på vingården. Alt lover godt, ikke mindst prisen.  

Rully "Montmarin"... 139,- 

2018 Domaine Chartron, Bedste VIN + ***** (5/5)  Irmaindtil onsdag 3.februar. Har drukket denne vin nogle gange -en rigtig god chardonnay med ren aroma, middel fylde og god frisk, sprød smag, som hæver sig over billig Meursault og andet, som får mange til at sky Bourgogne...  Huset er ejet af Helfrich (fra giganten GCF), men mener stadig domænet tilhører Jean Chartron. Montmarin er et godt vinbjerg, ikke 1.Cru, men lige under. 

Simple Life, California, rød/hvid...kr/fl v.2: 79,50

2 fl:  159; rød cabernet sauvignon eller merlot, hvid chardonnay, **** (4/5)Irmaindtil onsdag 3.februar. , normalt:149,95

Som navnet antyder, er målet simple, let drikkelige vine, og det er lykkedes -om end ikke til (helt) hverdagspris! Vine som disse kan ikke begejstre, men den røde cab er glimrende, med god frugt og rund blød fylde. Den hvide er kommerciel, men lidt trættende, mens den røde pinot er lys, let og frisk -slet ikke dårlig. Men ikke just en vin til en pris af 150 for en flaske! 
      Man kunne tro, at vinene kom fra et lille familiefirma, men det er ikke tilfældet -familien Sebastiani har været i det kølige Sonoma siden 1904, og det er 4. generation, der har ansvaret nu for de godt 13 millioner flasker, der laves hvert år (en bagatel ved siden af Gallo's op mod 800 millioner flasker -ja, bare ét mærke som BareFoot leverer mere end alle Sebastianis samlede tapning). Druerne skal komme fra kølige områder omkring Sonoma + det noget lunere Lodi. 

Sidney Wilcox, Australia, rød/hvid... kr/fl v.2: 84,50

fl: 169, *** (3/5), Irma, indtil onsdag 3.februar.
Når du til samme pris kan få Chiles Salvaje, er denne vin inderligt overflødig, selvom den røde sikkert vil glæde en amarone-tifosi.  Vine Dried" Shiraz med heftige 16%, hvad der mærkes i næsen, som dog også har ok sød frugt. Vinen kommer fra druer tørret på vinstokken i det hede Riverland i Australien. Riesling er formentlig også herfra, men for mig meget bedre -en typisk fin australsk riesling med fast syre og rig aroma (petroleum). 
      David Burne er et ret nyt hus med 400 hektar i Riverland. Firmaet laver en masse vin under rigtig mange etiketter -faste læsere husker måske Flavabom fra Irma's storesøster Coop (som ligner Wilcox til forveksling). 

29/01/2021

Italiensk fra Irma + naturvin fra Chile

Irma er lidt bedre end andre i denne sidste uge af januar, hvor vores "corona fester" (hver for sig) skal forsødes med god Chianti, Barolo og frisk hvid Gavi. Alle fra Italien (med én vigtig undtagelse). Irma har mange gode tilbud, så jeg må dele mine ord op i to opslag. Ikkeførste gang for Irma! 
      Du kan bestemt finde bedre italiensk end Irma's vine, men kvaliteten er høj til den rimelige pris. 

Valpantena er for mig bedre end de fleste kooperativer, og jeg kan også lide Sarotto's Piemonte vine, ikke mindst den gode Gavi. Men i top er Chianti'en fra Mazzei, Ser Lapo! Vi slutter af med Salvaje, som for mig måske er en endnu finere vin -sort syrah blandet med hvid roussanne i Chile. 

Il Tauro, Salice SalentinoSalvaje syrah-roussanne

Falasco Garganega, Verona... kr/fl v.6: 33,34 

6 fl: 199 med Coop-app, Bedste KØB + ***** (5/5)Irmakun fredag-lørdag 29-30. januar, normalt 79,95Garganega er hoveddruen i naboen Soave. her gror den i det lune Valpantena. Denne vin har jeg smagt flere gange og finder rigtig god på en nem, uforpligtende måde: Nydelig aroma, tør, frisk, rent smagende, sprød og med pæn fylde -en god ledsager til stamsild med eller uden rogn!

Tesauro "R", Valpantena... kr/fl v.6: 33,34 

6 fl: 199 med Coop-app, Bedste KØB + **** (4/5)Irmakun fredag-lørdag 29-30. januar, normalt 69,95. En blid ripasso-type fra kooperativet i bjergene over Verona. Corvina og rondinella møder merlot, og vinen er faktisk slet ikke ringe, med blid bærfrugt uden marmelade og en tør, middelfyldig smag. 

Falasco, Ripasso Valpolicella, kr/fl v. 6 fl... 58,17

6 fl: 349, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 3.februar -en god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona, som leverer ganske gode vine. Tæt på Bedste KØB, men du kunne få den 3 kr billigere lige før jul. Men stadig excellent køb. Mange vil dog foretrække vinen herunder: 

Amarone "Valpantena", Valpolicella... 99,-

2015, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, kun fredag-lørdag 29-30. januar, norm: 199

Et flot glas til 89, selvom den er ret let for amarone (helt ok med mig!). Herlig aroma med svesker og blommer -næsten julet!- fyldig, pænt lang, med en let tør eftersmag, som passer godt til vinen. Den kan sikkert gemmes, men hvorfor egentlig? 

      Valpantena er den centrale del af Valpolicella (sådan lidt til venstre for Classico på kortet!), som kan levere rigtig god Valpolicella. Her har groet vin siden grækerne, der gav den navnet "Gudernes Dal", Pantena. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, slet ikke ulig egnens andet store hus, Bertani

      Til samme pris også Pouilly-Fumé" Jean Desvignes" (99, *). Kender ikke huset, som også leverer Bourgogne såvel som denne Loire. Sikkert ok, men slet ikke sikker. 

Chianti Riserva "Poggio Sale"... 2 fl: 89,-

***** (5/5), 2016, Irma, gælder indtil onsdag 3. februar
Det vil undre mig meget, hvis denne vin ikke er stort set identisk med Coop's Chianti Riserva, som leveres af samme firma, Piccini, det største firma, som leverer 10-12% af hele Chianti's produktion (og den er stor). En kommerciel, middelfyldig vin med nydelig duft -og i det mindste blødere end Barolo herunder, men lidt vag for Chianti -men hvor meget kan du forlange til 44,50? 
     Irma tilbyder også Carlo V Veneto, en ret tung 14,5% cabernet/merlot (2 fl. 89, ?), ej smagt, men mangler tillid. Normalt kan det kølige Veneto ikke levere 14,5% vin, slet ikke på cabernet. 

Il Tauro, Salice Salentino... 2 fl: 79,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 3. februar
Til samme pris en anden vin fra Puglia. Brindisi "Terre della Brunda". Begge nydelige vine med krydret duft og blødhed- Begge er baseret på negroamaro, den lille bitre", der giver en lidt mere elegant vin end primitivo. Vinene ligner hinanden, men måske er "Tyren" -Tauro- lidt fyldigere?  
      Begge vine leveres af Botter, som ikke ligger i Puglia, men ikke langt fra Venedig i Norditalien. De har dog også afdeling i Puglia og skal roses for at levere vine med navn på området, der leverer dem. P.S: Iøvrigt har Botter leveret vin til Irma siden 1970erne og er en af deres ældste leverandører! 

Sassarello, Campo ai Lecci Toscana... kr/fl v.6: 66,67 

6 fl: 399, Bedste VIN,  2012, = 69,50 kr/fl, ***** (5/5)Irmakun fredag-lørdag 29-30. januar, normalt 129,95. Gammel vin er sjælden -og her har du en vin i sit 9. år, selvom den ikke har været på flaske helt så lang tid. Campo ai Lecci er en vingård i Montalcino, men denne vin er en såkaldt supertoscaner, 

      Dvs. lige dele sangiovese (alias brunello) og cabernet sauvignon, lagret et år i små egefade. Ikke smagt i ny årgang, men jeg vover alligevel 5*Men lavet i en tilgængelig stil -og nok moden nu efter 8-9 år. 

Barbera d'Asti "Sarotto"... kr/fl v 2: 59,50

6 fl: 119, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 3. februar

Ikke en vin, du kan finde på Sarotto's web, dvs. vinen købes udefra. Ej smagt, men nok flere roser den -har da fået guldmedalje i Berlin (men det er ikke svært). Frugtig og kraftig, men lidt for rund til at være barbera classic, dvs. med meget frugtsyre. 

Barbaresco "Currà", Riserva... 99,-

Sarotto, bedste VIN + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 3. februar
En meget lav pris for nebbiolo og især Barbaresco -og denne er tilmed fra navngiven mark. Jeg ved Barolo-fans kan lide den. Jeg giver den et par år og håber, den bliver blødere. I denne prisklasse har vi hidtil mest set Barolo og Co af tvivlsom provenans fra firmaer, som ikke selv lægger navn til vinen. Så derfor sniger denne vin sig op på 5*! 
      En ret moderne nebbiolo vin, men stadig umiskendelig nebbiolo, dvs. lyse bær og syre  næsen, middel fylde, pænt lang, men slutter med en del tør tannin. Især til mad, gerne en ikke for krydret gryderet. Set i 2014 og 15 (smagt i 2014).
     Foto: Sarotto far og søn. Bestemt ikke fra en vingård i klasse med Gaja. Men det 300 årige familiehus ejer 30 hektar, heraf 7 hektar på Currà bjerget i Barbaresco, vendt syd/sydvest. Den hvide Gavi er en anden specialitet. Men det meste af det årlige salg er mere konsum'agtige vine indkøbt udefra. 

Barolo "Podere Collinetta"... 139,-

2015, ***** (5/5), Irma, , indtil onsdag 3. februar.
En god Barolo af de bedre fra Sarotto med afrundet fylde og pænt lang smag. Server ved 18 grader og hæld vinen i glas 10-20 minutter før -så er vinen blødere. Gode Rydberg gav vinen 5* i Ekstrabladet med ordene: "Mørke krydrede noter i duften. Pæn intensitet med kirsebær, roser, tobak og vanilje i smagen. Tanninerne velintegreret. Pæn lang afslutning." Vinen ville nok være "bedste vin" fra en anden kæde, men har må den nøjes med 5*! 

Gavi dei Gavi, Sarotto... kr/fl v 6: 58,17

6 fl: 349***** (5/5)Irma, gælder indtil onsdag 3.februar 
Sarotto er specialist i Barolo & Co. Gavi var oprindelig den eneste hvidvin fra regionen omkring Barolo og derfor ret dyr (i dag kan du også få de finere arneis og favorita). Gavi dei Gavi -fra Gavi fra Gavi er en tak bedre fra selve Gavi kommune. En ret neutral vin uden stor aroma, men med herlig friskhed, sprød og pænt lang smag. 

Mazzei "Ser Lapo", Chianti Classico ... 119,-


2017 RiservaBedste VIN ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 3.februar. Du kunne købe den 20 kr billigere i december, men stadig et rigtigt godt køb -selvom den er mere end dobbelt så dyr som den almindelige Riserva fra Chianti! 
      Markis Mazzei har i over 100 år leveret stor vin i Toscana, bl.a. "Ser Lapo", altid en flot Classico Riserva. Vinen kommer fra det smukke Castello Fonterutoli, ejet i næsten 600 år af familien Mazzei, siden 1435.  
      Denne vin fra Fonterutoli er en klassisk Riserva, hvor 3 år ikke er nogen alder. Giv den 2-3 år endnu og den kan gemmes i 10+ år. '16 fik 94p/Spectator, mens den unge '17 foreløbig har fået 92p/Parker, 93p/Vinous mv. Ser Lapo var en lokal notar, som optræder i rigtig mange skrifter fra renæssancen -og iøvrigt også navnet på faderen til de to brødre, som leder vingården i dag. Vingården har 3 røde stjerner i Gambero Rosso efter mindst 30 3 glas-vine. Denne har dog "kun" fået 1 glas. 

En chilensk "naturvin", der skiller sig ud

Salvaje, syrah-roussanne, Chile, naturvin...  v. 2 fl: 84,50


2 fl: 189, Bedste VIN+ Bedste KØB, ***** (5/5)Irma, indtil onsdag 3. februar
En vin som denne gør en gammel vinmand bekymret for privat vinhandel: Den er ikke kun økologisk, ikke kun naturvin (dvs. uden tilsat svovl), men også lavet på en blanding af sort syrah og hvid roussanne, en variant af det klassiske Côte Rôtie blend, som blev kreeret af d'Arenberg i Australien -og anderledes, for jeg synes roussanne som drue er bedre end viognier, den normale i Rôtie-blend'et! Næsten al rødvin i dag laves 100% af sorte druer, men her er tilsat 7-10% hvide af den sjældne, men fine hvide roussanne, der skal give vinen mere frugt og elegance. 
      Og oveni kommer den fra Casablanca, et af de køligere områder i Chile. Den laves af Emiliana, den økologiske gren af giganten Concha y Toro med  en bagatel af 1100 hektar vin. 
      Ej smagt, men netop 2018 får 92p af Parker og 95p af Decanter, to normalt pålidelige kritikere. Burde være en elegant kraftig, egefri sag med god frugt i duft og smag, peber, blåbær, samt en vis elegance. Men vinen er snart 3 år, så den skal nydes nu.