Søg i 1300 opslag:

27/01/2021

Store klassikere til kælderen

I dagens klumme går vi all in på topvine! Jeg vil anbefale en af de legendariske Léoville-vine foruden klassisk Bourgogne og meget andet. Plus Mallorca vin, nu vi ikke kan komme til øen! 

I corona-året har rejserne været få, så måske har du tid og råd til at købe dyre vine. Samtidig er markedet presset. Andre lande er ikke sluppet gennem året så let som os danskere, så vi kan vente mange flere gode tilbud end dem herunder.


Bourgogne smagekasse, 6 fl... 699,-

Arthur Barolet, bedste KØB + ***** (5/5), Nemlig.com

Indeholder: 2 fl. hvid, Bourgogne 2017 og Pouilly-Fuissé 2015, 4 fl. rød: Bourgogne (år?), Beaune 1.Cru "Epenottes", Cote de Nuits Villages 2016, Savigny les Beaune "Village" (år?). 

Dette er IKKE Bourgogne i topklasse, men stadig god vin -til en særdeles rimelig pris (for Bourgogne). 

      Har ikke smagt alle vine og slet ikke i de nævnte årgange, men deres Savigny -fra 4,5 hektar skråning i eneeje (Monopole) ved siden af 1.Cru Clous- er god, som også Epenottes, en 1.Cru skråning i middelklassen op mod den lavere del af Pommard (hvor den får navnet Epenots). Og vil også stole på den forbavsende sjældne Nuits Villages. Bourgognerne -pompøst tituleret "Prestige" er nydelige og simple, Fuissé kan tænkes at være rigtig god og moden nu. 

      I dag er Arthur Barolet ikke andet end et mærke fra huset Henri de Villamont, men da docteur Arthur Barolet døde i 1969, opdagede man en meget stor kælder af gammel Bourgogne af højeste kvalitet. Denne praktiserende læge i Beaune havde gennem en menneskealder købt vin fra gode vinhuse, som blev tappet for ham og lå i hans kælder. 

      Vinene (og navnet) blev købt af det ret nye (1964) vinhus Henri de Villamont, som solgte vinene de følgende år. Du kan af og til stadig møde vin fra "Collection docteur Arthur Barolet" på auktioner. 
      Villamont selv ejes af den schweiziske gigant Schenk. De store kældre er et besøg værd, opført 1880 af Léonce Bocquet, der før ejede Clos Vougeot. Indtil 2000-tallet solgte huset meget store mængder vin -20 millioner fl/år, men i dag er det meste skåret væk -blot 400.000 fl/år, hvoraf det meste købes udefra, da huset kun har et lille domæne, 10 hektar. Vine fra Barolet er identiske med Villamont (som også har andre mærker, så hver importør kan få deres eget mærke). 

Pommard 1.Cru "Vieilles Vignes", kr/fl v.6:... 333,33

6 fl: 20002016 Dominique Laurent, bedste VIN + **** (4/5), Nemlig.com. Det er nogle år siden jeg smagte hans vine sidst, men dengang var jeg imponeret. Dominique Laurent var oprindelig kage-guru, som blev smittet med vinbacillen og begyndte at sælge små mængder Bourgogne. På de første etiketter stod der Dom. Laurent -og ikke så få troede, at "Dom" var forkortelse for "Domaine", selvom huset faktisk ikke ejede et domæne! 

      Denne vin skal komme fra flere parceller med gamle vinstokke. Forvent en vin med betragtelige mængder eg. Skal nok have 3-5 år endnu. Høj pris, men stadig godt køb. Og flot etiket! 

Bordeaux 2018 -en stor årgang! 

Årgang 2018 er nok den bedste årgang siden 2009 og '10. Året startede ellers ikke lovende (som så mange andre år) med dårligt vejr og meldug flere steder. Men sommeren var varm og tør -og dette vejr holdt helt til oktober, så perfekt modne druer blev høstet. 

I én sætning har 2018 mere af det hele end de ellers nydelige 2017, har mere fylde end 2015 og er blidere end 2016. I stil er vinene i stil med 2009 og '10 (og for mig af og til endog bedre). Alt tyder på meget fin holdbarhed, og årgangen kan meget vel blive klassisk i stil med 1982 og 1990. 

      De små vine som Føtex' Vieux-Gadet (ofte blot 60 kr) er en forsmag på de store, som kommer nu. Priserne er faktisk rimelige, men et corona-presset marked vil betyde mange flere gode tilbud.  

      Alle priser er ved køb hele kasser à 6 -og det kan måske være for meget. Men trøst dig -mange andre følger efter i løbet af de kommende måneder... Men her er de bedste køb -for mig. Fulgt af et par ældre vine.... 

2018 Lagrange, St Julien 3.Cru, kr/fl v.6: 389,95

6 fl: 2339,70, bedste VIN + *****, Nemlig. Et fint køb i 2018 fra slot. En snert blødere end Poyferré og kun marginalt mindre forfinet, men nok stadig holdbar 10-15+ år. 93-95+p/Parker. 

2018 Cantenac-Brown, Margaux 3.Cru, kr/fl v.6: 399,95

6 fl: 2399,70, bedste VIN + ****, Nemlig. Normalt ingen rival til Lagrange, men mange har sat den højt (95p hos den respekterede Jeff Leve), mens Parker har givet den 91-93p. 

2018 Léoville-Poyferré, St Julien 2.Cru, kr/fl v.6: 749,95

6 fl: 4499,70, bedste VIN + *****, Nemlig. For mig en af årgangens store vine og som sådan et godt køb. 96-99p/Jeb Dunnuck, 97-99p/Jeff Leve, 97-98p/JamesSuckling, 94-97pVinous, 95-98p/Spectator, 94-96p/Parker

Ch. Gourran, Cadillac, v.6:... 49,95

6 fl: 299,70, Bedste KØB, 2017, **** (4/5),  Nemlig,com 
Ægteparret Tine Malle & Peter Find Andersen (foto) var begge i SAS i de gyldne år længe for corona (hhv. i kabinen og cockpittet), men byttede dette liv med en endnu mere højtflyvende drøm som slotsejer i BordeauxGourran er et smukt lille slot med 8 hektar, som ligger i bakkerne over den charmerende lille by Cadillac, der ikke er benovet over, at en af Verdens mest ikoniske bilmærker har valgt deres navn til deres bil! 
      Årgang 2017 er ikke smagt, men ældre årgange får mig til at spå om en afrundet, ret kraftig vin, fed og rund, men med Bordeaux' faste tannin bagved, der gør vinen god til mad. Den eer ung, så den har endnu den unge vins frugt, så nyd den inden for et år eller gem i 3-4 år. 

Morillon, St Emilion Grand Cru, kr/fl v.6:... 89,95

6 fl: 539,70, 2015, bedste KØB + ***** (5/5), Nemlig.com

Slottet er rigtig godt og ligger på den fine limstensskråning øst for selve byen Saint Emilion. Klassisk 80% merlot med lidt eg, som bør være rigtig god i den fine årgang 2015 efter 3-4 år på flaske. Men formentlig bliver den bedre endnu.   


An/2, 2018 Mallorca... kr/fl v.6: 149,95

6 fl: 899,70, 2018, Bedste VIN + ***** (5/5), Nemlig.com
Mange kender denne vin fra Mallorca, ikke mindst restauranterne. Har ikke smagt 2018, men Parker giver den 91p/100 -flot! Vinen er først og fremmest lækker, afrundet, fyldig, med rig frugt, men 2018 skal være friskere, dvs. med lidt syre under. Temmelig perfekt som julevin! Vinen er præget af lokale druer som Callet (65%) + mantonegro og Rhone-druen syrah. Vinen koster omtrent det samme på Mallorca (€20)), men mon ikke vingården har givet en god pris, da salget på turistøen måske har skuffet lidt i år! Men jeg kommer gerne ned næste år og drikker lidt "sort ånd"!. 

Àn står for navnet på vingården Ànima Negra ("Sort Ånd"), som ligger i den østlige del af øen, hvor de ejer 34 hektar. Desuden modtages druer fra 73 hektar, så huset er nok Mallorcas største i dag. An/2 udgør 3/4 af produktionen, typisk 250.000 fl/år. Foto: Museet Son Marroux på Mallorca.