Ofte hører jeg, at fransk vin er for dyr, men det passer ikke. Slet ikke i denne uge, hvor du får en rigtig god Rhone til 45 kr -endda Lirac, en af Cru'erne. Naboen Chateauneuf er ofte for dyr -ofte langt over 100 for en nogenlunde god udgave- så hvorfor ikke købe Lirac, der kan være lige så god i de mere daglige udgaver.
Superbrugsen og Kvickly er lidt skarpere end rivalen Salling. De har også den flotte St Émilion, l'Hirondelle de Faugéres til 109, en god Alsace Grand Cru foruden andre gode tilbud.
Bedste VIN: l'Hirondelle de Faugeres 2014 Grand Cru, Marcadis 2018 Lalande de Pomerol
Lirac "les Grands Cyprès"... 45,-*
Med Coop-app kan du også få Louis Reynaud pinot noir (45, 5*) -som jeg heller ikke har smagt, men har fået anbefalet af ven, som sværger til pinot. Ikke top, men ganske god -og så er prisen utroligt lav! Men foretrækker stadig Lirac'en!
La Chasse, Bouches du Rhone... 39,-
***** (5/5), Superbrugsen + Kvickly, indtil torsdag 21.1. Navnet "-Bredderne af Rhone" (floden) er lidt misvisende, da vinen i reglen laves ganske langt fra denne flod. Bouches er et amt, som omfatter bl.a. det smukke Lubéron, så vinen kommer nok herfra! Men slet ikke ringe -en let til middel fylde, god frugt, nydelig og behagelig -nydes kælderkold. Men Lirac til 45 (med coop-app) er bedre køb. Til samme pris også Villa Harmonia, en ret let økologisk italiener (3-4*).
Carmel de Haux, Bordeaux... kr/fl v.3: 46,33
3 fl: 139, 2017, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, gælder indtil torsdag 21.1.
Til 46 kr flasken et godt køb, hvis du kan lide klassisk Bordeaux, dvs. vin med lidt bid (selvom det ikke er overdrevet). Carmel de Mingot var i 1600 tallet et kloster i Cotes de Bordeaux, men eer i dag en del af det danske-ejede Haux.
Middelfyldig, ganske indbydende vin, som dog har et let grønt præg, som måske forsvinder i løbet af et år eller to på flaske. Med mad er vinen dog ganske udmærket.
Haux blev købt i 1985 -35 år siden- af Knud Jørgensen, en vinhandel i Hellerup, som i dag kun eksisterer som et mærke under Kjær & Sommerfeldt. Slottet ejes af 3200 danskere. Foto: Peter Jørgensen var daglig leder indtil sin død i 2019.
l'Hirondelle de Faugeres 2014, Grand Cru... 109,-
St. Émilion, BEDSTE KØB, bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 21.1.100% merlot med lagring et år i små egefade -overdådig duft af sorte og røde bær, fløjlsagtig, magtfuld, afrundet og lang -lækker nu og de kommende 3-5 år.
Slottet er Cru Classé i St. Émilion og ejes af Silvio Denz, en schweizisk parfumedesigner. Så du burde være sikker på, at vinen dufter godt -også denne 2.vin fra slottet! Læs mere her! Slottet ligger 5 km øst for byen St. Émilion på samme limsten som Ausone, Pavie og andre af de bedste slotte. Førstevinen får 92p af Parker i 2004 og denne 2. vin er ikke langt bagefter. Hr Denz har brugt en god del af sin anselige formue på slottet, som bl.a. har fået en ny kælder -"vinens katedral" kalder han det (foto). Til same pris også La Fleur-Peilhan St Emilion Grand Cru (109, 5*).
Slottet er Cru Classé i St. Émilion og ejes af Silvio Denz, en schweizisk parfumedesigner. Så du burde være sikker på, at vinen dufter godt -også denne 2.vin fra slottet! Læs mere her!
Ch. Marcadis 2018, Lalande de Pomerol... 109,-
Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 21.1.2016 var flot, med god fylde og pæn længde. 2018 er en bedre årgang, og vinen har også masser af frugt, solid fylde med god frugt hele vejen -med rigelig mineralitet og syre nedenunder. Den er faktisk ikke tosset lige nu, men ellers bør den nok gemmes 3-5 år. Bestemt lige så god som mindre Pomerol
Riesling Altenberg, Alsace Grand Cru... 89,-
Bedste køb, 2018, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 21.1.
Jeg har ofte smagt vine fra Arthur Metz og andre mærker fra giganten Grands Chais de France (GCF). Men aldrig smagt en god Alsace (men har også prøvet at undgå dem, selvom det er svært, for alle kæder har disse vine), men denne er god og har fået 5* af gode kompetente Thomas Rydberg i Ekstrabladet med ordene:

"Pærer i duften. Pæn intensitet og koncentration i denne Alsace vin. Modne æbler, citrus og krydderier i smagen. Flot syre og dybde." Der er 3 skråninger (mindst!), som kalder sig "Det gamle Bjerg", dette er 29 hektar blid skråning ca. 20 km stik vest for Strasbourg, som dog ikke hører til de bedste grands crus.
Piccini, Chianti Riserva... kr/fl v.3: 46,33
Piccini er måske det største firma i Chianti og leverer 10% af hele Chianti's produktion, hvoraf en forsvindende lille del kommer fra egne marker -langt det meste købes ind som færdig vin i kooperativer osv.
Piccini's Riserva kostede 60 kr i Meny -på tilbud!- før jul, så Coop's udgave får 5*, selvom det bestemt ikke er stor Chianti. En kommerciel Chianti med lidt fylde, lidt spids duft og tør eftersmag -dog bedre efter en tid i glasset, hvor den faktisk bliver helt nydelig!
William Hardy, shiraz eller chardonnay... 50,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 21.1.
To rigtig gode vine, som også kræsne ganer kan drikke -og for mig sjovere end lignende tysktappede vine fra Meny, Lidl og Aldi -som ofte er lidt dyrere!
Den røde shiraz er fra Langhorne Creek syd for vinhovedstaden Adelaide -et rigtigt godt område- og det præget vinen, som er en stor vin, men ingen fedladen flødebolle! God frugt, bær og krydderi, men holdt i skak af lidt syre. 17p/20 i '17 af Oldenburg og 5* i Vinavisen i 2018.
Den hvide chardonnay kommer også fra et godt -dvs. køligt- område, Limestone Coast syd for McLaren Vale og Adelaide. Vi er nær havet, som tager toppen af varmen! Ganske rig, ren aroma med lidt melon og citrus, middel fylde, pæne syrer, middellang smag. Jeg ved ikke, om der er eg i vinen, men det smages til alt held ikke. 5* i Vinbladet og Vinavisen.