Søg i 1300 opslag:

08/06/2022

Smuk Prosecco, orange østriger og andre godbidder!

Lige som Cava i Spanien blev Prosecco oprindelig solgt som Champagne, dog "Italiensk Champagne", og den blev så populær, at italienerne blev slæbt i rettet og måtte finde et andet navn til deres bobler! Og i dag er Prosecco nr 3 inden for brus -efter netop Champagne og Cava! 

Dagens Prosecco laves på privat vingård, og ejeren er moder til Giovanni Mazzei fra den fine vingård i Chianti. Så du bør vente dig noget ekstra. Men du bør aldrig tage Prosecco for alvorligt! 

    Efter nogle dage uden tilbud byder Irma også på den fine St.Martin Cru Classé Provence foruden den herlige hvide "Parcelas" fra Galicien foruden ikke mindre end 2 af de hippe "Orange" vine -orange grøn veltliner samt Cattin's orange Alsace. Og så skal vi huske Champagne til studenter og andre trængende! 

Bedste KØB: Las Hermanas monastréll organic - A Telleira "Parcelas" Ribeiro - Saint-Martin "nr 2" Provence - Cattin Pinot Gris "Orange" - Cattin Hatschbourg grand cru riesling + pinot gris - 

Godt KØB: Villa Marcello Prosecco Extra Dry - Grüner Veltliner "Orange" - Valderivero "Roble" Ribera del Duero - Lost Boys, Côtes du Rhone - Neleman "Flipside" macabeo - Cattin Riesling + Pinot Gris - Joseph Perrier "Cuvée Royale" brut + Magnum

Villa Marcello Prosecco, Extra Dry, kr/fl v 2: 79,50

2 fl: 159, godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 22.juni

Denne smukt udstyrede prosecco kan meget vel være 5* i smag og topkøb! Vinen laves af Giovanni

Mazzei, som har skabt så fine vine på familien gamle ejendom i Chianti. Så jeg håber på mere af denne end anden prosecco (som grundlæggende er en simpel, men charmerende vin). Vinen fik 88p/Falstaff (i 2018). Vent en rimeligt tør spumante med intens aroma af æble og frugt, let, men meget sprød. 

      Villa Marcello er et af gammelt jagtslot nær Treviso fra sidst i 1600-tallet, som gennem 200 år har tilhørt familien Marcello, en vigtig familie i Venedig. 

      Alessandra Marcello er moder til Giovanni Mazzei, der nu laver vinen fra 26,5 hektar vin. Druerne er glera (85%) og pinot blanc. Vinen har 2.gæring på tank og lagrer sur lie 60 dage før tapning under tryk. 

Las Hermanas, monastréll organic, kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199, bedste KØB + **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 15.juni

Set i 2020. Luzón er en god, stor bodega i Jumilla, men henter økologiske druer fra de lavere liggende vinmarker omkring Murcia til denne vin. 

       Samme økologi, samme drue monastréll (alias mourvèdre), samme moderne kælder, hvor vinen gærer i store tanke og tappes ung, mens vinen har sin frugt og styrke. En rustik landvin, men med kvalitet! Kan klare alt fra en grillbøf til cassoulet. Server kælderkold. 

Grüner Veltliner "Orange", kr/fl v 2: 64,50

2 fl: 129, Winzer Krems, Østrig

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 22.juni

For få år siden var orange vin (hvid vin, hvor skallerne gærer med og giver en svag rosa farve) en kuriositet. Nu ses de overalt -og denne er heller ikke den første i Irma! Denne har potentialet til at blive en rigtig sommerbasker! 
      Vinen laves af det store Winzer Krems kooperativ på veltliner fra områder uden for Krems. De hvide druer udblødes med skallerne og gærer 18 dage for at få den rosa (orange) farve. 
      Ej smagt, men oplyses som tør, duft af æbler og urter, blød og rund. Hmmm! Tror faktisk, den er mere mineralsk og urtet og med fine syrer.  

A Telleira "Parcelas", Ribeiro... v. 2 fl. 74,50

fl 149, Galicien, bedste KØB + ***** (5/5),  Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 15.juni

Har desværre ikke smagt denne lækre galliske hvidvin, som år efter år får 91p af ansete Guía Peñin. Meget rig aroma, citrus, urter, fyldig, næsten fed, men frisk, med fine syrer og god længde.
      Telleira ligger ved Miño floden nær Ourense stik øst for havnebyen Vigo i Galicien, det kølige, våde nordvestlige Spanien, som i dag leverer hvidvin, som kan matche meget fra Nordeuropa. Vinen er cuvée på de lokale treixadura og godello fra 3 parceller. 

Prosecco "Carlo V", hvid eller pink spumante.... kr/fl. v.2: 59,50 

2 fl: 119**** (4/5) Irmaindtil onsdag 22.juni
Denne har fået et gevaldigt hop (33%) i pris -for minde end et år siden kunne den fås for 44,50. Både hvid og pink er ganske gode: Hvid eer  ukompliceret ligefrem spumante med friskhed og duft af æbler -men uden dybde og beregnet til at drikkes ung, mens den har sin æbleagtige aroma og sprøde syre. Men let at drikke alene eller med aperol, Campari's billigere og knap så bitre lillesøster. Denne fra 2.grads kooperativ i Montecchio er god og tør. 
      Den lyserøde pink prosecco får et tilskud af rød pinot noir. Og det klæder den egentlig godt. God frugt, fint lille brus, tør og ren. 

Saint-Martin "nr 2", Provence, kr/fl v 2: 74,50

2020/21, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 22.juni. Tæt på storebror herunder og dermed et rigtig godt køb. Måske en smule blødere og ikke helt så forfinet i aroma. Men stadig en perfekt ledsager til en paëlla eller salade nicoise for ikke at nævne et ostebord! 

Saint-Martin, Provence Cru Classé... 99,-

2020/21, Bedste VIN + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 22.juni

Andre presser sig på, men maleriske Provence leverer stadig det meste rosé i Frankrig.
Saint-Martin er Cru Classé (en liste over gode vingårde i 1955) og skiller sig ud ved at have tilhørt samme familie siden 1740 -og hvor slottet går i arv fra mor til datter! Så det er lige før, denne vin er (en noget tynd formulering!) dobbelt pink, hm!  
      Ægte "saumon", meget lys laksefarvet- og det elsker jeg! Fyldig, frisk og frugtig, med lidt jordbær i duften. Vin på én gang med lethed og smag foruden en overdådig rig frugt.
      Foto: Datter Emilie Perenanda. Slottet virker også som et lille hotel. Slottet ligger lidt nord for motorvej A8 mellem Fréjus og Brignoles. 

 Mas Neuf Rosé "Sage & Sauvage"... kr/fl v 6: 74,50

2 fl. 149, øko, Pays d'Oc., **** (4/5), Irmagælder indtil onsdag 22.juni
"Sage" betyder klog på fransk og salvie på engelsk -og vinen har en "sauvage" karakter, som gør den egnet til krydrede retter! Ej smagt, men kan se, at SmagpåVin gav 5* til 2018 med ordene: "Aroma af røde bær, melon og en smule floralt. Frisk og let frugtig i smagen – igen de røde bær, melon, men også med citron og en smule ananas. Tør med fin frisk syre og en dejlig, ren og behagelig". 
      Mas Neuf er en vingård ejet af Jeanjean, som ligger i Costières de Nîmes på bakke over Camargue'n, men vinen sælges kun som landvin, måske pga de "fremmede" druer, der bruges: sorte druer som grenache + carignan og hvide druer som colombard og muscat, som er presset sammen. 

Valderivero "Roble", Ribera del Duero... v. 2 fl. 69,50

fl 139, godt KØB + **** (4/5),  Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 15.juni

En Duero i den billigere ende, som laves af Faustino Rivero familien fra Rioja. Deres vine er normalt i den jævne ende, men jeg har egentlig tillid til denne vin, da den kommer fra familiens egen vingård i Nava del Roa i hjertet af området. "Roble" = eg, og vinen har lagret ca. 5 måneder i små egefade. Jeg er lovet en fyldig, meget frugtig vin, kraftig og afrundet. Lad os se! 
      Irma tilbyder også Valderivero "Joven" (ung), 2 fl. 119 (godt KØB + 4*). 

fl 139, godt KØB + **** (4/5),  Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 15.juni

Grenache og syrah + andre druer, "les Cépages Perdus". "de Glemte Druetyper", de sjældne druer. Ej smagt, men Vinavisen skrev: "dejligt krydrede noter, der er så typisk for Rhône. Der er anis i duften og sort peber samt strejf af timian i smagen, der holder længe i munden. En helt igennem dejlig vin, der vil egne sig perfekt til gode (kød)grillretter" (om 2018, i maj 2021). 

Neleman "Flipside" macabeo, kr/fl v 2: 59,50

2 fl: 119,  València, økologiskgodt KØB + **** (4/5), Irma (spotvare)
Ikke smagt endnu, men vil tro, vinen er frisk og rimeligt sprød med diskret aroma. Irma nævner også saltet præg -prøv evt til østers og/eller rogn. 
      Hollænderen Derrick Neleman købte for nogle år siden et nedlagt kooperativ i Casas del Rey, en lille by i Utiel-Requena, som i dag er bolig for blot 30 borgere. Han har også en anden kælder i den sydlige del af València området og leverer en lang række vine  lavet på moderne vis. I València bruges macabeo til at give syre til cava (som også laves her), mens den bruges til neutral hvidvin i Frankrig. 

Falasco Amarone... 139,-

2017 Valpolicella,  **** (4/5), Irma, indtil onsdag 15.juni
Falasco formodes at være bedre end den almindelige amarone fra det store Valpantena kooperativ. Og et godt  glas til prisen, selvom den er ret let for amarone (helt ok med mig!) trods høj alkohol (15%). Herlig aroma med svesker og blommer -næsten julet!- fyldig, pænt lang, med en eftersmag til den tørre side, som passer godt til vinen. Den kan gemmes, men hvorfor egentlig? 
      Valpantena er den centrale del af Valpolicella (sådan lidt til højre for Classico på kortet!) og kan levere rigtig god Valpolicella. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, ikke ulig, men nok ikke helt på højde med egnens andet store hus, Bertani

      Irma tilbyde til samme pris Chablis Marguerite Carillon (139, 3*), ok vin, men høj pris. 

Cattin Pinot Gris "Orange"... v. 2 fl. 64,50

fl 129, Alsace, bedste KØB + ***** (5/5),  Irma eller Coop.dk, indtil onsdag 22.juni

Orange vin er et hip og posh, men egentlig blot et fancy navn for en lys rosé, hvor druerne har fået farven fra kontakt med drueskind. Her er druen 100% pinot gris -hvor skallen er grå (snarere rød). Mosten får 48 timer i kontakt med skallerne -heraf farven- før kold gæring og lagring sur lie indtil tapning. Lys orange farve; indbydende aroma med lidt krydderi (måske orange? Hmm), ganske fyldig, til den tørre side, med fine syrer og god lang smag. God vin til et frokostbord, ratatouille eller moules frites. 

Til samme pris Cattin Pinot Gris "Clos Mathelon" Monopole (2 fl. 129, 5*), egentlig flot, men for mig lidt for sød. En ung 2019 kan meget vel have mere friskhed, håber jeg. 

Cattin Alsace, frit valg... kr/fl. v.2: 74,50 

2 fl. 149, riesling, pinot gris eller gewurztraminerøkologisk

Godt KØB + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 22.juni

En ganske lækker riesling med sprød frugt, let til middel fylde, stor elegance og god eftersmag. Pinot gris'en har mere fylde og mere friskhed end mange, elegant med en lille restsødme (14 g/l). Gewurz er for mig lidt klodset, lidt restsødme, men god til f.eks. thai mad. De første to er gode køb. 
      Familien Cattin kom fra Schweiz i 1600-tallet (som mange i Alsace) og bosatte sig i Voegtlinshoffen over Éguisheim syd for Colmar. (Mindst) to dele af familien laver vin, Théo og Joseph. Théo ejer 20 hektar og får druer fra yderligere 40, som bliver til ganske god vin, en god del i dag økologisk. Vingården ledes af den unge Jacques Cattin og hustruen Anaïs Sirop (foto). 

Cattin Hatschbourg grand cru, frit valg... 99,-

Riesling 2019, pinot gris 2018 eller gewurztraminer, Alsace, Frankrig
Bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 22.juni 

De bedste skråninger i Alsace har titlen Grand Cru. En af de rigtig gode, men mindre kendte er Hatchbourg nær Éguisheim på blid skråning vendt sydøst. Ret tung jord giver vin med en del syre. Her er familien Cattin en af de vigtige ejere. 

      Riesling er lækker, tør, rig aroma, ret let, fin syre, god længde. Set i 2019. 2018 fik  92p/WineEnthusiast, 2016 89p/Spectator. 
      Har kun smagt pinot gris i ældre årgang, som var flot, fyldig, rig og lang, med en del restsødme, kun svagt balanceret af lidt syre. Set i 2017 med 90p/WineEnthusiast. Traminer'en har samme sødme, men også fin rosenaroma, der gør den egnet til frugtdesserter.  

Théo Cattin "Grains Nobles" gewurztraminer... 149,-

50cl, 2017, Bedste VIN + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 22.juni

Historisk har du ofte måtte betale 300-400+ kr for "SGN" fra Alsace -og langt mere fra topdomæner- så denne er næsten for billig! Ædelsød, fyldig vin med rig rosenaroma og meget lang smag fuld af kandiseret frugt. Husker også en god Tardive -men foretrækker "Noblen".   

      Irma tilbyder bl.a. Upapa rød og Challis rosé og hvid (6 fl. 299, 3-4*). Vinene er bordvin uden årgang. Den røde på cabernet og barbera får ok fingeren af ven. Vil ikke bruge penge på den, så den er ikke smagt de seneste 5 år. Bliver lidt afskrækket af en hvid med navn som Challis. Chablis er langt væk både i afstand og smag! 

      Irma tilbyder også Raccolto, et cabernet-nero d'avola blend fra Sicilia (2 fl: 89, 4*, indtil lørdag 11.juni), som er hentet på Sicilien og tappet i Sverige af alle steder. Pæn etiket i skandinavisk design, men har ikke ønsket at bruge penge på denne, som formentlig smager ok, men ikke af meget. 

Joseph Perrier "Cuvée Royale" brut...  209,30

Champagne Brut/tør, godt KØB + **** (5/5), Irma, , indtil onsdag 22.juni
En god Brut med indbydende aroma, let, ren og sprød, -afrundet af 8 g/l restsødme. 89p/Ekstrabladet, hvor Rydberg skriver"Grønne æbler i duft. Let, frisk champagne. Vellavet med en pæn mousse. Frugtig afslutning."  

Joseph Perrier "Cuvée Royale" Magnum ...  419,30

Champagne Brut/tør, Godt KØB + **** (5/5), Irma, , indtil onsdag 22.juni
Ofte skal du betale 50 kr ekstra for den store flaske, som præsenterer sig flot på bordet! 

 
Joseph Perrier er ikke i familie med den  perlende Perrier vand, og slægtskabet er usikkert med navnefællerne Laurent-Perrier og Perrier-Jouet. Joseph er ofte lige så god i en indbydende, let stil ikke ulig Pol Roger eller netop Perrier-Jouet.
Foto: Huset ligger i Chalons ved floden Marne og er grundlagt 1825. I årrække var det ejet af storebror Laurent-Perrier. I dag ejes huset af Alain Thiénot, også ejer af Canard-Duchêne (som importeres af søsteren Coop) og et par firmaer i Bordeaux. Joseph Perrier sælges ofte som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria!