Rigtig mange af de bedste vine i Verden er ægte fuldblod, som ofte bider lidt og kræver tid til at få slebet kanter af og åbnet for duften. Sådan en vin er Sagrantino, som i Brugsen til alt held har fået lidt alder!
Rema1000 tilbyder noget så sjældent som Bourgogne til en rimelig pris. Gr meget lille høst er vinene herfra steget voldsomt i pris, så den røde Cote Chalonnaise fra kooperativet i Buxy er et topkøb til 70 kr. Den hvide er også værd at købe -en chardonnay fra Montagny egnen.
Lidl tilbyder -fra næste weekend- med deres Amarone Classico til blot 95. Den kommer fra kooeprativet i Negrar., som i reglen leverer god vin.
Sagrantino Montefalco "Campana"... 69,-
Den ”hellige” vin på den (sakramentale) drue Sagrantino deler vandene. Du vil måske give vinen 10*, mens din nabo anden har tomlen nedad med 0*. Vinen har en læderagtig aroma og en tør ubarmhjertig tannisk Barolo'agtig smag, men med lidt mere varme.
Brugsen har vist svært ved at sælge vinen, for den er i dag 9 år gammel, mens du på vingården Cecchi må nøjes med en bidende hård 2018! Ganske mørk, intens aroma, meget flot og dyb, varme, bær og tjære. Smagen starter afrundet, kraftig, men slutter med tanniner, som stadig har godt af lidt tid i glasset for at åbne for mere bouquet. Klassisk madvin til f.eks. en tung gryderet, gerne med lidt fedt à la osso buco. Vinen laves på den unikke, lokale, lavt ydende drue, Sagrantino, som stort set kun gror i bakkerne mellem Assisi og Perugia lidt syd for Toscana. Vinen lagres et år eller to i store egefade før aftapning. Jeg var vildt imponeret, da jeg første gang i 1981 smagte Sagrantino, messevinen på ”Den hellige Drue”. Aldrig havde jeg oplevet en vin med så kompleks og rig en aroma. Men siden blev jeg mere skeptisk -det er simpelthen en svær vin! Men prøv den til 69 -den vil ofte koste 200 kr eller mere. Vinen laves i bjergene lige syd for Assisi, berømt som den hellige Frans' fødeby. Byen er ganske lille, men har et stort antal katedraler og kirker, der giver byen helt sit eget præg. Vor nuværende pave har taget sit navn fra byens store søn.
Den ”hellige” vin på den (sakramentale) drue Sagrantino deler vandene. Du vil måske give vinen 10*, mens din nabo anden har tomlen nedad med 0*. Vinen har en læderagtig aroma og en tør ubarmhjertig tannisk Barolo'agtig smag, men med lidt mere varme.
Marea syrah eller chardonnay... 89,-
Leyda, økologisk, bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.juniEn af Chile's store nye "Cool Climate" vine laves af det private Luis Felipe Edwards fra hans 150 hektar domæne i Leyda. Kun de bedste druer bruges til disse vine. Vi er tæt på det kølige Stillehav lidt syd for den charmerende havneby. Valparaiso nær Stillehavet. Et sjovt hotel her er Winebox (foto).
Syrah har en helt anderledes intensitet og dybde i smagen. Både 2918, 19 og 20 fik 93p af lokale Descorchados. 2018 fik 5* af pålidelige Rydberg i Ekstrabladet med ordene: "Næsten sort med kølige krydrede noter i duften. Animalske træk i smagen med sorte blåbær, lakrids og sort peber. Spændende og vellavet vin med en flot intensitet og længde." Vi er tæt på Terrunyo, dvs. bedste vin, men Terrunyo er for mig et mulehår bedre! Den hvide chardonnay 2020 gærer med naturgær (udover økologien!) og gærer også i små egefade. Den vil imponere mange. 91p/Descorchados + 5* af Rydberg. Foretrækker syrah.
En af Chile's store nye "Cool Climate" vine laves af det private Luis Felipe Edwards fra hans 150 hektar domæne i Leyda. Kun de bedste druer bruges til disse vine. Vi er tæt på det kølige Stillehav lidt syd for den charmerende havneby. Valparaiso nær Stillehavet. Et sjovt hotel her er Winebox (foto).
La Mascota, rød, hvid, rosé, Argentina... 50,-
Rød cabernet-sauvignon eller malbec 2018, hvid chardonnay eller rosé 2020
Cabernet har fået 89-90p/100 af pålidelige lokale Descorchados i de sidste 3 årgange. Den ældre 2016 er måske en klasse bedre og blev valgt som bedste cabernet i Frankrig, mens den aktuelle 2018 får 91p/Descorchados. Nye årgange af malbec får også pæne ratings, typisk 88-89p i 2019 og 18 -helt latterligt til vin til så lav pris!
Den hvide vil med aroma og fylde tiltale chard-fans -men foretrækker de to rødvine: lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. Rosé lidt skuffende (burde være 2022).Kreeret af Rodolfo Sadler, som også står bag OPI, som er kommerciel i den bedste forstand. Mascota er en tak bedre. Den laves i knap så store mængder på basis af finca La Mascota (foto).
la Chasse "Plan de Dieu", Rhône Villages... v.2: 54,50
2 fl: 109, Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.juni
Set i 2019/20. Bundsolid grenache-syrah med nydelig kraft og længde, krydret ren frugt og afrundet smag. Hvis du bor på Sjælland og er 50+, kan du måske huske en almindelig Plan-de-Dieu Rhône, tappet i Danmark for Irma. Dengang en god, men ret jævn Rhône, som i dag er blevet til Village med lavere udbytte pr vinstok og bedre vin -men stadig fra Gabriel Meffre!

Spier "Yellow Wood", rød, hvid, rosé, kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299, økologisk, bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.juni
Yellow Wood er en af Spiers bedre vine og topkøb til 50. Fra det finere "Coastal" region. Den røde er Bordeaux-blend på malbec, merlot og cabernet med lidt eg -afrundet, fyldig, men ret blid, mens den hvide er på chenin og viognier -meget frisk og frugtig, tør- mens den lyserøde er tør, lavet på shiraz, men ej smagt. Vinene er tappet i Sydafrika. Forresten... hvad er forskellen på Spiers Bordeaux-blends Yellow Wood og Golden Thread? Spier har så mange etiketter, at jeg ikke fatter, hvordan de hitter rundt i dem. Og nye kommer til hele tiden, som du ikke finder på Spiers egen web! Coop er største kunde hos Spier -men især af vin på tank, ikke flaske! Vinene får lige en filtrering ekstra, lidt sulfitter + en meget flot designet etiket. Næsten alle vine er tappet i Danmark og formentlig købt ind specielt til Danmark. Kun ganske få kommer rent faktisk fra Stellenbosch, hvor de flote kældre (og ferieboloiger ligger), men fra det store Western Cape.
Spier "Signature", rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 41,50
rød Pinotage og Cabernet-Sauvignon, hvid Chenin Blanc og Sauvignon, rosé
6 fl: 249, *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.juni
Langt under "Gule Træ", men god til prisen, selvom du skal se bort fra, at den kunne fås til 30 i vinter.
Du skal ikke vente stor, rig "vild" aroma, men diskret fylde og poleret smag. Jeg har ikke smagt dem ofte, men husker en god hvid chenin blanc med god frugt og en venlig cabernet. Kan se, at Pinotage har fået 5* i Vinavisen, mens rosé har fået 4* i Ekstrabladet.

Emiliana "Amaluna" sparkling brut... 89,-
Godt KØB + **** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.juni
"L" Laroche, chardonnay eller pinot noir, kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299, Godt KØB + **** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.juni
Pfaff Riesling "Jupiter", Alsace... 69,-
Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.juni
En god ren riesling -tappet på vingården. Overdådig aroma, sprød, ganske ren og frisk smag med en lille finesse og lidt syre til at balancere lidt frugtsødme. Laugel Alsace pinot gris (2 fl. 109, 4*), ej smagt, men har ikke haft de bedste erfaringer med dette hus -især ikke vine i denne klasse. Men du kan være heldigere end mig!
En god ren riesling -tappet på vingården. Overdådig aroma, sprød, ganske ren og frisk smag med en lille finesse og lidt syre til at balancere lidt frugtsødme.
Ségur, Haut-Médoc... 69,-
Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.juni
Se efter 2018 (eller 19), ikke den knap så fine 2017. En flot klassisk Médoc, som Coop har solgt i mange år, tilmed til en særdeles rimelig pris (årgang 2020 koster 75 kr på slottet i forsalg). Slottet har solgt alle ældre årgange, for årene med covid-19 har været hårde i Bordeaux.
Prøv den for frugt og fylde, åbner sig nok i glasset. Du kan give den 3-6 år, før den unge frugt kommer tilbage som den vidunderlige bouquet, jeg smagte i 2011 i efteråret.
Slottet var engang ejet af markis Ségur, medlem af Bordeaux' mest berømte vindynasti i 1700-tallets guldalder. Ségur lavede sin vin på Lafite og Latour ´en række andre slotte. Men ejede også dette ydmyge slot mindre end 20 km fra byen Bordeaux (hvor familien naturligvis boede). Siden 1959 har Ségur tilhørt 3 generationer af familien Grazioli. Vinmarkerne ligger ikke langt fra Lagune, 3.Cru.

Chianti Classico "Storia di Famiglia", kr/fl v 2: 54,50
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.juni
En af husets gode, en typisk Chianti, tør med afrundet fylde og positiv ren duft med bær og krydderi, ganske runde tanniner for sangiovese druen -en god madvin (buffet, krydret salat, grillet kylling). Nydes ved 16-18 grader.
Huset ledes i dag af Andrea og Cesare Cecchi. Men de har også ok vine, og nyere år har fået bl.a. guld Mundus Vini og 89p/Decanter (2019), 5* i Smag på Vin (2016), og 91p/Falstaff (2017).
Ripasso Valpolicella "Alfabeta"... 50,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.juni
Ikke stor poesi, men bag den diskrete (på grænsen til det kedelige) skjuler sig faktisk en nydelig corvina i klassisk Valpolicella stil, lidt ripasso med sin frugt, men stadig tør. Et af mange mærker fra kooperativet i Valpantena. Kun smagt i ældre år, men kan se, at netop 2018 har fået 5* af Rydberg i Ekstrabladet.
Federico Paternina, Rioja Gran Reserva... 75,-
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.juni
Lav pris for Gran Reserva med 9 år (2013) bag sig. En arketypisk Rioja, rund, pæn bouquet, afrundet (stadig lidt bid), men tæt på grænsen til det kedelige. Vinen koster godt 100 i Spanien og 150 i England).
Paternina er et af de historiske huse fra Rioja's guldalder (1890) med godt ry for sin Gran Reserva ind i 1980erne, hvor huset røg ind i nogle triste år. Huset er langsomt på vej op, men indtil da får du vin for alle pengene! 85% tempranillo, 15% garnacha, 24 måneder i små egefade med omhældning til nyt fad hver 6. måned -en dyr proces, som tilmed trætter vinen, synes jeg.
Til samme pris Apothic Dark eller Red, California (75, 3-4*), ikke en vin, jeg bruger penge på. Kun smagt én gang (Red).
Santa Rita "120" rød-hvid-rosé... 35,-
Rød cabernet eller carmenère, hvid chardonnay, rosé cabernet, ChileGodt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.juni
Santa Rita har stor del af æren for, at Chile i flere år var nr 1 vinland i Danmark. Men disse vine begejstrer ikke -og jeg har smagt vinene flere gange (ikke de seneste 2 år) og undrer mig over titlen ”Reserva Especial” -særlig reserve- et sært navn til en (ok) dagligvin. Cabernet og chardonnay (5* i Vinavisen) er ganske ok, rosé og carmenère ikke smagt i de seneste mange år. "120" har navn efter de 120 soldater, som Santa Ritas Paula Jaraque skjulte i vinkælderen for spanierne i Chiles uafhængighedskrig.

Hardy's Crest, rød/hvid/rosé... 39,-
Australia, Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30.juni
Hardy VSOP Cognac... 179,95
Fine Champagne, Godt KØB + **** (4/5), Kvickly, Superbrugsen, indtil torsdag 30.juni
En god Cognac med nydeligt udstyr. Positiv duft med lidt alder, svag sødme, middel fylde, pænt lang smag uden for meget sødme heller. Og den er Fine Champagne dvs blend af petite og grande Champagne, de to bedste områder i Cognac.
Hardy blev grundlagt af engelske Anthony Hardy i 1863 og var engang et af de førende, mindre huse i Cognac. Under en krise gik huset fallit og ejes i dag af et kooperativ som en del andre, bl.a. Polignac. Men der er stadig en kvindelig Hardy med i ledelsen, og huset laver stadig god Cognac i en afrundet, elegant stil.

Til samme pris Bulleit Bourbon Whiskey (179, 4*), en ganske god Kentucky Straight Whiskey uden for meget sødme, som gør Muhammed Ali's (og Kentuckly Fried Chicken's) fødeby Louisville ære!
Bourgogne Côte Chalonnaise "Signé"... 69,-
Pinot Noir eller Chardonnay, bedste KØB + ***** (5/5), Rema1000, indtil lørdag 2.juliI dag kan du knap finde Bourgogne til fair pris, så disse to vine er fund til prisen! Og de andre skal du nærmest sælge hus, villa og vovse for at få råd til:Chambertin, Romanée, Montrachet osv. De store vine gror alle på østsiden af en 50 km lang højderyg -Côte d'Or- hvor markerne ligger som et smalt bælte. Denne højderyg fortsætter sydpå til Côte Chalonnaise, hvor du finder bl.a. Mercurey og Montagny (hvor bynavn kun pryder hvid, mens den røde sælges som Côte Chalonnaise). Det lokale kooperativ i Montagny leverer disse vine. 2019 er superb, og den hvide er lækker, rig og indbydende, den røde har god frugt, men er ikke helt i top. Stadig typisk pinot med sin aroma af hindbær, som blev belønnet af 4* i ellers kræsne Jyll.Posten (april21). Rema1000 tilbyder også en Candeline rosé, en tør økologisk landvin fra Alpes de Haute Provence. Ej smagt, men nok en let, elegant rosé i den friskere ende.
Amarone, Valpolicella Classico... 95,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Lidl, fra torsdag 30.juni
Ikke ulig den flotte ripasso, men lidt mere af det hele, styrke (15,5%), bredde og pæn længde -også sødme, som dog er meget behersket. En virkelig publikumspleaser. Begejstrer til en grill bøf med det hele, men trættende i længden. Lidl lægger navn til vinen, som er tappet af "Valli di Verona" på en adresse i Verona, som viser sig at være det respekterede kooperativ i Negrar. Vinen er ikke den bedste herfra, men bedre end mange!