I mange lister står Danmark som det dyreste sted at købe dagligvarer inkl. vin. Der er sikkert flere årsager, men én er klar: danskerne er tilbudsjægere -vi vil have tilbud. Derfor er normalpris i Danmark markant højere end i andre lande.
Du kan købe Grigio's superbe Gran Selezione Chianti med 40% rabat til 135,40 (indtil søndag). Jeg vil meget hellere købe den til 119 -og det tilbud varer helt til Påskelørdag. I dag er 40% rabat på den "normale" pris ikke altid nok!
Bilka har dog flere gode italienske vine på tilbud. Du sparer måske mest på Marsala Superiore (45*, set til 115 på anden stor webbutik), men også Rèmole (53,40*) og Poggio Stella Vino Nobile (69,40*) er spændende.
Også andre tilbud som Rioja's fine Baron de Ley Reserva (50) og noget ældre Faustino I Grand Reserva (99) og en flot, men ung Muga (159). Fra Italien den solide Gemma Barolo (99) + Amarone (Righetti til 99, Piacentini til 119).
Bedste KØB: Baron de Ley Reserva - Grigio "Gran Selezione" Chianti Classico - Gemma Barolo - Faustino I Gran Reserva
Godt KØB: Ventoux Vidal-Fleury - Cava Perelada brut - Rioja Muga Reserva - Amarone Righetti - Amarone Piacentini - Rød Aalborg
+ udvalgte vine, Italiensk 40% rabat indtil søndag 24/3
uge 13/2024
Baron de Ley Reserva... 50,-
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 30/3
År efter år god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men suverænt køb til prisen.
Set i 2019 (90p/Spectator, 90p/WIne&Spirits). 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske.
Også rosé (2021 fik 89p/WineEnthusiast) og hvid, som er lagret sur lie i bedste franske tradition for at bevare duften fra den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo.
Ventoux "Vidal-Fleury"... 50,-
Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil lørdag 30/3
Ventoux er nok bedre kendt for Tour de France end sin vin, som ligner naboen Rhone, men i reglen (men ikke altid) billigere. Denne vil lidt mere og er slet ikke ringe i 2020.
Vinen gror på de blide bakker omkring Carpentras. Ligetil, fyldig, åben krydret duft, ukompliceret, moden nu, blød. En ung Guigal begyndte sin karriere i dette historiske (1781) hus. Han fik succes -og købte i sin alderdom huset Vidal!
Cava Perelada, Blue Festival... 50,-
Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil lørdag 30/3
En simpel Brut har god frugt og ren, tør smag med lille syre -seco kan bruges til kransekage eller andet sødt kl. 12. Fås lidt billigere i Føtex (49). Perelada er et stort, veldrevet familiehus med base på det superflotte slot ud til Middelhavet nær grænsen til Frankrig. Men vinen laves dog syd for Barcelona, og druerne kan helt legalt komme fra det meste af Spanien. Måske ikke helt så god som sidste år, hvor vinen var Reserva (18 måneder før degorgering). Denne behøver blot 9 måneder, men stadig helt ok til prisen.
San Felice il Grigio "Gran Selezione" Riserva... 119,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil lørdag 30/3
Den ville have kostet 135,40 med 40% rabat, så 40% er ikke altid nok! Den særlige "Gran Selezione" fra Felice's Grigio er superflot, magtfuld, fast, rig duft af modne bær og ny eg. Uanset årgang, men bedst er 2015-16 og 18, mens 2017 glimter knap så flot gr tørken. En særlig udvalgt Riserva fra 3 af de bedste parceller på det store gods San Felice, lidt ”bredere” og dybere end den ellers (meget flotte) normale ”Grigio” riserva. Måske er det 2018 med 93p/Spectator.
Rioja Muga Reserva... 159,-
Godt KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil lørdag 30/3
En favorit for enhver, der holder af klassisk Rioja -og det gør bl.a. Parker (2019 får hele 94p/100). Huset har ry som traditionalist, og jeg var ikke helt vild med vinene i 90erne, men en Reserva smagt sidste år var meget flot, og den unge 2019 er formidabel -men ikke til fans af klassisk Rioja -vinen er meget ung, dyb, fast, stor fylde og længde -den kræver 3-5 år på flaske, måske længere.
Muga var et af de huse, der fra starten gik til Laudrup, da de hørte, han ville starte et lille importfirma -og det har de ikke haft grund til at fortryde.
Gemma Barolo... 99,-
Bedste KØB + **** (5/5), Bilka, indtil lørdag 30/3
Gemma er helt ok Barolo. Typisk murstensfarve og interessant duft med læder og frugt, en vis stramhed, men med en moderne Barolo’s bløde tanniner. Den kræver 3-5 år og vil nok leve i 10-15 år.
Søren Frank giver i ”Barolo” Gemma 3*, det samme som Oddero og andre velkendte huse -og mere end f.eks. Batasiolo. Jeg er ikke enig med Søren Frank om alt, men trækker lidt på ham, da jeg ikke er Barolo-tifosi (og ikke har smagt vinen de sidste 3 årgange).
Faustino I Rioja Gran Reserva... 99,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka og Netto, indtil lørdag 30/3
Set i 2012 (92p/Guía Peñin, 90p/TimAtkin). Faustino I har en dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10-12 år.
Faustino er et af de store huse i Rioja og nem at genkendere på flasken med det kunstige støv (grimt, synes jeg). Men stort set hele høsten kommer fra eget store domæne, og kvaliteten er mere end ok.
Faustino er et af de store huse i Rioja og nem at genkendere på flasken med det kunstige støv (grimt, synes jeg). Men stort set hele høsten kommer fra eget store domæne, og kvaliteten er mere end ok.
Amarone Classico Righetti... 99,-
Godt KØB + **** (4/5), Bilka og Føtex, indtil lørdag 30/3
En amarone for begyndere. Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration. Men er til alt held ikke særligt sød (5,5 g/l). En ekstremt lav pris for vin tappet af hus i Classico. Jeg vil dog overveje at betale 20 kr mere og få Piacentini Amarone (119, 4*).
Italiensk med 40% indtil søndag:
Vino Nobile "Poggio Stella"... 69,60*
Vino Nobile er en "super-Chianti", adskilt af en landevej fra nabo Brunello. Faktisk var "Den ædle Vin" indtil 1950erne også dyrere end Brunello. Rosso Montepulciano er næstbedst, mens den 3. bedste vin sælges som Chianti. At få Nobile til 70 er interessant. Set som Poggio Stella, men Vecchia Cantina er nok samme vin (og kælder).
Kooperativet Vecchia Cantina er ved at få rigtig fine ratings uden at være i top. 700 medlemmer har god del af æren for at gøre regionen til Italiens første "DOCG" (DOC + garantita).
Fås også som Riserva (4*, ca. 75 efter rabat).

Frescobaldi Rèmole... 53,40*
Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil søndag 24/3 (*: efter 40% rabat)Vinen ligner faktisk Villa Antinori Toscana ikke så lidt, men koster det halve!
Laves af markis Frescobaldi, en af de største godsejere. Huset leverer indbydende Chianti, som smager godt ung. Disse kommer fra egne marker fordelt rundt i Chianti, men sælges "kun" som Toscana.
Jeg har smagt begge i flere årgange, og de er glimrende og rigtig gode køb. Mest sangiovese + lidt cabernet og en snert eg. Dyb farve og indbydende frugt (kisebær), middel fylde og afrundet finish. Fås også som rosé (skal være 2022 eller yngre). Foto: Rèmole godset i Chianti lægger navn til vinen.
Vinen ligner faktisk Villa Antinori Toscana ikke så lidt, men koster det halve!
Laves af markis Frescobaldi, en af de største godsejere. Huset leverer indbydende Chianti, som smager godt ung. Disse kommer fra egne marker fordelt rundt i Chianti, men sælges "kun" som Toscana.
Jeg har smagt begge i flere årgange, og de er glimrende og rigtig gode køb. Mest sangiovese + lidt cabernet og en snert eg. Dyb farve og indbydende frugt (kisebær), middel fylde og afrundet finish. Fås også som rosé (skal være 2022 eller yngre). Foto: Rèmole godset i Chianti lægger navn til vinen.
Rosso Montepulciano "Vecchia Cantina" MG... 65,60*
Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil søndag 24/3 (*: efter 40% rabat)150cl. De store flasker er sjældent på tilbud, så normalprisen er rimelig -og et fund, når der er 40% rabat. Montepulciano er en billedskøn by i det sydlige Toscana, hvor den lokale prugnolo drue giver vine meget lig naboen brunello (= sangiovese). Den bedste vin er Nobile, næstbedst er denne rosso -mens de inferiøre vine sælges som Chianti! Så 33 kr (for 75cl) er tæt på fund! Jeg har før kaldt vinene fra byens kooperativ for lige lovlig "kender'agtig", dvs. med voldsomme tanniner. Men i dag er tanninen blidere og vinen rigtig god til mad, gerne serveret kælderkold.
Poggio Forte Rosso Montalcino... 65,40*
Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil søndag 24/3 (*: efter 40% rabat)Officielt en "baby-Brunello", dvs Rosso samme Brunello drue, lagret et år i stedet for lovens 3 år. Som regel bruges dog andre marker til rosso, og vinen laves til at nyde ung. En lidt blidere, lettere udgave, som nok ligner Chianti mere end brunello! Slet ikke et dårligt valg til en vildtret. Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino.
Bolgheri "Turaia"... ca. 82,-*
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil søndag 24/3 (*: efter 40% rabat)Bolgheri hører for mange nok til Italiens bedste sammen med Brunello og Barolo. Turaia er ikke Sassicaia, den mest kendte Bolgheri, men du kan få 20+ flasker Turaia for én Sassicaia! Rigtig spændende. Set i 2020 som er fremragende: Solid fylde, positiv frugt, lang smag uden at blive overdøvet af tanniner. Flot nu, men nok værd at gemme 2-3 år.
Marsala "Garibaldi dolce"... 45,-*
Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil søndag 24/3 (75 - 40%*)Samme vin står til 115 på anden web, så et topkøb. Og... står du ikke altid og mangler Marsala, den klassiske dessertvin fra Sicilien?
Opkaldt efter Garibaldi (der landede her med sine 1000 mand i 1860 for at samle Italien til ét land). Kan ligne Sherry lidt. Sød, meget frugtig med nød og honning, ganske lang smag -god til klassiske italienske desserter, kage mv.
Pellegrino er et af de 2 førende vinhuse (Florio er det andet), som laver særdeles god Marsala (foruden god rød og hvid moscato). Familien har lavet Marsala siden 1880.
Metoderne er moderne -druer er de hvide cataratto, grillo og inzolia, som høstes sent og får en kølig gæring, som stoppes med sprit. Sødmen kommer med indkogt druemost, og vinen lagrer 2 år i eg før tapning.
Samme vin står til 115 på anden web, så et topkøb. Og... står du ikke altid og mangler Marsala, den klassiske dessertvin fra Sicilien?
Opkaldt efter Garibaldi (der landede her med sine 1000 mand i 1860 for at samle Italien til ét land). Kan ligne Sherry lidt. Sød, meget frugtig med nød og honning, ganske lang smag -god til klassiske italienske desserter, kage mv.
Pellegrino er et af de 2 førende vinhuse (Florio er det andet), som laver særdeles god Marsala (foruden god rød og hvid moscato). Familien har lavet Marsala siden 1880.
Metoderne er moderne -druer er de hvide cataratto, grillo og inzolia, som høstes sent og får en kølig gæring, som stoppes med sprit. Sødmen kommer med indkogt druemost, og vinen lagrer 2 år i eg før tapning.
Aalborg Taffel akvavit "rød"... 69,-
Godt KØB + *** (3/5), Bilka indtil lørdag 30/3 I sidste uge var det Netto, der havde den til 69 (og ugen før Brugsen). Og skal det være en rigtig Påske, skal jeg have rød Aalborg til mine syltede, marinerede og krydrede sild! Og det er svært at overgå rød Aalborg med sine 45%, som får den rige kommen aroma frem.
P.S: Og så undrer jeg over, at Bilka tager samme pris for Brøndums 40% (markant billigere i indkøb), mens Porse (engang samme pris som Brøndums) og Aalborg Fad koster 119 (mens den koster 89 i Rema1000). Mest af hensyn til Bilkas "prispoliti".