Søg i 1300 opslag:

31/03/2024

Føtex: topkøb fra Argentina og lyserøde bobler!

Chile er nået rigtigt langt med sin vinøse revolution. De røde har været gode i mange år, men nu er de hvide også svære at slå. Måske er Chiles bedste hvide ikke endnu på højde med de bedste fra Frankrig og Tyskland, men nær det gælder vine i 50-60 kr klassen -er Amaral svær at slå. 

Føtex og søstrene Bilka og Netto har solgt vinene fra Montgras stort set fra starten i 1994 -ældre er Montgras ikke. Så du bør blive imponeret, når du smager Amaral -både hvid og brus (55)- mens de røde Day One også er ganske flotte, især cabernet (55). 

    Føtex har ikke helt så meget at byde på her efter Påske, men også USA's Wild Life (46,50 v6) er et godt køb, igen især den hvide, mens Yellow Tail (39, rød/hvid) leverer typisk australsk shiraz til en rimelig pris. 

    Bruger du Føtex-app'en, kan du få den lyserøde Jacquart Champagne til en rimelig pris (199). Ikke et topkøb, men pink Champagne er normalt dyrere end den hvide (339 er normalprisen). 

Bedste KØBAmaral sparkling brut - Amaral hvid - Day One rød  
Godt KØBWild Life rød/hvid - Yellow Tail rød/hvid - Champagne Jacquart rosé

uge 14/2024

Amaral sparkling brut... 55,-

Bedste KØB + **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 11/4

Bobler "Over There" er ofte dyr uden at være god. Denne er billig og rigtig god med fint brus, rig aroma, stor friskhed, pænt lang og en vis elegance med meget lille restsødme
    For mig bedre end billig crémant, cava eller Champagne. Men check lot-nummer eller aftapning (nydes ung, helst ikke over 12-18 måneder fra tapning). 
    Amaral er Montgras'  store vingård i det ret kølige Leyda blot 12 km fra Stillehavet. 85% chardonnay og 15% sauvignon med gæring på tryktank som Prosecco og Asti, dog ligger vinen 4 måneder med bundfald (mod normalt nogle uger) før tapning under tryk, så bruset bevares. 
    Der tappes blot 3000 kasser af denne vin, som bør være aromatisk, tør, frisk og sprød. Et godt bud på bobler til konfirmation eller anden forårsfest.
    Den første Montgras blev lavet for 30 år siden i februar 1994 af brødrene Gras sammen  med vennen Christian Hartwig. Tre år efter kom de første flasker på hylderne i Salling's kæder Bilka, Føtex og Netto. Som altså har været med har været med næsten hele vejen. 

Amaral hvid Leyda... 55,-

chardonnay eller sauvignon, Montgras, Chile

Bedste KØB + **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 11/4
Sauvignon er lækker, fjerlet, rig aroma og sprød syre (2021 har fået 91p/Descorchados). Chardonnay ej smagt (2020: 90p/Descorchados). To klassiske hvide fra Montgras' vingård i Leyda. Vinene gror på granit og er lette sprøde og friske -slet ikke ulig rigtig god vin fra New Zealand!  

MontGras "Day One"... 55,-

cabernet sauvignon, merlot eller pinot noir, Chile 

Bedste KØB + **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 11/4
Cabernet er for mig bedst -rund kraft, krydret duft, pænt lang, fast slutning, der giver balance. 2020 fik 89p/Descorchados. Merlot ikke smagt, men skal være rimeligt god, fra det lune Colchagua. 2020 fik 89p/Descorchados. 

    Pinot noir er ganske ok i en blød, frugtig stil -som sydfransk pinot med lidt mere fylde, men uden balancen i god Bourgogne. Savner carmenère, en god udgave af den svære drue, som er Chile's signaturdrue.  

    Day One kommer fra de bedste områder til hver druesort -cabernet fra Maipo, merlot og carmenère fra det lune Colchagua, pinot og de hvide fra det kølige Leyda osv. På alle etiketter er anført den dato -"Day One"- hvor druesaksen (placeret midt på etiketten) er kommet i brug! 
    Vinene er en klasse over De Vine Reserva, men ikke så koncentreret og fin som Antu.  

Wild Life rød/hvid, kr/fl v6: 46,50

6 fl: 279. rød Syrah eller hvid riesling, Washington, USA (tappet i Danmark)
Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 11/4 

Der er vådt og blæsende i Seattle, men tørt og varmt, næsten ørkenagtigt i det indre af Washington staten, men ofte med kolde nætter. Perfekt til den hvide riesling er topkøb til denne pris, åben frugt, middel fylde, god syre skjult af lille sødme
    Den røde Syrah har ren smag, lidt blomme og frugt, ganske fyldig, men med en snert af restsødme, som trækker lidt ned for mig. 
    Formentlig identisk med lignende vine fra Meny, Nemlig, Brugsen mv (samt en del restauranter, bl.a. Det glade Vandvid).
    N.B: Ret tæt på Kung Fu Riesling (109, 3*), som kommere fra samme dale i Washington. 
    Til samme pris My Way California (rød/hvid, 6 fl. 279, 2*), ikke min vej (og næppe heller Sinatras). 

Yellow Tail rød/hvid... 39,-

rød Shiraz eller merlot, hvid chardonnay, pinot grigio eller sød moscato, Australia (fås også som rosé)
Godt KØB + ** (2/5), Føtex, indtil torsdag 11/4

Et australsk svar på Pepsi Cola! I covid-årene smagte et par af dem -og genopfriskede  noterne sidste år (ikke vine, der gør indtryk)! Egentlig er de hvide bedst, ikke mindst chardonnay med neutral aroma, rimelig sprød og tør smag med lidt syre. Grigio har lidt  æble, den røde shiraz er også ok i en superkommerciel stil, hvor fedme (sødme? ikke sikker) dækker over lidt umodne toner. Moscato er kommerciel og sød (ikke voldsomt sød, takket være lidt syre), mens rosé bør undgås. 
      Men tænk på, hvor meget bedre billig europæisk vin fra Spanien eller Tyskland er! 
      Det laves 50 millioner fl/år af familien Casella Riverina i Australiens superhede indre. Det mest positive er, at vinen ikke laves af et af de 3 giganter, som dominerer Australien og New Zealand: Accolade, Trasury eller Pernod-Ricard! Det gode Lehmann i Barossa er også ejet af Casella. 

Champagne Jacquart "rosé"... 199,-*

Brut (tør), *: med Føtex-app
Godt KØB + ****  (4/5), Føtex, indtil torsdag 11/4
Lys laksefarve, ganske indbydende aroma med god dybde, rimeligt tør, god friskhed -bestemt ikke den bedste rosé på markedet, men til denne pris et rigtig godt køb (dagsprisen er 339 i Føtex og Bilka). 
      Navnet Mosaïque hentyder til den mosaik af vine, der indgår i vinen (huset får druer fra 60 af Champagnes 150 crus). chardonnay, pinot (meunier og noir) tilsat lidt rød pinot, lagret 
3 år på flaske med rester fra gæring. For mig er Jacquart på niveau med vine fra de store huse, på godt og ondt.