Søg i 1300 opslag:

01/04/2024

Vinkøb uge 14: Bobler varsler foråret!

Blomster og springende bøge er et sikkert forårstegn for nogle -for os andre er det bobler på tilbud. Er der en masse brus på tilbud, ved vi, at foråret er lige om hjørnet -sammen med konfirmander og andet, som kræver lunt vejr (og brus). 

Chile tilbyder på brus som Trapiche (45) og den finere Amaral (55), begge rimeligt tørre, mens der er klassisk crémant til 69 -og en ægte pink Champagne til 199! 

    Uge 14 byder dog også på andre tilbud, og gode køb starter med Spier (33,17 v6 fl). Blandt de bedste køb er den fine Pure fra Trapiche (45), Baron de Ley (49) og Terrunyo til 99. 
    I ugen efter Påske er der markant færre tilbud  -blot 125 tilbud, hvoraf 16 er udvalgt til dette opslag. 

    I denne uge er der ingen tilbud fra Coop365 og Lidl, mens tilbud fra Meny ikke er fundet attraktive nok, desværre.

    Alle udvalgte tilbud er i top. 4 af de 16 topkøb er for mig de "Bedste Køb".

uge 14/2024

8 vinkøb under 50,-

Spier "Signature", rød/hvid/rosé... 33,17

6 fl: 199rød Pinotage og Cabernet-Sauvignon, hvid Chenin Blanc og Sauvignon, rosé (tappet i Danmark)

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11/4

Dette er en af de billigste vine på markedet, men den er faktiskl absolut drikbar, og du får rigtig meget for pengene. Spier leverer polerede, kommercielle vine, mest tappet i Danmark med lige én filtrering ekstra. 
      Du skal ikke vente stor, rig "vild" aroma, men diskret fylde og poleret smag
    Jeg har ikke smagt dem ofte, men husker en god, tør hvid chenin blanc og en helt ok Pinotage og en god cabernet (med 5* i Vinavisen), men kan se, at Pinotage har fået 5* i Vinavisen, mens rosé har fået 4* i Ekstrabladet. Coop er største kunde hos Spier -men især af vin på tank, ikke flaske!

Dr Pauly "Noble House" riesling... 39,-

Riesling Trocken (tør) eller let sødlig, alkoholfri, Rheinhessen Tyskland 

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 4/4

Bilka var billigst (33,17 v6) indtil 7/3. Indtil 30/3 er prisen 39 i Føtex, men nu er Bilka med igen! 
   En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har næsten mere aroma, men også god friskhed. Fås også som alkoholfri hvid og roe (ej smagt). Måske fås også rød pinot noir -også favorit til den meget tiltalende pris.            
     Dr Pauly henter disse vine i Rheinhessen - men Noble House er stadig ok og rigtig gode køb.

Trapiche Pure rød/hvid/brus... 45,-

Pure malbec rød eller rosé, hvid Sauvignon, Sparkling Brut, Argentina

Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 5/4

Bedst er rød Pure med den rige frugt og bløde kraft med mere frugt. Både 2020 og 21 har fået omkring 90p/100 af Tim Atkin mv. Impure er mere poleret, men for mig knap så spændende. 8-10 måneder i små egefade. 
   Hvid Pure er også rigtig god, sprød, rimeligt frisk sauvignon. Til prisen rigtig flot. 
   Disse vine kommer fra det højt liggende Uco ved foden af det højeste bjerg i Amerika (nord og syd), en times kørsel syd for Mendoza by 

Faustino V Reserva, kr/fl v6: 46,50

6 fl: 279, også hvid og rosé, Rioja Spanien

Bedste KØB + **** (4/5)Føtex, indtil lørdag 30/3

Fås også i Netto (50), stadig en god pris. 

Klassisk Rioja med indbydende aroma med krydderi og begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre.
    Set i 2017 med 90p/TimAtkin. 2016 fik 91p/100 af gode kritikere som Atkin og WineEnthusiast. Vinen  koster 70-80 kr i Spanien. 
    Også hvid, viura og chardonnay med kold gæring. Ren aroma, let til middel fylde, lidt neutral eftersmag. Rosé er ok, men ikke så god som den røde. Set i 2022, som er frugtig og middelfyldig.
     Faustino er et af de største familiehuse i Rioja og skiller sig ud ved, at vinene i reglen er tappet "en la Propriedad" -på ejendommen- takket være et stort domæne på hele 650 hektar. 

Wild Life rød/hvid, kr/fl v6: 46,50

6 fl: 279. rød Syrah eller hvid riesling, Washington, USA (tappet i Danmark)
*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 11/4 

Der er vådt og blæsende i Seattle, men tørt og varmt, næsten ørkenagtigt i det indre af Washington, dog med kolde nætter. Perfekt til den hvide riesling er topkøb til denne pris, åben frugt, middel fylde, god syre skjult af lille sødme. 

    Den røde Syrah har ren smag, lidt blomme og frugt, ganske fyldig, men med en snert af restsødme, som trækker lidt ned for mig. 
    Formentlig identisk med lignende vine fra Brugsen -p.t. 54,83 v6- Coop365, Meny, Nemlig samt en del restauranter, bl.a. Det glade Vandvid.

Ventoux "Vidal-Fleury"... 49,-

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 4/4

Set i 2020. Ventoux er nok bedre kendt for Tour de France end vinen, som ligner naboen Rhone, men i reglen (men ikke altid) billigere. Vidal vil lidt mere og er rigtig godt køb. 

    En ung Guigal begyndte sin karriere i dette historiske (1781) hus. Han fik succes -og tjente penge nok til at købe sit lærested. Jeg nyder faktisk denne vin mere end den dyrere Rhone fra moderhuset Guigal (79).   

Baron de Ley Reserva... 49,-

Rioja rød 2019, hvid og rosé 2022/23

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 4/4

Et superkøb til 50 indtil lørdag og nu sat én ekstra krone ned til 49. En god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men suverænt køb til prisen.
     Set i 2019 (90p/Spectator, 90p/WIne&Spirits). 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske. Senest også 5*/6 i Spritnyt. 
    Også rosé (2021 fik 89p/WineEnthusiast) og hvid, som er lagret sur lie i bedste franske tradition for at bevare duften fra den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo.

Vallis "1936", Rhone rød/hvid, kr/fl v2: 49,50
**** (4/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil tirsdag 30/4

Rød på 50% grenache, 40% syrah og 10% mourvèdre (årg. 2021, den aktuelle er 2022) med 8 måneder i eg. 
    Den hvide er baseret på hvid grenache. Til 50 kr bør du få en rigtig god vin i moderne stil, fyldig og rund.  
    Ej smagt, men har tillid til vinene fra Gabriel Meffre, en gammel Irma-leverandør gennem 50 (!) år. Huset blev grundlagt i 1936 -deraf navnet- og denne jubilæumsvin er bedre end den normale "la Chasse" (også ok, på tilbud til 50). 

6 vinkøb 50-70,-

Cesari "Villa Annone", kr/fl v 6: 54,83
6 fl: 329. Verona Italien

**** (4/5), Superbrugsen & Kvickly, indtil torsdag 11/4

Kender ikke denne Ripasso-type, hvor corvina blandes med merlot og cabernet.     Med 15% alkohol er vi i den øvre ende, hvor vinen nærmer sig Amarone-kopi. Druer fra Verona området med ros af bekendt, som jeg har tillid til. Også 5* fra Vinavisen -men også 99p (!) fra noget, der hedder "Great Cellars". Prisen er lav, så trods de 99p sikkert et godt køb.
    Cesari er et historisk hus, som generelt har gode vine. Huset var i 70erne det første, som solgte deres Amarone til alle 5 kontinenter!  

Amaral sparkling brut... 55,-

**** (4/5)Føtex, indtil torsdag 11/4

Brus fra "Over There" er ofte dyr uden at være god. Denne er billig og dog glimrende med fint brus, rig aroma, stor friskhed og en vis elegance med kun lille restsødme. Drik inden for et år. For mig bedre end bilig crémant, cava eller Champagne, men check lot-nummer (vinen bør max. have 1-2 år på flaske).     Amaral er en vingård i det ret kølige Leyda blot 12 km fra Stillehavet. 85% chardonnay og 15% sauvignon med gæring på tryktank som Prosecco og Asti, dog ligger vinen 4 måneder med bundfald (mod normalt nogle uger) før tapning under tryk, så bruset bevares. 
    Der tappes blot 3000 kasser af denne vin, som bør være aromatisk, tør, frisk og sprød. Et godt bud på bobler til konfirmation eller anden forårsfest.
     Den første Montgras blev lavet for 30 år siden i februar 1994 af brødrene Gras sammen  med vennen Christian Hartwig. Blot 3 år efter blev vinen importeret af Salling's kæder Bilka, Føtex og Netto. Som altså har været med har været med næsten hele vejen. 

Amaral hvid Leyda... 55,-

chardonnay eller sauvignon, Montgras, Chile

Bedste KØB + **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 11/4
Sauvignon er lækker, fjerlet, rig aroma og sprød syre (2021 har fået 91p/Descorchados). Chardonnay ej smagt (2020: 90p/Descorchados). To klassiske hvide fra Montgras' vingård i Leyda. Vinene gror på granit og er lette sprøde og friske -slet ikke ulig rigtig god vin fra New Zealand!  

MontGras "Day One"... 55,-

cabernet sauvignon, merlot eller pinot noir, Chile 

**** (4/5)Føtex, indtil torsdag 11/4
Cabernet har rund kraft, krydret duft, pænt lang, fast- og pinot noir -tappet uden lagring i eg (!), frugtig, tør, ret stærk, men blød. 2020 fik 90p/Descorchados. Merlot ikke smagt, men skal være temmelig god, fra det lune Colchagua. 2020 fik 89p/Descorchados. 

    Pinot noir ganske ok i en blød, frugtig stil -som sydfransk pinot med lidt mere fylde, men uden balancen i god Bourgogne. Savner carmenère, en god udgave af den svære drue, som er Chile's signaturdrue.  

    Day One kommer fra de bedste områder til hver druesort -cabernet fra Maipo, merlot og carmenère fra det lune Colchagua, pinot og de hvide fra det kølige Leyda osv. På alle etiketter er anført den dato -"Day One"- hvor druesaksen (placeret midt på etiketten) er kommet i brug! 

'

Nuestro, Ribera del Duero... 59,- 

**** (4/5), Rema1000, tirsdag-lørdag 2-6/4
God vingård i Fuentecésped ved Duero floden med vine, der er bedre end de mere industrielle vine, som Pagos del Rey (giganten Solis) leverer, f.eks. "409" i Brugsen over Condado de Oriza (Irma) til Altos de Tamaron (Føtex/Bilka). Vinen har lagret 8 måneder i små egefade -en ganske flot vin, ikke sværvægter, men intens og med flot bærduft (brom og hindbær). Excellent køb. 
      Akkurat som Rioja er Ribera vinene kommet ned i pris -og det er denne et godt eksempel på. Den sidste vin fra vingården, jeg så i Danmark kostede 140 kr.

Dulong Crémant de Bordeaux... 69,-

brut, brut rosé (tør) eller demi-sec (sød)

**** (4/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 11/4

Rosé er ren og ligefrem, fint brus, nydelig ren aroma, lidt dosage (restsødme) trækker ned (for mig, men gør andre glade!), den tørre brut er ok, nydeligt brus, ren aroma, måske lidt kort (druerne er cabernet og semillon), god syre og pæn eftersmag. God allrounder, som af gode kritikere har fået 90p/100 (JamesSuckling, samt Brut 5*/6 fra Spritnyt). Konfirmanderne vil næppe klage! 
      Dulong ejes af giganten GCF, der før leverede Lestissac til Coop og stadig leverer Calvet (Bilka og Føtex), Alexis Lichine (Netto), Louis Bresson (Meny), Eschenauer og sikkert mange andre. 

2 vinkøb over 70,-

Celeste, Ribera del Duero Crianza... 89,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11/4

Set i 2019 med 94p/WineEnthusiast. Torres er et af Spaniens 2-3 største huse, men det meste er Sangre de Toro, Coronas og andre (+ brandy!). En god vin fra højt liggende vingård i Ribera ved Duero floden. 

    Dyb kirsebær, intens aroma med kirsebær og blommer + lidt lakrids og krydderi. Fyldig, indbydende frugt, pænt dyb, afrundet og lang -en mere kommerciel Duero, men flot lavet

    Vinen gror højt -895 meter, oplyser huset, som dog ikke fortæller, om de selv ejer marken "Cielo", "Himlen", der leverer denne vin. VInen har de seneste par år fået fine ratings, så skulle vinen være 2020, så køb også denne trygt. 

Terrunyo "Peumo vineyard" carmenère... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11/4
Denne vin på Chiles "nationaldrue" overgår langt dyrere vin fra Californien såvel som Europa. En magtfuld, men kompleks vin med meget rig aroma med dybde og balance -en elegant, forfinet sværvægter. 
I USA er prisen 60$, ca. 400, så prisen i Coop er ekstremt lav. Vinen kommer fra et af de parceller, som giganten Concha & Toro har valgt til deres ypperste vine -her mark 27 i Peumo i Cachapoal.  
    År efter år i top, set i 2021 med hele 97p/Descorchados. Forgænger 2019 Carmenère fik 5* fra Rydberg i Ekstrabladet og 93p/Parker. 

Champagne Jacquart "rosé"... 199,-*

Brut (tør), *: med Føtex-app
****  (4/5), Bilka, indtil torsdag 11/4
Lys laksefarve, ganske indbydende aroma med god dybde, rimeligt tør, god friskhed -bestemt ikke den bedste rosé på markedet, men til denne pris et rigtig godt køb (dagsprisen er 339 i Føtex og Bilka). 
      Navnet Mosaïque hentyder til den mosaik af vine, der indgår i vinen (huset får druer fra 60 af Champagnes 150 crus). chardonnay, pinot (meunier og noir) tilsat lidt rød pinot, lagret sur lie på flaske 3 år. For mig er Jacquart på niveau med vine fra de store huse, på godt og ondt.