Der er vinfestival i Rema1000, så discount kæderne har mange tilbud i denne uge, ikke mindst rosé. Men der er også god hvid og bobler i Coop365.
Rema1000 tilbyder årets første spændende rosé, l'Ostal Cazes (50) og Lafage Miraflors (50), begge (naturligvis) fra Frankrig. P.t. kan ingen matche les Bleus, når det gælder rosé med frugt og friskhed.
Husk også de røde, Santa Carolina's topvin Reserva de Familia (50) er normalt langt dyrere og bedre end reserva (også 50). Camblanc er Médoc til ekstremt lav pris (50). Det er bestemt ikke Mouton eller Margaux, men du får ganske klassisk vin til utroligt lav pris.
Coop365 har herlig hvid sauvignon fra Southbank (49) i New Zealand og en lidt mere enkel Indomita (35). Plus boblerne Prosecco Bianca Nera (49) og Cava Recoda (49).
Lidl har noget at hælde over boblerne. Bitterol (45) er godt alternativ til Aperol, der er for dyr. Til os "kendere" fås Grappa Amarone med lagring i eg (99) til forbløffende lav pris.
Porta 6 Lisboa (45 i Netto) er også godt køb.
l'Ostal Cazes rosé, pays d'Oc.... 50,-
Lys, let og helt tør rosé med pæn syre og diskret, men fin aroma, som er mere madegnet end mange af de mondæne (læs: dyre) rosé vine. Perfekt til en nicoise eller endog dansk frokostbord. Set til op mod 100 kr på websider. Jean-Michel Cazes kendes fra Lynch-Bages, 5.Cru, men købte først i 00erne l'Ostal i Livinière i hjertet af Minervois. Han har 60 hektar vin, men denne rosé laves af druer fra domænet såvel som druer fra andre kølige områder i Sydfrankrig. I dag ledes vingården af 4. generation, Jean-Charles Cazes, født 1974 (foto).
Familien Cazes har boet i Pauillac i Médoc siden 1875. Jean-Charles Cazes var byens bager, før han i 1939 overtog Lynch-Bages, 5.Cru. Sønnesøn Jean-Michel Cazes overtog vingården i 1973 og var også i årrække leder af Pichon-Baron, 2.Cru, som var ejet af hans arbejdsgiver, forsikringsselskabet AXA. I dag deltager hele familien i ledelsen af familiens ejendomme, der foruden Lynch-Bages omfatter bl.a. Haut-Batailley, 5.Cru Pauillac, Ormes de Pez (St.Estèphe), l'Ostal samt Sénéchaux i Chateauneuf du Pape.
Lafage "Miraflors" Rosé.... 50,-
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 14-20/4
Desværre ikke smagt i flere år, men har tillid til vinene fra dette store (200 ha vin) nær Perpignan, som har tilhørt familien siden 1798 og ledes af den begavede 7.generations vinmager Jean-Marc og hustru Eliane. Set i 2022 med 90p/JamesSuckling og sølv fra Grenaches du Monde, ikke smagt. Vent en ganske frisk vin med lys blomst, krydderi og rimelig syre og frugt i finalen.
Druerne er grenache gris (50%) suppleret med sort grenache (30%) og mourvèdre (20%) fra den frugtbare jord nær Middelhavet. Vinen koster tæt på 90 kr på vingården og 100-150 i Danmark, så du får meget vin til prisen.
Rema1000 tilbyder også Bleu de Mer rosé (59, 3-4*) fra celebrity Bernard Magrez samt Charline rosé (50, 3*), dansk tappet rosé, som ligner Daisy (2 fl. 119) i Brugsen. Begge fra Sydfrankrig.
Camblanc Médoc... 50,-
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 14-20.april
Set i 2019. Fransk vin er bestemt ikke dyr, som du kan se af denne vin, der er klassisk merlot (60%) og cabernet fra god årgang. Vinen fik 90p/Vinbladet med ordene: "Klassisk duft med solbær, blyantstift, fine nuancer fra fad. Rank struktur, markeret tannin, god fylde, frisk eftersmag med solbær" (og ordene er selveste legenden Peter Winding). Måske bedre om 2-3 år. Vingården ligger i Blaignan nær denne mølle. Jorden er dog den tungere ler/kalk snarere end grus, akkurat som hos naboerne Cardonne og Blaignan. Derfor mere merlot end cabernet. Vinen ser næppe eg, men laves kompetent af det lokale UniMédoc kooperativ.
Riesling "Roi Dagobert", Alsace... 59,-
Godt KØB + **** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 14-20.april
Vinen kommer fra kooperativet i Traenheim i det nordligste Alsace -faktisk i samme område, som Laugel, Dietrich og andre mærker i GCF's stald henter deres vin. Men denne vin er tappet af dyrkerne selv -og er derfor ofte bedre. Et ret let, frugtig vin med friskhed og charme. Tør -rigtigt godt køb.
Villa Borghetti, rød/hvid/rosé ... 39,-
rød Bardolino eller Lapaccino, rosé Bardolino Chiaretto, hvid Pinot Grigio, ItalienGodt KØB + *** (3/5), Rema1000, søndag-lørdag 14-20.april
Lidt dyrere end sidste år, men stadig særdeles god pris. Den lette Bardolino fra Garda søen er tør, frugtig og ren -foretrukket for den kedsommelige Puglia "La Passo" (kan få selv en pizza til at døse). Bardolino er ikke kunst, men en behagelig ledsager til en salat eller pizza. Fås også som en letbenet rosé Chiaretto.
Den hvid pinot grigio til samme pris er bedre end jeg huskede den, med pæn frugt. Familiehuset Pasqua bor i Bardolino. Pasqua er et af de historiske huse ved Verona. De er vokset ganske voldsomt de senere år -husker dem, da det var Skjold Burne, der solgte vinene. I dag laves omkring 14 millioner flasker om året (mest pinot grigio, men også lidt vin fra Puglia, uha) -og så amarone og ripasso, som er de faste vine. Huset er et besøg værd, hvis du en dag tør vove dig til Norditalien! Rundt om kælderen -ganske flot- er der en smuk park.
Pasqua Ripasso... 59,-
Godt KØB + **** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 14-20.april
Samme Pasqua som ovenover, men en af deres traditionelle vine. God ripasso med åben bærfrugt og pæn fylde uden sødme, meget let at drikke og med ren finish, Ikke smagt i 3-4 år, men kan se, at den fik 5*/6 af Vinbladet i 2023. Rema1000 tilbyder også en af husets Puglia vine, Desire Lush & Zin (65, 3*). Flot etiket, men ikke en primitivo/zinfandel, jeg vil betale så meget for.
Godt KØB + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 28.januar (tappet i Danmark)
Vent en lidt fersk, men rimeligt fyldig og ret blød vin med ligefrem krydret duft. Kun smagt én gang, Vinen skal komme fra Kingston (stort daglighus i det varme Murray), solgt af Amka og måske tappet af Globus. Hvid ikke smagt. "Aussie Rules" hentyder til australsk fodbold, der minder mere om rugby end fodbold.
El Coto Rioja crianza... 59,-
Godt KØB + *** (3/5), Rema1000, søndag-lørdag 14-20.april
En indbydende og poleret vin, men den smager godt. Meget flot til denne pris. Fås også som hvid og rosé, der er ok til prisen. Tæt på bedste køb, men da du kunne få "storebror" Baron de Ley's reserva til 50 (Netto indtil 12/4), må den nøjes med at være godt køb.

El Coto de Imaz, Gran Reserva... 99,-
Godt KØB + ***** (5/5), Rema1000, søndag-lørdag 14-20.april
Fås også som Reserva (89), men du bør give 10 kr ekstra for Gran, selvom vi stadig er langt fra superkøb (deler ejer med Baron de Ley, hvis "Gran" fås til 89 i Føtex).
En meget indbydende og lækker stil, overdådig bouquet, god dybde, fløjlsagtig fyldig Rioja, markant tannin, men skjult bag fed frugt. Den smager simpelthen godt. Senest smagt i 2015, men aktuelt måske 2016 med bl.a. 92p/WineEnthusiast.
Huset Coto ligger i Oyón i Alavesa og har samme ejer som Baron de Ley, som sælges af Bilka og Føtex. Alle har det til fælles, at vinene i reglen kommer fra eget domæne og leverer rigtig meget vin til pengene, p.t. dog mest Ley, ikke Coto, desværre!
Foto: Coto blev grundlagt under den store Rioja-revolution i 1970erne og var en tid den største bodega i Rioja. Etiketterne er kendetegnet med en gravering med en prominent kronhjort.

Rema1000 tilbyder også SangredeToro rød/hvid/rosé (50, 3*). Den første vin, Torres tappede, den røde et grenache-blend. OK til prisen, men bestemt ikke topkøb.
Rema1000 tilbyder også SangredeToro rød/hvid/rosé (50, 3*). Den første vin, Torres tappede, den røde et grenache-blend. OK til prisen, men bestemt ikke topkøb.
Bardos Ribera del Duero... 79,-
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 14-20.april
En rigtig god rød Ribera del Duero i den moderne stil -fuld af frugt, styrke og længde, men også med vis elegance og mineralitet takket være højt liggende marker (800+ meter). Desværre kun smagt én gang.
Bardos er en ny bodega, som ejes af Vintae, et alias for López de Haro i Rioja (som d´jeg desværre ikke kender så godt). Grundlagt af rig herre i 1999 og ekspanderet voldsomt, bl.a. med køb af Matsu herunder.
Matsu "Picaro", Toro... 79,-
Godt KØB + *** (3/5), Rema1000, søndag-lørdag 14-20.april
Matsu er japansk for "venten", og den unge vinkælder lavede lækker vin i 00erne, men så har vi ventet siden. Huset har samme ejer som Bardos herover, som for mig er sjovere. Vinen har stor fylde og frugt, men grundlæggende en enkel, men charmerende vin.
Overdådig frugt med masser af bær, som går igen i smagen. Ingen eg, men 2 måneder på tank "sur lie" før tapning. Nyd nu for frugten. Toro ligger lidt til venstre for Rueda og Ribera del Duero, tæt på Douro området i Portugal.
WOW syrah/riesling.... 49,-
Godt KØB + **** (3/5), Rema1000, søndag-lørdag 14-20.april
Den røde syrah fik 5* af Rydberg i Ekstrabladet (i 2022 under etiket WNTL) med ordene: "Flot duft af sorte bær. Ung og frugtig vin. Masser af brombær, peber og mørke krydderier. Fin balance og en fin saftig afslutning". Den hvide riesling er for mig bedre "Herlig frugt, middel fylde, sprød syre, som balancerer fint med lidt sødme". God til frokost, men også glas i utide. 4* i Ekstrabladet 03/23.
Begge er ekstremt tæt på WNTL (Coop365), Wild Life (Bilka/Føtex), Upper Case i Brugsen), Darkny (Meny og Fleggaard) + husvine i restaurant som Det glade Vanvid (riesling er en af de få drikbare vine her). Tappet af Globus, 100% ejet af finske Anora, som herhjemme nok er bedst kendt for snaps (O.P.Anderson, Linie, rød Aalborg) og vodka (Koskenkorva, Finlandia).
Santa Carolina Reserva Familia cabernet... 50,-
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 14-20.april
Ekstremt lav pris, måske rest 2018 (før solgt til 79), så værd at købe! Mere seriøs, mere eg (14 måneder), fra særligt parcel (Mariscal) i øvre Maipo. Dyb farve, god frugt med let modning, middel fylde, fast, noget syre i eftersmagen, lidt tør. Dagen efter (10/22) stadig ung i eftersmagen, men en god ledsager til maden.
Carolina, Reserva, rød/hvid... 50,-
Rød pinot noir, cabernet-sauvignon og carmenère, hvid sauvignon og chardonnay, Chile
Godt KØB + *** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 22.april
Grundlæggende ret simple vine. De røde er lagret i "kontakt med eg", formentlig chips eller egestave i tanken, helt ok med mig.
Pinot Noir fra kølige Leyda er nok bedst. Middel farve, herlig bærduft (hindbær), let til middel fylde, rund eftersmag med mere frugt.
Cabernet følger lige efter rig bærduft, let urtet, en snert grønt i carmenère, middel fylde med positiv eftersmag med let tørhed.
Hvid Sauvignon er tør, aromatisk, let, god syre, mens chardonnay fra Maule er mere neutral. Ikke just topkøb, desværre. Rosé er simpel, men ok, mangler lidt friskhed og aroma.
Santa Carolina er et af Chiles historiske firmaer (grundlagt 1875 af Luis Pereira og opkaldt efter hustru Carolina. Huset er med 25 millioner fl/år et af de store, om end markant mindre end Concha y Toro.

Southbank sauvignon blanc... 49,-
Bedste KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 17/4
Jeg ville nok gå i Brugsen for at få Reserve eller Single Block organic (59). Men denne er også topkøb. En typisk sauvignon med overdådig aroma af sød frugt, urt, passion og solbær. Frugten går igen i smag, som balanceres af lille syre.
Ikke det store sus -men god vin til superpris. For mig mindst lige så god som langt dyrere vin fra de 2 giganter, Constellation (bl.a. Selaks 59 i Bilka, Kim Crawford, ofte 100) og franske Pernod-Ricard (Brancott mv), der leverer 75% af al vin fra New Zealand.
Vinen laves af Yealands, grundlagt 2002 af Peter Yealand. I dag er huset et af de største i Marlborough, det største område på New Zealand, med hele 1500 hektar vin omkring Wairau.
Vinmager Natalie Christensen er efterkommer efter en oldefar, som fulgte i grundlovsfader Monrads fodspor til det den anden side af Jorden efter nederlaget i 1864. De grundlagde bl.a. kolonien Dannevirke syd for Hawke's Bay opkaldt efter den gamle vold, som i dag ligger i Sydslesvig.

Riesling Alsace Arthur Metz... 49,-
Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 17/4
En helt ok riesling uden dikkedarer. Lidt æble, frisk syre, letbenet, let bitter eftersmag, men nydelig og ren. Nydes ung (smagt én gang jan.23). Men flot etiket! Men årgang 2022 fik (5*/6) af JP under etiket Helfrich, så jeg er nok for kritisk.
Joseph Helfrich skjulte indtil for en del år siden sit navn bag navne som Arthur Metz, Laugel, Klipfel og Domaines de la Ville de Colmar.
Navnet Helfrich er ikke særligt populært blandt vinfolk. De købte de dårligste druer i Alsace og solgte vin til bundpris, især til Tyskland (og Danmark). Men i dag laver huse(ene) stadig bedre vine, måske takket være de formuer familien tjener på andre vine som f.eks. JP Chenet!

Prosecco "Bianca Nera"... 49,-
Bedste KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 17/4
Prosecco med pænt udstyr får ros af nogle, der burde vide det. Med fint brus, ren frisk aroma af æbler og akacie, enkel smag med god syre til sidst, balanceret af lille sødme
Et mærke fra Botter, så måske identisk med Prosecco Barocco (Brugsen). Et meget stort familiehus, som har leveret vin til Irma siden først i 1970erne -og som (formentlig) overlever hos Coop.
Cava Recoda, brut... 49,-
Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 17/4
Et mærke fra Vallformosa, et godt hus, markant mindre end giganterne Codorniu og Freixenet. 50 er en god pris, selvom druerne formentlig ikke -helt legalt- kommer fra Katalonien selvom den er lavet her! Jeg har ikke smagt den, men den har fået 83p/100 af CellarTracker. Brut kan anbefales, men fås også som sød semiseco.
Indomita sauvignon blanc... 35,-
Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 17/4
En basisvin fra stort, godt firma i Chile, som laver vin som på fabrik, men med vist talent.
Den hvide sauvignon er rigtig godt køb -rig aroma og ren, tør smag med lidt citrus og hav. Også set som rød pinot og lyserøde cabernet er frisk og frugtig med lidt druesmag.
Foto: Rihanna på besøg hos Indomita. Jeg ved ikke om hun er vild med lige netop vinene herover? Men hun er et stort navn i Chile, så hun kan vel med god samvittighed også promovere vinen. Indomita med deres kælder nær Stillehavet er bestemt et besøg værd.

Porta 6, Lisboa, rød/hvid/rosé... 45,-
Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 19/4
Fra bakkerne omkring Lisboa, Portugal. En herlig vin til god pris, selvom du kunne få den til knap 40 i efteråret. Den røde smager rigtig godt, tilpas fylde, rund, bløde tanniner, med indbydende aroma af bær og blomme. Druerne er bl,.a. castelao (tempranillo) og touriga nacional. Får fine noter af kritikere, bl.a. 16p/20 fra lokale Grandes Escolhas i 2019/20, mens 2019 fik 16p/20 fra Vinum.
Den hvide (på blend med bl.a. moscatel) er også god, ren og frisk med indbydende næsten tropisk frugt. Rosé ikke smagt.
Vinen kommer fra Vidigal, som i 80erne -traditionen tro- lavede tør, trist, livløs vin. Huset blev for 20 år siden overtaget af dansk-portugiseren Antonio Mendes Lopes, som vi mest kender fra ViniPortugal. Etiketten er prydet af gamle danske sporvogne fra 60erne, som stadig kører rundt i Lisboas gader. Netto tilbyder til samme pris også Rocca Alata rød/hvid (45, 2-3*), basis bordvin fra kooperativet i Soave. Rød Verona vin , frugtig, let, krydret, hvid pinot grigio (Venezie), let og neutral.
Køb Porta 6 eller gå i Rema1000 efter Pasqua's Bardolino eller Grigio (39, bedre og billigere).
Den hvide (på blend med bl.a. moscatel) er også god, ren og frisk med indbydende næsten tropisk frugt. Rosé ikke smagt.
Vinen kommer fra Vidigal, som i 80erne -traditionen tro- lavede tør, trist, livløs vin.
Netto tilbyder til samme pris også Rocca Alata rød/hvid (45, 2-3*), basis bordvin fra kooperativet i Soave. Rød Verona vin , frugtig, let, krydret, hvid pinot grigio (Venezie), let og neutral.
Køb Porta 6 eller gå i Rema1000 efter Pasqua's Bardolino eller Grigio (39, bedre og billigere).
Bitterol aperitivo-.. 45,-
Godt KØB + *** (3/5), Lidl, søndag-lørdag 14-20/4
Grappa Amarone "barrique"... 99,-
Nogle elsker grappa, Italiens svar på Frankrig marc, en brændevin destilleret på drueskaller, ikke vin som Cognac. For andre er det mest afskyelige inden for alkohol! Grappa er en brændevin med mere af alt -lidt rå i duft og smag, men lang i smagen -rigtig slemt, hvis du ikke kan lide smagen!
En af de bedre kendte laves på kvaset efter amarone vinen, og den skal du ofte betale over 200 kr for, uden at den er lagret i små egefade -barriques- som denne. Burde være flot -og en rar afveksling til den egelagrede gin, jeg købte for et par år siden.
*** (3/5), Coop365, indtil onsdag 17/4