Søg i 1400 opslag:

03/09/2026

Herlig Rioja og dagtilbud på tysk vin!

Faustino er ofte på tilbud, men til så lav pris værd at købe i Bilka. Og så har Føtex et dagtilbud på god tysk vin til næsten ingen penge!  

Føtex' tilbud indtil 10/9 ses her, men fredag er der dagtilbud på Hans Geissler (33, ugetilbud er 39), som er værd art købe, især måske riesling og den tørre røde pinot. 

Bilka byder især på Faustino Rioja, både reserva (49,83 v6) og den ældre Gran Reserva (95), som er merprisen værd. 

    Primo Nativo (39) er ganske flot vin fra Puglia, Noble House (v6 41,50) er marginalt bedre end Geissler, og især tør riesling og rosé riesling er værd at købe. 
    Og så er der en god Singleton 12 årig malt whisky (199, samme pris som Brugsen i sidste uge, hvis du ikke nåede det) samt Jack Daniel whiskey (149), en passende hyldest til en afdød sanger fra Nashville i samme Tennessee. Endelig en flot Arnbitter (135). 

BEDSTE køb: Faustino V + I Rioja - Geissler rød/hvid (kun fredag)
GODT køb: Casa Ponte "Primo Nativo" + Primitivo - Noble House hvid riesling/rosé/rød - Singleton 12 år malt whisky - Jack Daniel whiskey - Pinot Grigio "Castel Lago" - Chablis "Martenot" - Famous Grouse whisky - Arnbitter - Rom Diplomatico "Mantuano"
ANDRE: Consigna rød/hvid - Skyy vodka - Bulleit Bourbon whiskey
uge 37-2026


Hans Geissler rød/hvid... 33,-*

Riesling (halvtør), Chardonnay (tør) og Pinot Gris (halvtør), Gewurztraminer (sød), Pinot Noir (tør), Rheinhessen, Tyskland

BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, kun fredag 4/9* (ellers 39)

Riesling er frugtig, frisk ren hvid med lidt sødme. Chardonnay er let, ren og frisk, mens "Gris" (Grigio i Italien)er sødere, men ikke smagt som heller ikke Gewurz. Den røde er ikke smagt, men kunne være en lille perle til så lav pris!  

    Geissler er en ny etiket fra F.W. Langguth Erben (bl.a. mærket Erben). Langguth blev i 2024 købt af giganten ZGM, som samtidig blev del af det endnu større GCF (Grands Chais de France), som hermed blev Tysklands næststørste vinhus såvel som største vinhus i Frankrig. 

Faustino V Rioja, kr/fl v6:  49,83

6 fl: 299, rød reserva + hvid og rosé (3* + godt køb), Spanien

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 10/9

Vinene står til 100 kr normalt, men jeg ser mest Faustino V til 50-60 på tilbud
Rød: god Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2019 med 90p/Peñin. 
    Hvid laves på druerne viura og chardonnay med kold maceration. Ren aroma, let til middel fylde, neutral stil. 2024 fik 88p/JamesSuckling.
     Rosé er for mig bedre tør, let og ren i frugt og smag. Ikke så god som den røde. Druen er tempranillo, nydes ung. 2024 har fået bl.a. 88p/JancisRobinson. 
    Faustino er noget med romertal! V er Reserva, lagret på eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino's VII og IX uden eg. 
    Alle etiketter bærer portræt (af mænd naturligvis), mest kendt Rembrandts portræt af Nicolaes Van Bambeeck (1641). 
    Huset leverer ganske god vin, selvom huset er den største leverandør af Rioja reserva. Det meste er tilmed fra eget knap 700 hektar domæne. 

Faustino I Rioja... 95,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 10/9

Gran Reserva. Vinen er ofte på tilbud, men altid værd at smage -dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10 år
    Vinen koster 18€ i Spanien (135 kr). Årgangen er p.t. 2016, som har fået bl.a. 92p/100 af Peñin, Spectator og Vinum. Men alle år får ros af kræsne smagere.
    Lagringen er sket på fad (2-3 år), på flaske (2-4 år). Vinen virker yngre end de 10 år og har godt af et par år i din kælder. 
    Faustino er noget med romertal! V er Reserva, lagret på eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino's VII og IX uden eg. 
    Alle etiketter bærer portræt (af mænd naturligvis), mest kendt Rembrandts portræt af Nicolaes Van Bambeeck (1641). 

Primo Nativo eller Primitivo... 39,-
Casa Ponte/Pellegrino, Italien

GODT køb + ** (2/5), Bilka, indtil torsdag 10/9

Bør disse vine ikke være BEDSTE køb, når du kan købe den nu til 39. 

    Og samtidig se den på web til "vejl udsalgspris" på 119,95 -og "tilbud" på 54,95? Hos firma, der praler med "skarpe" priser på pallevine! "Normalpris" er vist en temmelig elastisk pris! 

    Desværre er jeg ikke så entusiastisk over en "fabrikeret" syditaliener med voldsom frugt og let sødme i eftersmagen.

     Så ikke købt -og derfor ikke smagt- men måske er dette vinen for dig?

     Primitivo er nok den blødeste, mens Primo Nativo laves af andre "lokale" druesorter, nok især primitivo og negroamaro måske er mere harmonisk og knap så blød. 

Noble House hvid/rosé/rød, kr/fl v 6: 41,50

6 fl: 249. Riesling Trocken (tør), medium, alkoholfri, rød pinot, rosé, Dr Pauly Rheinhessen Tyskland 
GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 10/9

Hvid er god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. 
Den let sødlige har rigere aroma, men også rimelig friskhed trods sødmen. Rosé riesling er sjov med både syre og sødme, let, en god terrassevin.   

    Alkoholfri riesling er sødere, men har dog noget syre. 
    Rød spätburgunder kun smagt én gang, ikke mindeværdig, men god bærfrugt og desværre fornemmer jeg lille sødme. 
    Familiehuset Dr Pauly Bergweiler henter disse vine i Rheinhessen, hvor vinen er billigere end ved Mosel. Noble House er ofte et af de bedste køb i tysk riesling, men kunne fås til under 40 for ikke så lange siden. 

Singleton 12 år malt whisky.. 199,-

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 10/9

Samme pris som Brugsen i sidste uge og til prisen meget flot malt. Ses på markedet til 250-350 kr. Singleton er fra ét destilleri, i dag single malt fra destilleriet Dufftown, en Speyside i Glenlivet-stil. 

    En indbydende malt lagret hele 12 år i Bourbon og Sherry fade. En let til middelfyldig malt med attraktiv aroma og ganske elegant, afrundet eftersmag med lille sødme. 

Jack Daniel Whiskey.. 149,-

40% Tennessee "Old Time no 7"

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 10/9

Jack's er en passende dram, hvis du vil mindes Dolly Parton, der levede hele sit liv knap 100 km længere mod nord i Nashville. Jeg ved, at hun var bedre til at begrænse forbruget end andre stjerner (som Slash), som ofte forbindes med det store whiskey firma. 

    Jack's er en ret sød whisky med duft af tropisk frugt, vanilje og (ja) cola. Smagen er ret sød og lang, så de 40% ikke fornemmes. OK at nyde ren for de fleste, så mange gør den sært nok endnu sødere ved at blande med cola.  

ANDRE:
Consigna rød/hvid, 39 (3*), ok basisvin fra det varme Mancha Spanien. 4 kr dyrere end i juli. 
Pinot Grigio Castello del Lago, 50 (3* + godt køb), nydelig tør hvid med vis friskhed. 
Chablis Martenot, 95 (3* + godt køb), ganske frisk og ren chardonnay fra ok hus
Whisky Famous Grouse, 95 (3* + godt køb), solid basisblend uden skarpe kanter. 
Vodka Skyy 40%, 99 (3*), USA vodka med fancy udstyr (og navn).  
Arnbitter, 135 (4* + godt køb), en af de bedste (= mest bitre og stærke) på markedet. 
Rom Diplomatico "Mantuano", 149 (3* + godt køb), ret ung, men god rom. 
Whiskey Bulleit Bourbon, 199 (3*), lidt dyr for sin alder, men god Bourbon.