Ugens bedste køb i discount butikkerne er den røde Grand Puch Bordeaux (40 med Netto+). Den er markant dyrere på slottet og står til 105 kr syd for grænsen.
Grand Puch er et smukt middelalderslot med rigtig god vin. Den er dog (som al Bordeaux) ikke umiddelbart en pleaser. (endnu). Den fine frugt slutter med en tør, fast smag med mærkbare tanniner -til gengæld er den bedre er til mad end de flommefede vine fra varmt klima! Men tanninerne modner til en god, lang smag, hvis du lagrer vinen 3-4 år på flaske.
French Telegram (40) er Nettos andet gode køb, også fransk, men blødere takket være det lune klima ved Middelhavet.
Lidl byder på de små 25 cl flasker til meget lav pris (12,50 kr v køb 4 med Lidl+). Vinen er faktisk ganske gode, især nok den hvide chenin blanc. Også den tørre Riesling "Hofstück" (59) er godt køb i god tør riesling. Desuden Chablis (89 med Lidl+), som også kan være godt køb.
Rema1000 fejrer den alkoholfrie uge 40 med alkoholfri Freixenet (45), med bobler (fra maskine, ikke fra gæring i flasken) og som "stille vin".
BEDSTE køb: Grand Puch Bordeaux - Riesling "Hofstück" trocken - Lidl 25 cl vinflasker
GODT køb: Riesling "Oscar Haussmann" - French Telegram rød - Riesling Alsace "Lidl" - Chablis "Lidl"
ANDRE: Freixenet alkoholfri bobler hvid/rosé + rød/hvid/rosé - Appassimento "Dogi Neri" - Silverboom rød/hvid - L'Argentier sauvignon
uge 40-2026
Grand Puch Bordeaux... 40,-*
Supérieur "Cuvée Anne Laure", Frankrig (*: med Netto+, 50 uden)
BEDSTE køb + **** (4/5), Netto, indtil fredag 2/10
Prisen er i snit 105 kr i EU, så 45 er utroligt rimelig pris. Måske 2022 med 90p/JamesSuckling.
En klassisk, middelfyldig merlot/cabernet med sort bærfrugt og fylde. Vinen er til den solide side (godt 14%) i en egefri udgave. Faste tanniner gør, at vinen kræver mad. Også pæn ros af pålidelige 88p/Houlberg (dengang prisen var 65).
Grand Puch blev bygget af adelsfamilien Puch, men var siden i 200 år ejet af greverne Ségur, en stenrig familie, som i Médoc ejede både Latour, Lafite og Mouton, i dag kostbare 1.Crus!
Ségur kan meget vel have boet på Puch, der er både større, mere stateligt og tilmed ligger meget tættere på byen Bordeaux! de er mere imposant og ældre og tilmed ligger markant tættere på byen Bordeaux!
I dag ejes slottet af giganten GCF fra Alsace, der har ansat. Christophe Weber som vinmager.
Slottet er enhver drengs drøm om et lille middelalderslot med skydeskår og tårne samt trappe inden i de metertykke vægge. Slottet ligger i hjertet af Entre-Deux-Mers mellem Bordeaux og St Emilion. De ældste dele stammer fra 1300-tallet!
Léo Drouyn, den lærde forfatter af "Military Guyenne" har udvalgt det som et af de bedst bevarede monumenter fra det 13. århundredes arkitektur i Gironde.
French Telegram red... 40,-
GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 2/10
En solid sydfransk Rhône-type. Vi gamle vinnørder tænker straks Télégramme, en 2.vin fra det fine Vieux Télégraphe i Chat4eauneuf du Pape.
Men denne vin kommer fra giganten GCF (Grands Chais de France), så vi taler om millioner af flasker! Men faktisk god vin -og etiketten beviser, at pengestærke huse som GCF har råd til de bedste designere. Med en mere anonym etiket var denne vin næppe blevet en bestseller! Philipson importerer køber vinen fra GCF. Hvorfor importerer Salling ikke vinen selv?
Riesling "Oscar Haussmann"... 50,-
Tør eller halvsød, Rhein, Tyskland
GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 2/10
Endnu en serie vine fra giganten GCF, som Hans Geissler hentet hos Langguth (del af ZGF, som er del af GCF, Grands Chais de France).
Vinen er tappet ved Mosel, men vinen er som mange andre hentet ved Rhinen, især Rheinhessen og Pfalz, hvorvinen er knap så dyr. Ikke smagt, men venter en tør, mineralsk tør riesling og en sødlig, men rimeligt frisk halvsød udgave. Men... er vinen bedre Geissler, købt torsdag til 39?
Riesling "Hofstück" trocken... 59,-
Deidesheimer Weinkontor, Tyskland
BEDSTE køb + **** (4/5), Lidl, torsdag-lørdag 1-3/10
Kunne fås til 49 sidste år, så ikke topkøb, men stadig rigtig god til prisen. Typisk tør riesling, tør, fin blomst og urt i næsen, middel fylde og god længde.
Vinen kommer fra kooperativet i Deidesheim i hjertet af Pfalz. Hofstück er et Grosslage, dvs. navn, der kan bruges til alle vinmarker omkring Deidesheim og nabobyer. P.S: Mindes i min Lidl at have set andet navn fra særlig mark, måske Hochmess o.l. Måske bedre!
Lidl 25cl flasker, kr/fl v4: 12,50
4 fl: 50, rød cabernet, merlot eller ruby cabernet, hvid chenin blanc, rosé zinfandel (aftappet i Tyskland)
BEDSTE køb + ** (2/5), Lidl+, torsdag-lørdag 1-3/10 (med Lidl+ app)
Små kuvertflasker kan være ok til en skovtur o.l. Bedst -og mest ofte- med skruelåg, som bevarer frugt og friskhed bedre (akkurat som Lidl's brus på dåse, ofte topkøb).
Bedst er den hvide chenin, som er frugtig, ren og tør, men jeg kan faktisk også godt lide den chilenske cabernet i en lidt mere fast stil. 25cl = 2 pæne glas.
Alsace Riesling "Lidl"... 59,-
GODT køb + *** (3/5), Lidl torsdag-lørdag 1-3/10
En ganske udmærket tør Alsace med lidt vægt og frugt, ganske elegant. Kommer fra kooperativet i Westhalten, som laver vinen i samarbejde med kolleger i Bennwihr. Jeg købte den for 2 år siden, før Lidl begyndte at sætte priserne op. Dengang var prisen 49. Og tilbud varede hele ugen.
Freixenet alkoholfri... 45,-
bobler hvid/rosé, "vin" rød/hvid/rosé
*/** (1-2/5), Rema1000, indtil lørdag 3/10
Vi er på vej ind i uge 40, engang et fyrtårn for den alkoholfrie bevægelse.
Derfor kan du nu få Freixenet uden %! Mærket med sin sorte flaske kendes fra spanske Cava, så det lå lige for at lave boblerne uden alkohol, hvor alkoholen fjernes ved vakuum destillation, så en del af aroma bevares.
Boblerne tilsættes ved sodastream metoden, og vinene får et skud sukker for at give lidt smag. Slet ikke min smag. Freixenet er siden 2026 100% ejet af tyske Henkell, som igen er ejet af Dr Oetker.
ANDRE:
Appasssimento Dogi Neri, 40* (2*?, *: med Netto+, 50 uden), ikke smagt, men den gavmilde Maroni har givet vinen 95p. Middelsvær vægter med let sødme, formentlig.
Silverboom rød/hvid, 40* (2*, *: med Netto+, 50 uden), slet ikke min smag.
Sauvignon "l'Argentier". 59 (3*, Lidl torsdag-lørdag), sydfransk sauvignon. Næppe topkøb.
Chablis Lidl, 89 (3* + godt køb, Lidl+, torsdag-lørdag), ikke smagt, men vil tro, den også er fra GCF's stald lige som Calvet.