Søg i 1400 opslag:

02/09/2026

Meny: Grand Cru Alsace og tysk rødvin

Ganske god Grand Cru Alsace og dagligvin fra tyske Baden ere nogle af Meny bedste bud i denne uge. 

Meny tilbyder ofte Alsace fra Biecher, i denne uge Riesling Grand Cru Wineck-Schlossberg (85), en rigtig god pris. Biecher har ikke selv et domæne og haft ikke stort ry, men har faktisk smagt et par gode vine fra huset, så giv vinen en chance. 

    Maydell giver dig chancen for til en rimelig pris at smage vin fra Baden, som stadig er en sjældenhed på hylderne. Både riesling og spätburgunder (pinot noir) er gode køb (v6: 49,83). 

    Der er også en god pris på "baby-Brunello", rød Montalcino fra den gode vingård, Collosorbo (79,95). 

BEDSTE køb: Alsace Grand Cru Riesling - Baron Maydell rød/hvid 
GODT køb: Montalcino "Collosorbo" - Gigondas + Chateauneuf du Pape "Olivier & Lafont" - An/2 Mallorca - Crémant "Maison du Crémant"  
uge 36-2026

Alsace Grand Cru... 85,-

Riesling "Wineck-Schlossberg", Biecher

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 3/9

Riesling er tør, sprød og frisk, men med mineralitet og lang smag -Wineck Schlossberg dækker 27 hektar på granit, ikke ulig Brand i næste dal. 

    Familiehuset Biecher er normalt ret middelmådigt, som henter sin vin blandt overskud fra andre kældre og tapper i stort, hypermoderne tapperi. Men tror dog på disse 2 vine, som kunne være superkøb.

Baron Maydell, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299. Riesling eller Spätburgunder, Baden Tyskland
BEDSTE køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 3/9

Nye år har fået ros i Berlin og Mundis, hvor typisk vin til supermarkeder præmieres. Denne har lidt alder (3 år), så er nok ret blød, men med fin aroma, blød syre og lidt restsødme (ca. 7 g/l). 

    Jeg har ikke smagt disse vine fra Bimmerle, en stor privat vingård i det nordlige Baden med en årlig produktion på over 1 million fl. fra eget domæne + 40 druedyrkere. Maydell sælger trods det adelige fornavn Baron mest til kæderne, bl.a. Lidl i Tyskland, hvor en lignende vin sælges til ca. 40 kr, så 50 kr er en rigtig god pris. 

Montalcino "Collosorbo"... 79,95

GODT køb + *** (3/5), Meny.dk, indtil torsdag 3/9

Øko. Collosorbo er vel ikke en stjerne i Brunello, men den er altid god som også junior udgaven Montalcino. En ganske kraftig, frugtig vin til solide retter. 2023 fik 91p/Falstaff og 90p/JamesSuckling. 

    Collosorbo er en af de mere dynamiske moderne vingårde i Montalcino i området Sesta. Vingården ejes af Giovanna Ciacci. Godt 30 hektar bruges til brunello. 

Gigondas "Olivier & Lafont"... 129,95

Chateauneuf du Pape "Olivier & Lafont"... 169,95

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 3/9

Gigondas stod til 140 i marts, så tæt på topkøb til 130. Flot grenache, hvor de 15% alkohol er godt skjult under masser af urter og krydderi. "Pape" er pænere navn, men fra dette hus drikker jeg lige så gerne Gigondas. 
    Et ret nyt, stadig lille vinhus, som arbejder med mest mindre vinbønder. Generelt meget frugtige, tilgængelige vine, som sjældent ser eg -som denne fra grenache (70%), som lagrer et år i cement. 2020 fik 91p/JamesSuckling, men har siden fået 93p/Jeb Dunnock. 


Àn/2 Mallorca... 169,95

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 3/9

Mange kender denne vin fra især restauranter på Mallorca. Noget dyr, men god (som det meste på den skønne ø)!

    Vinen er først og fremmest lækker, afrundet, fyldig, med rig frugt, med lidt syre under (fra druen callet, der udgør 65%)

    Unikke lokale druer dominerer. foruden Callet 10% hver af  mantonegro og fogoneu + 15% af Rhone-druen syrah. 

    Vin på Mallorca er dyr, og denne koster €21 på Mallorca, så 149 er en absolut fair pris. Àn står for Ànima Negra (”Sort Ånd”) og er vingården, som ligger i den østlige del af øen. Huset er Mallorcas største i dag og har egne 34 hektar + druer fra små vinbønder 63 hektar. An/2 udgør 3/4 af produktionen, typisk 230.000 fl/år. Foto: Museet Son Marroux på Mallorca.

Crémant "Maison du Crémant"... 89,95

Bourgogne Brut, demisec eller Brut rosé
GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 3/9

Vinen er bestemt ikke top, men Bourgogne er (med rette eller urette) en kostbar vin.
    Jeg har ikke smagt Maison etiketten, men den minder ret meget om Moillard (Coop), Francois Martenot (Føtex) fra samme tappehal hos giganten GCF. Så vent en tør, frisk og let aromatisk cremant med pæn længde og lige en lillebitte sødme til sidst, som afrunder vinen.
    Etiketten er fancy, men GCF har råd til bedre designere end de fleste.