Den første uge af efteråret bød på 140 tilbud fra kæderne, hvor især Superbrugsen og Kvickly samt Føtex byder sig til.
I uge 37 dominerer vinene fra Italien helt (9 af 20 udvalgte vinkøb), og du kan få herlig Barbera, Ripasso og Amarone + superb Brunello og en god billig hvid Grigio!
Frankrig står også fint (5 avistilbud) med både Crémant, flot Bordeaux, hvid Bourgogne og andet -fulgt af Spanien med især en superb Rioja.
Efteråret er på vej -og det ses i det første tilbud på Port, Pocas' superbe 10 årig eller LBV. Endelig en sydafrikaner samt god hvid fra Tyskland og New Zealand.
I denne uge er Superbrugsen og Kvickly tilbage på 1.pladsen (8 superbe vinkøb), fulgt af Føtex (6 vinkøb), Netto (2) samt ét udvalgt vinkøb fra 365discount, Bilka, Meny og Rema1000.
I denne uge blev der ikke plads til avistilbud fra Lidl.
Ugens 20 udvalgte vinkøb er tappet i produktionslandet (undtagen én vin tappet i Danmark).
7 vinkøb under 50,-
Spier "Signature" rød/hvid/rosé... 35,-
rød Pinotage og Cabernet-Sauvignon, hvid Chenin Blanc og Sauvignon, roséBEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/9En meget lav pris, men vinene er faktisk rigtig flotte til så lav pris. Hvid chenin blanc er god, ren, sart frugt og tør, rimeligt frisk smag, bl.a. med 5* i Vinavisen.
Den røde cabernet er også drikbar med fyldig, solid smag. Smagte i september den røde pinotage, som var mørk, fyldig, afrundet med positiv frugt -ikke det store sus, men ekstremt vellavet til prisen. Rosé har fået 4* i Ekstrabladet. Vinene er tappet i Danmark.
Den røde cabernet er også drikbar med fyldig, solid smag.
Barbera d'Asti "Vinchio"... 35,-*
BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 11/9 (*: med Netto+, ellers 42)
2024. En simpel barbera er perfekt til risotto eller pizza! Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre! Fyldig, frugtig, friskhed og tannin -nyd kælderkold.
I Barolo og omegn er kongen nebbiolo druen, men en halv times kørsel mod øst er stjernen den mørklødede barbera -som her i Vinchio. Mange huse i Barolo henter også barbera her. Byens kooperativ har 200 medlemmer i de nederste Alper. Jeg har smagt mange vine herfra, alle gode.
Pinot Grigio "Rocca Alata"... 35,-*
BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 11/9 (*: med Netto+, ellers 42)
Venezie. Nydelig tør hvid med ren aroma, sprød friskhed. Enkel og ligefrem, men rigtig godt køb. Smagt én gang i (feb25). Vinen laves af kooperativet i Soave, Cadis 1898, som leverer moderne, letbenet vin.
Bordeaux "Charton" rød/hvid... 39,-
BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 10/9
2023/24, også godt 15% dyrere end i Bilka sidste uge. Rød bør være fast, middel fyldig vin med frisk frugt og urt.
Hvid er måske mere attraktiv for mange, diskret ren aroma, tør, ren og frisk.
At kunne købe Bordeaux i god årgang til 39 er et tegn på krisen i Bordeaux. For det er uendeligt meget dyrere at gro i Bordeaux end f.eks. i Rhone for slet ikke at tale om Sydspanien!
Hvid er måske mere attraktiv for mange, diskret ren aroma, tør, ren og frisk.
At kunne købe Bordeaux i god årgang til 39 er et tegn på krisen i Bordeaux. For det er uendeligt meget dyrere at gro i Bordeaux end f.eks. i Rhone for slet ikke at tale om Sydspanien!
Rhône "Charles Aîné".... 39,-
BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 10/9
2024. Set til 80 kr på web, men vin er nu ofte dyr på web!
Vent en meget frugtig, afrundet, fyldig rødvin uden større karakter, men nok mere behagelig uden mad end Bordeaux'en. Et undermærke fra GCF, som ejer stort firma i Rhone.
Vila Annone rød/hvid, kr/fl v 6: 41,50
6 fl: 249. Verona Italien*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, kun fredag-lørdag 4-5/9
Vila Annone rød/hvid, kr/fl v 6: 41,50
Den røde Ripasso-type er Verona vin på corvina + merlot og cabernet. En 15% Amarone-kopi, men i den tørre ende. Druer fra Verona området.
Den hvide ikke set endnu. Forhåbentlig tør og med 12,5% alkohol heldigvis lavere i alkohol.
Den hvide ikke set endnu. Forhåbentlig tør og med 12,5% alkohol heldigvis lavere i alkohol.
Cesari er et historisk hus, som generelt har gode vine. Huset var i 70erne det første, som solgte deres Amarone til alle 5 kontinenter!
Barbera "Sori dei Mori".... 45,-
Asti, Norditalien
BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 10/9
Ofte et af de bedste barbera køb i Danmark. 2024 fik bl.a. 90p/JamesSuckling og 88p/Veronelli. Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre (men man kan lide ham/hende)! Middel fylde, frugtrig med friske røde bær, lidt tannin og god syre. Perfekt til risotto, pizza og en gryderet. Nyd kælderkold. Vinen kommer fra kooperativ grundlagt 1959 af blot 19 vindyrkere, der kunne se fordelene i samarbejde. I dag er der over 100 medlemmer, som dyrker 450 hektar vin i hjertet af det smukke Monferrato, som med rette er UNESCO verdensarv.
7 vinkøb 50-70,-
CUNE Rioja Reserva... 50,-
SUPERkøb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/9
Set i 2020. Superb Rioja til ekstremt lav pris (global pris 147 kr). En kraftig, men lang og afrundet vin med rig bouquet, præget af lang lagring 4 år før tapning (18 måneder i små egefade og 2 år på flaske før salg). Flot nu, nok bedre om 2-3 år. 2020 har fået 6*/6 af Rydberg (!), også forfatter til god bog om netop spansk vin. Samt 92p/JamesSuckling og 91p/Spectator og 91p/Parker (lige som 2021 på vej). Vinen er 100% Rioja Alta fra 3 vingårde i Alta. 85% tempranillo, 15% mazuelo, graciano og garnacha). Mosten gærer i stål og lagrer 18 måneder i små brugte egefade. Tappet i maj 2023, dvs. allerede med 3 år på flaske. CVNE ("Compañia Vinícola del Norte de España") er kvalitetsmæssigt lige med Murrieta, Riscal og andre klassiske navne.
Museum "Vinea"... 50,-
Cigales crianza, Nordspanien
**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 10/9
En flot vin i imødekommende stil, afrundet, ganske magtfuld vin. Cigales ligner nabo Ribera del Duero, men er ofte lidt blødere i stilen.
Fortsat 2021 med 92p/Peñin: "Colour cherry, purple rim. Aroma, red berry notes, floral, sweet spices balsamic herbs. Flavour, flavourful, fruity, good acidity, long". Moden nu og i top til prisen.
Fortsat 2021 med 92p/Peñin: "Colour cherry, purple rim. Aroma, red berry notes, floral, sweet spices balsamic herbs. Flavour, flavourful, fruity, good acidity, long". Moden nu og i top til prisen.
Ripasso "Falasco" ... 50,-
BEDSTE køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 9/9
Tæt på superkøb, en rigtig god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed -og af samme årsag tæt på perfekt til efterårets vildt og italienske retter som osso buco, pasta og selv pizza. Årgang 2023 har fået 91p/JamesSuckling. Følger fint efter forgængere som 2022 med 90p/JamesSuckling og 2021 92p/Falstaff og 89p/Ekstrabladet. Vinen koster på vingården 14,5€ (ca. 110). Sartori Ripasso "Murari"... 50,-BEDSTE køb + **** (4/5), Rema1000 torsdag-lørdag 10-12/9Vinen har været solgt til lidt kunstig høj pris 199 kr (K & S), men sælges syd for grænsen til 70 kr. Men god, ret tør ripasso, blød og kraftig. Sartori er et af de meget store familiehuse (1898 i dag 4.generation). Huset kontrollerer 2000 hektar vin og sælger omkring 40 millioner fl/år.
Et af deres mærker er Murari, en hyldest til en af de gamle adelsfamilier i Verona.
Yealands sauvignon blanc... 50,-
2024/25 Marlborough New ZealandBEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/9
”Den er ren, lys og klar, både for øjet og i smagen. Det er modne stikkelsbær, der smager mest igennem, frisk og dejligt træfrit. Slank, sprød koldklima Sauvignon Blanc, der er lige til at sætte på bordet, især hvis der er fisk/seafood på menuen."
Chefvinmager er Natalie Christensen, valgt som årets vinmager af International Wine Challenge i 2023. Hun har en bachelor i bl.a. klassisk musik og master i psykologi, før hun startede med vinen.
Hun er tiptipoldebarn af en af de danskere, som fulgte med grundlovsfader og statsminister Monrads fodspor efter nederlaget i 1864 til New Zealand, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke.
Crémant "Helfrich"... 59,-
Alsace brut cuvée prestige, Nordfrankrig
BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 10/9Topkøb på crémant fra Alsace med normalpris på op mod 100 kr. Fint brus, re aroma, rimeligt tør og meget frisk med middel eftersmag. Læg ikke vægt på ordet "prestige" -papir er billigt! Vinen er dog ganske god, nok lig anden crémant fra samme kælder som Arthur Metz, Klipfel, Laugel mv. Baseret på pinot blanc og gæring i selve flasken og lagring med bundfald indtil degorgering.
Macon Azé "Burgondie"... 60,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 10/9 Set i 2025. Vinen var sidste år topkøb til 69, så til 60 er det noget af et "must". En klassisk tør, middelfyldig chardonnay fra Bourgogne med positiv frugt, middel fylde og frisk syre, en lise oven på de ofte tunge chard'er fra "Den ny Verden". En ældre årgang var testvinder i Vinbladet og 5* i Ekstrabladet.
Denne vin tappes i vinmarken (af lokalt kooperativ), som står for næsten al vin fra det meget lille område (75 hektar vin. Men vinen gror på fine skråninger af limsten, som ikke er ulig Pouilly-Fuissé længere mod syd.
Nær Azé ligger det historiske (909) kloster i Cluny, som i Middelalderen var det vigtigste i den katolske verden.
Denne vin tappes i vinmarken (af lokalt kooperativ), som står for næsten al vin fra det meget lille område (75 hektar vin. Men vinen gror på fine skråninger af limsten, som ikke er ulig Pouilly-Fuissé længere mod syd.
Nær Azé ligger det historiske (909) kloster i Cluny, som i Middelalderen var det vigtigste i den katolske verden.
5 vinkøb over 70,-
5 vinkøb over 70,-
Eberbach riesling, kr/fl v3: 70,-3 fl: 210. trocken 2023 Staatsweinkellerei Rheingau Tyskland **** (4/5), Meny, indtil torsdag 10/9En tør, meget frugtig, sprød og mineralsk hvid, som rundes af lillebitte sødme til sidst. Nydes ung. Vinen sælges som Eberbach -uden kloster- og uden VDP kapsel, dvs ikke domæne vin. Druerne kan være købt udefra, men Eberbach har meget stort domæne, så mon ikke en stor del er fra eget domæne?
Faustino I Rioja... 95,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 10/9
Gran Reserva. Vinen er ofte på tilbud, men altid værd at smage -dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10 år.
Vinen koster 18€ i Spanien (135 kr). Årgangen er p.t. 2016, som har fået bl.a. 92p/100 af Peñin, Spectator og Vinum. Men alle år får ros af kræsne smagere. Lagringen er sket på fad (2-3 år), på flaske (2-4 år). Vinen virker yngre end de 10 år og har godt af et par år i din kælder.
Villa Bel-Air rød/hvid Graves... 99,-
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/9Flot rød og tør hvid fra historisk smukt slot ved Bordeaux, set til 200 i Danmark. Rød 2022 har positiv aroma med snert af eg, solid fylde, afrundet, pænt lang smag, som efter 4 år viser fine tegn på modenhed -ikke ulig god St Emilion. 2022 fik bl.a. 91p/JebDunnack, 90p/JamesSuckling og Falstaff. Den hvide 2023 gærer i små egefade, bør have rig aroma, god dybde og bredde med lidt syre nedenunder. Bl.a. 90p/DinVinguide + 92p/InsideBordeaux.
Slottet ejes af den stenrige familie Ballande, kendt fra det fine Baret og Prieuré-Lichine, 4.Cru Margaux. En adelig ejer mistede hovedet under den franske revolution og gav plads til marquis de Lajarte. Hans smukke, elegante chartreuse er i dag klassificeret som historisk monument.
Slottet ejes af den stenrige familie Ballande, kendt fra det fine Baret og Prieuré-Lichine, 4.Cru Margaux.
Amarone "Nino Ardevi" ... 99,-
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/9
En brugbar vin til efterårets retter mv. En magtfuld, frugtig vin til den tørre side med bær og middel længde. "Den går rent ind", skrev Vinavisen. Senest set i 2020 med Mundus Guld, som sælges til 212 kr af Wolt (men deres pris er altid høj). Men også 285 hos Wines&Co og 350 i USA.
Vinen er tappet i Valpolicella, men kommer Progretti ved Mantova, som sælger vin fra hele Italien, tappet lokalt.
Pocas Port... 99,-
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10/9Pocas er i dag et af de bedste køb i Portvin. Min favorit er LBV, hvor 2020 begejstrede mig. 2021 er ikke smagt.
Deres 10 årige tawny er moden og rig i bouquet, nødder og krydderi. I de sidste par år bl.a. 18p/Oldenburg 5*/Rydberg og 91p/100 fra både Spectator og WineEnthusiast.
10 årig hvid er fast i smagen trods 106 g/l restsødme, fyldig og lang. Bl.a. 88-90p/Parker samt 90p/WineEnthusiast.
Deres 10 årige tawny er moden og rig i bouquet, nødder og krydderi. I de sidste par år bl.a. 18p/Oldenburg 5*/Rydberg og 91p/100 fra både Spectator og WineEnthusiast.
10 årig hvid er fast i smagen trods 106 g/l restsødme, fyldig og lang. Bl.a. 88-90p/Parker samt 90p/WineEnthusiast.










