Vino Nobile er en af Italiens store vine sammen med Barolo og Brunello, men den er sært lav i pris i forhold til de andre. Faktisk blev Brunello "opfundet" i 1940erne som en kopi af Nobile, og det gør Nobile til noget af et fund til prisen.
Dagens Nobile er bestemt ikke i top, men du får en moden udgave til 59, og det er svært at slå.Men ellers er det den fine Salentein fra Argentina og en Rhône Villages, der dominerer et noget magert felt fra Meny og Føtex.
Bedste KØB: Salentein "Barrel Select" (malbec, cabernet og chardonnay), Vecchia Cantina Nobile Riserva, Rhône Villages "l'Enclave des Papes", Ramon Roqueta, Garnacha
BEDSTE VIN: Salentein "Barrel Select" malbec
Vecchia Cantina Vino Nobile Riserva... 59,-
Montepulciano, Bedste KØB, ***** (4/5), Føtex, indtil torsdag 27. august, normalt 119
Vino Nobile er en art "super-Chianti" -et ret lille separat område i Chianti, hvor den bedste vin sælges som Nobile, den næstbedste som Rosso Montepulciano, ej at forveksle med Montepulciano d'Abruzzo (som groft sagt er en (god) kopivin fra Adriaterhavskysten!), mens først den 3. bedste sælges som Chianti.
At få en riserva (som skal lagre længere i eg) til 59 er sjældent -og nok et tegn på krisen i Italien!
Vinen er naturligvis ikke i top. Jeg smagte den jævnligt i min ungdom, men har kun smagt den almindelige Nobile et par gange siden. Men Larner fra Robert Parker giver en nyere årgang 88p. Ikke så ringe -så derfor bedste køb.
Vinen er formentlig mere fast end charmerende, men med positiv bouquet og ganske lang smag. Kræver nok lidt luft.
Salentein "Barrel Select", frit valg: 59,-
Bedste KØB/bedste VIN, ***** (4/5), Føtex, indtil torsdag 27. august, normalt 99
rød malbec, cabernet-sauvignon , pinot noir, hvid chardonnay,
Salentein ligger i Uco, hvor vingården har hele 800 hektarer i det kølige San Pablo. En hollandsk entreprenør er hovedejer sammen med familien Pulenta, der var pioner for kvalitet i Argentina (de gjorde Trapiche berømt).
Malbec -mørk, intens, dramatisk og lækker med kraft og længde. Egentlig for ung, men den smager godt!
Cabernet er tæt på, men jeg finder den lidt mindre spændende, lidt mere krydret måske.
Cabernet er tæt på, men jeg finder den lidt mindre spændende, lidt mere krydret måske.
Pinot noir gør sig i reglen ikke godt uden for Bourgogne, men denne er ok på en blød syltetøjsagtig måde, fyldig og krydret i næsen.
Chardonnay er bedre -ganske sprød og lækker, tør og frisk -lidt af et svar til mig, der engang sagde, at hvid argentiner ikke er værd at drikke!
Foto: Kælderen er et under og skal være en af de flotteste i landet -intet er sparet!- og har man tid, er der også hotel og restaurant.
Føtex tilbyder til samme pris Faustino V Rioja Reserva (59, 5*) -men du kunne indtil for et par dage siden købe 6 fl. Faustino reserva -4 fl. V og 2 fl. af den dyre I Gran Reserva- til en pris af 50 kr (6 fl. 299). Købte du ikke den kasse, er en denne vin et excellent køb!
Dr Loosen Riesling Mosel... 2 fl. 125,-
**** (4/5), Meny, indtil torsdag 28. august.Loosens riesling er fra Mosel modsat den fra Dr Pauly -der bor i samme skønne Bernkastel- som henter sin riesling i det billigere Rheinhessen. Spectator giver 2016 88p/100 med ordene: "A nicely balanced, off-dry Riesling, with vanilla spice framing the core of white peach and cardamom. The acidity is firm and keeps this intact. Drink now. 105,000 cases imported". 2018 og '19 er mindst lige så gode!
Dr Ernst Loosen var med sin "Dr L Riesling" pioner for salg af druevine. Dr L kommer ikke fra hans domæne (under 100.000 flasker), mens der ryger 10 gange så meget Dr L -alene til USA! Tyskland køber også en sjat (som også Danmark). Dr L laves af druer eller vin købt ind fra andre vingårde.
Den har fået mange følgere, bl.a. Dr Pauly/Noble House, Richard's Riesling, Peter & Peter og andre.
Côtes du Rhône Villages "l'Enclave des Papes"... 49,95
Bedste KØB, ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 28. august.En god Villages fra Rhône til 50 er værd at købe. Denne er nok anderledes med lidt mere nerve og urter i næsen foruden grenache-druens krydderi og styrke.
Vinen kommer fra den nordlige, kølige del af den centrale Rhône dal omkring Valréas, som i næsten 500 år (1317-1791) var en pavelig enklave -del af Pavestaten- i Frankrig (hvad borgerne ikke var glade for). Området var oprindelig bedre kendt for oliven (Nyons) end vin, men vinene er dog gode, i en lettere stil end resten af regionen.
Meny tilbyder til samme pris også Queen's Bay sauvignon blanc, Marlborough (2*/5, jævnt kedelig dansk tappet, med vag aroma) og en ukendt Ripasso Valpolicella SalvaTerra (måske god, måske trist).
Ramon Roqueta, Garnacha "Tina 3", Catalunya... 49,95
Bedste KØB, ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 28. august.Jeg holder meget af denne vin, som har frugt, fylde og afrundet bærfyldt smag uden for meget krydderi. Måske lige lovlig simpel, men god -og så er den rar som afløser for Torres' evindelige vine! Firmaet ligger i smukke Pla de Bages mellem Barcelona og Andorra, men vinen bliver hentet i hele Katalonien. Glimrende køb.