Søg i 1200 opslag:

11/12/2020

Julevin fra Australien og Spanien hos Irma

"Jernskyen" fra Ironcloud i det fjerne Western Australia er et godt bud på Julevin fra Irma, men den Gloriøse Rioja er også flot. Men selv på et mere beskedent plan er den særlige Campanas fra Navarra også ganske ok med sin runde kraft. 


Irma fortsætter med gode køb. For mig er den italienske Ser Lapo Riserva fra Mazzei's Fonterutoli klart Irmas bedste bud på en unik vin, med Bordeaux' Fourcas-Dupré 2014 som outsider. Den er nok lige forfinet nok til julemaden og nok bedre om 2-4 år...  
      Irma vil også have os til at købe Burmester 2005 Port, men heer har både Bilka og Føtex et bedre bud... 

Glorioso Crianza, Rioja... v.6: 49,83 kr/fl

6 fl: 299, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, gælder kun lørdag 12. december 

Senest smagt i 2015. Pænt mørk farve; rig frugt med god dybde, mørk frugt og let krydderi; middel+ fylde, ret fast, med lidt tørre tanniner i eftersmagen -god med mad. 
      Palacio ligger i den maleriske lille by Laguardia, som er selve hjertet i Alavesa. Palacio ejer stort set ingen jord selv, men får alle druerne fra lokale vinbønder og laver en serie gode vine. Den sorte etiket skal være en bedre udgave af den almindelige crianza, som blev skabt for at fejre husets 100 års fødselsdag. Huset blev grundlagt af Cosme Palacio, som siden skrev sig ind i den spanske vins historie, da han rykkede til Vega Sicilia, hvor han skabte en fransk inspireret vin, som gjorde en dengang ukendt ejendom til superstjerne. 

Cava Vallformosa, Brut "Origen"... 40,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 12. december, pris med Coop app
(til samme pris fås også Semi-Seco og Rosado, ej smagt).
Nydeligt brus, pæn aroma, frisk og ren. En ganske god cava (udtal: gáva, ikke káhva!) fra 
 familien Domenechet af de større familieejede huse, hvor også har godt ry for rød og hvidvin. 
      Vallformosa er ikke så kendt og langt mindre i størrelse end giganterne Freixenet og Codorniu, men laver måske bedre cava. "Origin" er basiskvaliteten, hvor druerne formentlig hentes i andre egne af Spanien, men stadig en god cava. 
      Jeg foretrækker Vallformosa for Giordano spumante hvid/rosé (2 fl. 99, 5*), som er lidt mindre forfinede og ikke lavet på méthode traditionelle.  

Campanas, Navarra "Seleccion Especial"... 2 fl. 89,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil lørdag 12. december 
Jeg har ikke smagtdenne vin, som skal være en særligt udsøgt udgave af den almindelige -ganske gode-  Campanas, et gammelt mærke, som nu ejes af familien Manzanos, der på få år er blevet et af de store huse i Rioja. Men flere har rost vinen (i 2014, Irmas årgang kendes ikke). En meget kraftig vin med fast stil og intens duft plus en middellang afrundet eftersmag med lidt alder. 

Brunito, Toscana, ... 2 fl. 89,-

**** (4/5), Irma, gælder indtil onsdag 16. december

Jeg vil gerne kalde vinen en "lille Brunello", som navnet antyder. Men den er ganske reserveret, let, tør, pæn karakter -men kræver mad. Kommer faktisk fra kooperativet i Brunello's hjemegn Montalcino, hvor 90 medlemmer passer 160 hektar, mindre end Banfi, der blot er én enkelt vingård her!. 

      Der tappes blot 70.000 flasker brunello og rosso + bl.a. denne "landvin". Druen er sangiovese alias brunello + 10% andre druer. Vinen ser ikke eg, men lagrer på tank. Den lille kælder er i dag del af Leonardo da Vinci kooperativet, som er vokset voldsomt de senere år, men stadig laver god vin

      TIl samme pris en anden toscaner, Selvato, som kommer fra Giordano (3*). 

Albarossa, Piemonte, Giordano... 79,-


***** (5/5), Irma, indtil lørdag 12. decemberGiordano ligger i Diano d'Alba syd for Barolo, men har mere i Salento, bl.a. primitivo. Middelmådig Barolo osv, men hans albarossa er rigtig sjov! Albarossa er en naturlig krydsning fra 1938 mellem -troede man- druen fra Barolo, nebbiolo, med barbera, men nebbiolo-forælderen viste sig at være en lidet kendt drue fra Ardèche i Frankrig, chatus. Så druen blev aldrig rigtig populær. 
      Men den er faktisk god -men der er p.t. blot 10-15 hektarer med druen, og kun 3 vinhuse sælger den, bl.a. Giordano, her i årgang 2017:  "Meget mørk, diskret, men fin aroma, kraftig, med mærkbar, men afrundet tannin". En flot vin, blødere end Barolo, men fastere end de vamle primitivo'er, som huset også tilbyder.  En spændende vin, som jeg vil servere kælderkold til dansk julemad, alternativt en kraftig gryderet med rødvinssauce på f.eks. vildt. 
      Irma tilbyder til samme pris Vino Nobile di Montepulciano "Santavene" (79, ej smagt, men virker lovende). 

Nostros, cabernet, pinot eller chardonnay ... 2 fl: 79,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 16. december

Gode vine fra Chile, men ikke i top, som kommer fra den private Indomita bodega, som mest ses i Fakta.  Egentlig er den runde fyldige cabernet -fra den gode Maipo dal- bedst, men pinot noir og chardonnay fra kølige Casablanca- er også ok. Den røde pinot er lovlig let, men egentlig typisk pinot, mens chardonnay uden mærkbar eg har god friskhed. 
      Irma tilbyder også den biodynamiske Parra Jimenez rød/hvid (2 fl: 89, 4*/5), som er ret lette, men egentlig nydelige vine fra Mancha i Spanien. Mere sympatiske (gr demeter-mærket) end gode. Mangler lidt fylde i midten i begge vine.

Théo Cattin, Gewurztraminer "Belvedère"... 2 fl. 149,-

2017 Alsace, Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 16. december

Jeg har efterhånden smagt de fleste af Cottin vinene -god og typisk Alsace, bedst i Grands Crus som Hatschbourg. Men den smukke udsigt i "Belvedère" lokker! Vinen er en let sødlig gewurz, men Irma lover lidt syre til at balancere sødmen -og så er jeg fortabt til den rige rosenduft, som en smule sødme hjælper på vej. Slet ikke ueffen til lidt juleknas, ikke mindst dadler og sød frugt. 

Mazzei "Ser Lapo", Chianti Classico ... 99,-


2017 Riserva, Bedste VIN + bedste KØB ***** (5/5), Irma, indtil 31. december  -Markis Mazzei har i over 100 år leveret stor vin i Toscana, bl.a. "Ser Lapo", altid en flot Classico Riserva. Vinen kommer fra det smukke Castello Fonterutoli, ejet i næsten 600 år af familien Mazzei, siden 1435.  
      Denne vin fra Fonterutoli er en klassisk Riserva, hvor 3 år ikke er nogen alder. Giv den 2-3 år endnu og den kan gemmes i 10+ år. '16 fik 94p/Spectator, mens den unge '17 foreløbig har fået 92p/Parker, 93p/Vinous mv. Ser Lapo var en lokal notar, som optræder i rigtig mange skrifter fra renæssancen -og iøvrigt også navnet på daderen til de to brødre, som leder vingården i dag. Vingården har 3 røde stjerner i Gambero Rosso efter mindst 30 3 glas-vine. Denne har dog "kun" fået 1 glas, men er dog ganske flot.  

Mazzei "Mazzeo", Chianti Classico ... 99,-

2018, Bedste KØB ***** (5/5), Irma, indtil 31. december. Jeg har aldrig smagt denne Classico, men giver den uden tøven 5*. Den har mindre eg end Riserva -12 måneder- men fadene er franske og små. Vil nok vælge Riserva til samme pris.  

Ch. Fourcas-Dupré 2014, Listrac... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Irmaindtil 31. december   -en flot, klassisk Médoc i overset årgang til en meget rimelig pris! Slottet er et af de bedste i Listrac lidt nord for Margaux og leverer kvalitet tæt på 5.Cru. 91p/WineEnthusuiast: "Ripe and full of blackberry fruits. It has serious tannins still although these are well balanced by the fruitiness. The firm structure and wood aging flavor will soften over the next few years. Drink from 2020." Irma's 2014 har fået 15,5/20 i Revue du Vin (= ok 5.Cru), mens 2013 fik 14,5 -og den koster 185 kr hos Theis Vine. 

Petit Caillou 2015, Saint Julien ... 199,-

**** (4/5), Irma, indtil 31. december   -laves af Ducru-Beaucaillou, en af de bedste 2.Crus, ret tæt på 1.Cru. Nemlig.com har god pris på vinen -1345 kr for en flaske i 2014 (ikke så god som '15). La Croix de Beaucaillou er en god 2.vin, så "Petit" er 3.vinen, som Tim Atkin har givet 90p/100. Sikkert en afrundet, flot vin. 

M de Marquis de Terme, Margaux, fra 4.Cru... 199,-

**** (4/5), Irma, indtil 31. december  -et af flere navne på 2. vinen fra Marquis de Terme, 4.Cru Margaux (andre er l'Écrin, Fleur og Gondats de Marquis de Terme). 1.vinen fik 92p/Parker, så 2.vinen er sikkert glimrende i godt år som 2015. 

Ironcloud "Single Vineyard", GSM eller chardonnay... 99,-


Bedste VIN + bedste KØB + 
***** (5/5), Irma, indtil 31. december   -denne vingård kendte jeg ikke,
men kan se, at australske nestor Halliday giver vingården 5* trods den beskedne størrelse (12 hektar, men måske også køb af druer). Vinene skal komme fra 
Rock of Solitude marken. Jeg kan sgu ikke stå for sådan et navn, såvel som Ironcloud ("Jernskyen") -det oser af historie, selvom vingården har blot 20 år bag sig! 
     Halliday give rød 2018 GSM får 94p med ordene: "85% grenache, 10% mourvedre, 5% shiraz... No surprise that the mouthfeel and flavours should be different to those of McLaren Vale. It's more precise in terms of its flavour and the grenache is less warm - you might assume from the taste that shiraz is the dominant part. It carries its alcohol extraordinarily well." Til prisen må det være svært at finde bedre vin! 
      Chardonnay 95p/100 med ordene: "Complex nose of flint, white flowers and nectarine leading to a palate with grapefruit, more stone fruit and spicy notes from fermentation in oak. The acidity is just right, neatly tying all the flavours into the seamless texture.".
      Ironcloud ligger i Ferguson dalen i det ret nye Geographe område i Western Australia ca. 120 km syd for Perth. Vingården har blot 20 år bag sig, men er ved at få et godt ry. Herligt at se noget andet end Oz-giganter som Treasury og Pernod-Ricard!  

Tosalet 2013, Priorat "Carignan"... 199,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil 31. december  -storebror til den almindelige Tosalet, lavet 100% på gamle carignan vinstokke. En kraftkarl på 15,5%, fastere end amarone, med en overdådig rig bouquet. Moden nu og de kommende 2-4 år. 92p/WineEnthusiast og Peñin, 93p/Spectator i et USA, hvor prisen er 99$ + tax, ca. 700 kr! 

Bear Flag 2016 Zinfandel, Sonoma... 149,-

***** (5/5), Irma,  indtil 31. december. Kender ikke vingården, som har navn efter Californiens eget flag, som har fået nyt liv i dissse Trump-år. Sonoma er et perfekt sted til zinfandel! 91p/Parker, bl.a. "bursts from the glass with baked raspberries, redcurrant jelly and Black Forest cake notes with hints of tree bark, cracked pepper and Indian spices plus a waft of potpourri. Full-bodied, rich, velvety and wonderfully spicy in the mouth, it gives up loads of earthy layers on the long finish. 20,000 cases produced". På dansk en sværvægter med krydderier og lang smag. Jeg var vild med denne type vin engang. 

Ch. Lafargue, Monbazillac... 89,-

**** (4/5), Irma, indtil onsdag 16. december. Jeg beundrer Irma for at tilbyde en vin så sjælden som Monbazillac (sådan lidt til højre for St.Émilion). Det lokale kooperativ leverer god vin, men vent ikke "pourriture noble", blot en indbydende, frutig, sød hvid. De fleste vil nøjes med et lille glas -og så er 14 glas lidt for mange i disse coronale tider. En halvflaske ville være mere coronalt korrekt, selvom vinen nok vil holde sig frisk en uge i køleskab. 

Burmester 2005 Colheita Port... 149,-

*** (3/5), Irma , indtil onsdag 16. december. DDenne 15 år gamle årgangs-tawny er blød og ligetil, ungdommelig for sin alder, med positiv frugt og lige tilpas antydning af nød og alder. Men jeg vil hellere købe den næsten 20-årige Offley 2001 (109, Føtex) eller den 30 år gamle Presidential 1990 (199, Bilka).