Søg i 1200 opslag:

18/01/2023

Herlig hvidvin til hvid januar!

Supermarkederne er gode til rødvin, men har det meget sværere med hvidvin. Men det klarer Irma med lethed -og så har de også nogle gode rødvine til dig, der går efter farven!  

God hvid er langt sværere (og dyrere) at lave end rød, men har en nuanceret drueduft og en længde i smagen, som leveres af en god syre. Vinene er faktisk god til det meste, inkl. ost, appetizers og et glas i utide. 

      Både den økologiske riesling fra Alsace og den aromatiske, tørre veltliner fra Østrig er topkøb som også Seaborne, hvor du får meget vin til 35 -både i den hvide og røde. Og så må jeg også nævne Spaniens Tosalet Priorat og Glorioso fra Rioja. 

      Irma er dyr med meget, men når det gælder vin, er der rigtig mange gode køb, som det ses af listen herunder: 

Godt KØB: Cattin Pinot Gris "Orange" - Glorioso Crianza Rioja -  Jardins de la Chaize Gamay Bourgogne - Santavenere Vino Nobile Montepulciano - Madonnina Chianti Classico Riserva - Sassarello "Campo ai Lecci" Toscana - Barolo Riserva "Pezzole" - - Prosecco "Carlo V" hvid/pink spumante - Landgraf Riesling Spätlese 

Riesling "Cave de Turckheim", bio... kr/fl v.2: 59,50

2 fl: 119, økologisk. Bedste KØB + **** (5/5)Irma, indtil onsdag 25.januar

Riesling fra kælderen i Turckheim er tør og livlig, med nydelig frugt med lidt blomst, god syre uden at overdrive, en rigtig god ledsager til en salat eller ikke for krydret forret. Kooperativet i Turckheim husker garvede vindrikkere fra Irma siden 1970erne, meget trofast og imponerende, synes jeg! Kælderen er ganske stor og omfatter mindre kældre længere mod nord og syd. P.t. er kun 35 hektar certificeret økologisk, som leverer bl.a. denne vin. Burde være mere populær, men måske er etiketten lidt neutral? 

Spier "Seaborne", rød/hvid... 35,-

rød GSM, hvid chardonnay/chenin, Sydafrika (tappet i Danmark).

Bedste KØB + **** (4/5), Irma og Mad.Coopindtionsdag 25,januar

Seaborne kaldes "Reserve" og er bedre end Spier’s noget kommercielle basisvine med druer fra lidt køligere dele af regionen, måske lidt finere nuancer i smagen.
Hvid på chardonnay (fedme og aroma), chenin blanc (syre) + en sjat viognier har en indbydende aroma, god fylde, men også lidt syre i eftersmagen. Meget tiltalende med såvel som uden mad! 5* i Politiken.
Rød er et GSM blend (Grenache Syrah og Mourvèdre), er lige så god, stærk, krydret, men med blommer, så vinen ikke bliver trættende. Du får meget for pengene. 

Krems, BZ rød, GV hvid, rosé, kr/fl v 2: 49,50

2 fl: 99, bedste KØB + **** (4/5),  norm: 69,95, Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 25.januar 

Vælg mellem: GV Grüner Veltliner, rød BZ Blauer Zweigelt2021 Østrig 

Den hvide er bedst! Grøn veltliner leverer præcis, hvad denne drue kan. God aroma, tør, let og frisk -rigtig god madvin uden dybde eller andre dikkedarer. 2021 fik 5* og godt køb i Ekstrabladet. Den røde er også ganske god, tør, middelfyldig og frugtig (kun smagt i 2019). Begge bør nok nydes inden for 2-4 år. . 

      Krems er en stor by ved Donau ca. en times kørsel vest for Wien. Hjertet i byen er Stein (foto), som er en ægte perle med gamle huse, som det er en fornøjelse at slentre rundt. Uden for byen ligger Winzer Krems, som er lidt af en fabrik. Det store kooperativ Winzer Krems har 1200 hektar. Kun lille del er i det fine Kremstal, så vinen "nøjes" med at kalde sig Niederösterreich. Men vi er vest for Wien i den køligere del af Østrig, der er bedst til hvidvin. 
      Madens Verden: Hvid GV til stort set alt, fra skinke over tapas til ost og suppe. Rød til akkurat samme retter. 

Grüner Veltliner "Orange", kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149, **** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 25.januar

Østrig. For få år siden var orange vin (hvid vin, hvor skallerne gærer med og giver en svag rosa farve) en kuriositet. Nu ses de overalt -og denne er ikke den første i Irma! 
      Vinen laves af det store Winzer Krems kooperativ på veltliner fra områder uden for Krems. De hvide druer udblødes med skallerne og gærer 18 dage for at få den rosa (orange) farve. 
      Ej smagt, men oplyses som tør, duft af æbler og urter, blød og rund. Hmmm! Tror faktisk, den er mere mineralsk og urtet og med fine syrer.

Cattin Pinot Gris "Orange"... v.6 fl. 66,50
fl 399, Alsace, godt KØB + ***** (5/5),  Irma eller Coop.dk, indtil onsdag 25.januar

Orange vin er et hip og posh, men egentlig blot et fancy navn for en lys rosé, hvor druerne har fået farven fra kontakt med drueskind. Her er druen 100% pinot gris -hvor skallen er grå (snarere rød). Mosten får 48 timer i kontakt med skallerne -heraf farven- før kold gæring og lagring sur lie indtil tapning. Lys orange farve; indbydende aroma med lidt krydderi (måske orange? Hmm), ganske fyldig, pæn syre, men skæmmet af unødvendig restsødme. Men  god lang smag. God vin til et glas i utide, chicken korma, sushi o.l. 

Stor spansk til fair pris! 


Tosalet, Priorat "Vinyes Velles", kr/fl v 2: 74,50

2020, 2 fl: 149, bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 25.januar
Gamle vinstokke, men ung vin (2020) og moderne stil, som er ganske egnet til klassisk julemad! Meget lig en blødere udgave af stærk SydrhôneIndbydende krydret duft + lidt mineraler, urter og frugt, der hindrer vinen i at blive kedelig. Vinen slutter med blød syre. En meget drikbar vin på den kommercielle måde, som i 2020 er belønnet med 90p/Guía Peñin. 

      Priorat syd for Barcelona er et afsides og næsten mytisk goldt område opkaldt efter et kloster, som blev opført på et sted, hvor en gedehyrde mente at have set en trappe op til Gud ("Scala Deï"). Området er helt afskåret af høje klipper fra resten af Katalonien og har et tørt og ekstremt klima. 
      I mange år levede området af at lave messevin og kopier af Port og Sherry. Men i 80erne opdagede unge vinmagere, at de gamle lavt ydende vinstokke -Garnacha og Carignan- kunne levere stor bordvin -slet ikke ulig topvine fra Rhone-dalen i Frankrig. Resten er historie, og i dag er Priorat ikke kun det dyreste område i Katalonien, men blandt de mest mondæne i Spanien (med priser, der passer, 2000+ kr for l'Emita).       
      Siden er velhavende vinfolk fra hele Spanien (og Frankrig osv) rykket ind i det ugæstfrie, afsides område ved Tarragona, hvor der nu er 2000 hektar og 5+ millioner fl/år. De gamle garnacha og cariñena vinstokke er suppleret med bl.a. cabernet.     
     Tosalet laves af Hammeken, som måske er det største dansk-ejede vinhus uden for Danmark, med 20 millioner fl/år. De ejer ingen vinmarker (endnu), men får vinen lavet efter deres ønsker i kældre rundt om i hele Spanien. 

Glorioso Crianza Rioja... kr/fl v.2: 59,50
2 fl: 119godt KØB + 
***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 25.januar

Pænt mørk farve; rig frugt med god dybde, mørk frugt og let krydderi; middel+ fylde, ret fast, med lidt tørre tanniner i eftersmagen -god med mad.
      Glorioso er begyndt at få pæne ratings. Set i 2017 med 90p fra både Gúia Peñin Tim Atkin, men mon ikke 2019 er på vej med 89p/JancisRobinson. En ganske kraftig, men flot Rioja med rig aroma, ret fast stil, som har godt af luft i glasset eller 1-2 år på flaske.       

Targa, Rioja organic, kr/fl v 2: 59,50

2 fl: 119**** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 25.januar

En moderne økologisk Rioja, "joven, dvs. uden eg til at maskere frugten. Dvs. blødere og med mere primær frugt. 
      Ikke smagt denne, men kan se, at den koster over 100 kr i England (så det er ikke kun i Danmark, at du finder kunstigt høje normalpriser). 
      Vinen laves af Manzanos, som fra en beskeden start omkring 1900  i løbet af de seneste år er vokset til at blive et af de store i Rioja ved køb af gamle mærker som Age (Siglo), Berceo, Olite og Campanas.

Fejende flot fransk! 

Orimos Grande Reserve, Languedoc, kr/fl v 2: 59,50

6 fl. 299 bedste KØB + **** (5/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 25.januar

Rund kraft, meget Rhone'agtig i frugten, men også mineralitet. Et klassiske GSM blend (grenache, syrah og mourvèdre) og oplyst 12 måneder i eg. Fra kooperativ i Saint Saturnin nær Montpellier med vinmarker ved foden af Larzac, som kan levere flot vin. Ej smagt, men en bekendt roser den i høje toner (måske lidt hjulpet af den flotte etiket, som ligner spanske Hammeken's dyrere vine! 

Pouilly-Fumé "Domaine Pabiot"... 99,- 

Bedste KØB + ***** (5/5)Irma, indtil onsdag 25.januar

2019/20. Urklassisk sauvignon med overdådig, men alligevel diskret urtearoma, let, frisk, fine syrer, pæn lang smag. Pabiot er et middelstort domæne med fine vine. 

    Denne vin er måske identisk med samme vingårds Fines Caillottes fra  Kjær & Sommerfeldt til 200.

Jardins de la Chaize, Gamay Bourgogne, kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149, godt KØB + **** (4/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 25.januar

2019/21.   Stadig rigtig flot gamay med rig bouquet, god fylde og længde, en lille tørhed til sidst -god madvin. Trods navnet Bourgogne har vinen ikke en dråbe pinot noir i sig, men er 100% gamay fra Beaujolais, men fra et Cru (Brouilly) og kan derfor legalt kaldes Bourgogne. Måske slottets "2.vin".  

      Slottet Chaize er det største slot i Beaujolais -ja, i hele Bourgogne- med 150 hektar vin, mest i Brouilly, hvor det majestætiske slot ligger. I 1670 blev slottet købt af Jean-Francois, broder til Père Lachaise, der var privat præst for "solkongen"  Ludvig XIV. Kort efter blev slottet ødelagt af storm, og et nyt opført, som ses den dag i dag, omgivet af stor park og lille sø. Det blev "historisk monument" i 1972. 

      I 2017 blev Chaize købt af Christophe Gruy fra Groupe Maïa. Maïa er entreprenør i Lyon (bl.a. byens opera). Men har også bl.a. Villa Maïa,  5* hotel midt i Lyon -og altså Chaize, som Christophe Gruy har store planer med. Vingården omfatter 100 hektar Brouilly + 50 hektar fordelt på Fleurie, Côte de Brouilly samt lidt Pouilly-Fuissé. 
      Slottet er renoveret fuldstændig. Den gamle kælder fra 1700-tallet er renoveret og udvidet, så den kan rumme hele produktionen -op mod 750.000 flasker årligt! Hele domænet er ved at blive omlagt til økologisk jordbrug. 

Saveurs d'Autrefois, cabernet-shiraz, kr/fl v 6: 46,50 

6 fl: 179*** (3/5), Irma, indtil onsdag 25.januar

Har smagt mange vine fra Vignerons Catalans, et 2.grads kooperativ ved Perpignan i Roussillon. men ikke denne landvin på cabernet og syrah fra de fladere områder op mod badebyen Barcarès. En afrundet, fyldig vin med lidt frugt, men uden større eftersmag. 2018 er stadig på lager -den har fået 89p/JamesSuckling. Har Gode venner drikker den altid, når den som nu er på tilbud. 

Til samme pris Raccolto nero d'avola/cabernet (6 fl: 279, 3*), fra Sicilien på øko druer. Men tappet i Sverige. Smagt i hast én gang. Husker en nydelig, men noget poleret middelfyldig vin. 

fl 149**** (4/5),  Irma og Mad.Coop.dk, indtil onsdag 25.januar

De normale grenache og syrah + mere sjældne druer, "les Cépages Perdus". "de Glemte Druetyper". Ikke nævnt, men kunne være alt fra carignan til counoise. Næppe topkøb, så ikke smagt, men Vinavisen skrev: "dejligt krydrede noter, der er så typisk for Rhône. Der er anis i duften og sort peber samt strejf af timian i smagen, der holder længe i munden. En helt igennem dejlig vin, der vil egne sig perfekt til gode (kød)grillretter" (om 2018, i maj 2021). 

2018, *** (3/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 25.januar 
Dulong er del af GCF-gruppen i Alsace sammen med bl.a. Cruse, Calvet (og den alkoholfrie Nozeco). Huset har ikke et særligt ry for topvin, så jeg vil egentlig ikke anbefale denne vin fra Margaux, en lille by, hvor vinen sælges til høje priser uanset kvalitet. Men 2018 er godt år, så giv den en chance. Prisen er lav for Margaux! 

Guigal, Cotes du Rhone... kr/fl v. 6:... 74,50

2 fl. 149, 2018, **** (4/5), Irmaindtil  onsdag 25.januar 

En flot, typisk Rhône med intens frugt (brombær, krydderi), middel til stor fylde og silkebløde tanniner. Lige dele syrah og grenache/mourvedre med lidt tid i egefade. Perfekt nu, men i godt år som 2018 formentlig bedre endnu om 1-2 år. 
      Et meget bedre køb end de (for) gamle 2010-13 og 16 fra i Føtex og Bilka. 
      Jeg ville elske at nedgøre Guigal, for hvem kan have sympati for et så syndigt rigt hus som Guigal? Huset ejer (modsat Chapoutier) ikke vinmarker til almindelig Rhone (endnu), så alle 4-5 millioner flasker købes ind udefra. 
      Men vinen er rigtig god -men for mig mindre flot end f.eks. Rasteau "Perdigal", som Brugsen solgte i sidste uge til 59. 

Italiensk Toscana i top!

Santavenere, Vino Nobile Montepulciano, kr/fl v.2: 79,50

2 fl: 159, godt KØB + ***** (5/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 25.januar 

Familien Triacca købte denne vingård i 1990. Vingården er blevet større og er kendt for sin 10-kantede kælder, som skal være et besøg værd. Årligt godt 200.000 fl, som er baseret på prugnolo (sangiovese-klon), lagret 18 måneder i store egefade, noget længere end deres Madonnina og Valtellina. Desuden også en tid på flaske. 

      Har kun smagt vinen én gang -2016, som stadig ses (med 92p/WinesCritic)- en ganske elegant, tør, forfinet, lidt rustik, men pænt lang -en god middelkraftig madvin. Ville nok ikke gemme den længere. 

    Madonnina, Chianti Classico Riserva, kr/fl v.2: 79,50

    2 fl: 159, godt KØB + **** (4/5), Irma eller coop.dk, indtil onsdag 25.januar 

    Årgang ikke oplyst. 2016 (smagt efterår 2020) var god,  fast, kraftig, med god duft og en vis stil, nok bedre om 1-3 år -flot til prisen

          Vingården er et gammelt jagtslot, som i over 50 år har tilhørt familien Triacca, som bor i den (italienske) del af Schweiz, som i 25 år har ejet vingårde i Italien.       rste vingård i Greve i hjertet af Classico. 

          Vinen laves af Luca Triacca selv med råd fra den velkendte konsulent Vittorio Fiore. Husets hovedsæde er i Valtellina . Her en lille video om familiens vingårde

    Sassarello, Campo ai Lecci, Toscana, kr/fl v 6: 66,50 

    6 fl: 399Godt KØB + **** (4/5)Irma, indtil onsdag 25.januar 

    En ret flot vin, dog ikke smagt i ny årgang -set i 2017, der fik 5* i Ekstrabladet (men til 59,50): "”Rund og blød i udtrykket med masser af sorte bær, violer, tobak og vanilje. Let tanninbid i afslutningen. Pæn ligefrem med en frugtig eftersmag. Flot vin til prisen.”.

          Campo ai Lecci er en vingård i Montalcino, men denne vin er en såkaldt supertoscaner, hvor den lokale drue brunello er blandet med 50% cabernet. Som traditionen byder, er vinen lagret et års tid i små egefade. Men lavet i en tilgængelig stil -og nok moden nu efter 6-7 år. Mere til en gryderet end til grillbøffen.  

    Prosecco "Carlo V", hvid eller pink spumante.... kr/fl. v.2: 49,50 

    2 fl: 99, godt KØB + *** (3/5) Irma og Mad.Coopindtil onsdag 25.januar  
    Jeg var engang stor fan af prosecco, og denne vækker mine minder. En ukompliceret ligefrem spumante med friskhed, pænt tør, duft af æbler, uden dybde, men vis charme. 
           Skal drikkes ung for sin æbleagtige aroma og sprøde syre. Spumanten er let at drikke alene eller med aperol, Campari's billigere og knap så bitre lillesøster. 
          I dag er druen vokset langt ud af de nedre Alper omkring Valdobbiadene og dækker store dele af Veneto. Denne fra 2.grads kooperativ i Montecchio på vejen mod Verona. 
          Den lyserøde prosecco er en hvid prosecco tilsat lidt rød pinot noir. Og det klæder den egentlig godt. God frugt, fint lille brus, tør og ren. 

    Barolo Riserva 2014 "Pezzole"... 139,-

    Godt KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 25.januar

     
    Meget af Sarotto's vin er ikke fra Piemonte, men de ejer Pezzole, som jeg i reglen har opfattet som "Barolo for begyndere". Men jeg tager fejl, som dygtige Rydberg skriver i Ekstrabladet: "5*, Flot varm krydret næse. Kamfer, sorte kirsebær og vanilje dominerer i smagen. Flot struktur og pæn dybde. Lang afslutning. En Barolo til den tungere side men ganske flot, især til prisen."

    Landgraf Riesling Spätlese, økologiskkr/fl v 6: 66,50 

    6 fl: 399, godt KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 25.januar
     -en meget lækker tysk Rheinhessen med rig aroma, let (8% alk), fornem behersket sødme, som slutter med fin syre. Den lagrer sikkert glimrende, men hvorfor ikke nyde den nu, mens vi venter på foråret? En af Irma's klassiske vine -og herlig! 

    Escorihuela Gascón 1884, Pinot Noir eller Viognier, kr/fl v 2: 64,50

    2 fl: 129 **** (4/5), Irma indtil onsdag 25.januar
    For mig hører pinot og viognier ikke hjemme i det tørre Argentina, selvom vi er 850-900 meter oppe! Rød pinot ligner god californier, lidt klodset, krydret frugt, pænt bærpræg -mindre sjov end lignende vin fra Chile's Casablanca for slet ikke at nævne Bourgogne eller Tyskland. Den hvide er på den sjældne viognier er ok, let, frugtig, men mindre frisk end de gode fra Sydfrankrig. 

          Begge lagres i eg, men de 3 måneder, Irma nævner for viognier, er at overdrive -10% af vinen lagres i eg, resten i stål. Men det er ok for mig! Gascón ejes af Catena, et af de store firmaer i Argentina, men er for mig bedre end massevinen Alamos.