Søg i 1300 opslag:

06/01/2023

Brugsen: Stor Coronas, men de bedste køb er billigst!

Efter et væld af vidunderlige vine før Jul er januar en grå vinterdag for Brugsen. Men tag ikke fejl -Brugsen har stadig rigtig mange gode vine til lave priser -ikke mindst Gran Coronas, Fontanafredda, god Hardy, bedre Chile samt et par gode Bordeaux'er. 

De bedste køb fås i klassen 30-50 kr, hvor du kan få den gode Casillero del Diablo (der i dag er meget bedre end i 90erne!) samt Hardy's Crest -og såmænd også en vin fra det dansk-ejede Haux i Bordeaux! 

      Lidt dyrere er Fontanafredda's gode barbera og en sjælden chardonnay fra egnen omkring Barolo samt en økologisk Mosel -samt den historiske Gran Coronas

Bedste KØB: Casillero del Diablo rød-hvid-rosé - Carmel de Haux Cotes de Bordeaux - Hardy's Crest rød/hvid/rosé 
Godt KØB: Gran Coronas cabernet-sauvignon - Fontanafredda Barbera + Chardonnay - Amarone "Terre di Verona" - Marcadis 2019 Lalande de Pomerol - La Fleur-Peilhan Grand Cru St.Émilion - Black Blaze "G.S.M." - Notres Dames des Treilles Rhone - Spier Red Note - Mosel Riesling "Feinherb" Organic


Gran Coronas cabernet-sauvignon... 79,-

Set i 2017, Penedès,  godt KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12.1.
Mørk, fyldig, pænt lang, blød smag med masser af frugt, lidt urt og krydderi- perfekt til kraftige retter som lammeryg og Stroganoff. 
      2015 fik af Falstaff 92p/100, lidt for gavmildt, men vinen er god, cabernet-sauvignon + lidt tempranillo med et år i små egefade. Du kunne få den til 59 i oktober, men den pris var alt for lav. 
      Det gjorde de, sådan da -bortset fra at Gran Coronas cabernet 1970 slog Latour 1970 i cabernet-smagningen!  Denne vin bærer i dag navnet Mas la Plana, men lur mig, om ikke dagens Gran Coronas nærmer sig 70eren! 
      Christian Millau (1929-2017, foto) har en stor del af æren for det "nye franske køkken", og hans guide lever videre i dag. 

At Brugsen sælger den røde Kings of Prohibition til samme pris, er et tegn på, at fancy flaske og popvin kan vinde over kvalitet. Suk. 

Fontanafredda, barbera eller chardonnay.... 59,- 

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly,  indtil torsdag 12.1.
Begge er moderne udgaver af det traditionelle Piemonte. Jeg holder meget af den røde barbera, som har rig frugt i næse og mund, plus fasthed og rustik fylde. År efter år en herlig vin, som er perfekt match til solide gryderetter og andet godt. 2019 får 88p af Spectator, og den aktuelle 2020 er formentlig lige så god. Topkøb. 
      Hvid chardonnay (Langhe) har ingen eg, men god aroma, sprødhed og stil. Ikke helt så overbevisende som den røde, men indbydende og frisk. Druerne købes formentlig ind i Langhe, dvs. Barolo og omegn. 

Casillero del Diablo, rød-hvid-rosé, kr/fl v 3: 43,- 

3 fl: 129, rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, rosé shiraz  
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12.januar

Den røde cabernet (90p/Descorchados i både 2019 og 20) foretrækker jeg for den lettere carmenère. Der er mere dybde, frugt og længde i cab'en, mens carmenère i denne klasse kan virke lidt vegetabilsk og tør -men ikke smagt i nye år. Merlot ej smagt. 

Sauvignon er rigtig god, mens chardonnay har også friskhed og tør sprød eftersmag og har fået meget ros af kendere (bl.a. 91p/Descorchados). Rosé ikke smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen. Vinene er "Reserva", en over standard-Chile.

      Casillero betyder "skab", og bag vinen er en sød historie! I 1883 plantede don Melchor vinstokke fra Frankrig, og de vine var hans bedste,  som han gemte i et særlig kælder -cabinet på fransk/tysk og casillero på spansk. Men trods en lås for døren forsvandt der hele tiden flasker... Og et rygte blev spredt, at det var djævelen, der drak vinen. Et mærke var født! I dag laves 66 millioner fl/år, godt halvdelen cabernet. Set i det lys er vinen helt i top!

      Vinene er klasser over de box-vine, Brugsen prøver at prakke mig på: australske  Diamond (3 liter, 99) eller Torres rød/hvid (3 liter 149). Box vine er ok, men kan ikke måle sig med samme vin i glas (og helst med skruelåg!). Jeg smager dem hos venner og siger uforpligtende lyde, som kan opfattes som ok! 

Amarone "Terre di Verona"... 109,- 

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 12.1.
På det jævne for amarone, men prisen er også god!Kun Coop's eget blad Vin&Co har givet den 5*.  Fra kooperativ i Verona og Valpantena. Nydelig og kommerciel, mindre sød end mange. 

Lidt fransk Bordeaux og omegn! 

Marcadis 2019, Lalande de Pomerol...  109,-

Godt KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12.1.
2016 (90p/WineEnthusiast) var god, 2018 bedre (5* i SmagpåVin), og 2019 har endog mere frugt og styrke end forgængerne! 
      Rig frugt, solid fylde med god frugt hele vejen -og med mineral og syre nedenunder. Nyd nu for primær frugt eller gem 3-5 år. Lige så god som mindre Pomerol. 
      Vinen kommer fra Sergant, et af de større slotte i Lalande (se det lidet imponerende slot på foto!), og vinene er formentlig identiske eller tæt på. Slottet var længe ejet af Milhade familien, som for nogle år solgte til familien Helfrich, som har tjent en formue på JP Chenet (og billig whisky) -og retter op på fortids synder ved at lave bedre vin (men JP Chenet er for mig ikke værd at drikke).

La Fleur-Peilhan, Grand Cru St.Émilion..... 109,-

2019godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 12.1.
Glem alt om solmoden styrke, men nyd den i dag for sin frugt og mineralske elegance, fylde og længde -men vent egentlig 2-3 år. Ikke helt klasse som Marcadis, stadig god og blødere i stil. Et mærke fra Gessan, ejet af ægteparret Gonzales.

Carmel Mingot de Haux, Cotes de Bordeaux... 45,-

set i 2019, bedste KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12.1.

Carmel de Mingot var i 1600 tallet et kloster i Cotes de Bordeaux, men er i dag del af det danske-ejede Haux. På bagetiketten kan du blive medejer af slottet! 

      Middelfyldig, ganske indbydende madvin, snert vegetabilsk og grønt præg, som forsvinder i glas eller på flaske i løbet af et år eller to. Jeg kan vældig godt lide 2019 (mere end ældre år), som er klassisk Bordeaux, dvs. med lidt bid, men med positiv aroma og god længde -meget bedre end de "små" Bordeaux'er jeg husker fra min ungdom. 

Black Blaze "G.S.M.", Frankrig.... 50,-

Godt KØB + **** (4/5), SuperbrugsenKvickly indtil torsdag 12.1.
Vinen laves i Languedoc i omegnen af Minervois og "De sorte Bjerge". Du vil elske vinen lige så meget som sælgeren -for det er en vin, der ikke koster meget at lave, men som smager godt -og kan sælges for rigelig avance og give tilfredse kunder! Slet ikke ulig en god Rhone.

Côtes du Rhône "Nobles Dames des Treilles"... 45,- 

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12.1.
Flasken har skruelåg -en herlig ting! Skruelåget bevarer grenache druens frugt (blot tapper husker at føje mindre svovl, når vinen tappes) bedre end kork. Tapperen Andéol Salavert er et af mange navne ejet af Gabriel MeffreEn basis-Rhone, rustik og frugtig, men egentlig meget behagelig. 

Hardy's Crest, rød/hvid/rosé... 39,-

bedste KØB + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12.1.

Hardy's er i dag mest kendt for dagligvin som "Nottage Hill" og "VR" -samt den marginalt bedre Hardy's Crest (William Hardy er ét trin højere op, den får du på tilbud fra ca. 50 kr). 

      Den røde "Crest" er blend af cabernet, shiraz og merlot, ikke tosset, en pleaser uden større karakter. Den lyserøde er på samme druer, ej smagt. Den hvide er tør, middel fyldig, men husker den som uden friskhed og spræl. Men til 39 kr et godt køb.  Og trøst dig -med skruelåg og glas er vinen bedre end i plastikpose med pap!

Spier "Red Note", pinotage shiraz... 50,-

Sydafrika, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12.1.
Mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Ganske god. Spier leverer mest vin i en lidt fersk middle-of-the-road stil, men denne er lidt anderledes. 
      Hoveddruen er nationaldruen pinotage, et 100-årigt ægteskab mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault. Fra gamle, lavt ydende vinstokke kommer interessante vine med en egenartet stil -som dog her er blødgjort med Rhone-druen syrah. Normalprisen 120 er latterlig, men til 50 et godt køb.  

Mosel Riesling "Feinherb" Bio... 50,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 12.1.
Vinen anbefales på etiketten af doktor Renate Willkomm, men det nævnes ikke, at samme Willkomm er arving til Peter Mertes, måske Tysklands største vinhus. De har tappet denne vin -som er god- men står ogs¨bag uendelige mængder konsumvin (men ejer faktisk også topdomænet Dr Thanisch). 
     Både 2019 og 20 var nydelig Mosel med ren aroma, god friskhed og diskret sødme"Dejlig duft af blomster, citrusskal og fennikelblade. Smagen har fin sødme - lidt à la kandiseret citron - noter af mirabelle. Eftersmagen er lang og delikat...Et kup til de 75 kr.” Vinbladet om 2020 (5*). 

      Vi er laaangt fra Piesporter Michelsberg, som kastede så meget skam over Mosel i 1980erne. Druen riesling + Mosel til den pris er sjældent. Og så er vinen økologisk.