Når både Argentina, Chile, Californien er i topform, og der er gode køb i brus fra såvel Australien som Bordeaux, er der lidt forårsstemning her ved indgangen til februar!
Efter europæisk dominans er "Den ny Verden" i toppen igen med superkøb fra især Argentina, men også hele to vine fra Californien og noget brus fra Australien (også Frankrig byder på topkøb i brus i denne uge). Frankrig er i top i denne uge med klassisk Bordeaux fra både Médoc og St Emilion -til fair pris, tilmed- foruden god Rhone og Alsace. Til gengæld er Spanien og Italien mere diskrete i denne uge, selvom der er både topkøb i Rioja og Amarone. Alle vine er tappet på produktionsstedet, om andet ikke nævnt (ofte tappet i Danmark).
10 vine under 50 kr **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 1.februar
70% syrah, 30% cabernet med lidt eg. God positiv frugt, afrundet, kraftig, let krydret, rigtig god til prisen. Kommer fra Rapel, del af Central valley.
Concha y Toro er med 7 milliarder kr salg Chile’s største vinhus. De leverer mange vine i Coop’s kæder (Emiliana i Irma, Fetzer i Fakta, Bel Arbors, Don Melchor osv) -og altså også Casillero del Diablo.
Hecula Organic, Yecla... 35,-
øko. Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 3. februarSet i 2020. Sig navnet -Herkules, Hécula på spansk- og du venter råstyrke. En mørk, kraftig bulderbasse, fyldig, men afrundet med fint krydret duft. Vinen laves på den ofte stramme monastréll drue, så faktisk er vinen måske for civiliseret og kommerciel for såkaldte kendere!
Hécula har gennem 20+ år været en af Castaño's mest kendte, siden årgang 2018 også økologisk (ret nemt i de tørre, vindomsuste bakkedrag syd for Alicante). Synes ikke helt vinen lever op til ældre årgange (med bl.a. 90p/Parker), men tiden har måske gjort mine vinminder rosenrøde! I hvert fald fik 2019 5* i Gastro sept 2021 + 90p/Guía Peñin (og 91p af gavmilde Decanter Award). Så den bliver på 4*!
Chardonnay Pinot Noir Extra Dry, Australien,
*** (3/5), Netto, indtil fredag 3. februar
Prisen gør vinen til bedste køb, ikke smagen! Og den burde slet ikke være her, da jeg efter Nytår holder pause med boblerne! Lavet på Champagne druerne chardonnay og pinot, med 2. gæring på tank, ikke på flaske som cava eller Champagne. Sødmen er angivet til ”Extra Dry” (ekstra tør), som i disse inflationstider betyder ret sød -18-20 g/liter. Kun smagt én gang, nydelig duft, men mangler længde og friskhed.
Le Arche rød/hvid,... 35,-
Rød Rossogrande eller hvid Garganega-pinot grigio, Veneto
*** (3/5), Netto, indtil fredag 3. februar
Den røde Rossogrande er en let Ripasso-type, meget nem at drikke ganske, som laves af Silvano Piacentini, som levere millioner af flasker til Bilka og Føtex. Den har nydelig fylde, simpel, god alkohol og nem at drikke. Så er alt sagt. Den hvide er også meget enkel, men ren og frisk (og tør).
øko, **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 4.februar
Jeg kender ikke denne vin -men med økologiske druer og navn på manden bag vinen kan det vel ikke gå galt. Formentlig en Rhone i den lettere ende (trods 13,5%), men med god frugt og ligefrem eftersmag.
Trapiche ”Pure” rød/hvid, kr/fl v 3: 43,-
3 fl: 129. Rød malbec og hvid sauvignon Valle de Uco, rød Pinot Noir Patagonia, Argentina
Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 9.februar
”Pure” er den rene druevin uden nogen lagring i eg. Vinen lægger vægt på ren moden frugt i duft og smag. Druerne kommer fra rigtig gode områder i Argentina.
Rød malbec fra Uco ved foden af det højeste bjerg i Amerika (nord som syd). åben, rig frugt, solid, afrundet fylde, en enkel vin, men meget indbydende! 2021 og 2020 har fået 90p/Tim Atkin, 2020 og 19 har fået 89/Descorchados, god lokal guide.
Den nye Pinot Noir gror mod syd i Patagonia og blev af markedskyndig vinhandler kaldt en ”Bourgogne-dræber”. Vinen er for fersk til disse ord, men svær at slå til prisen. Ret mørk farve, nydelig duft, ikke specielt pinot, men ren, ganske fyldig og blød
Den hvide sauvignon har god frugt, men ikke samme præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. 2019 har fået 88p/Descorchados.
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.februar
Nu er vi uden for jagtsæsonen, men den røde ”Chasse” (jagt) er ikke ueffen til alt fra pizza til gullasch! En ganske solid, men ikke mindeværdig Rhone! Rosé og hvid er landvine fra Oc (hele Sydfrankrig), pink på syrah -god, tør med rig frugt- mens den hvide er chardonnay + viognier, et herligt blend! Alle er med skruelåg, et plus i min vinbog!
2 fl: 99, Rød malbec eller cabernet, hvid torrontès eller chardonnay, Calchaqui Argentina
Bedste KØB + ***** (5/5), Irma og Mad.coop.dk, indtil onsdag 1.februar
”Don" gror så langt mod nord du kan komme i Argentina og så højt , som vin kan gro -1800 meter over havet med masser af sol og tynd luft. Og så kan du se ned på skyerne.
Calchaqui ligger, hvor Argentina mødes med Bolivia, Paraguay og Chile, præget af mystiske underskønne bjerge, vilde skove og stegende hede ørkener.
Malbec har overdådig frugt, krydret, men med fin struktur og ganske lang smag. For mig er de lige gode og har da også fået 89p/Tim Atkin i både 2019 og 20 -en score, der typisk for vinene!
Torrontès er en tør, fyldig hvid med underfuld aroma af kandiseret frugt, nektarin, lavet på Argentinas hvide signatur-drue, som kan ligne traminer lidt. Torrontès er næsten udryddet i hjemegnen omkring Santiago de Compostela i Galicien. Alle årgangene 2019-2021 har fået 90p eller mere af ansete lokale Descorchados.
Chardonnay skal også være god, den fik som torrontès 5* i Vinavisen i ældre år. 2020 fik 91p/Tim Atkin.
6 fl: 299. **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.februar
Ældre storebror til den normale Canaja (på tilbud til 59, sært nok) fra Villa Annaberta, en af Brugsens trofaste leverandører nær Bardolino ved Garda-søen. Jeg har opgivet at finde rundt husets væld af etiketter (også Jairo foruden de normale Valpolicella, Amarone osv).
Denne vin laves af samme Corvina og Rondinella druer og skal være tørret før gæring. Den er på grænsen til det vulgære i sin Ripasso-stil, men holder balancen ganske godt og byder på nydeligt krydderi i duften (kirsebær) og rund eftersmag med tilpas struktur. Pæn ros fra Rydberg i Ekstrabladet.
Riesling Trocken eller Feinherb ”Steillagen”, Pinot Noir Pfalz, Tyskland
**** (4/5), Shop.Meny, indtil torsdag 2.februar
Hvid riesling fra Mosel’s ”Steillage”,”feinherb”, dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og nydelig syre, Trocken er tør uden at overdrive, med en lille snert af grønt, dvs umodne druer, men stadig absolut drikbar og et superkøb. Rød pinot fra det lune Pfalz er pæn uden at være prangende, men med typisk hindbæraroma og ret tør, pænt lang smag, lidt fersk, måske. 5* i Ekstrabladet + godt køb.
Vinene laves af giganten ZGM (Zimmermann-Graeff-(Rudolf) Müller) i Zell. Garvede læsere vil kende den hyggelige by Zell fra ”Schwarze Katz”, men i dag leder man i reglen forgæves efter en sort kat!
4 vine 50-70 kr
Den røde malbec fra Trivento er altid god. 2020 fik 88p/WineEnthusiast og 90p/Descorchados med ordene: ”Fruit predominates, which is felt here in a primary state, showing its aromas and flavors of black cherries and violets. More fresh and fruity malbecs like this, please”. Vinen lagres ikke i eg -og blot 15% gæres i kontakt med egestave i tanken.
Trivento’s hvide malbec har rig aroma (kirsebær/hindbær/æble) og frisk syre -ej smagt, men er nok bedre end chardonnay’en.
Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 3. februar
Set i 2018, men uanset årgang lidt af et superkøb til denne pris (koster 80 kr i Spanien). Og vil tro, den er lige så god som forgænger 2017 med bl.a. 92p/JamesSuckling, 90p/WineEnthusiast mv. En poleret, men ikke kønsløs Rioja med forfinet aroma, rund fylde, pæn længde -meget drikbar vin!
Crémant Calvet, Brut/rosé... 55,-Bordeaux rosé eller hvid, brut (tør)
**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 9.februar
Du kan på det lækre design på etiket se, at der står et stort firma med penge Bag (og råd til godt design!). Og det gør der -GCF- nok Frankrigs største vinhus. Vinen laves på Champagne-metoden, men er lavet på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon.
Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den tørre rosé er nok bedre, men ikke smagt. 5* i BT.
***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.februar
Cru Rhone set i 2020. Potent grenache-vin med masser af frugt og bær, men også tannin, der giver lidt balance. Rasteau var oprindelig ”nabo til Cairanne”, men i dag er Rasteau mindst lige så kendt. Vinen leveres af Caves des Papes.
Føtex & Bilka tager rask væk 100 for deres Rasteau med etiketten Auguste Malbec. Og jeg tror, at Brugsens hyggelige etiket tilmed er bedre vin!
Rasteau var oprindelig en Portvinstype, mens den røde vin blot var Rhone. I dag ses den stærke Rasteau stort set kun lokalt.
5 vine 70-100 kr
2 fl: 149, **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 1.februar
Etiketten signalerer pop, men vinen er helt seriøs. Meget mørk, kraftig, fast, lidt ung duft med blomme og mørk frugt, alligevel afrundet og lang. Begge druer er kendt for at levere syre, men vinen er faktisk ganske indbydende.
Vine kan, som politikere, blive ”odd bedfellows”, som den poppede etiket antyder. Et mix af petite sirah kendes mest fra Rhone-blends, mens petit verdot er en slags super-cabernet i Médoc, som har bredt sig til områder med lunt klima, som Alicante (Spanien), Australien -og California, og her er Monterey endda i den køligere ende.
**** (4/5), Bilka, indtil lørdag 31.12.
Set i 2015, som er flot vin, men (sidste år) stadig lidt reserveret -giv den et par år endnu. Men godt køb for god Médoc i god årgang. 91p/WineEnthusiast med ordene: ”Intense and rich, this is an opulent, concentrated wine. Powerful, dense and packed with black fruits, this shows solid aging potential. The tannins are already integrating with the generous berry fruits and the acidity, to give an impressive wine. Drink from 2024”.
Alsace, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2.februar
Ganske klassisk riesling 2020 fra Arthur Metz (del af giganten GCF), der efter mange år med billigvin leverer stadig bedre vin, især fra egne domæner som disse.
Der er (mindst!) 3 ”Gamle Bjerg” i Alsace, dette er 29 hektar blid skråning ca. 20 km stik vest for Strasbourg, som dog ikke hører til de bedste grands crus. 2020 er ”en ganske flot vin med masser af aroma med lidt citrus og urt, middel fylde, helt tør, lidt frugt over syren” -en god ledsager allerede nu til rigtig mange retter, som syren vil udfordre. 2019 fik 17,5p/20 fra Oldenburg.
Chile. Jeg bliver nødt til at købe denne vin (ej smagt). for hvilket design! Kender ikke leverandør, heller ikke vinmager (Andrea Gillet), men vinen skal komme fra gamle glemte vinstokke halvvejs oppe ad bjerg i Maipo dalen. Vinen er lagret 6 måneder i fransk eg, så der er masser af ren frugt i vinen, som dog også skal have pæne syrer. Min eneste anke er 6 g/l restsødme, men det tyder på, at vinen eer lavet til det amerikanske marked (men vil også tiltale en del danskere!). 2019: 89p/WineEnthusiast.
Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 9.marts
2017/18, ej smagt. Ja, jeg ved, at mange nok vil sætte denne her højere, men jeg er ikke Amarone-fan. Jeg husker dog god Righetti i 1990erne, bl.a. solgt af Sigurd Müller. Jeg har kun købt Righetti et par gange siden og fundet den uinspirerende, frugtig og kraftig snarere end bred. rig, men let sødlig frugt uden en god Amarones frugt og koncentration. Men prisen er meget lav for amarone.
Righetti ligger midt i Classico området og ejes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone.
2 vine over 100 kr
Knastør, men med rig aroma, lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Let, præcis og stilren i finish. Fumé har en snert mere fylde end nabo Sancerre.
Vinene viser på god vis, hvorfor druen sauvignon er blevet en af de mest mondæne i verden -en original aroma og sprød tørhed og friskhed -mere diskret end New Zealands udgave, men nok lidt mere forfinet og ren. En god ledsager til salade nicoise eller endog moules frites. Nyd den inden for et par år. Fournier er et stort hus i Sancerre, som begyndte i 1950erne med et par hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i Pouilly, hvor han ejer Bois Charmants. Vinene er ikke helt i top, men meget bedre end den dyrere Calvet, som også ses i Føtex.
Vieux Ch. des Combes, Grand Cru... 125,-
Set i 2018. 93p/WineEnthusiast. En klassisk merlot (65% + diverse cabernet) fra rigtig godt år, leveret af Cantin, en fin vingård på noget af den rigtige limstensjord på skråningerne øst for Middelalderbyen. Slottet blev bygget i 1600-tallet af benediktinerne og skiller sig ud fra naboerne ved altid at have haft vin. Jeg vil tro, at Combes er samme vin som Cantin, bare en anden etiket.
Jeg ville smage vinen nu -den har stadig frugt- men prøv at gemme 3-5 år for at få frugten modnet til bouquet.
For nogle år siden blev Cantin købt af Joseph Helfrich, som dermed træder ind i en lang række vinkøbmænd, som har tjent en formue på konsumvin, som de nu bruger på luksusvine. Blandt de andre i klubben er familien Castel (Beychevelle), Boisset og Bernard Magrez (Pepe Clément).