Føtex har 40% på fransk vin indtil lørdag, og her er der mange gode køb -især fra Bordeaux med 2.vinen fra en 5.Cru Classé i spidsen. Men også god Rhone og en STOR flaske med bobler.
Jeg har svært ved at gennemskue Føtex' "rigtige" pris (normal) er på vinene, da næsten alle priser er skarpe o.l. Så der kan være fejl. Og en del vine er udeladt, som burde være topkøb...
Bedste køb er nok Closerie de Camensac (89,40*) 2020 med 91p/100, men også den boblende Montand (ikke i familie med en celebrity) på Magnum (89,40 for 150cl). Men også Médoc som Vieux Gadet og Gravières de Marsac (135,40).
Endelig en god ripasso fra Piacentini (55).
Francois Montand sparkling, 150cl... 89,40*
NB: Magnum. En stor flaske til en festlig lejlighed. Også rigtig gode bobler lavet på den traditionelle metode (flaskegæring som crémant og Champagne). Tør, frisk, ganske fyldig, med fint brus og små bobler. Kender ikke huset, men kan se, at det har hjemme i Jura området -men druerne er nok hentet i Sydfrankrig (bl.a. ugni blanc, chardonnay mv).
Closerie de Camensac, Haut-Médoc... 89,40*
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil lørdag 18/52020 er topår, og denne har fået 91p/JamesSuckling. Den står til 200 kr -ved køb 12- hos velkendt webshop.
60% merlot, 40% cabernet-sauvignon, høstet i perfekt vejr, meget varmt, men takket være dybt grus undgik man tørken. Meget mørk, intens aroma (kirsebær, peber, senere solbær), med god krop og længde, afrundet, med fine tanniner og god friskhed. Prøv nu for frugt eller gem 4-6 år.
Slottet ligger tæt på grænsen til St Julien, tæt på Gruaud-Larose 2.Cru, som også ejes af familien Merlaut. Slottet leverer rigtig god vin i nye årgange, som ligner naboen St Julien ganske meget, dvs. frugt og fylde + klassisk elegance.
2020 er topår, og denne har fået 91p/JamesSuckling. Den står til 200 kr -ved køb 12- hos velkendt webshop.
60% merlot, 40% cabernet-sauvignon, høstet i perfekt vejr, meget varmt, men takket være dybt grus undgik man tørken. Meget mørk, intens aroma (kirsebær, peber, senere solbær), med god krop og længde, afrundet, med fine tanniner og god friskhed. Prøv nu for frugt eller gem 4-6 år.
Slottet ligger tæt på grænsen til St Julien, tæt på Gruaud-Larose 2.Cru, som også ejes af familien Merlaut. Slottet leverer rigtig god vin i nye årgange, som ligner naboen St Julien ganske meget, dvs. frugt og fylde + klassisk elegance.
Vieux-Gadet, Médoc... 53,40*
Médoc er historisk det mest berømte område i Bordeaux, og 2020 er stort år. Dyb farve, intens frugt, god fylde og længde -med god tannin, som dog er skjult af frugten. Nyd den nu for frugten -eller gem 2-4 år. Slottet ligger i det nordlige Médoc ikke mere end 13 km fra Atlanterhavet og omtrent lige så langt fra Gironde floden, dvs. med køligt klima, der kræver topår for at give modne druer.
La Tonnelle, Haut-Médoc... 59,70*
Bedste KØB + *** (3/5), Føtex, indtil lørdag 18/5 (99.50 - 40%)Set i 2018. Da jeg smagte vinen nogle gange i 00erne, fandt jeg den rustik og ucharmerende, men tror, den er bedre i dag. 2018 har fået 6* i JP og 91p/Andreas Larsson -flot i denne prisklasse. Familien Fabre ejer en lang række ejendomme i baglandet til St Estèphe, bl.a. Tonnelle siden 1982. Jorden er tung og "kold", så druerne kræver lang tid for at modne. Vinen laves i moderne stil, som kan nydes ung -men jeg vil dog give dette 60% cabernet blend 1-2 år endnu.
Gravières de Marsac, Margaux ... 131,40*
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil lørdag 18/5 (219 - 40%)
2019 er superår og måske lidt lukket lige nu -giv den 3-5 år, før du drikker mere! Solid fylde, men også vis elegance, men især dybde i duft og eftersmag. Vinen er en af "2.vinene" fra La Tour de Mons, som ejes af oliemagnaten Perrodo, der også ejer nabo Labégorce og 3.Cru Marquis d'Alesme, der på får år er blevet lidt af en stjerne. En god pris for god Margaux -og bedre vin end de flot udstyrede Grand Vin de Margaux, Pauillac mv (alle 249 -40%) som nok også er på tilbud.
Grimont, Cadillac Bordeaux... 59,40*
Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil lørdag 18/5 (99 - 40%)
En moderne flot Bordeaux. Rund, fyldig, indbydende ren frugt, afrundet middellang smag, hvor frugten skjuler de klassiske tanniner, som sikrer holdbarhed og friskhed. 80% merlot, 20% cabernet. 2019 fik 90p/WineEnthusiast.
Det nydelige slot ligger nær Cadillac (som har lagt navn til bil fra Detroit) langs Garonne floden syd for Bordeaux. Slottet var det første, som den dynamiske Yung familie købte, da de i 1958 vendte hjem træt af krigen i Algier. Siden købte de andre slotte.
Men fælles for alle er modne druer og god kvalitet til en rimelig pris.
Det nydelige slot ligger nær Cadillac (som har lagt navn til bil fra Detroit) langs Garonne floden syd for Bordeaux. Slottet var det første, som den dynamiske Yung familie købte, da de i 1958 vendte hjem træt af krigen i Algier. Siden købte de andre slotte.
Men fælles for alle er modne druer og god kvalitet til en rimelig pris.
Cotes du Rhone Auguste Bessac... 36,-*
Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil lørdag 18/5 (60 - 40%)
En ganske god Rhone uden store dikkedarer. Pæn frugt, middel fylde, lidt syre og friskhed.
Lirac, Auguste Bessac... 59,40
Bedste KØB + **** (4/5), Føtex indtil lørdag 18/5 (99 -40%)
En klassisk Rhône fra et af de områder, du kan kalde "Crus", fordi de har deres egen appellation -der står ikke Rhône på etiketten -det forudsættes bekendt.
Lirac har aldrig fået samme ry som Châteauneuf du Pape på den anden side af floden. Vinene er dog gode -denne er typisk med solid fylde, men også en intens frugt og en mineralsk friskhed og tørhed, som kan overraske. 2021 er flot nu. Du kan få en kraftigere, mere frugtig, men mindre fin Plan de Dieu fra Bessac til samme pris, mens du må af med mere for Rasteau, som er endnu kraftigere og tæt på Vacqueyras. Alle får 5*. Auguste Bessac har jeg smagt rigtig ofte, gode vine til prisen. Jeg vil ikke betale 199 for Châteauneuf'en, men Lirac og omegn er i top til prisen. Huset er et af de store i regionen og ses oftest under navne som Ozier eller Caves des Papes.
Lirac har aldrig fået samme ry som Châteauneuf du Pape på den anden side af floden. Vinene er dog gode -denne er typisk med solid fylde, men også en intens frugt og en mineralsk friskhed og tørhed, som kan overraske. 2021 er flot nu.
Auguste Bessac har jeg smagt rigtig ofte, gode vine til prisen. Jeg vil ikke betale 199 for Châteauneuf'en, men Lirac og omegn er i top til prisen. Huset er et af de store i regionen og ses oftest under navne som Ozier eller Caves des Papes.
Les Jamelles "Minimalist" 0 svovl... 44,70*
Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil lørdag 18/5 (74,50 - 40%)
Et klassisk grenache/syrah Rhone blend, men fra Sydfrankrig -men skiller sig ud ved at være helt uden tilsat svovl. Meget rig frugt, åben og indbydende, let krydret, blød fylde og pæn længde -lige til at drikke nu. Se også Jamelles' nye "Orange" vin, rosé på hvide druesorter (måske samme pris). Jeg kan godt lide Jamelles vinene, som er pleasere, men ikke uden personlighed. At få den som naturvin, dvs. uden svovl, giver vinen lidt mere frugt -men kræver også at du lige checker tappedato. Vinen skal ikke gemmes, da den mangler svovlen, som tillader længere modning på flaske. Ægteparret Delaunay stammer fra Bourgogne, men lever i dag helt af at lave vin i Sydfrankrig, hvor jorden er billigere! Jamelles er en lise oven på de tunge Puglia vine.
Riesling "Ribeauvillé" Alsace... 47,60*
Godt KØB + *** (4/5), Føtex, indtil lørdag 18/5 (79,50 - 40%)
Ikke en stor riesling, men bedre end Metz, Helfrich, Laugel osv. Tør, frisk og ren, med rig frugt og sprød eftersmag.
Vinen kommer fra kooperativet i Ribeauvillé, som ligger i et af Alsace's smørhuller. Ikke langt fra kælderen ligger Trimbach. Og hans vine er ikke så lidt dyrere -det gør også denne vin til godt køb!
Ikke en stor riesling, men bedre end Metz, Helfrich, Laugel osv. Tør, frisk og ren, med rig frugt og sprød eftersmag.
Vinen kommer fra kooperativet i Ribeauvillé, som ligger i et af Alsace's smørhuller. Ikke langt fra kælderen ligger Trimbach. Og hans vine er ikke så lidt dyrere -det gør også denne vin til godt køb!
Silvano Piacentini rød/hvid..... 55,-
rød Ripasso Valpolicella eller hvid Soave Classico, Italien
Normalt dyrere (og bedre) end den normale Arche Ripasso.
Jeg kan egentlig bedre lide denne middelfyldige, tørre, frugtige rødvin end hans svulmende Rubens'agtige amaroner. Bilka mener den er lagret 15 måneder på store egetanke.
Den hvide Soave er også ganske god, tør, ren og neutral, pæn syre, ganske frisk -typisk Classico, dog slet ikke i top.
Silvano Piacentini (foto) er født i Valpolicella området i 1938 og kom tidligt ind i vinhandel -især med salg og marketing. I 2000 stiftede han PWS (Premium Wine Selection), som er blevet et af de store huse og leverer end god del af Salling-gruppens italienere med Gemma (Barolo) og Arche i spidsen.