Søg i 1300 opslag:

15/05/2024

God spansk i Føtex

Når Føtex snakker om "3 Finques", er det ikke mad, men vin! Og vinen kommer fra selve Costa Brava, det smukke område nord for Barcelona. 

I denne uge kan Føtex slet ikke matche storesøster Bilka, men der er gode køb. 

Perelada kender vi bedst for boblende cava, men det store familiehus laver også masser af vin, bl.a. "3 Finques" (55), hvor vin fra 3 vingårde tappes sammen. En interessant vin af 2/3 af Bordeaux-druetyper og 1/3 klassiske spanske druer, som lagres kort i små egefade. 

    Bordón Reserva (55) fra Rioja er endog opkaldt efter sin første ejer, Bordón -"manden fra Bordeaux- og er en afrundet, fyldig vin fra vinhus på vej op. 

    Også Porta 6 fra Portugal (39) er værd at smage som også de fine Antu fra Chile (65, men fås til 59 i Bilka). 

Bedste KØB: Perelada "3 Finques" - Rioja Bordón Reserva - Porta 6 Lisboa - Antu Chile rød/hvid
Godt KØB: -
 uge  20/24


Perelada "3 Finques", Empodà... 55,-
Katalonien Spanien
Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 23/5

Salling har i mange år solgt brus fra Perelada, så det er godt at se en af rødvinene fra det historiske slot nær grænsen til Frankrig (som nu er hotel, foto). 
    Perelada har i 600 år tilhørt familien Suque og er et af de større cava huse -men er nok så kendt for sine vine. 
    Denne fra Empordà (mellem Barcelona og grænsen til Frankrig) er et herligt mix af druer, som forener Bordeaux' cabernet og merlot (2/3) med de spanske samsò (carignan), tempranillo og garnacha. En meget poleret og indbydende vin med middel fylde og pænt lang smag. Ikke det store sus, men meget godt køb. 

Rioja Bordón, Reserva... 55,-

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 23/5
Middeldyb; indbydende let krydret duft med toner af nød og urt; middel fyldig, pænt lang -en kommerciel, god Rioja. 2015 fik 5* i Ekstrabladet (af Rydberg, forfatter til "Spansk Vin").
      Huset er grundlagt i 1890 af Anglade fra Bordeaux sammen med en Rioja-folk -og navnet Bordón antyder netop "en Bordeaux-mand"! 
      Der har ikke været folk fra Bordeaux blandt ejerne siden 1920, men huset hedder stadig "Franco-Españolas" -den "fransk-spanske" bodega! Huset har i 40 år været 100% ejet af familien EguizábalEr du i Logroño, så besøg huset, som ligger smukt ud til Ebro floden og (trods rasende modernisering) stadig har bevaret god del af sin franske 1800-tals charme! Blandt gæsterne her har været den spanske kong Alfonso XIII og i 1956 den tørstige Ernest Hemingway

Porta 6, Lisboa, rød/hvid/rosé... 39,-

Bedste KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 23/5

Fra bakkerne omkring Lisboa, Portugal. En herlig vin til god pris, som på tilbud kostede 45 i Netto i april. 
    Den røde smager rigtig godt, tilpas fylde, rund, bløde tanniner, med indbydende aroma af bær og blomme. Druerne er bl,.a. castelao (tempranillo) og touriga nacional. Får fine noter af kritikere, senest 
      Den hvide (på blend med bl.a. moscatel) er lige så god, ren og frisk med indbydende næsten tropisk frugt. 2021 fik lidt gavmildt 89p/JancisRobinson. Rosé ikke smagt.
     Vinen kommer fra Vidigal, som i 80erne -traditionen tro- lavede tør, trist, livløs vin.  
    Huset blev for 20 år siden overtaget af dansk-portugiseren Antonio Mendes Lopes, som vi mest kender fra ViniPortugal. Etiketten er prydet af gamle danske sporvogne fra 60erne, som stadig kører rundt i Lisboas gader. 

Til samme pris Banrock Station Reserve rød/hvid (39, 3*). Fås til 33,17 (v6) i Bilka. Hvid rimeligt frugtig og fyldig, rød fyldig, men lidt fersk og præget af varmt klima. 

MontGras "Antu" rød/hvid... 65,-
Rød cabernet-sauvignon, carmenère og syrah, hvid chardonnay, Chile
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23/5

Prisen er 59 i Bilka, men til 65 er Antu stadig noget af det bedste i klassen. Fra enkeltmarker i de bedste områder til hver enkelt drue. Der tappes ret små mængder og får fine ord fra ellers kræsne kritikere.

      Syrah er fra Ninquén, Colchagua, den første såkaldte "Bjerg vinmark" i ChileYppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. 2021 fik 93p/Descorchados, 89p/Parker og 5*/6 i Ekstrabladet. 72.000 fl. 
      Cabernet er også Ninquén. En fast, kraftig og smuk vin. 2021 fik 91p/Descorchados. 
      Carmenère 2021 fra Sauce parcel 16 i "Cabaña Blanca" i Peumo. Lige så kraftig som cabernet, med rig aroma af kaffe/krydderi/urt, ret frisk, men afrundet og lang. Flot nu, men nok bedre om 2-3 år. 2021 fik 92p/Descorchados, 2020 var Top 10 carmenère i Drinks Business. 2019 fik 92p/Tim Atkin og 89p/Parker. 2018 fik 5*/6 i Ekstrabladet. 
       Chardonnay er fra Rotunda i den del af Casablanca, der er tæt på det kølige Stillehav. 15% gærer og lagrer i små egefade, resten i stål. Kun én lille filtrering før tapning. For mig knap så overbevisende som de røde -fed, rig, men pæn længde og med lidt syre. 2020 fik 92p/TimAtkin.