Søg i 1300 opslag:

18/05/2024

Bilka: Herlig hvid + topkøb fra Spanien

En herlig hvid Bourgogne og en god crémant er blandt de bedste køb i Bilka i denne uge, som også byder på topkøb fra Spanien. 

Bilka's vinfestival har en del gode køb. Den hvide Mâcon Azé (69) er herlig Bourgogne fra marker nær det 1000-årige kloster i Cluny. Calvet's crémant (59) rigeligt er prisen værd.  

    Fra Spanien er Kingpin rød/hvid (39) altid et topkøb, men du kan spare en del ved at købe Mucho Más (300 cl for 109). Måske samme vin, men plastposen betyder mere filter og svovl = knap så god vin! 

    Der er også 3 gode vine fra Rioja til lav pris (49,83 op til 153) såvel som den fine Museum fra Cigales (89). 

    Plus Golden Zin (6 fl. 195), en god pris på californisk zinfandel, der vil tiltale mange (men ikke mig). 

Bedste KØB: Crémant Calvet hvid/rosé - Macon Azé "Burgondie" - Kingpin rød/hvid - Faustino V Reserva - Museum Reserva Cigales
Godt KØB: Baron de Ley Gran Reserva - Muga Reserva - Golden Zin zinfandel
  uge  21/24

Macon Azé "la Burgondie"... 69,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 23.maj 

Set i 2022. Bedre og mere autentisk end en billig Chablis, tappet langt fra Chablis (som Calvet mv).     En tør, let til middelfyldig klassisk Bourgogne chardonnay med positiv frugt, middel fylde og frisk syre, en lise oven på de firkantede, lidt klodsede chard'er fra "Den ny Verden"! 
    Nær Azé ligger det historiske (909) kloster i Cluny, som i Middelalderen var det vigtigste i den katolske verden. 

    Klostret i Cluny blev hårdt medtaget under den franske revolution. Ialt 3 domkirker blev opført (den ældste fra 400-tallet var den største kirke i den kristne verden før Peterskirken). 

    Siden 1927 er dele af klostret gradvis blevet rekonstrueret. 

    Et lokalt kooperativ leverer det meste vin fra denne lille kommune. En ældre årgang var testvinder i Vinbladet og 5* i Ekstrabladet, fuldt fortjent.

Crémant Calvet hvid/rosé... 59,-
Bordeaux rosé eller hvid brut (tør)

Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 23.maj 

Etiketten er flot for en basis-cremant -og prisen er i bund. Samme afsender (og nok også vin) som Netto's Alexis Lichine, Louis Bresson (ofte tilbud i Meny, ca 70) og Dulong (Coop, 69). Alle laves i Bordeaux af Eschenauer, som igen er del af giganten GCF. 
   Vinen laves på Champagne-metoden, men er lavet på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den tørre rosé er nok bedre, men ikke smagt. 5* i BT. 

Calvet Vouvray.... 55,-

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 23.maj 

Kunne fås sidste år til 55 i Netto (god pris). Halvtør, pæn frugt med lidt citrus, rimeligt fyldig med lidt restsødme, nødtørftigt skjult under syren. Slet ikke tosset til et glas i utide. 

    Vouvray ved af Loire i udkanten af Tours leverer nogle af Frankrigs bedste hvidvine fra bidende tør til ædelsød. 69 er i den dyre ende for en udgave, der reelt er en (ok) basisvin.  
    Calvet er et stolt, historisk navn, men i dag netop kun -et navn. Giganten GCF bruger det til vine fra alle områder i Frankrig fra Bordeaux over Rhone til Bourgogne og Alsace. De fleste er tappet i de gigantiske kældre i Bordeaux (Eschenauer).  

    De bedste køb er Chablis (99, 2*/5), Chablis 1.Cru (149, 4*). Jeg ville ikke købe Sancerre rosé (99, 3*?), Beaujolais (69, før dyr) eller Pouilly-Fumé (129, 3-4*).

Spanske topkøb

Kingpin rød/hvid, Spanien... 39,-

Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 23/5

Rød på tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet) fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen "lagres med eg" (typisk i ståltank med egechips eller egestave ved gæring/lagring). 

      Uanset hvad er Kingpin både en smuk etiket (der er dygtige designere i Spanien!) og en flot rødvin med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde
       Den hvide laves på sauvignon, chardonnay og verdejo. Tør, men rund, fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima. Men ikke i klasse med den røde. 

Mucho Más rød/hvid (300 cl box, 109, 3* + bedste køb) kan meget vel være samme vin. Smager mere poleret og lettere med mindre karakter (gr. mere filter og svovl end vin i glasflaske). Godt køb, selvom prisen var 99 i Netto Kommer fra samme Felix Solis. 

    Fra samme Felix Solis kommer 21 Felix Solis rød/hvid (6 fl. 199), som jeg ikke kender. Rød og hvid på 2 druer, den hvide på verdejo og moscatel. Kunne være godt køb?

Faustino V Rioja Reserva, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, rød + hvid og rosé (3*/5)
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 23/5

Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2018. 2016 fik 88p af gode kritikere som Peñin og Atkin og koster 70-80 kr i Spanien. 
    Hvid på viura og chardonnay med kold gæring. Ren aroma, let til middel fylde, lidt neutral eftersmagRosé er ok, men ikke så god som den røde. Set i 2022. Måske en frisk 2023 er på vej?  

Museum Reserva, Cigales... 89,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 23/5

Set i 2019 med 92p/Guía Peñin. En klassisk flot vin til en særdeles rimelig pris. Magtfuld, men ret fed og lækker vin med rig frugt med noter af ny eg, lang smag med god bund, frugt og bløde tanniner. Flot nu og bør nok nydes inden for 3-5 år.  
     Cigales er et lille område nær Valladolid mellem Toro, Rueda og Ribera del Duero. Området var tæt på at blive glemt, indtil Rioja-huset Baron de Ley rykkede ind i 1999 med en 100+ mill. kr investering. 

     I dag har flere nu fået øje på Cigales takket være Museum. En billedskøn bodega med eget kunstmuseum /deraf vinens navn)- og en stor vingård med flotte vine i en nuanceret magtfuld stil. Reserva lagres 22 måneder i eg i kældre, som også er lidt af et kunstværk. Siden et år eller to på flaske. Alle nye årgange har fået 91-92p/Guía Peñin. 

Baron de Ley, Rioja Gran Reserva... 89,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 23/5

Set i 2016 (90p/Tim Atkn) og 2017. En poleret, fløjlsagtig, lækker vin, god fylde, pæn længde, rig bouquet -jeg kan lide både gran reserva og Baron de Ley generelt. Jeg kan savne lidt fasthed og mineralitet, men Ley er pålidelig -og meget velsmagende. 
      Gran Reserva er tempranillo druer fra finca'en i Cenicero i Rioja Alta, som lagrer 2 år i små egefade (lige dele fransk og amerikansk eg) og mindst 3 år på flaske. Og så skiller den sig ud ved, at hele høsten er fra eget domæne. Tidligere år fik 5* + godt køb hos Rydberg (Vinguiden mv), der om nogen har forstand på spansk vin. 

Muga Rioja Reserva... 153,30

Godt KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 30/5

Set i 2019. En favorit i klassisk Rioja (2019 får hele 94p/Parker). Huset har ry som traditionalist, og jeg var ikke helt vild med vinene i 90erne, men en Reserva smagt sidste år var meget smuk, og den unge 2019 er formidabel -men ikke til fans af klassisk Rioja -vinen er meget ung, dyb, fast, stor fylde og længde -den kræver 3-5 år på flaske, måske længere. 
      Muga var et af de huse, der fra starten gik til Laudrup, da de hørte, han ville starte et lille importfirma -og det har de ikke haft grund til at fortryde. 

    Bilka tilbyder 30% på Laudrups vine indtil torsdag 30/5. Bedste køb er Muga Reserva, men også Muga hvid og rosé (97,30) er også værd at smage. Moderne stil uden eg, men smuk aroma især i hvid. Også cava Albet i Noya (76,30), god stil, men pas på! Skal nydes ung, i 2 lokale Bilkas var tapning gammel (2022). 

Golden Zin zinfandel, kr/fl v6: 32,50
6 fl: 195. Godt KØB + ** (2/5), Bilka, indtil torsdag 23.maj 
California, tappet i Danmark. Jeg vil aldrig købe denne vin, men den vil med sin søde, krydrede fylde tiltale mange -og prisen er lav (normalt 59). En lidt vulgær, stærk, men letbenet vin. Kun smagt i butik -og formentlig tæt på, hvis ikke identisk, med anden zinfandel fra Lodi, tappet af Globus (My Way i Føtex, LZC i Rema1000, Holten Grove i Meny osv). 

Weekend sur la Côte rosé... 69,-

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 23.maj 
Set i 2023. Endnu en pink landvin (Igp Méditerranné) fra det store kooperativ i St. Tropez. En ganske behagelig pinkie med sart laksefarve, nydelig frugt og lille syre til at balancere frugten. Men... Du kan få bedre pink til prisen. Charmerende etiket og navn! 

Vidal-Fleury Rhone rød/hvid, kr/fl v6: 66,50
6 fl: 399, rød eller hvid Cotes du Rhone, Frankrig 

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 23.maj 
Bestemt ikke topkøb -stod til 59 i Føtex for ikke længe siden (og du behøvede ikke købe 6). 
    Rød 2020 har rund fylde og blid eftersmag præget af modne druer. 87p/Spectator. . Hvis er set i 2021, også helt ok. Den hvide skal nydes ung, men er stadig 2021. Sikkert ok, men vil foretrække 2022 (85p/JancisRobinson) eller 2023.