Søg i 1300 opslag:

28/05/2024

Bilka: flot Fumé og topvin fra Argentina

Trapiche er et af de historiske vinhuse i Argentina, som allerede i 1889 fik en medalje for sin vin -tilmed i Paris i vinens moderland. Topvinen Medalla skal minde os om denne stolte stund. 

Bilka sælger både rød og hvid til blot 59, en rigtig god pris. Men ellers er der ingen vinmæssig grund til at køre i Bilka. Du kan få Codorniu cava og Fournier's gode Fumé -men begge fås til samme eller lavere pris i lillesøster Føtex. 

Bedste KØB: Trapiche Medalla rød/hvid

Godt KØBFournier Pouilly-Fumé - Fitzroy Bay sauvignon - Codorniu brut cava - Golden Zin zinfandel 

uge  22/2024


Trapiche "Medalla" rød/hvid... 59,-

rød malbec, hvid chardonnay, Uco Argentina

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30.maj

Rød Malbec lagres i eg, men er især flot i sin frugt, kraftig og pænt lang, og dejlig allerede. Set i både 2019 (91p/WineEnthusiast) og 2021 med 92p/Descorchados og 88p/Tim Atkin. 
    Trapiche lavede sin første vin i 1883 og fik en medalje for vinen 1889 i Paris. I 1989 -100 år efter den første medalje- introducerede huset Medalla, som er en klasse over de almindelige vine, men sælges på tilbud af Bilka til en særdeles rimelig pris. 

    Vinen kommer fra 50 år gamle vinstokke ved Mendoza floden, dvs. et ret lunt område.
    Den hvide chardonnay er forbavsende frisk og lang i sin smag, fyldig og ren. Meget flot. 2022 fik 90p/WineEnthusiast, 2021 91p/Descorchados og 92p/TimAtkin.

Fournier Pouilly-Fumé... 119,- 

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30/5

Den originale hvide sauvignon laves i Pouilly ved Loire og i nabo Sancerre. Fournier er ikke top, men denne Fumé er rigtig god til lav pris. Knastør, men med rig aroma, lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Lette, præcise og stilrene. Forgænger 2021 fik 92p/Decanter, og 2022 og 23 er nok lige så gode. 
    Fournier er et stort hus med 100 år bag sig i Sancerre. De solgte sin første flaske i 1950erne fra 2-3 hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i Pouilly. 

Cava Codorniu "Clásico"... 59,-

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30.maj

Den skal du købe i lillesøger Føtex (49,83 v6), hvis der er en sommerfest på budget i vente. Brut er en simpel, spinkel cava med æbleagtig aroma og ren eftersmag. Ikke ringe, men slet ikke klasse som crémant, 87p/100 fra WineEnthusiast i 2023.  
    Codorniu var historisk den første cava (udtal: gah-vá), som blev lavet midt i 1800-tallet, da familien hyrede en ekspert fra Champagne. Historisk er huset dog ganske gammel -med 18 generationer af familien Raventos bag sig!  

Fitzroy Bay sauvignon blanc... 59,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30.maj

Marlborough New Zealand. En ganske frisk, tør, aromatisk hvidvin, som vel hverken er værre eller bedre end de kendte mærker som Mud House og Selaks. Egentlig sært, da Fitzroy er tappet i... Spanien! Her bor ejer Felix Solis og laver multillioner af flasker ganske ok vin. Få af de hvide bedre end denne fra kælderen i New Zealand. For mig dog knap så god som Yealand's, som fås til samme pris (59, Coop). . 

Ripasso "Rocca Alata", kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30.maj
Rocca Alata er et mærke fra kooperativet i Soave, som leverer vinen. Dvs. en middelfyldig vin med nydelig bærfrugt, lidt krydderi og til alt held beskeden sødme (6 g/l). Men ikke mindeværdig.  
Golden Zin zinfandel, kr/fl v6: 32,50
6 fl: 195. Godt KØB + ** (2/5), Bilka, indtil torsdag 30.maj 
California, tappet i Danmark. Jeg vil aldrig købe denne vin, men den vil med sin søde, krydrede fylde tiltale mange -og prisen er lav (normalt 59). En lidt vulgær, stærk, men letbenet vin. Kun smagt i butik -og formentlig tæt på, hvis ikke identisk, med anden zinfandel fra Lodi, tappet af Globus (My Way i Føtex, LZC i Rema1000, Holten Grove i Meny osv). 

Chianti Classico Riserva... 119,- 

Riserva "Ducale" Ruffino

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30.maj

Slet ikke så godt køb som Felice's Grigio (89 i Føtex for slet ikke at nævne Selezione 129), men en god Riserva. Prisen er for høj, for egentlig bør den faktisk være billigere end Felice, som har et finere ry en Ruffino. Årsagen er måske, at Salling ikke handler direkte, men køber gennem importøren, som nok også skal tjene lidt. 

Amarone "le Arche", Valpolicella... 119,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30.maj
En ok Amarone-kopi for begyndere. "Amaro" betyder bitter, men der er mere sødme end bitterhed over denne vin, som bliver vammel efter det første glas! Og prisen er ganske ok (selvom du kunne få den til 89 for 3 år siden). 

    I min ungdom var Ruffino nærmest synonym for Chianti på bastflaske i ristorante Italia! Ducale var ganske ok, men blev alligevel rakket ned af tidens kræsne kendere. 

    Vent en fast, fyldig vin med ret afrundet smag for Classico
    Brødrene Ruffino grundlagde huset i 1877 og fik et fint ry. I 1890 blev vinen en favorit for hertugen af Aosta, som siden 1927 har lagt navn til Ducale, husets mest kendte Chianti fra 600 hektar i Toscana, en god del ejet af huset. Huset har siden 2011 været den vigtigste del af Constellation i Europa (huset ejer også Mondavi, Simi o.a.). Efter nogle år synes vinene at vokse igen i kvalitet.