Italien dominerer de danske vintilbud i denne uge med hele 8 (af 20) vintilbud, hvor vi ellers kommer godt rundt med gode tilbud fra Tyskland og Portugal samt ikke mindst Frankrig. Men unikt ikke ét topkøb fra Spanien i uge 19.
Flere af de danske kæder har vinfestival, så jeg har måttet nærstudere hele 125 tilbud, hvoraf 20 kom med på denne liste.
Igen dominerer Brugsen (11 af 19 tilbud), mens Meny har hele 3 tilbud, mens Salling kun har 3 med (Føtex kom ikke på listen i denne uge). Rema1000 har 2 tilbud og Lidl ét.Alle vine er tappet i vinlandet, om andet ikke er nævnt (blot 2 af 20 tilbud er tappet i hhv Danmark og Tyskland).
9 vinkøb under 50,-
Shiraz Barossa Valley, Lidl, kr/fl v3: 33,-*
Jeg havde ikke registreret aktuelle tilbud fra Lidl, men var i en butik i dag og så dette uannoncerede tilbud, som er ekstremt interessant (trods lidt trist udstyr).
Rhone "Reserve Palais", kr/fl v6: 37,50
6 fl: 225, *** (3/5), shop.Meny, indtil onsdag 8/5
2020. En basis'agtig Rhone med lidt krydret duft, middel fylde og blød smag. 2020 har nok mistet lidt spændstighed og skal nydes nu. Slet ikke så god som Princes, Sabon, Olivier & Lafont eller Guigal, men godt køb.' Vinen laves i Tulette af Cellier des Dauphins, et 2.grads kooperativ (centralkælder for 13 kooperativer). Det suverænt største hus med 18.000 hektar i det sydlige Rhone.
Spier "Vintage" rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 38,17
6 fl: 229, blends, Sydafrika (tappet i Danmark)
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8.maj
Villa Borghetti, rød/hvid/rosé ... 39,-
rød Bardolino, Morago Veneto eller Lapaccino Puglia, rosé Bardolino Chiaretto, hvid Pinot Grigio eller Morago, Italien
Bedste KØB + *** (3/5), Rema1000, søndag-lørdag 5-11/5
Den lette Bardolino fra Garda søen er let, tør, frugtig og ren -foretrukket for den kedsommelige Puglia Lapaccino (kan få selv en pizza til at døse). Har ikke smagt den nye Morago rød og hvid fra det store Veneto område mellem Garda og Venedig. Bardolino er ikke kunst, men en frugtig ledsager til salat eller pizza. Fås også som en letbenet pink Chiaretto.
Den hvid pinot grigio til samme pris er bedre end jeg huskede den, med pæn frugt.
Aliwen reserva, Chile... 40,-
cabernet-sauvignon, carmenère, hvid chardonnay, Chile
*** (3/5), Netto, indtil fredag 10/5
Cabernet er bedst med fylde og pæn længde, carmenère flot for denne svære drue, men ikke helt så præcis. Chardonnay er pæn og nydelig uden større dikkedarer -men dog med friskhed, trods opvæksten i det lune Maipo. Måske kan du også se rosé på cabernet og merlot, tør og ganske frugtig.
Aliwen er indiansk mapucho sprog for "Helligt Træ", som for denne stamme symboliserer foreningen af himmel og jord. En serie vine fra Undurraga.
Aliwen er indiansk mapucho sprog for "Helligt Træ", som for denne stamme symboliserer foreningen af himmel og jord. En serie vine fra Undurraga.
Prosecco "Bianca Nera"... 49,-
Bedste KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 8/5
Denne prosecco har flot udstyr og får ros af nogle, der burde vide det. God prosecco med fint brus, ren frisk aroma af æbler og akacie, enkel smag med god syre til sidst, balanceret af lille sødme
Et mærke fra Botter, så måske identisk med Prosecco Barocco (samme pris i Brugsen). Et meget stort familiehus, som har leveret vin til Irma siden først i 1970erne -og som (formentlig) overlever hos Coop.
100% Grenache "Detective", Sydfrankrig... 49,-
**** (4/5), 365Discount, indtil onsdag 8/5
Er tæt på topkøb. Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. Smagt én gang sidste sommer. Vinen er stærk (15%), sympatisk, krydret frugt, enkel, men sympatisk Rhone-type, som holder balancen nogenlunde gr ungdom. Mangler lidt dybde. Til prisen kan ingen klage!
Why Not? rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 49,17
6 fl: 295, rød og organic negroamaro zinfandel, rosé, hvid pinot grigio, Italien
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8.maj
5 vinkøb 50-70,-
Lou Paraïs rosé, Alpes Haute Provence... 50,-
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 5-11/5Vinen har den rette klare Provence pink farve. Ganske frugtig, men ligefrem pink med let sødme i duft og sprød, ret tør eftersmag. God madvin. Vinen er en IGP (landvin) fra Pierrevert området i det øvre Provence. Den laves af det store hus Bréban i Brignoles af grenache og syrah + en balance af cinsault. Herlig apéritif, men også god til en grillet fisk. Nydes ung -og så har den (hurra) skruelåg, som bevarer frugten.
Fontanafredda rød/hvid, kr/fl v6: 54,83
Bedste KØB + **** (4/5), Kvickly (ikke Superbrugsen), indtil onsdag 8/5
Meget typisk og altid pålidelig rød barbera med rig frugt i næse og mund, plus fasthed og rustik fylde med tanniner skjult af frugten.
Et perfekt match til solide gryderetter og andet godt. 2021 fik 91p/100 af canadiske Nathalie MacLean, mens 2020 fik 90p/Spectator, flot til prisen.Hvid chardonnay er mere "Cool Climate" end mange: Ingen eg, ren aroma, sprød syre og god stil.
Fontanafredda (foto) er et af de historiske huse i Barolo, ejet af kongen af Savoyen, der i 1861 blev konge af det nye land Italien. Et stort hus (7 mill. fl/år), som trods stort domæne mest købes ind udefra. Både rød og hvid viser et moderne Piemonte til en særdeles rimelig pris.
Rhone Pierre-Henri Morel... 59,-
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5
Den almindelige Rhone fra Morel, stjernen Chapoutier's afdeling i det sydlige Rhone. Mørk, meget fyldig, sød frugt, fyldig, lang -en klassisk Rhone til meget lav pris. Jeg har ikke i maaaaange år smagt en dårlig vin fra Chapoutier. Den giver Guigal (til 70-100 kr!) kamp til stregen. Personligt foretrækker jeg denne fuldblodsvin frem for den mere polerede Guigal.
Cattin Alsace hvid/orange... 69,-
Riesling, Pinot Gris eller Pinot Gris "Orange", Frankrig
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8.maj
Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma med lille snert af røg, middel fylde trods styrken (13-14%), sprød og ganske frisk, en god madvin.
Orange vin er et posh, fancy navn for en lys rosé, hvor hvide druer giver en lys farve fra kontakt med drueskind. Her er druen 100% pinot gris (grå skaller snarere end grønne).
Lys orange farve; pæn aroma med lidt krydderi (måske orange? Hmm), ganske fyldig, ganske lille sødme, med fine syrer og god lang smag. 94p/WineEnthusiast (apr.23) til 2021, lidt højt.
Familien Cattin har siden 1600-tallet boet i Voegtlinshoffen syd for Colmar. Huset ejer 60 og får druer fra 120 hektar. Vinene sælges under andet navn til markant højere pris hos anden importør.
Fleurs de Prairie, Provence rosé... 69,95
**** (4/5), shop.Meny, indtil onsdag 8/5
En meget smuk flaske og en god rosé med -tør, men med mere frugtsødme og blødhed end Suffrène, men uden dennes klasse -perfekt til glas i utide. Den laves af giganten Grands Chais de France GCF, så vent ikke finere nuancer. Den tilbydes af Vinmedmere på web til 129 (på tilbud!!!), endnu et tegn på, at den lokale vinpusher (ofte) er bedre end World Wide!
6 vinkøb over 70,-
Fonterutoli "No 10", Toscana... 79,-
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5Vinen er blødere, federe og mere tilgængelig end den lidt stramme, men sindssygt flotte Classico riserva. Men stadig med herlig frugt og drikbar allerede nu. En rigtig god pris -international pris er p.t. 192 kr! Set i 2021.
Mazzei er et af topnavnene i Toscana med bl.a. 3 røde * i Gambero Rosso (for rigtig mange 3 glas vine) fra domænet Fonterutoli i Chianti Classico. Nr 10 laves på 90% af Bordeaux-druen merlot + 10% sangiovese. En stor vingård med godt 150 hektar vin. Deres mest kendte vin er nok Ser Lapo Chianti Classico Riserva.
Corte Giara Ripasso... 79,95
**** (4/5), shop.Meny, indtil onsdag 8/5
2020. Allegrini bruges på etiketter til vin fra familiens over 100 hektar vin, mens Corte Giara hentes fra andre vingårde i regionen. Normalprisen 150 er for høj, men 80 kr er lav pris.
Vinen er også god i 2020 og har fået 5* + godt køb fra Rydberg. En klassisk ripasso, som har fået en 2.gæring sammen med kvas fra Amarone før lagring 11 måneder i store fade af kroatisk eg.
Ikke smagt, men nok en Allegrini light i en kommerciel stil, fyldig, frugtig og med lille sødme (5 g/l).
Josh pinot noir... 99,-2021 Central Coast, California
**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 9/5
Det er skræmmende, så sjældent jeg smager best buy fra Californien. Men pinot'en er rigtig god, rig frugt med nydelig dybde, indbydende, middel fylde, god længde med fasthed i eftersmagen. 2021 fik 92p/WineEnthusiast. Fra Central Coast, dvs. Monterey og San Luis Obospo mellem San Francisco og Santa Barbara.
Fås også som hvid chardonnay, ikke helt så god, men stadig meget respektabel, ikke så overdone som mange.
Josh cellars er ret nyt hus (2007), som Joseph Carr har opkaldt efter sin far Josh. Huset er "négociant", dvs opkøber vin fra forskellige områder -især for at kunne tilbyde dem til lav pris.
Kloster Eberbach Rauenthal Riesling... 99,95
2021 Rheingau Trocken, Tyskland
**** (4/5), shop.Meny, indtil onsdag 8/5
Rauenthal har historisk ry for at levere nogle af Rheingaus og Tysklands bedste riesling. Denne tørre, mineralsk riesling har meget rig aroma, markant syre balanceret af lillebitte frugtsødme og god længde. Kloster Eberbach stammer fra 1116, hvor der blev oprettet et kloster (med vin til at sikre det daglige brød) for Augustinerordenen på Rhinens højre bred. Kloster Eberbach ejer i dag stadig nogle af de bedste vinbjerge i Rheingau og Tyskland. Historisk har vinene skuffet, men er under ny kvindelig vinmager på vej op -men stadig til rimelige priser. Klostret optræder i både filmen "Rosens navn" og "Games of Thrones".
Brunello "Poggio Forte", kr/fl v6: 116,50
6 fl: 699, **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 9/5
Brunello laves på en sangiovese klon og giver i reglen vin med en markant garvesyre, som blødgøres lidt af 2-3 år i eg. Vinen har kraften og frugten -og serverer du vinen kælderkold, tror jeg, du vil blive mere end tilfreds til både and og bøf.
Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke bemærkelsesværdig brunello. Jeg vil tro, at Poggio Forte er identisk med Quercecchio. Vinen er topkøb til denne pris, selvom 6 fl. personligt er for meget for mig!
Brunello laves på en sangiovese klon og giver i reglen vin med en markant garvesyre, som blødgøres lidt af 2-3 år i eg. Vinen har kraften og frugten -og serverer du vinen kælderkold, tror jeg, du vil blive mere end tilfreds til både and og bøf.
Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke bemærkelsesværdig brunello. Jeg vil tro, at Poggio Forte er identisk med Quercecchio. Vinen er topkøb til denne pris, selvom 6 fl. personligt er for meget for mig!
Barolo "Fontanafredda"... 149,-
***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5
Den unge 2019 er superb (94p/WineSpectator mv). Huset leverer i dag år efter år superbe vine i en klassisk, men nogenlunde tilgængelig stil. Vent en dyb farve (for Barolo), intens aroma af urt, sød frugt og lidt tobak (ved lagring), en tør, ren og præcis smag og balancerede tanniner til at give eftersmag. Egentlig flot sammen med mad, men nok bedre om 6-10+ år.