Søg i 1300 opslag:

07/06/2023

Irma: Superfrisk rød spanier, god crémant og herlige tyskere!

Zorzal er lige langt fra både en tung spanier og en krydret Rhone, selvom den er lavet på samme grenache drue. Vinen har overdådig frugt og lækker lang blød smag fuld af frugt -en herlig sommervin! 

I det hele taget har Irma en flot buket af unikke vine, som virkelig efterlader et stort tomrum, når den sidste Irma er lukket. 

    Zorzal er en klassisk Irma vin, som egentlig er perfekt at servere let kølig sammen med Weber. Der er mere vægt i Jefe monastréll, men den har også rig frugt. 

    Til en sommerfest er Maison de Crémant fra Bourgogne et ok alternativ til Champagne og et lille fund til 69,50 i lyset af prisen på Bourgogne! Landgraf er herlige vine fra Rheinhessen, både den tørre riesling og den røde pinot. 

    Sassella er svær at holde af (men prøv!). Nærmest som en "Cool Climate" Barolo fra en fjern dal i Alperne...

    Jeg er stadig fuld af undren over, at Coop vil lukke Irma. 

    Irma er et af de stærkeste brands blandt supermarkeder, og Coop bør bevare 2-3 STORE butikker, som kan være et alternativ til Salling, som ellers vil dominere markedet totalt. 

    Salling dominerer nok allerede, da Coop ikke længere har én butik i noget stort shoppingcenter i Storkøbenhavn, mens der er Meny i enkelte centre. Men vi mangler Irma med specialiteter og vine, du ikke kan finde selv i Kvickly. 

    Omtrent som Salling gruppen har det med Salling stormagasin i Århus, som har succes med både udvalg og rimelige priser!

    For priserne skal være på et rimeligt niveau -der er en grund til, at "min" Irma Rødovre centrum i 90erne var stopfyldt med kunder, mens den indtil lukningen var gabende tom og gav et underskud på 4 millioner. Hvert år. 

Bedste KØBViña Zorzal rød/hvid/rosé - Crémant "Maison de Crémant" - Landgraf rød/hvid/rosé - Cattin, grand cru Hatschbourg - Sassella Triacca 

Godt KØB: el Jefe monastréll - Saint-Martin "nr 2", Provence - Pascal Combeau XO Cognac 

Viña Zorzal rød/hvid/rosé, kr/fl v 2: 59,50

2 fl 119økologisk rød garnacha, hvid chardonnay, rosé, Navarra, Spanien
Bedste KØB + **** (4/5), Irmaindtil onsdag 14.juni

eg holder meget af denne charmetrold. Og kendere er også begejstret. Set i 2021, som af Parker og lokale Peñin har fået 92p/100, ret unikt i denne prisklasse.
Herlig ung garnacha med masser af frugt og krydderi, samt en udmærket chardonnay med mere friskhed end mangeRosé er rigtig god, med frugt og mere friskhed end mange, men ikke topkøb. 
     Zorzal er en ung (1985) vingård, hvor brødrene Sanz i 1998 opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet. Vinen er ekstremt vellavet, men laves af yngre vinstokke. 

Angosto "el Jefe", monastréll, kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149godt KØB + **** (4/5), Irmaindtil onsdag 14.juni

En magtfuld, men frugtig og fast vin med nydelig eftersmag og god længde. 
Familien Angosto har i 100 år leveret unge vinplanter til andre vingårde, men har også egen 115 hektar med mange forskellige vinsorter. "Jefe" fås i flere udgaver, men denne på monastréll er for mig måske den sjoveste (og p.t. også billigste). Både 2018 og 19 har fået 93p/100 af JamesSuckling. Men huset leverer god vin, så jeg vil give det en chance. Skal være lagret 15 måneder, mest i store 7000 liter egefade. 

Crémant "Maison de Crémant", kr/fl v 2: 69,50

2 fl: 139, Bourgogne brut rosé eller hvid
Bedste KØB + **** (4/5), 
Irma eller coop.dk, indtil onsdag 14.juni

Jeg ville vælge den hvide, som er ganske god til prisen, med nydelig frugt, tør, ren, med høj syre skjult af svag sødme. Perfekt til studenter og andre sommerfester mv. Rosé har jeg ikke smagt, desværre. 
    Irma's crémant'er skuffer til normalprisen (100+), men mon der er kunder til denne pris? Men på tilbud 69,50 er de rigtig gode køb. Prisen burde faktisk være højere i lyset af prisen på Bourgogne, som er i elevator på vej mod toppen (gr 5 -fem!- år i træk med lille høst).  
      Crémant fås med forskellige navne -Maison de Crémant, Pierre Ponnelle (Coop), Bouchard Aïne, Charles de Fère, Moingeon og andre for Bourgogne -men bag dem står samme firma, Boisset, som i mange år har været største firma i Bourgogne, kun "truet" af GCF. 

Saint-Martin "nr 2", Provence... 79,-

2021/22, godt KØB + **** (5/5), Irma, indtil onsdag 14.juni. 
Tæt på storebror St Martin Cru Classé og dermed et godt køb fra et gammelt familieslot, som går i arv gennem kvinderne. Måske en smule blødere og ikke helt så forfinet i aroma. Men stadig en perfekt ledsager til en paëlla eller salade nicoise for ikke at nævne et ostebord! 

Landgraf rød/hvid/rosé, kr/fl v 2: 64,50

2 fl: 129, øko, Riesling Feinherb og Kabinett, Rosé, rød Spätburgunder, Rheinhessen Tyskland

Bedste KØB + **** (4/5), Irmaindtil onsdag 14.juni

Feinherb er flot, frugtig, frisk og sprød med lige den snert af sødme, der gør den utrolig madegnet, f.eks. til sushi eller en salat. 
      SmagpåVin og Vinavisen giver den sødlige Kabinett 5*. Ret let, 9,5% alkohol, med frisk syre -sikkert en vinder! Rosé fik 5* af Jesper Bo Bendtsen i SmagpåVin med ordene: "Den åbner med et lille pift og let perlende, i glasset. Noter af jordbær, ribs og rabarber. I smagen er den tør, stadig med let perlende fornemmelse på tungen og dejlige noter af røde bær." Den røde Spätburgunder -pinot noir i Bourgogne- er 5* værd, plus tysk rød, stadig lidt sjælden (især hvis den skal være god)! Fine bær i duft og smag. Formentlig bedre i dag end i foråret, da jeg smagte den. Vingården ligger i Saulheim i Rheinhessen og har 20 hektar med god vin efter økologiske metoder, som laves til vin af det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgrafder har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann.  

Cattin, grand cru Hatschbourg... 99,-
riesling, pinot gris eller gewurztraminer,  Alsace Frankrig

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 14.juni

De bedste skråninger i Alsace har titlen Grand Cru. En af de mindre kendte, men rigtig gode er Hatchbourg nær Éguisheim på blid skråning vendt sydøst. Ret tung jord, meget egnet til pinot gris og gewurz. Riesling er dog for mig bedre, på den tørre side, mineralsk og elegant (2018 fik 92p/WineEnthusiast). Pinot gris i ældre årgang var meget flot, fyldig, rig og lang, med tydelig restsødme (24 g/l), men flot, den unge 2020 med 92p/WineEnthusiast er nok bedre endnu. Superkøb. Det samme formentlig for traminer'en, som dog er sødlig (28 g/l restsødme). 

Sassella, Valtellina Superiore, Triacca, kr/fl v 2: 79,50

2 fl. 159, Bedste KØB + **** (4/5), Irma, indtil onsdag 14.juni

Den ene Irma efter den anden lukker, men du kan stadig finde denne bl.a. i Borgergade og på Peter Bangsvej. Men måske sidste chance for at smage denne vin, der viser, hvor forskellig vin Italien kan levere. Denne er en af de svære vine at værdsætte, så er du advaret! 
     Valtellina er på sin vis Barolo's nordligste forpost. Druen er samme nebbiolo, som gror lige der, hvor Italien bliver til Schweiz. Klimaet er køligere, så vinen er endog lysere, lettere, men meget elegant og knap så tanninholdig som Barolo. 


Ret lys farve med snert af orange (typisk nebbiolo), ganske intens aroma, som vokser i glasset med noter af nød og bær; middel fylde, pænt lang smag.
   Jeg giver nok vinen lidt højere karakter, fordi den er svær -og andre er ikke uenige. Set i 2016 med 91p/Spectator. 2013 var ugens vin i AltomVin. Enhver Barolo-tifosi bør smage vinen! 
      FotoValtellina ligger nord for Milano i en smal dal i Alperne tæt på Schweiz (som fuglen flyver ligger det mondæne ski destination St. Moritz ikke mange kilometer væk).  Et utroligt smukt område -se denne lille film på YouTube. 
Området er delt i 5-6 Cru'er, som til sammen blot leverer 3-4 millioner fl. Sassella er et af de bedste områder sammen med Inferno (jeg elsker det navn!). 100% nebbiolo, lang maceration, et år i store egefade. Triacca ejer 9 hektar på disse stejle skråninger. 

Il Tauro, Salice Salentino, kr/fl v 2: 44,50

2 fl: 89. *** (3/5), Irma, indtil onsdag 14.juni

Nydelig med krydret duft og blødhed- baseret på negroamaro, den lille bitre", der giver en lidt mere elegant vin end primitivo. 

      Leveres af Botter, som ikke ligger i Puglia, men ikke langt fra Venedig i Norditalien. De har dog også afdeling i Puglia og skal roses for at levere vine med navn på området, der leverer dem. P.S: Iøvrigt har Botter leveret vin til Irma siden 1970erne og er en af deres ældste leverandører! 

Pascal Combeau XO Cognac ... 199,-

Godt KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 14.juni

En god Cognac trods den lave pris. XO skal lagres mindst 5 år, men denne har fået hele 10 år -god bouquet, afrundet smag uden for meget sødme. Pascal Combeau er grundlagt i 1838, men er i dag del af det gamle hus Gautier, som igen ejes af Marie Brizard, kendt likører som Apry og Anisette (som har lagt navn til den legendariske sanger i Savage Rose!).