Søg i 1300 opslag:

09/06/2023

Sprød sommerhvid og godt køb i Brunello

Sancerre ligger langt fra alfarvej lige midt af Frankrig på et blidt bakket landskab oversået med små maleriske landsbyer. Her laves essensen af den hvide sauvignon drue, en lys, let, sprød hvidvin, elegant trods den rige aroma.

Bilka's Fournier er rigtig god og lidt af et fund (109), for alt ofte koster mondæne Sancerre op mod 200. Markant billigere, men også ganske god er Pauly's hvide riesling Noble House (33,17 v 6), både tør og let sødlige. 

    I den røde afdeling er Bilka i Italien: Brunello Poggio Forte (109) nok bedst, Barolo Gemma (109) også god, mens Fantini (50 v 2) er en velkommen afveksling fra de sædvanlige primitivo'er. 

    Og så er Vidal-Fleury's sydfranske GSM grenache-blend (41,50 v 6) en god Rhone-kopi.  

Bedste KØB: Fournier Sancerre - Brunello Poggio Forte - Noble House rød/hvid/0alkohol - Vidal-Fleury GSM
Godt KØB: Cava Perelada brut - Barolo "Gemma" - Fantini Puglia - Talisker 10 år whisky

Fournier, Sancerre ... 109,- 

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 22. juni

Sancerre er den originale hvide sauvignon, og selvskrevet til en sommerdag med eller uden laks og stenbider -og denne er rigtig god, frisk og ung (2022 er set) 
    Knastør, men med rig aroma, lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Lette, præcise og stilrene. Forgænger 2021 fik 92p/Decanter, og 2022 er nok lige så god. 
    Fournier er et stort hus i Sancerre, som har 100 år bag sig, men solgte sin første vi i 1950erne fra 2-3 hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i Pouilly. 

    Huset har væld af etiketter. Denne "Vignes du Moulin" kan være identisk med basisvinen Belles Vignes, Vinene er ikke helt i top, men meget bedre end f.eks. Bilka's ofte dyrere Sancerre fra Calvet.

    Calvet Vouvray (69, 3*) er ikke smagt. Men vent en halvtør, frisk hvid med diskret aroma. 

Cava Perelada, brut, kr/fl v 2: 50,- 

2 fl: 100, Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

Brut har god frugt og ren, tør smag med lille syre . Seco er noget sødere, men rimeligt frisk. 
      Perelada er et stort, veldrevet familiehus, som har base på slottet af samme navn tæt på Roses ved Costa Brava lige syd for grænsen til Frankrig. Men druerne kommer nok fra hele Spanien og er iøvrigt lavet i Penedès syd for Barcelona. Men godt køb! 

Gemma Barolo... 109,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

Set i 2010.  Prisen er 10 kr dyrere end før jul, men stadig mere end ok for Barolo fra hus i selve regionen. 

Gemma er god (ikke stor) Barolo. Typisk murstensfarve og interessant duft med læder og frugt, men stadig en vis stramhed. Men med en moderne Barolo's bløde tanniner. Den kræver ikke 10-20 år.
      Barolo tifosis kender måske ikke Gemma, som er et ret nyt hus, ejet af Piacentini, en gigant i eksport af Amarone & Co. 
     Søren Frank giver i "Barolo" Gemma 3*, det samme som Oddero og andre velkendte huse -og mere end f.eks. Batasiolo. Jeg er ikke enig med Søren Frank om alt, men trækker lidt på ham, da jeg ikke er Barolo-tifosi! Jeg foretrækker til hver en tid Gemma's kommercielle, fyldige stil for fanatikernes  supertannin-vine med lys farve og bidende syre.

Brunello Poggio Forte, Montalcino... 109,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

Brunello laves på en sangiovese klon og giver i reglen vin med en markant garvesyre, som kun delvis blødgøres af 2-3 år i eg. Vinen har kraften og frugten -og serverer du vinen kælderkold, tror jeg, du vil blive mere end tilfreds til både and og bøf.  
      Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke bemærkelsesværdig brunello. Jeg vil tro, at Poggio Forte er identisk med Qercecchio. Vinen er fremragende køb til denne pris.

Dr Pauly "Noble House" rød/hvid, kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199. Riesling Trocken (tør), medium eller 0 alkohol, rød eller rosé Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland 
Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

Så er prisen nede igen på disse ganske ok vine fra Rheinhessen, som til denne pris er svære at slå. En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige Noble House har næsten mere aroma, men også god friskhed. Også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god  -begge er favorit til den meget tiltalende pris.
    Dr Pauly henter vinene i Rheinhessen langt fra Mosel - men jeg holder meget af vinene, som er rene og druetypiske -har dog ikke smagt rosé (hvid riesling!) eller den spritfrie Riesling, som kan være godt bud på drikbar vin uden alkohol. 

G.S.M. Vidal-Fleury, kr/fl v 6: 41,50

6 fl: 249Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

Set i 2020/21. Bag Vidal-Fleury står Guigal. Kendt for Rôtie, men disse vine udgør i dag under 1% af salget. Denne vin var i 2009 husenes første spæde skridt ud af Rhone, da vinen købes ind i Languedoc og bestemt ikke smager af Rôtie!
       En tidlig årgang var faktisk rigtig god, men 2020 var ikke i top. Ganske fyldig, frugtig med fint krydderi, rimeligt rund, men ikke helt bund/dybde i smagen. 2020 fik 85p/JancisRobinson. Godt køb til til 41,50. 
    Vidal er grundlagt sidst i 1781 og var lærested for Guigal, som dog startede for sig selv og blev "konge af Côte Rôtie" i den grad, at han i 1984 overtog sit gamle lærested. Huset har hypermoderne kældre, så måske mente de, at en moderne etiket var passende til denne vin, som ikke er Rhone, men købes i Languedoc. I dag har den dog husets gamle etiket, som jeg bedre kan lidt! 

Fantini, Puglia, kr/fl v 2: 50,-

2 fl: 100Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

Fantini leverer kommercielle, men gode vine fra Syditalien. Denne Puglia er næsten bedre, et blend af aglianico (som ellers mest ses i Vulture) med sangiovese og den fine malvasia. 
    En ven roser den for god duft med krydderi og bær, god fylde og pæn længde. Jeg noterer dog ca. 7 g/l restsødme, som har afholdt mig fra at smage den indtil nu. Ikke stor, men meget drikbar også uden mad. Bilka anbefaler at servere den kælderkold til pizza! 

    Bilka tilbyder også Zolla, Primitivo di Manduria (69, 4*). Nøjes gerne med Fantini, som nok har mere fasthed i smagen.

Masi "Campo Fiorin"... 69,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni

Du kunne få den sidste år til 49, men 69 er også ok -den globale snitpris er 107 kr (WineSearcher). 
      Masi sælger "Blomstermarken" som "superveneto", men vinen er for mig uforskammet kommerciel på den gode måde, middel fylde, indbydende duft af mørke kirsebær og lidt krydderi over lidt mineralsk friskhed, pænt lang smag, tør, afrundet -egentlig god til næsten al mad, men også behagelig alene, takket være 13% alkohol (ikke meget for vin i dag). 2018 fik gavmilde 89p/Parker, som ofte ligger lidt lavere end andres guider. 
      Til samme pris Hvid Masianco på pinot grigio, meget frugtig, sprød og frisk, nydes ung -god madvin. 88p fra Parker i årgang 2020, som har fået 90p/JamesSuckling. Hvid er Venezie landvin, dvs. fra druer, der kan komme hele vejen til Trieste! 

Porta 6, Lisboa, rød/hvid/rosé., kr/fl v 6: 38,17

6 fl: 229, bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 15.juni

Fra bakkerne omkring Lisboa, Portugal. Den røde smager rigtig godt, tilpas fylde, rund, bløde tanniner, med indbydende aroma af bær og blomme. Druerne er bl,.a. castelao (tempranillo) og touriga nacional. Får fine noter af kritikere, bl.a. 16p/20 fra lokale Grandes Escolhas i 2019/20, mens 2019 fik 16p/20 fra Vinum. 
      Den hvide (på blend med bl.a. moscatel) er også god, ren og frisk med indbydende næsten tropisk frugt. Rosé ikke smagt.

Talisker 10 år, 45,8% Single Malt Whisky ... 249,-

Godt KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni 
Denne 10-årige fra Isle of Skye er med 45,8% noget stærkere end normalt og er som helhed den mest roste single Malt under 12 år. Meget rig, let Islay'agtig, men dog blidere og ganske fyldig smag. Den kan virke afskrækkende på begyndere, men ca. 1/5 nede i flasken opdager man, hvad man er gået glip af i alle disse år -en meget aromatisk, fyldig malt med lag på lag af afrundet tørv og velsmag.