Jeg er en jævnlig gæst i Bilka, da jeg har 3 hypermarkeder inden for 15 minutter. Og her er mange gode vine, som sjovt nok næsten alle er på tilbud -altid!
De bedste tilbud lige nu er måske klassisk Bordeaux og god Ripasso.
Bilka har faktisk rigtig mange gode vine, selvom antallet af tilbud i denne uge er ret lille. Morete er en rigtig god ripasso, mere tør end de fleste, fra familiehuset Manara.
Ginestet er et stort, men godt hus, som tilbyder en serie vine med flot udstyr og dyre navne -Pomerol, Margaux, Pauillac osv. Har kun smagt et par af dem, som var gode. Vrd at smage til 159, men vent hverken Pétrus eller Latour!
TIl helt anderledes lav pris finder du Kingpin, moderne, men vellavet rød og hvid, rød med fylde og frugt, hvid med sprød ren aroma. Og flot udstyr! Til 35 er det vist kun Riesling Noble House (33,17 v 6), der kan matche dette køb...
uge25/23
Manara Ripasso "Morete", kr/fl v 2: 64,50
2 fl: 129, Valpolicella Classico, ItalienBedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni
Jeg anbefalede denne vin for 4 år siden (til 75 kr). Typisk 87-89p i guider og for mig bedre end Piacentini, Righetti ripasso fra skråningen Morete ("Den lille Brune") i San Pietro i Valpolicella. Ikke smagt i 3 år. Husker den som tør, men blød og afrundet med masser af sød frugt, ret lys, men fyldig og pænt lang. Rustik etiket, men god vin, serveret kælderkold med en grillet kotelet o.l.
Kingpin rød/hvid, Spanien... 35,-
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni
Rød på tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet) fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen sælges som bordvin og har ikke årgang, men huset oplyser, at vin fra køligere (finere) områder indgår i vinen. Vinen "lagres med eg", dvs typisk med egechips i tank eller egestave i tanken under gæring/lagring. Vinene ligner Guv'nor i Brugsen, synes jeg. Uanset hvad er Kingpin både en smuk etiket (der er dygtige designere i Spanien!) og en flot rødvin med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde.
Den hvide laves på sauvignon, chardonnay og verdejo. Tør, men rund, fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima. Men ikke i klasse med den røde. Foto: Husets museum er original arkitektur.
Mateus rosé, Portugal... 35,-
Samme pris, men en god pris! Mateus har altid været en vin for begyndere, men efter 80 år er vinen blevet langt mindre sød end i min ungdom og kan være på vej mod evig ungdom!
Den lyserøde har en lidt sødlig, men ellers positiv frugt, middelfyldig, let sødlig (15 g/l), der balanceres ok af boblerne. Meget let drikkelig terrassevin til et glas i utide.
Etiketten prydedes af ejerens Casa de Mateus, et eventyrsmukt hus lidt uden for Vila Real i udkanten af Portvinsområdet. Skulle du komme forbi, er både hus og park rigeligt omvejen værd!
Mateus gjorde Sogrape til Portugals suverænt største vinhus med penge nok til at købe anerkendte vinhuse som Sandeman, Ferreira, Offley og andre. Undervejs fik vinen ros fra uventet kant: “My only regret is that when I flew around the moon, I wasn’t drinking Mateus” -Borman, den første amerikaner, der så Månens bagside.
Andre fans set med Mateus i hånd er Steve Jobs (Apple), Graham Nash (Crosby Stills & Nash og Hollies), Jimi Hendrix og gennem næsten 25 år for dronning Elizabeth II. Om vinen hjalp hende til hele 70 år på tronen ved jeg dog ikke!
Dr Pauly "Noble House" rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 33,17
6 fl: 199. Riesling Trocken (tør), medium eller 0 alkohol, rød eller rosé Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 22.juniTil denne pris er denne serie fra Rheinhessen svære at slå.
En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige Noble House har næsten mere aroma, men også god friskhed. Også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god -begge er favorit til den meget tiltalende pris.
Dr Pauly henter vinene i Rheinhessen langt fra Mosel - men jeg holder meget af vinene, som er rene og druetypiske -har dog ikke smagt rosé (hvid riesling!) eller den spritfrie Riesling, som kunne være godt bud på 0 alkohol drikbar vin.
Til denne pris er denne serie fra Rheinhessen svære at slå.
En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige Noble House har næsten mere aroma, men også god friskhed. Også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god -begge er favorit til den meget tiltalende pris.
Dr Pauly henter vinene i Rheinhessen langt fra Mosel - men jeg holder meget af vinene, som er rene og druetypiske -har dog ikke smagt rosé (hvid riesling!) eller den spritfrie Riesling, som kunne være godt bud på 0 alkohol drikbar vin.
Grand Vin "Collection", frit valg... 159,-
Margaux, Pauillac, Saint Julien, St Estèphe eller Pomerol, Frankrig
Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni
Vil du smage en vin med lidt duft af et dyrt navn, så kan disse være ganske ok køb! Faktisk var 2015 og 16 Pauillac flot, som også Margaux 17. I dag ses mest 2019, so mer topår.
Graveret flaske og flot etiket, men "Grand Vin"? "Grand Vin" fra Pauillac har navne som Latour (foto) eller Lafite, mens Margaux har selve Chateau Margaux foruden Palmer og Rauzan! Og de koster ikke 139! Snarere 1000 kr eller meget mere. Der er rigtig mange kunder til vine med dyre, forjættende navne, så vær skeptisk over for lave priser -og gå efter vin tappet på slottet. Etiketterne prydes af et slot, men du finder ikke et slot som producent. Og vinene er heller ikke tappet på et slot, men af Ginestet (et ok hus, som ejes af familie med Cru Classé slotte i Margaux og Pauillac).
Og alle vine er formentlig frasorterede fade fra Cru Classé slotte, dvs. 3. eller endog 4.vine, som dog kan være gode i disse år, hvor slottets 1.vin kun udgør 40-50% af høsten (i min ungdom var det ofte 100%!).
Vil du smage en vin med lidt duft af et dyrt navn, så kan disse være ganske ok køb! Faktisk var 2015 og 16 Pauillac flot, som også Margaux 17. I dag ses mest 2019, so mer topår.
Etiketterne prydes af et slot, men du finder ikke et slot som producent. Og vinene er heller ikke tappet på et slot, men af Ginestet (et ok hus, som ejes af familie med Cru Classé slotte i Margaux og Pauillac).
Og alle vine er formentlig frasorterede fade fra Cru Classé slotte, dvs. 3. eller endog 4.vine, som dog kan være gode i disse år, hvor slottets 1.vin kun udgør 40-50% af høsten (i min ungdom var det ofte 100%!).
Penfold's Koonunga Hill rød/hvid, kr/fl v 2: 64,50
2 fl: 129. Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni
Rød cabernet/shiraz i en fast, nogle vil sige stram stil med rig duft af urter og bær, som ofte har godt af et år eller to på flaske, men egentlig særdeles egnet til solid vintermad. Nydes kælderkold. Den hvide er pæn og nydelig uden større dikkedarer (men kun smagt én gang).
Koonunga var oprindelig 93 hektar i Barossa. Men i dag henter Penfold's vine fra hele 200 forskellige druedyrkere til vinen, der første gang blev tappet i 1976.
Penfold's er berømt for Grange shiraz, det mest kendte hus i Treasury gruppen, et af Verdens største vinhuse, som er nr 1 i Australien (Lindeman, Wolf Blass, Yellowglen, 19 Crimes mv), men også ejer mærker i bl.a. New Zealand (Matua mv), Californien (Beringer osv).

Champagne Jacquart "Mosaïque"... 189,-
Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 22.juni
Brut er en behagelig Champagne, som har lidt mere raffinement end Montaudon fra samme hus. Fint brus, indbydende aroma, ret let, middellang, med vis elegance og ren eftersmag + diskret dosage (9 g/l restsødme). Jacquart er kooperativ med 1800 medlemmer og 2500 hektar vin. Der er andre store kooperativer som Palmer, Nicolas Feuillatte og Saint Gall, men Jacquart nyder et godt ry og får 3* af Juhlin. Navnet Mosaïque hentyder til den mosaik af vine, der indgår i vinen (huset får druer fra 60 af Champagnes 150 crus). 40% chardonnay, 60% pinot (meunier og noir), på flaske 3 år med 25% ældre reserve vin. For mig er Jacquart på niveau med vinen fra de store huse, på godt og ondt.
Bilka tilbyder også Balincourt (189, 3-4*) og Montaudon Grande Rosé (189, 4*), som jeg desværre ikke har smagt. God pris for pink Champagne!
Bilka tilbyder også Balincourt (189, 3-4*) og Montaudon Grande Rosé (189, 4*), som jeg desværre ikke har smagt. God pris for pink Champagne!
Chivas Regal "12 år" whisky.. 149,-
Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 22.juni
Samme pris som Føtex og Meny -så nu kender du den gode pris på Chivas, hvis du kan lide den! I min ungdom var Chivas den fine, dyre whisky -sådan er det ikke længere, men stadig er 149 næsten for lav pris, typisk duty-free pris! Johnie Walker Black er mest min smag, men seriøse Tastings gav den 91p i 2019.
Bilka giver fredag-lørdag 16-17/6 25% på ikke nedsat spiritus. Med den rabat ville Chivas koste 200! Men kan bruges til specialiteter, du skal bruge til drinks til St Hans aften.