De herlige hvide østrigere holder discount oppe i en uge, som er noget mat. Foruden Rema1000s altid fine grønne veltliner er der en tør, sprød riesling og en ny "Gemischtes Satz" -et blend- samt en ganske god rødvin til blot 50 kr.
Rema1000 har også stadig Rudi Rüttger's gode Riesling (65 for 100cl), lidt højere pris og ikke topkøb. Modsat er den lyserøde Barbadillo "Mountin" rosé lidt af et fund ogviser, at det ikke kun er Frankrig, der er god til rosé (39 i Rema1000),
Har ikke set nye tilbud i Lidl, så et par ord om et par nye vine på Lidl's hylder. DeLuxe fås allerede for diverse skinker mv, så et par vine er vel naturligt -den hvide New Zealand pinot gris er godt køb til 50 (og det er ikke tilbud).
Et andet godt køb er Irrepetible, en spansk vin fra det lovende Manchuela område.
Endelig Netto og Coop365, der fører sig frem med gamle kendinge -ikke ringe, men bestemt ikke noget, der fører mig på afveje!
Bedste KØB: Sant Thias hvid/rød/rosé - Barbadillo "the Mountain Rosé"
Irrepetible Manchuela - Pinot Gris Gisborne - Cremant Alexis Lichine - Faustino V Rioja Reserva - Banrock Station reserve rød/hvid - Silenia Rosé - Hardy's Stamp rød/hvid/rosé
Tilbud i Rema1000 fra søndag, Netto fra lørdag. uge27/2023
Sant Thias, hvid, rød eller rosé... 50,-
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 8.juli
Den grønne veltliner er virkelig god og har DAC (appellation) Weinviertel, et af de gode områder for veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. Ja, den er også god til såvel salat og perfekt til osten!
Riesling har lidt mere spinkel frugt, men nydelig friskhed, tør og ganske appetitvækkende -god vin til lys forret. Rosé virker for letbenet. Den røde er blevet pinot noir, ej smagt, som afløser "Gemischter Satz" (blend af flere druer).
Foto: Vingården ejes og ledes af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna and vinmager Katrin Frank.
Vingården ligger Hernbaumgarten -et hav af vinstokke, især grüner veltliner. Byen ligger ved foden af de østlige Alper, nær grænsen til Tjekkiet. Klimaet er køligt og tørt, perfekt til druen og for mig bedre end f.eks. Burgenland, hvor druen eer knap så karakteristisk i smag.
Den grønne veltliner er virkelig god og har DAC (appellation) Weinviertel, et af de gode områder for veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. Ja, den er også god til såvel salat og perfekt til osten!
Riesling har lidt mere spinkel frugt, men nydelig friskhed, tør og ganske appetitvækkende -god vin til lys forret. Rosé virker for letbenet. Den røde er blevet pinot noir, ej smagt, som afløser "Gemischter Satz" (blend af flere druer).Foto: Vingården ejes og ledes af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna and vinmager Katrin Frank.
Vingården ligger Hernbaumgarten -et hav af vinstokke, især grüner veltliner. Byen ligger ved foden af de østlige Alper, nær grænsen til Tjekkiet. Klimaet er køligt og tørt, perfekt til druen og for mig bedre end f.eks. Burgenland, hvor druen eer knap så karakteristisk i smag.
Rudi Rüttger Riesling 100cl... 65,-
Trocken Kabinett, Pfalz, Tyskland
Prisen har fået et lille hop fra 59, så jeg er ked af, at jeg ikke fik købt den i juni! Har kun hørt godt om denne tørre Riesling Kabinett, som jeg dog aldrig har smagt. Druerne høstes modne og giver en ganske aromatisk, tør hvidvin, ren og frisk, beregnet til at nyde ung, Et par danske smagere har givet denne 2021 hele 91p. Måske lidt vel rigeligt.
Rüttger er et privat vinhus i Neuleiningen, en malerisk lille by i det nordligste Pfalz ikke langt fra Worms. Familien har groet vin her siden 1643. For nogle år siden kom den unge Rudi Rüttger hjem efter endt uddannelse fra Klosterneuburg i Østrig. Men han har været en omvej omkring bl.a. Marlborough i New Zealand. Vinene er i dag meget moderne, sprøde og tørre.
Château Castel des Maures, Côtes de Provence... 65,-
Godt KØB + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 8.juliMaximo rød/hvid.. 39,-
rød/hvid Castillo, Spanien
Godt KØB + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 8.juliKender ikke dette mærke, som er grundlagt 2002 i la Mancha området for at lave "moderne vin". Navnet er perfekt, men om den røde tempranillo er højdepunktet af, hvad det hede, tørre område kan levere, er jeg ikke sikker på. Ingen eg, men god frugt og fylde. Den hvide er lavet på den mere neutrale viura drue.
Barbadillo "the Mountain Rosé"... 39,-
Somontano, Spanien
Bedste KØB + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 8.juliEn rigtig god rosé på især cabernet og merlot, som trives i de lavere Pyrenæeer ikke så langt fra grænsen til Frankrig. Stilen er simpel, men effektiv, med god frugt, tør og rentsmagende -god til en salat. Og attraktiv pris.
Irrepetible, Manchuela, øko... 50,-
Godt KØB + *** (3/5), Lidl (fast pris)
En rigtig god vin med dyb farve, overdådig duft af blomme og bær, middel fylde oglængde. Lidt rustik, men med charme.
Vinen kommer fra Altolandon, et af de gode firmaer i Manchuela, et lovende område, som forener Mancha's rustikke basisvin med en frugtig stil fra València. Markerne ligger højt (1100 meter), så druen syrah giver også god vin trods varmen. Området har stort potentiale, som de lokale er ved at lære at udbytte. En af vingårdene tilhører egnens stjerne, Iniesta, som i mange år var anfører for FC Barcelona og bl.a. valgt til årets fodboldspiller i Europa.
Pinot Gris Gisborne, New Zealand... 50,-
Godt KØB + *** (3/5), Lidl (fast pris; tappet i Tyskland)
Gisborne er ikke så kendt som hverken Marlborough eller nabo Hawke's Bay. Klimaet er lunere, men derfor godt til den grå pinot, og priserne er også noget lavere -men stadig er 50 kr en rigtig god pris på vin fra New Zealand. Vinen er del af DeLuxe, en ny serie vine fra Lidl, som har etiketter med billeder af Gary Bullock, en anerkendt engelsk kunstner Gary Bullock (foto).
Chardonnay Limestone Coast, Australia... 59,-
*** (3/5), Lidl (fast pris; tappet i Tyskland)
Cremant Alexis Lichine, Bordeaux ... 60,-
Navnet er næsten bedre end vinen! En nydelig duft uden større karakter, som går igen i smagen. Vinen laves på Champagne-metoden og har fint brus, måske lidt store bobler, lavet på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. Den tørre rosé skal være rigtig god, men ikke smagt.
Alexis Lichine selv er dog sjovere:
Alexis Lichine var i 30erne pioner for at sælge Californisk vin med druenavn, mens alle de andre mange år frem solgte vinen som Chablis, Champagne og Burgundy. Selvom de slet ikke de franske originaler.
Han var varm fortaler for vin tappet på vingården, hvad der ikke gjorde ham populær i en tid, hvor Chambertin og Léoville ofte blev tappet endog meget langt fra grosted og ofte smagte anderledes.
I 1951 udgav han den banebrydende "Wines of France", som var den første vinbog, som gik i detaljer med vin og klasse (som formentlig har været en stor inspiration for Parker). Siden fulgte hans vinleksikon, "Encyclopaedia" (1967, siden revideret 2-3 gange). Her trykte han en berømt ny udgave af 1855-klassifikationen. Den var tæt på at føre til en ny klassifikation -men eneste resultat var, at Mouton rykkede fra 2.Cru op i 1.Cru.
Han tjente formuer og brugte dem på at gøre Prieuré til Prieuré-Lichine, 4.Cru Margaux.
Under krisen i 1974-76 kom vinhuset i store problemer og måtte sælge ud af sit lager (jeg købte store mængder især Bourgogne og Rhone). Jeg nåde at møde ham 3 gange, senest et par år før hans død i 1989.
I dag er Alexis Lichine kun et navn (af mange), ikke et vinhus i GCF, ejet af familien Helfrich i Alsace. I samme stald er navne som Dulong (Irma), Calvet (Føtex/Bilka), Louis Eschenauer, Cruse og andre, som også ses på en lignende crémant.
Faustino V, Rioja Reserva... 50,-
Faustino er et af de få huse, hvor Reserva kommer fra egne marker i Oyón og Laguardia, to af de rigtig gode byer i Alavesa, for mange det bedste område i Rioja.
2015 og 16 ikke smagt, men 2013 var for mig ikke på højde med de Reservas jeg drak i 1980erne. Men stadig en god Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et år eller to kan kun gøre vinen bedre. Fås også som rosé (tør, pæn frugt, lidt fersk, men nydelig madvin) og hvid, ej smagt.
Banrock Station Reserve rød/hvid... 35,-
rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay, Australien (tappet i England)
Godt KØB + **** (5/5), Netto, indtil fredag 7.juli
Rigtig mange holder af Banrock. Behagelige kommercielle vine fra varmt klima -men i dag nok særligt gode køb gr. Kinas tårnhøje told på vin fra Australien.
Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, ikke helt tør (6 g/l), nydelig og behagelig, men jeg vil aldrig købe 6 flasker af den! Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed trods igen en ganske lille sødme.
Banrock Station (foto) er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvoraf 600 er plantet med vin. Sådan en mark kan kun eksistere langs Murray-floden, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston -en anden stor vingård i Australien.
Silenia Rosé... 50,-
Godt KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 5.juli
Kender slet ikke denne rosé, men kan se, at BT har den som testvinder bl.a. med ordene: "mange lag. Masser af frugt, masser af fylde. Super lækker tekstur i munden. Den er sådan lidt Syd-Rhône-stil i det, hvor man virkelig får varmen og solen. Det var det her, jeg håbede på at få i dag". Det skal dog siges, at BT kun smagte 5 pinkies -og ikke nogle af dem, jeg plejer at anbefale. Coop365 sælger også Santa Rita Rosé (35, 2-3*). Næppe det store sus, men en god pris på en tør rosé.
Coop365 sælger også Santa Rita Rosé (35, 2-3*). Næppe det store sus, men en god pris på en tør rosé.
Hardy's Stamp rød/hvid/rosé... 35,-
Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 5.juli (tappet i England)
Vil hellere i Coop efter Hardy's Crest (6 fl. 179), men skal du kun bruge én flaske, er denne helt ok, om end inderligt ligegyldig. Men en lidt tørrere smag end mange. Den røde er bedst.
Hardy er traditionsrigt (1853) og den vigtigste del af Accolade, Verdens største vinhus. Der er stadig en Hardy med i huset, men næsten alle vine er præget af industri. Stamp vinene blev præsenteret på Verdensudstillingen i Brisbane 1988.
Vil hellere i Coop efter Hardy's Crest (6 fl. 179), men skal du kun bruge én flaske, er denne helt ok, om end inderligt ligegyldig. Men en lidt tørrere smag end mange. Den røde er bedst.
Hardy er traditionsrigt (1853) og den vigtigste del af Accolade, Verdens største vinhus. Der er stadig en Hardy med i huset, men næsten alle vine er præget af industri. Stamp vinene blev præsenteret på Verdensudstillingen i Brisbane 1988.