Søg i 1300 opslag:

19/11/2023

Ugens 17 bedste vinkøb: Danmark er billigst

Jeg er lige kommet hjem fra en tur til Rivieraen, hvor jeg (igen) blev chokeret over de høje priser på vin. Du skal måske overveje at tage vinen med på ferien i udlandet -det kan være billigst at købe vinen i Danmark! 

Ugens 17 bedste vinkøb viser igen, at kæderne kan levere god vin til priser, som let kan konkurrere med priser i Frankrig. Og den ”toldfrie” butik i Nice lufthavn kan slet ikke kan konkurrere med dansk supermarked! 

    Jeg nåede ikke at besøge et hypermarked, Intermarché o.l., som af og til har bedre køb. Og Rivieraen er (som Paris) nok et af de dyrere steder i Frankrig. 

    Men Frankrig har stort set ingen afgifter på vin eller emballage + en moms på sølle 20 %! Så man undrer sig. 

     I denne uge er der valgt 17 tilbud. Spanien og Italien hver har 4 med. Frankrig skuffer lidt med blot én vin -til gengæld er Paul Mas rigtig god (49).

    Italien har superb Chianti fra San Felice (59 og 79 for Riserva) samt ok Zinfandel (49,83 v 6) + flot hvid Borgo Conventi fra Friuli (79,95). Spanien har uhyggelig pris på den gode Hécula (30) og superb Rioja (49 og 90 for Faustino) og den ikoniske Gran Coronas (79).

     Til gengæld er der hele 6 vine hentet uden for Europa, og her er både New Zealand, Australien, Sydafrika, Californien og Sydamerika med.

    Endnu engang dominerer Coop (Brugsen, Kvickly) og Salling (Føtex, Bilka), mens Rema1000 har 2 vine med og Meny én vin. Der var i denne uge ikke tilstrækkeligt gode tilbud fra Coop365 eller Lidl.    

    Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt. 

uge47/2023

6 vinkøb under 50,-

Aussie Rules rød/hvid... 29,- 

** (2/5)Rema1000søndag-lørdag 19-25/11 
rød Shiraz, hvid chardonnay, Australia 
Jeg har aldrig brugt penge på disse vine, men hvor meget risikerer du til 29? Nok dansk tappet. Vent ret ligegyldig, krydret rødvin, som dog nok har en vis karakter, mens den hvide nok er inderligt ligegyldig, måske med lille restsødme. 
    Vinene skal komme fra det store Kingston Estate ved Murray floden. Huset leverer mere end 60 millioner liter/år, omtrent som hele New Zealand! 

Hécula Organic, Yecla... 30,-*
* kræver Bilka+ app, øko. Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/11

Hécula -Herkules på spansk- antyder stærk vin! En mørk, kraftig bulderbasse, fyldig, men afrundet med fint krydret duft. Vinen laves på den ofte stramme monastréll drue, men denne er ret blød, måske for civiliseret og kommerciel for tifosis. 
      Hécula har gennem 20+ år været en af Castaños mest kendte og er fra årgang Synes ikke vinen lever op til ældre årgange (med bl.a. 90p/Parker), men årene har måske gjort mine vinminder rosenrøde! I hvert fald får 2019 5* i Gastro + 90p/Guía Peñin (og 91p af gavmilde Decanter Award). 

Casal Garcia hvid/rosé... 30,-*

* kræver Bilka+ app. Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/11

Vinho Verde -”Grøn Vin”- laves i det nordligste Portugal mellem Oporto og grænsen til Spaniens mondæne Galicia. Et vådt, blæsende område. Masser af vand giver højt udbytte, så druerne ikke altid er modne -lidt grønne i aroma og smag, hvad der har givet vinen sit navn. 

     Den hvide García var den allerførste Vinho Verde, der kunne fås uden for Portugal (jeg solgte den i 1968 til... 20 kr, en ret høj pris i de dage!). Tilmed er vinen bedre i dag -meget lys, let, neutral aroma med lidt citrus og blomst, ganske ren og frisk med mikroskopisk snert af sødme -diskrete  bobler -god til tapas, sushi o.l. 
      Du kan også få den sjove lyserøde Vinho Verde, også et lille spritz, mere aroma (hindbær, brombær, kirsebær), ganske lille sødme og fin syre -en rustik vin på den kommercielle måde. 

Spier "Title Deed", kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.november

Spier's polerede, kommercielle vine er mest tappet i Danmark med lige én filtrering ekstra. Denne har lidt mere dybde end den mere daglige Signature. Men meget vin til 33 kr! 

       Kraftig, med ganske nydelig frugt med bær og krydderi, middel længde med lidt syre. Vinen er et typisk Bordeaux-blend med merlot dominans + cabernet, malbec og petit verdot.  Den hævdes at være lagret 13-17 måneder i eg, lidt for utroligt til så lav pris.
      Etiketten er domineret af en bid af dokumentet, der viser, at Spier er grundlagt 1692. Tappet af Globus Vin. 

Faustino V, Rioja Reserva... 49,-*

*: kræver Coop-app, fås også som hvid og rosé (3*)

Bedste KØB + **** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.november
God Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2015 (89p fra bl.a. Peñin og Atkin) og koster 70-80 kr i Spanien. Du kan også få hvid, som ikke har gjort indtryk på mig, mens rosé er ok uden at kunne matche den røde.. 

       Faustino Martinez er familieejet hus til et af de store i Rioja og unikt ved, at næsten al vin kommer fra egne 650 hektar vinmarker omkring Oyon og Laguardia i Alavesa, for mange det bedste område i Rioja. 

Why Not? rød/hvid, kr/fl v 6: 49,83 

6 fl. 299, rød og organic negroamaro zinfandel, hvid pinot grigio, Italien 

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.november

Rød er primitivo (under alias zinfandel) + negroamaro. Den økologiske har "kun" 14,5% alkohol (15% i den normale) fik i 2019 92p af 5StarWines: "A California influenced blend, a really big wine in terms of fruit weight and body. Very sweet berry notes, seemingly from a proportion of dried Primitivo grapes in an appassimento style. Very full, with big but smooth tannins, integrated oak notes and a fruity finish". I dag ses 2021. Den "normale" er en sværvægter, hvor 15% alkohol giver et sødt indtryk i duft og smag. Den hvide er ganske behagelig, men uden karakter. 

5 vinkøb 50-70,-

Trivento Reserve rød/hvid.... 50,-

rød Malbec, hvid malbec eller chardonnay, Argentina
**** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.november

Trivento er den argentinske gren af Chile's Concha & Toro. Navnet -"Tre Vinde"- har den efter husets første vingård. Vinene er rigtig gode på en moderne kommerciel vis. 
Den røde malbec er en klassiker, fuld af bærfrugt (kirsebær, blåbær) og krydderi. Middel til stor fylde, pænt lang og rund, med fine tanniner, der giver balancen. Kun lidt eg -20% af vinen lagrer 6 måneder i eg. 2020 fik 91p/Tim Atkin, 90p/Falstaff, mens 2019 fik 90p/Decanter. 
    Den hvide chardonnay er ok uden at være prangende. Hvid malbec laves på de sorte druer, hvor skallen -med farven- fjernes før en lang, kølige gæring. Tør, ganske frisk og aromatisk, fyldig med diskret syre bagved. EN specialitet, jeg ikke har set hos andre huse.

Tanunda "Matthews Road" rød... 50,-

rød cabernet eller shiraz, Coonawarra Barossa, South Australia

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30/11

Tanunda er et ambitiøst familiefirma, men er vokset så stærkt, at huset i dag må hente de fleste af sine druer udefra. Matthew's Road var en mark i hjemegnen Barossa, men i dag hentes god del af druerne fra Coonawarra adskillige timers kørsel sydpå. Men til gengæld et godt område!
    Set i 2020. Både shiraz (smagt i sommer) og cabernet'en (i ældre år med Barossa druer) er rigtig gode, meget frugtig, fyldig og lang. 2016 fik 92p/WineEnthusiast. 

Paul Mas "Reserve" rød/hvid... 55,-

rød cabernet sauvignon eller pinot noir, hvid viognier, rosé, Sydfrankrig
**** (4/5)Rema1000søndag-lørdag 19-25/11 
Rød Cabernet-Sauvignon er bedst, en meget fyldig vin med åben, indbydende  bærduft og afrundet fasthed -faktisk et mix af Bordeaux og Californien -mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!

Rød Pinot Noir -middel dyb farve; indbydende frugt, afrundet, ren og pæn, men stadig med lidt rygrad -ikke Bourgogne, men bedre end stort set al Bourgogne under 100 kr. 

      Hvid Viognier, frugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu. Rema mener, den kan gemmes, jeg ville drikke den nu til f.eks. skaldyr og rejer. 
      Vinene er "Single Vineyards" fra den begavede  Jean-Claude Mas. Han bor i dag på familiegodset omkring Pezenas nord for Béziers, hvor han har 600 hektar og kontrollerer yderligere 1300 hektar, som bl.a. bruges til den populære Arrogant Frog.

San Felice Chianti Classico... 59,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 30/11

Set i 2021. Nydelig frugt, god fylde, fast. pæn længde.  Denne vin er slottets unge Chianti, beregnet til at nyde ung. 91p/Parker med ordene: "A versatile a food-friendly choice with lots of purple and blue fruits with hints of fragrant wild rose. The wine supports medium weight and lots of fresh acidity to cut through cream or butter-based cooking ingredients".
      San Felice er en stor vingård i det sydlige Classico, som siden 1980erne har været ejet af forsikringsgiganten Allianz. En mangeårig favorit fra Salling gruppen, med rette. Vingården laver rigtig god vin, som generelt bliver solgt til meget lave priser i Danmark. 

Mud House, Marlborough sauvignon blanc... 59,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.november (tappet i England)

Hyld og tropisk frugt, fyldig og sprød typisk Marlborough sauvignon, som du kan lide eller lade være. Nydes ung og kølig, gerne til asiatisk inspireret mad. Både 2022 og 21 fik 89p/NewZealandRater, mens 2021 lidt gavmildt fik 92p/Falstaff. 
      Har kun smagt "Mud" 2 gange, men huset ejes af Accolade og deler adresse og kælder med Waipara Hills (vinene ligner også kraftigt!). Og den har en "officiel" pris på 169 og et "supertilbud" på 100. Huset ligger i selve Marlborough og skal have en vis selvstændighed fra resten af Accolade. 

7  vinkøb 70-100,-

Il Grigio, Chianti Classico Riserva... 79,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 30/11

Set i 2019/20. 2019 får 93p/Parker, mens 2020 får 92p/Parker og 93p/Spectator. Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -lidt tør tannin til sidst, typisk sangiovese, men grundlæggende blød.
    For RobertParker (ved Monica Larner) er Grigio et af Italiens "ultimativt bedste køb", selvom prisen i USA er tæt på 200 kr! Men det viser blot, at prisen i Danmark kan være skræmmende lav! 
      Grigio er en af Sallings favoritter og en Riserva, der er blid for Chianti, men stadig har det faste sammen med det civiliserede og  kommercielle. 

Baron de Ley, Rioja Gran Reserva... 79,-

***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 30/11
Set i 2015. En poleret, fløjlsagtig, lækker vin, god fylde, pæn længde, rig bouquet -jeg kan lide både gran reserva og Baron de Ley generelt. Der er bedre Rioja, men Ley er altid flot, pålidelig -og meget velsmagende. 
      Gran Reserva er tempranillo druer fra finca'en i Cenicero i Rioja Alta (modsat hvad der står på Bilka's web), som lagrer 2 år i små egefade (lige dele fransk og amerikansk eg) og mindst 3 år på flaske. Og så skiller den sig ud ved, at hele høsten er fra eget domæne. 5* + godt køb hos Ekstrabladets Rydberg, der om nogen har forstand på spansk vin. 

Odd Lot petite sirah-petit verdot... 79,-

**** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.november

Set i 2019, California. En ganske anden klasse end Mondavi Classic, ofte på tilbud til ca. 50 kr (og 90 kr, i supermarked i Nice, suk). 
    Etiketten signalerer sødsuppevin, men vinen er helt anderledes. Meget mørk, kraftig, fast, lidt ung duft med blomme og mørk frugt, alligevel afrundet og lang. Begge druer er kendt for at levere syre, men vinen er faktisk ganske indbydende. Den aldrende 2017 fik noget overdrevet 95p/Decanter. 
      Et mix af petite sirah (ca. 70%), mest kendt fra Rhone-typer + 30% petit verdot, en slags super-cabernet i Médoc, som har bredt sig til Monterey hvor Scheid har sit store domæne, endda i den køligere ende. 

Gran Coronas cabernet-sauvignon... 79,-

Set i 2015/16, Reserva, Penedès, Spanien
**** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.november
GRAN bør næsten være vinen til jul? Mørk, fyldig, pænt lang, blød smag med masser af frugt, lidt urt og krydderi- perfekt til kraftige retter inkl. juleanden. 2019 fik 91p/WineEnthusiast, mens 2018 fik 5* + godt køb af Rydberg, der (også) er ekspert i spansk vin.  
     Den første 1970 Gran Coronas vandt  Gault-Millau's vinøse Olympiade i 1978. Eksperten Christian Millau meldte forfald til den historiske 1976 smagning i Paris og lod derfor sit magasin Gault-Millau lave en ny smagning, hvor de franske vine kunne tage revanche. Det gjorde de, sådan da -bortset fra at Gran Coronas cabernet 1970 slog Latour 1970 i cabernet-smagningen! Den originale Gran 1970 er i dag opgraderet til Mas La Plana, men Gran Coronas er stadig en blød, kraftig Bordeaux-type! 90% cabernet-sauvignon og 10% tempranillo med lang maceration og et år i små egefade. 

Borgo Conventi Friuli hvid... 79,95
2021 Isonzo, sauvignon blanc eller chardonnay, Italien
Godt KØB + ***** (5/5)Shop.Meny, indtil torsdag 23.november
Friuli er et stort område op mod Slovenien, som leverer masser af vin fra det jævne (Grave) til sublime. Isonzo er et ret fladt område omkring en flod, men Conventi leverer fine vine fra eget domæne. 
      Sauvignon er elegant og frisk med fine syrer og ren aroma, chardonnay har god friskhed for denne drue, med ren aroma og god stil. 
      Vingården er et gammelt kloster, hvor familien Folonari opbyggede et fint ry for kvalitet. I 2019 blev vingården købt af Villa Sandi, en af prosecco-giganterne. Spændende om kvaliteten vil holde.

Faustino I Rioja Gran Reserva... 90,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 30.november

2012. Bilka var måske ikke glade for, at jeg nævnte deres tilbud på 119 på Faustino I, når samme vin stod til 99 i Brugsen. Nu kan vi alle være glade -for den fås i Bilka til 90 i denne uge (i Brugsen varer de 99 til nytår!).   

      Faustino I har en dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10-12 år. 2012 er nok lige så god som 22011 med 93p/Guía Peñin, mens 2010 fik 94p/WineEnthusiast og 90p/Tim Atkin. 

Offley 2004 Colheita Port... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 30/11

Egentlig ret utroligt, ikke? Årgang annonceres ikke, men har kun set 2004 -næsten 20 årig tawny til 99! Sært nok koster Offley's 10-årige 119 (ok, men bestemt ikke så god som colheita'en!). Andre årgangsvine med godt 20 år koster 200-300 kr eller endog mere. 
   Vinen er lækker, med nødder og mørk frugt i næsen og pænt lang smag. Måske kan den lidt triste etiket trække lidt ned. Nyeste rating er 1999 med 95-96p/VertdeVin (pålidelig fransk guide) og 17p/GrandesEscolhas.