Søg i 1200 opslag:

12/11/2023

Føtex: Klassisk hvid Bourgogne til lav pris

Den klassiske hvide Bourgogne er for mange det ultimative i chardonnay og hvidvin. Du skal betale op til 10.000 kr for en god Montrachet. Men også mere beskedne vine som Meursault og Puligny Montrachet kan koste op mod 500 kr. 

Så er det godt, at det lille område har knap så kendte vine til anderledes rimelige priser -som Montagny, der laves syd for Puligny og Meursault -og som i denne uge kan fås til blot 79. 

    Føtex har et par gode køb, hvor Wolf Blass' australske vine også kan anbefales. Både rød og hvid er ganske ok uden at begejstre, og det gælder også sparkling (50), hvor bruset dog gør mig mildere stemt! I den helt daglige ende er 3 liter Mucho Más (109) slet ikke så tosset -en kraftig vin med frugt og stil. 

    Campone Brunello (139) er godt køb som også Offley's fyldige LBV (89),  som kan være en god ledsager til ris à l'amande. 

Bedste KØB: Montagny "Burgondie" - Wolf Blass Yellow Label sparkling brut - Kingpin rød/hvid 
Godt KØB: Wolf Blass Yellow Label rød/hvid - Tanunda "Triathlon" - Campone Brunello - Mucho Màs 300 cl box - Offley LBV Port - Famous Grouse whisky

Montagny "la Burgondie"... 79,-

Bedste KØB + **** (4/5) Føtex, indtil torsdag 23.november

Lys, ren aroma, lidt citrus/smør, middelfyldig, balanceret syre, god stil og længde -bestemt ikke top, men typisk og god chardonnay fra Bourgogne tappet af ejerne. Og det er vigtigt i Bourgogne,et ret lille område for topvin. Dvs husene let kan sælge hele høsten (også den dårlige vin, som desværre også ses i Danmark). 

      Montagny kan levere hvid chardonnay, som kan være en habil erstatning for de stadig dyrere Meursault vine. 

     Vinen laves godt 15-20 km syd for Meursault på en stor blid skråning mellem Côte d’Or og Mâcon. Vinen er tappet af kooperativet i Buxy, som er den største lokale dyrker. Set i 2021, forgænger 2017 fik 90p/Vinbladet og 5*/5 i SmagpåVin. Vinen lagrer 100% på tank uden eg. 

Wolf Blass "Yellow Label" rød/hvid... 50,-

rød cabernet eller shiraz , hvid chardonnay, South Australia

Godt KØB + **** (4/5) Føtex, indtil torsdag 23.november
Arketypisk australier, hvor Blass ørnen nu fylder mere på etiketten. Den hvide er rigtig god, ren aroma, tør, middel fylde, lidt syre -en god madvin. Foretrækker cabernet for shiraz (men har ikke smagt denne i mange år). Men cabernet'en er en klassiker, med nydelig frugt (blomme, solbær) og solid, afrundet fylde. 

Wolf Blass "Yellow Label" sparkling brut... 50,-

Bedste KØB + *** (3/5) Føtex, indtil torsdag 23.november

OK brus til nytår! Samme pinot og chardonnay som Champagne, blød og tør smag (men en let sødme fornemmes i eftersmagen). Bruset laves på tank og overføres på tryk til flasken. 


Tanunda "Triathlon"... 50,-

Godt KØB + **** (4/5) Føtex, indtil torsdag 23.november

Triathlon er markant bedre end Tanundas billigste og vel lige så god som Matthew's Road (samme pris i Bilka), men lidt mere anonym stil. Vinene 2 blends af 3 druer (derfor navnet Triathlon). 
    Rød cabernet-shiraz-merlot: Mørkere i farve -cabernet fornægter sig ikke- en snert mere fylde og lidt dybere tone i næsen og lidt mere struktur. 

        Rød grenache-shiraz-merlot:  et Rhône/Châteauneuf-blend af grenache og shiraz med merlot som outsider. Rund, stærk, men ret blød. 

Frescobaldi "Campone", Brunello 139,-

Godt KØB + **** (4/5) Føtex, indtil torsdag 23.november

En vin fra det meget store 700-årige familiehus, Markis de Frescobaldi, der rivaliserer Antinori i historie og størrelse, men måske ikke er helt så kendt. Ej smagt, men formentlig en rig og klassisk brunello med masser af smæk -til en særdeles rimelig pris. Du finder ikke vinen på husets hjemmeside. Her ser du kun Castelgiocondo (som i Danmark koster godt 350). Kan være samme vin, da den globale normalpris i WineSearcher er godt 300. Ikke top, men meget flot til 139! 

Til samme pris Riserva Ducale Chianti Classico (139, 4*), en flot Chianti, men tror mere på Brunelloen. 


Kingpin rød/hvid, Spanien... 39,-

Bedste KØB + *** (3/5) Føtex, indtil torsdag 23.november

Druerne tempranillo og syrah fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen "lagres med eg", dvs typisk med egechips i tank eller egestave i tanken under gæring/lagring. 

    Flot rødvin med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde. Den hvide laves på sauvignon, chardonnay og verdejo. Tør, men rund, fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima. Men ikke i klasse med den røde. 

Til samme pris tilbyder Føtex Yellow Tail (39,3*), rød/hvid basisvin fra Australiens hede indre. Har aldtig sagt mig noget. 

Mucho Más 300cl box.. 109,-

Godt KØB + *** (3/5)Føtex, indtil torsdag 23.november
Spanien. = 27,25 kr/75cl. 

Bestemt en af de bedre box vine (du må aldrig købe dyr boxvin, så bliver du 99% sikkert snydt). 

Fås til 45 på glasflaske i Netto, men vinen er bedre bag glas. Og nok samme vin som KingPin herover, da opskriften er ens og tappet af samme Felix Solis. Men der er stadig lige en ekstra filtrering og lidt ekstra svovl for at beskytte vinen mod elementerne i en tynd plastikpose. 
      Har smagt den røde tempranillo, som var fyldig, frugtig, fast og interessant på den gode måde. En god vin til gløgg o.l. 
      Den hvide ikke smagt -men kan meget vel være tør, frugtig, frisk, takket være gode druer som verdejo, der indgår i blend'et. 

Offley LBV Port... 89,-

Godt KØB + **** (4/5) Føtex, indtil torsdag 23.november

Set i 2017. "Sent tappet årgang" betyder simpelthen god vin af den sorte, kraftige type, som er blevet tappet efter 4-6 år, ikke 2 år som "ægte" Vintage. Kender ikke aktuel årgang, men kunne meget vel være 2017 med 92p/WIneEnthusiast. En flot mørk og sød vin, som kan nydes nu (eller om nogle år) -mørk, fyldig, frugtig, lang smag. Topkøb. På Bilka kan du (til noget højere pris) få Sandeman's LBV. Den er nok meget i samme stil.

    Til samme pris Smith Woodhouse "Lodge Reserve" Port (89, 4*), endnu en mørk, fyldig, meget frugtig og ganske lækker Port i hvad vi engang kaldte "Vintage Character".  Umiddelbart er Offley et marginalt bedre køb. 

Famous Grouse Scotch Whisky... 99,-

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 23.november  
Præcis 20 kr dyrere end sidste år, men vel egentlig stadig godt køb. Der er 3-4 "slave" whiskies, der er  LIDT bedre end andre, bl.a. Teacher's, Ballantine's -og Famous Grouse. De er afrundede og frugtige, men uden den voldsomme karamelsødme, som kan ødelægge en del blends -og igen ikke for sprittede til ikke at drikke ren89p/Whisky Advocate.  
    Føtex tilbyder til samme pris Grant's Stand Fast whisky (99, 3*), hvor jeg marginalt foretrækker det famøse grus.